Foreløbigt program til Folketingets europahøring 2006
Den 29.-30. april 2006 på Syddansk Universitet i Odense

Programmet er en vekselvirkning mellem gruppediskussioner borgerne imellem og debatter, hvor borgerne stiller spørgsmål til politikere og eksperter. Gruppediskussionerne ledes af neutrale, erfarne ordstyrere, der sørger for, at alle kommer til orde. I paneldebatterne er det TV2-værter, der leder slagets gang og holder politikerne op på, at borgerne får fyldestgørende svar på deres spørgsmål.

Lørdag den 29. april 2006

10.00-10.30: Ankomst til Odense Universitet
- Indskrivning og inddeling i grupper

10.30-11.00: Velkomst og introduktion

11.00-13.00: Diskussion i grupper: EU's største interne problemer?

13.00-14.00: Frokost

14.00-15.00: Borgerne møder politikere: EU's største interne problemer?
- Udenrigsminister Per Stig Møller (Det Konservative Folkeparti) 
- Hanne Dahl (JuniBevægelsen) 
- Rune Lund (Enhedslisten)

15.00-16: Diskussion i grupper: hvordan løses EU's største interne problem?
- Gruppediskussioner om hvordan man løser det problem, som deltagerne selv har defineret som EU's største, da de blev inviteret til at deltage i europahøringen

16.00-16.30: Pause
- Boder og cafeer Ã¥bner 

16.30-17.30: Borgerne møder ekspertpanel: Hvordan løses EU's største interne problem?

17.30: Mødeprogram slut
Afgang til hotel

19.15: Middag med serveringsteatret Cafe Kølbert

22.00: Zindy Laursen med bandet Copy Right

Søndag den 30. april 2006

9.00-11.00: Diskussion i grupper: Hvilke grænseoverskridende problemer, som Europa står overfor bør der lægges særlig vægt på at løse - og hvilken rolle skal EU spille?

11.00-12.00: Borgerne møder politikere: Europas grænseoverskridende udfordringer
- Helle Thorning-Schmidt (formand for socialdemokraterne)
- Statsminister Anders Fogh Rasmussen (Venstre) 

12.00-13.00: Diskussion i grupper: Hvor går Europas grænser?

13.00-13.45: Frokost

13.45-14.45: Borgerne møder politikere: Hvor går Europas grænser?
- Pia Kjærsgaard (Dansk Folkeparti)
- Marianne Jelved (Det Radikale Venstre)
- Villy Søvndal (Socialistisk Folkeparti)
- Ole Krarup (Folkebevægelsen mod EU)

14.45-16.30: Opsamlende diskussion i grupper og besvarelse af spørgeskema

16.30: Afrejse

Udover de fastsatte programpunkter har borgerne mulighed for at møde en række politikere under uformelle former. Det sker i det ”politiske stræde”, hvor medlemmer af Folketingets Europaudvalg og deres partier samt bevægelser og organisationer fra Borgernes Dagsorden inviterer borgerne til en cafe-snak.

* Der sker løbende tilføjelser i programmet.