GRUNDNOTAT
Vedrørende forslag til Rådets afgørelse om oprettelse af et europæisk antikorruptionsnet
Resumé
Efter forslaget skal der oprettes et europæisk antikorruptionsnet bestående af nationale repræsentanter og et sekretariat samt repræsentanter for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), Kommissionen, Europol og Eurojust. Antikorruptionsnettet skal – på frivillig basis og med forbehold af national lovgivning – bidrage til at udvikle de forskellige aspekter af korruptionsbekæmpelse på EU-plan og støtte antikorruptionsaktiviteter på nationalt plan. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes ikke at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser. Det vurderes desuden ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning. Forslaget er fremsat af Østrig, Finland, Grækenland, Ungarn, Litauen, Luxembourg og Slovenien. Der ses ikke i øvrigt at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man positiv over for tiltag, der vil kunne medvirke til at effektivisere bekæmpelsen af korruption.
1. Forslagets baggrund og indhold
Østrig, Finland, Grækenland, Ungarn, Litauen, Luxembourg og Slovenien har fremlagt et forslag til Rådets afgørelse om oprettelse af et europæisk antikorruptionsnet.
Forslaget er fremsat under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29 (om målsætningerne inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager), artikel 30, stk. 1 (om rammerne for politisamarbejde), artikel 31 (om rammerne for det retlige samarbejde i straffesager) samt artikel 34, stk. 2, litra c, hvoraf det fremgår, at Rådet med henblik på at bidrage til opfyldelse af Unionens målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller Kommissionen kan vedtage afgørelser uden at de dog indebærer nogen indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.
Efter forslaget skal der oprettes et europæisk antikorruptionsnet (EACN), som skal bestå af nationale repræsentanter og et sekretariat, som sammen skal sikre, at nettet fungerer efter hensigten i overensstemmelse med rådsafgørelse. Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) udpeger ligeledes et kontaktpunkt, ligesom Kommissionen, Europol og Eurojust tilknyttes nettets aktiviteter. Desuden vil andre relevante organer kunne tilknyttes arbejdet.
Antikorruptionsnettet skal – på frivillig basis og med forbehold af national lovgivning – bidrage til at udvikle de forskellige aspekter af korruptionsbekæmpelse på EU-plan og støtte antikorruptionsaktiviteter på nationalt plan.
Nettets opgaver er navnlig at lette samarbejde, kontakter og udveksling af oplysninger og erfaringer mellem medlemsstaterne og mellem de nationale myndigheder samt mellem medlemsstaterne og OLAF, de øvrige enheder i Kommissionen, Rådet og de andre ekspertgrupper og netværk, der er specialiseret i antikorruptionsspørgsmål, at fremme yderligere forbedring af det internationale samarbejde gennem forskellige praktiske foranstaltninger, at indsamle og analysere oplysninger om antikorruptionstiltag, at evaluere dem og analysere bedste praksis, at stille sagkundskab til rådighed for Rådet og Kommissionen for i det omfang, det er nødvendigt, og på deres anmodning at bistå dem i alle spørgsmål vedrørende korruption, at forelægge Rådet en årlig rapport om sine tiltag gennem de kompetente organer med angivelse af, hvilke områder i nettets arbejdsprogram der skal prioriteres i det kommende år, og henstille til Rådet, at det tager rapporten til efterretning, godkender den og sender den til Europa-Parlamentet samt at udvikle samarbejdet med ansøgerlandene, tredjelande og internationale organisationer og instanser.
Antikorruptionsnettet skal mødes mindst en gang hvert halve år efter indkaldelse fra den medlemsstat, der varetager formandskabet for Rådet. Mødet mellem nettets nationale repræsentanter ledes af repræsentanten for den medlemsstat, der varetager formandskabet for Rådet.
Nettets nationale repræsentanter udarbejder en forretningsorden, som skal vedtages med enstemmighed. Nettets nationale repræsentanter fastlægger hvert år nettets program. De skal også udarbejde årsrapporten om nettets aktiviteter. Nettets nationale repræsentanter træffer afgørelse med enstemmighed.
Nettets sekretariat varetages af medlemsstaterne. Nettets sekretariat og dets aktiviteter finansieres af medlemsstaterne. Sekretariatet udarbejder hvert år et udkast til nettets program og til årsrapporten om nettets aktiviteter. Det varetager nettets daglige funktioner med hensyn til indsamling, analyse og formidling af oplysninger i samarbejde med de nationale kontaktpunkter. Det bistår nettets medlemmer med at udarbejde, formulere og gennemføre projekter. Det opretter og vedligeholder nettets internetsted. Under udførelsen af sine funktioner arbejder sekretariatet tæt sammen med nettets nationale repræsentanter.
2. Gældende dansk ret
Forslaget giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
3. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Som nævnt ovenfor under punkt 1 vil nettets sekretariat og dets aktiviteter skulle finansieres af medlemsstaterne. Der foreligger ikke oplysninger om størrelsen af de Ã¥rlige budgetter for nettet. PÃ¥ det foreliggende grundlag mÃ¥ det imidlertid forventes, at der vil blive tale om forholdsvis beskedne beløb, og forslaget vurderes sÃ¥ledes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning. Fra dansk side vil man under de videre forhandlinger søge spørgsmÃ¥let om de økonomiske konsekvenser af forslaget nærmere afklaret.  Â
4. Høring
Forslaget til rådsafgørelse er sendt i høring hos følgende myndigheder, organisationer mv.:
Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Datatilsynet, Amnesty International samt Institut for Menneskerettigheder.
6. Nærhedsprincippet
Forslagsstillerne har ikke i forslaget eller den ledsagende note redegjort nærmere for forholdet til nærhedsprincippet.
Regeringen finder på det foreløbige grundlag, at nærhedsprincippet må anses for overholdt, da formålet med forslaget som nævnt er at oprette et netværk – med deltagelse af alle EU-medlemsstaterne og andre relevante aktører på området – med henblik på at styrke de forskellige aspekter af det internationale samarbejde vedrørende korruptionsbekæmpelsen.
7. Andre landes kendte holdninger
Forslaget er som nævnt fremsat af Østrig, Finland, Grækenland, Ungarn, Litauen, Luxembourg og Slovenien. Der ses ikke i øvrigt at foreligge offentlige tilkendegivelser om øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man positiv over for tiltag, der vil kunne medvirke til at effektivisere bekæmpelsen af korruption.
9. Orientering af andre af Folketingets udvalg
Grundnotatet sendes – ud over til Folketingets Europaudvalg – også til Folketingets Retsudvalg.