Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Plantedirektoratet/5. kontor

J.nr.: PD 201-EU17-14/

Den 20. januar 2005

FVM 328

 

 

                     

 

 

 

 

 

 

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

 

om forslag til forordning vedrørende midlertidige og permanente autorisationer for særlige tilsætningsstoffer i foderstoffer

 

Dokument SANCO/3669/2005

 

Kommissionen har ved SANCO/3669/2005 fremsat forslag til forordning vedrørende midlertidige og permanente autorisationer for særlige tilsætningsstoffer i foderstoffer. Forslaget (på engelsk) er udateret og modtaget i Plantedirektoratet den 16. januar 2006. Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed – Afdelingen for Dyreernæring (Den Stående Komité for foderstoffer) den 26. - 27. januar 2006

 

Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet

 

Forslaget medfører en udvidelse af bilaget til direktiv 70/524/EØF om tilsætningsstoffer til foderstoffer.

 

Der stilles forslag om endelig godkendelse af produktet KDF (kaliumdiformat) som konserveringsmiddel af industrifisk og biprodukter af fisk, der anvendes til fremstilling af fiskemel til fodring af alle dyr undtagen katte. Det samme aktivstof indgår i det allerede godkendte fodertilsætningsstof, Formi LHS, som er en såkaldt ”grøn” vækstfremmer.

 

EFSA har den 8. december 2004 afgivet en positiv udtalelse mht. produktets sikkerhed og effektivitet. Produktet har været behandlet ved flere møder i Stående Komité for foderstoffer og Kommissionen har fundet, at de gældende krav for endelig godkendelse er opfyldt og følgelig fremsat forslag om godkendelse af produktet KDF.

 

Kommissionens forordningsudkast indeholder endvidere forslag om midlertidig godkendelse for en periode af 4 år af et nyt enzymprodukt, samt endelig (tidsubegrænset) godkendelse af to mikroorganismeprodukter.

 

For så vidt angår produktet KDF har Plantedirektoratet som formidler af ansøgninger i EU om godkendelsen af Formi LHS til smågrise, slagtesvin og søer et grundigt kendskab til virkningen af kaliumdiformat. Stoffet er i den forbindelse flere gange blevet behandlet i direktoratets Tilsætningsstofudvalg. På den baggrund vurderer Plantedirektoratet, at anvendelsen af kaliumdiformat til konservering af fiskeråvarer ikke vil have skadelige effekter på brugerne, dyrene, forbrugere eller miljø.

 

Forslaget skønnes derfor ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

 

Konserveringsmidlet KDF har en gavnlig virkning på holdbarheden af fiskeråvarer til fremstilling af fiskemel uden at have negative sikkerhedsmæssige virkninger på de dyr, der indtager fiskemelet, forbrugere af produkter fra disse dyr, eller miljøet.

 

For så vidt angår de elementer i forslaget, der vedrører godkendelsen af et nyt enzymprodukt og to mikroorganismeprodukter vedrører disse godkendelser gruppen af godkendelser, som Danmark normalt vil stemme for i henhold til det generelle rammenotat om behandling af forslag om godkendelse af fodertilsætningsstoffer i henhold til direktiv 70/524/EØF. Der henvises til notat og grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 24. maj 2004.

 

Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.

 


 


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Plantedirektoratet/5. kontor

J.nr.: PD 201-EU17-14/

Den 20. januar 2005

FVM 328

 

 

                     

 

 

 

 

 

 

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

 

om forslag til forordning vedrørende midlertidige og permanente autorisationer for særlige tilsætningsstoffer i foderstoffer

 

Dokument SANCO/3669/2005

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til forordning om tilsætningsstoffer til foderstoffer. Forslaget indeholder forslag om endelig godkendelse af produktet KDF (kaliumdiformat) som anvendes til konservering af fiskeriråvarer. Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

 

Baggrund

Kommissionen har ved SANCO/3669/2005 fremsat forslag til forordning vedrørende midlertidige og permanente autorisationer for særlige tilsætningsstoffer i foderstoffer. Forslaget (på engelsk) er udateret og modtaget i Plantedirektoratet den 16. januar 2006. Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed – Afdelingen for Dyreernæring (Den Stående Komité for foderstoffer) den 26. - 27. januar 2006

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1831/2003 vedrørende overgangsforanstaltninger for ansøgninger om godkendelse af fodertilsætningsstoffer indsendt under Rådets Direktiv 70/524/EØF før anvendelsesdatoen for forordningen.

