PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
EUU Alm.del Bilag 22
Offentligt

Danmarks nationale reformprogram

Bidrag til EU's vækst- og beskæftigelsesstrategi

(Lissabon-strategien)

Regeringen

oktober 2005

Det Nationale Reformprogram - 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indholdsfortegnelse

Indledning: Den danske reformstrategi.................................................................. iii

1. Den økonomiske ramme.................................................................................... 1

1.1. Mellemfristet strategi og målsætninger ................................................................... 2

2. Danmark som vidensamfund ............................................................................. 7

2.1. Investeringer i forskning, udvikling og innovation ................................................... 7

2.2. Strategi for integration af IKT ................................................................................ 10

2.3. Iværksætteri.......................................................................................................... 12

2.4. Uddannelse .......................................................................................................... 14

3. Effektiv konkurrence og det indre marked ....................................................... 17

3.1. Bedre konkurrence ............................................................................................... 17

3.2. Det Indre Marked .................................................................................................. 22

3.3. Bedre regulering ................................................................................................... 22

3.4. Infrastruktur .......................................................................................................... 24

4. Bæredygtighed, miljø og energi ....................................................................... 25

4.1. Fremme af miljøeffektiv teknologi ......................................................................... 25

4.2. Internalisering af miljøomkostninger og afkobling af vækst og miljøbelastning ..... 27

4.3. Indsats mod klimaændringer ................................................................................ 28

4.4. Stoppe tilbagegang i biodiversitet ......................................................................... 30

5. Den danske beskæftigelsespolitik ................................................................... 31

5.1. Arbejdsudbudet m.v. ............................................................................................. 33

5.2. Omstillingsevne .................................................................................................... 41

5.3. Investeringer i menneskelig kapital ....................................................................... 43

6. Fortsatte forbedringer af den offentlige sektor ................................................ 46

6.1. Valgfrihed som instrument til bedre serviceydelser .............................................. 47

6.2. Effektiviseringsstrategier og øget produktivitet ..................................................... 48

6.3. Øvrige initiativer til forbedringer af den offentlige sektor ....................................... 49

Det Nationale Reformprogram

∙

2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning: Den danske reformstrategi

Det danske reformprogram udarbejdes i år for første gang som en samlet oversigt

over de danske reformstrategier og -overvejelser. Programmet udarbejdes efter be-

slutning af EU's stats- og regeringschefer. Det afløser og samler en række tidligere

rapporter, herunder den nationale handlingsplan for beskæftigelse og den såkaldte

”Cardiff-rapport” vedrørende vare- og servicemarkederne.

De nationale reformprogrammer har til formål at skabe et sammenhængende grund-

lag for gensidig inspiration og evaluering af strukturøkonomiske reformer, der finder

sted på en lang række områder inden for EU. For nogle af disse områder er politik-

ken fælles for medlemslandene, herunder det indre marked og dele af konkurrence-

lovgivningen. Hovedparten af de for den økonomiske og sociale udvikling mest cen-

trale områder er medlemslandenes egen kompetence og ansvar.

I dette reformprogram præsenteres den danske regerings strategi for strukturelle re-

former, der sigter på at forbedre det langsigtede potentiale for vækst og beskæftigelse

inden for rammerne af gode sociale forhold og en holdbar miljømæssig og finanspo-

litisk udvikling. Programmet er koncentreret om at redegøre for allerede gennemfør-

te og planlagte konkrete nationale tiltag sat ind i den ramme, hvorunder disse tiltag

diskuteres i EU. Kommissionen har parallelt hermed udarbejdet en aktionsplan for

indsatsen på fællesskabsniveau. Landenes nationale rapporter og Kommissionens ud-

spil vil blive eksamineret og diskuteret i de kommende måneder og indgå i det videre

arbejde med at udveksle erfaringer og forberede konkrete initiativer.

Den danske reformstrategi bygger videre på to årtiers omfattende reformer af især

pengepolitikken, finanspolitikken og arbejdsmarkedet. Disse reformer har sikret ro-

buste finansielle balancer i den offentlige og private sektor efter store ubalancer i de

foregående årtier. Arbejdsløsheden er bragt ned til et strukturelt lavt niveau og den

samlede beskæftigelse er høj sammenlignet med andre lande. Samtidigt er bevaret en

lav spredning af indkomsterne. Den danske ”flexicurity-model” for arbejdsmarkedet

er karakteriseret ved fleksible ansættelses- og afskedigelsesregler, et forholdsvist højt

niveau for understøttelse og social sikring samt en omfattende aktiv arbejdsmarkeds-

politik med henblik på at sikre tilskyndelse til aktiv jobsøgning og hjælpe arbejdsløse

hurtigt tilbage i beskæftigelse.

