Notat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet ”Valtropin - somatropin”

 

Ovennævnte forslag er beskrevet i vedlagte grundnotat.

 

Forslaget behandles i skriftlig procedure, og Kommissionen har oplyst, at medlemsstaternes stillingtagen skal være formanden for forskriftskomitéen i hænde senest den 17. april 2006.

 

Valtropin (somatropin) er et nyt humant væksthormon fremstillet ved rekombinant DNA teknologi. Sammenlignelige produkter har været på markedet i mere end 10 år; her skal blot nævnes Norditropin® fra Novo Nordisk, Genotropin® fra Pfizer og Humatrope® fra Eli Lilly. Da produktinformationen for Valtropin stort set er identisk med produktinformationen for disse produkter, skal man ikke nærmere beskrive lægemidlet. Indikations­område, virkning og sikkerhed er velkendt.

 

Forslaget har især interesse, fordi Valtropin er et af de første lægemidler af typen ”biosimilar proteins”, som skal godkendes i EU på grundlag af en forkortet dokumentation, som på nogle områder refererer til publicerede såkaldt bibliografiske data for andre væksthor­moner.

 

Valtropin må kun udleveres efter begrænset recept. I Danmark vil læge­midlet blive be­grænset til sygehuse.

 

Biologiske proteiner fremstillet ved rekombinant DNA teknologi er meget komplicerede molekyler. Der er derfor almindelig enighed blandt læge­middelmyndigheder, producenter og videnskabelige eksperter om, at man ikke kan anvende de samme kriterier med farmakologisk bioækvivalens, som benyttes, når man vurderer kopiprodukter af gængse kemiske lægemid­ler. Det har medført, at lægemid­ler som insulin, væksthormon, epoietin, interferoner osv. kun kunne mar­kedsføres, hvis ansøgeren indsendte fuld dokumentation for effekt, sik­kerhed og kva­litet, uanset at perioden for dataeksklusivitet for længst havde overskredet 10 år.

 

Et meget tiltrækkende marked for biologiske proteiner har fået en række producenter til at interessere sig for udvikling af sammen­lignelige proteiner, og de høje priser for lægemidlerne har i de senere år medført, at de europæiske og amerikanske lægemiddelmyndigheder er begyndt at udvikle guidelines for kravene til ”similar biological medicinal products” (SBMP). I den reviderede lovgivning åbnes der mulighed for, at SBMP kan godkendes med det fornødne sup­plement af separate prækliniske og kliniske studier. Kravene er med andre ord højere for SBMP end for konventionelle generika. EMEA har derfor sammen med CHMP udviklet en generel guideline for SBMP, som er vedtaget. En række særskilte guidelines vedrørende kvalitet, præklinisk sikkerhed og produktspecifikke emner er under ved­tagelse. De klassespecifikke guidelines har koncentreret sig om insulin, væksthormon, epoietin og hæmatopoietiske vækstfaktorer. Det drejer sig om relativt veldefinerede proteiner, som har været på markedet i en årrække. 

 

Et særligt problem ved biologiske proteiner er, at de er immunogene, hvilket betyder, at patienten kan udvikle antistoffer mod lægemidlet. I nogle til­fælde er dette fænomen betydningsløst, i andre tilfælde kan det medføre manglende virkning eller udvikling af bivirkninger. Da selv subtile æn­dringer i fremstillingsmåde eller opbevaring kan medføre ændringer i mole­kylstrukturen, betyder det, at f.eks. 2 væksthormoner kan have forskellig virkning og sikkerhed. En afklaring af denne problemstilling kræver sær­skilte kliniske forsøg.

 

Valtropin er kun det andet lægemiddel, som skal godkendes iht. de nye retningslinier for SBMP. Som referenceprodukt er anvendt Eli Lillys Humatrope®, som oprindeligt blev godkendt i EU i midten af 1990’erne. Kort fortalt indeholder ansøgningen fuld selvstændig dokumentation for lægemidlets kvalitet, mens den prækliniske og kliniske dokumentation er forkortet. Klinisk virkning og sikkerhed for Valtropin er fundet sammenlig­nelig med referenceproduktet. Der er ikke iagttaget højere forekomst af antistoffer med Valtropin end med referenceproduktet.

 

Det er Lægemiddelstyrelsens vurdering, at det pågældende lægemiddel fuldt ud lever op til de krav, der stilles til lægemidlers effekt, sikkerhed og kva­litet. Det er Lægemiddelstyrelsens opfattelse, at markedsføringen af det på­gældende lægemiddel kan indebære behandlingsmæssige fordele, og i den sammenhæng udgør forslaget en bedring af sundhedsbeskyttelsen.

 

Regeringen kan på denne baggrund støtte Kommissionens forslag.