 

Forslaget skal behandles i en forskriftsprocedure i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, Sektion for Foderstoffer. Hvis der er kvalificeret flertal, udsteder Kommissionen forordningen. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen sagen for Rådet og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Rådet kan med kvalificeret flertal vedtage forslaget uændret eller udtale sig mod det med kvalificeret flertal. Hvis der er kvalificeret flertal imod forslaget, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Handler Rådet ikke inden en frist på højst tre måneder, kan Kommissionen udstede forordningen.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget vedrører gennemførelsesbestemmelser til en allerede vedtaget retsakt, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

Tilsætningsstoffer godkendes til visse anvendelsesformål og visse dyrekategorier. Godkendelsesproceduren omfatter blandt andet en undersøgelse af stoffernes identitet, virkningsmekanisme og sikkerhed. Endvidere må stofferne ikke have negativ effekt på miljøet. Stoffernes effektivitet over for de pågældende dyrearter eller anvendelsesformål skal være dokumenteret.

 

Forslaget medfører en udvidelse af bilaget til direktiv 70/524/EØF.

 

I forslagets bilag III er stillet forslag om endelig godkendelse af produktet KDF (kaliumdiformat) som konserveringsmiddel af industrifisk og biprodukter af fisk, der anvendes til fremstilling af fiskemel til fodring af alle dyr undtagen katte. Det samme aktivstof indgår i det allerede godkendte fodertilsætningsstof, Formi LHS, som er en såkaldt ”grøn” vækstfremmer.

 

EFSA har den 8. december 2004 afgivet en positiv udtalelse mht. produktets sikkerhed og effektivitet. Produktet har været behandlet ved flere møder i Stående Komité for foderstoffer og Kommissionen har fundet, at de gældende krav for endelig godkendelse er opfyldt og følgelig fremsat forslag om godkendelse af produktet KDF som beskrevet i bilag III.

 

Kommissionens forordningsudkast indeholder endvidere forslag om midlertidig godkendelse for en periode af 4 år af et nyt enzymprodukt, samt endelig (tidsubegrænset) godkendelse af to mikroorganismeprodukter.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

 

Gældende dansk ret

Området er reguleret ved forordning (EF) Nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer.

 

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser.

 

For så vidt angår produktet KDF har Plantedirektoratet som formidler af ansøgninger i EU om godkendelsen af Formi LHS til smågrise, slagtesvin og søer et grundigt kendskab til virkningen af kaliumdiformat. Stoffet er i den forbindelse flere gange blevet behandlet i direktoratets Tilsætningsstofudvalg. På den baggrund vurderer Plantedirektoratet, at anvendelsen af kaliumdiformat til konservering af fiskeråvarer ikke vil have skadelige effekter på brugerne, dyrene, forbrugere eller miljø.

 

Forslaget skønnes derfor ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

 

Høring

Forslaget har været i høring i §2-udvalget (landbrug). Landbrugsraadet har oplyst, at man ikke har bemærkninger til forslaget.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Konserveringsmidlet KDF har en gavnlig virkning på holdbarheden af fiskeråvarer til fremstilling af fiskemel uden at have negative sikkerhedsmæssige virkninger på de dyr, der indtager fiskemelet, forbrugere af produkter fra disse dyr, eller miljøet. På den baggrund kan regeringen støtte forslaget.

 

For så vidt angår de elementer i forslaget, der vedrører godkendelsen af et nyt enzymprodukt og to mikroorganismeprodukter vedrører disse godkendelser gruppen af godkendelser, som Danmark normalt vil stemme for i henhold til det generelle rammenotat om behandling af forslag om godkendelse af fodertilsætningsstoffer i henhold til direktiv 70/524/EØF. Der henvises til notat og grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 24. maj 2004.

 

Generelle forventninger til andres landes holdninger

Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed – Afdelingen for Dyreernæring (Stående Komité for foderstoffer) den 26. - 27. januar 2006. Forslaget forventes vedtaget.

 

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.