De væsentligste økonomiske og sociale udfordringer videre frem er at



forberede befolkningens aldring gennem fortsat nedbringelse af den offentlige

gæld og sikring af varigt højere beskæftigelse, herunder ved bedre beskæftigelse

og integration for svagere grupper på arbejdsmarkedet.

iii

Det Nationale Reformprogram - 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



sikre de fulde gevinster fra fordelene ved globaliseringen gennem fleksible mar-

keder, et omfattende løft af uddannelsernes kvalitet og andelen af unge der gen-

nemfører ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse samt en kraftig

styrkelse af forskningens kvalitet og omfang.

styrke rammerne for øget produktivitet i den private sektor gennem hård kon-

kurrence, bedre samspil med offentlig uddannelse og forskning, fremme af inno-

vation og iværksættere samt bedre regulering og infrastruktur.

sikre størst mulig værdi for brugere af den store offentlige sektor, hvor moderne

ledelse, i fravær af direkte markedstest, skal understøttes af institutionelle incita-

menter, hurtig udnyttelse af ny teknologi, frit valg og konkurrenceudsættelse.

Imødegåelsen af disse udfordringer skal forenes med et fortsat højt niveau for miljø-

beskyttelse til gavn for natur, sundhed og forbrugere samt effektive løsninger på mil-

jøproblemerne, især inden for klima, luftforurening, kemikalier og vandressourcer.

En række af disse tiltag er gennemført eller planlagt i tilknytning til det daglige arbej-

de i Regeringen og Folketinget. Regeringen lægger vægt på, at omfattende reformer

gennemføres efter lang og grundig forberedelse og debat. Der er gennemført og for-

beredes reformer på baggrund af fire omfattende arbejder:



Der er vedtaget en omfattende reform af den kommunale struktur og opgave-

fordelingen mellem de forskellige administrative niveauer i Danmark. Reformen

træder i kraft den 1. januar 2007, og indebærer blandt andet en samling og effek-

tivisering af opgaver i væsentligt færre kommuner og oprettelse af fem regioner i

stedet for amterne.

Regeringen har nedsat en uafhængig Velfærdskommission, som inden udgangen

af 2005 fremlægger forslag til håndtering af især ændringer i befolkningens sam-

mensætning og tilrettelæggelsen af velfærdsydelser.

Regeringen har nedsat et bredt sammensat globaliseringsråd, som i lyset af mu-

lighederne og udfordringerne fra globaliseringen rådgiver regeringen. Arbejdet

fokuserer især på spørgsmål vedr. uddannelse, forskning, innovation og iværk-

sætteri. Regeringens ministerudvalg om Danmark i den globale økonomi offent-

liggør på grundlag heraf sin strategi og vision i foråret 2006. Globaliseringen gi-

ver samlet store fordele i kraft af lavere priser på import, bedre arbejdsdeling,

spredning af ny teknologi, forstærket konkurrence til gavn for forbrugerne og

nye afsætningsmuligheder til eksport og til indenlandske serviceerhverv som

vokser i medfør af forbrugernes øgede købekraft. Udfordringerne er at kunne

tilpasse økonomien til hastige ændringer, indgå i den nye internationale arbejds-

deling med produkter af høj kvalitet samt at sikre udbredelse af fordele til alle

grupper i samfundet.

Sammen med arbejdsmarkedets parter har regeringen igangsat et omfattende ar-

bejde med henblik på at realisere livslang opkvalificering og uddannelse for alle.

Udvalget forventes at afrapportere primo 2006.



Det Nationale Reformprogram

∙

2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Yderligere informationer kan blandt andet fås i regeringsgrundlaget, Danmarks kon-

vergensprogram samt fra Globaliseringsrådets arbejde

www.globalisering.dk.

Rege-

ringen vil hvert år udgive en Konkurrenceevneredegørelse, der analyserer og bench-

marker resultater og indikatorer for strukturpolitikken.

Boks

Det nationale reformprogram – baggrund og funktion

Det nationale reformprogram udarbejdes i medfør af konklusionerne fra Det Europæiske Råds mø-

de den 22.-23. marts 2005. På dette møde evaluerede stats- og regeringscheferne EU's strategi for

vækst og beskæftigelse (Lissabon-strategien). Det blev i den forbindelse besluttet, at medlemslan-

dene hvert tredje år skal udarbejde programmer, der gør rede for landenes reformstrategier inden

for Lissabon-strategiens emnekreds, dvs. sikre vækst og beskæftigelse inden for en sund makro-

økonomisk ramme og på grundlag af fortsat social samhørighed og miljømæssig bæredygtighed.

Den treårige cyklus for de nationale reformprogrammer er parallel med den aftalte cyklus på tre år

for udarbejdelse af de såkaldte integrerede retningslinier, der vedtages på EU-niveau, og indehol-

der en række anbefalinger til medlemslandene til brug for deres formulering af nationale reformtil-

tag.

I årene mellem udarbejdelse af de nationale reformprogrammer er det hensigten, at medlemslan-

dene skal udarbejde implementeringsrapporter, der primært sigter på at beskrive de tiltag, med-

lemslandene har gennemført i løbet af de seneste 12 måneder. Tilsvarende er det også hensigten,

at de integrerede retningslinier i de mellemliggende år kun skal revideres, hvis der er behov for det.

Når man har valgt at bygge det samlede arbejde op omkring en treårig cyklus skyldes det, at det

ofte tager flere år at planlægge og implementere strukturelle reformer.

