Ledelsessekretariatet, EU-Koordinationen
|
|
Vedrørende Kommissions forslag om miljømærkekriterier for EU's miljømærke, Blomsten, om Jordforbedringsmidler og vækstmedier
Kommissionen har fremsendt forslag til miljømærkekriterier for EU's miljømærke, Blomsten, om Jordforbedringsmidler og vækstmedier.
Forslaget forventes at medføre en forbedring af miljøbeskyttelsesniveauet.
Forslagene forventes til afstemning den 6. april 2006.
Regeringen agter at stemme for Kommissionens forslag, dog vil regeringen lægge afgørende vægt på, at miljøbeskyttelsesniveauet i kriterierne ikke svækkes samt at der ikke tillades anvendelse af tørv eller spildevandsslam. Regeringen arbejder yderligere for, at kravene til tungmetaller skærpes, at der indføres grænseværdier for relevante organiske forureningsstoffer, at der anvendes en relevant testmetode samt for vækstmedier at anvendelsen af mineralsk materiale begrænses og at der stilles krav til energiforbruget under produktion af mineraluld.
Notatet oversendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.