I dette program er sammenhængen mellem den danske regerings strategi og de omtalte integrere-

de retningslinier illustreret i form af bokse i de enkelte afsnit, der indeholder uddrag af de for Dan-

mark mest relevante retningslinier.

Det Nationale Reformprogram - 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Den økonomiske ramme

Danmark har gennem en længere årrække konsolideret de offentlige finanser og den offentlige gæld

er derfor nedbragt betydeligt. Overskud på betalingsbalancen har samtidig medført en markant re-

duktion af udlandsgælden. Ledigheden er lav og beskæftigelsen høj. Den førte økonomiske politik -

herunder finans-, struktur- og fastkurspolitikken – har bidraget til den gunstige udvikling. Det

styrker grundlaget for at møde de udfordringer, der knytter sig til, at der bliver flere ældre og færre i

den traditionelt erhvervsaktive alder.

Hovedudfordringen i de kommende år bliver at opretholde den holdbare linje i finanspolitikken. Det

kræver blandt andet, at:



Beskæftigelsen øges varigt med ca. 50-60.000 personer frem mod 2010 svarende til en forbed-

ring af de offentlige finanser med 1 pct. af BNP.



Væksten i de offentlige udgifter forbliver afdæmpet – herunder en realvækst på �½ pct. om året i

perioden 2005-2010.

Målet er at fastholde strukturelle overskud på �½-1�½ pct. af BNP i gennemsnit frem mod 2010 og

dermed nedbringe den offentlige gæld yderligere.

Dansk økonomi er inde i en positiv udvikling med pæn vækst i produktionen, fald i

ledigheden, stigende beskæftigelse, afdæmpet inflation og overskud på såvel offentli-

ge finanser som betalingsbalancen.

I årene 2004-2006 skønnes den økonomiske vækst at udgøre ca. 2¼ pct. i gennem-

snit efter ret lav vækst på ¾ pct. årligt i perioden 2001-2003

. Fremgangen har i før-

ste omgang primært været trukket af kraftig vækst i det private forbrug blandt andet

påvirket af nedsættelsen af indkomstskatterne i 2004, lav rente og stigende priser på

ejerboliger.

Der er udsigt til, at væksten i 2005 og 2006 gradvist vil fremstå mere balanceret, idet

fremgangen i de private investeringer og eksporten ventes at tage til i styrke, mens

opgangen i privatforbruget bliver mere afdæmpet. Den planlagte finanspolitik i både

2005 og 2006 virker nogenlunde neutralt på den økonomiske aktivitet efter en

mærkbar lempelse i 2004 blandt andet afledt af skattenedsættelserne.

Ledigheden er faldet med ca. 25.000 personer siden slutningen af 2003 og forventes

at falde med yderligere 10-15.000 personer frem mod udgangen af 2006. Ledigheden

ventes dermed at falde fra knap 6 pct. af arbejdsstyrken i 2003 til godt 5 pct. i 2006.

Samtidig ventes beskæftigelsen at stige med ca. 35.000 personer (ca. 1,3 pct.) fra 2003

til 2006 – heraf omtrent 30.000 personer i den private sektor. Det indebærer samlet

set tiltagende pres på arbejdsmarkedet.

Kilde: Finansministeriet, Økonomisk redegørelse, august 2005.

Det Nationale Reformprogram

∙

2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med afsæt i de gunstige konjunkturudsigter m.v. skønnes markante offentlige over-

skud på 2,5 pct. af BNP i 2005 og 1,9 pct. af BNP i 2006. Overskuddene er delvist

udtryk for en midlertidig styrkelse af de offentlige finanser. Der ventes blandt andet

forholdsvis store indtægter fra aktiviteterne i Nordsøen som følge af stigningen i

olieprisen.

Hertil kommer, at der i 2005 skønnes ekstraordinært høje indtægter fra

pensionsafkastskatten, idet der ventes store kursgevinster på aktier og obligationer.

Det gennemsnitlige strukturelle overskud er beregnet til knap 1 pct. af BNP i 2005

og 2006, hvilket er på linje med de mellemfristede mål.

Danmark opfyldte også i 2004 konvergenskriterierne for stabil valutakurs, inflation,

rente samt offentlig saldo og gæld,

jf. tabel 1.1.

I tabel 1.1. er det offentlige overskud

på 2,3 pct. af BNP i 2004 opgjort i henhold til EU-proceduren om uforholdsmæssigt

store underskud (EDP). Det vil blandt andet sige inklusive overskuddet i ATP-

fonden.

Tabel 1.1.

Konvergenskriterier i 2004

Kapitalmarkedsren-

(10 -årig stat)

Pct.

4,3

4,7

4,0

6,1

Danmark

EU25

Euroområdet

Konvergenskriterier

Forbrugerpris-

inflation (HICP)

Pct.

0,9

2,1

2,2

Offentlig saldo Offentlig gæld

(EDP-form)

(ØMU-gæld)

------------Pct. af BNP------------

2,3

43,2

-2,6

63,4

-2,7

70,8

-3,0

60,0

Kilde: EU-kommissionen, Danmarks Statistik og Finansministeriets beregninger.

1.1. Mellemfristet strategi og målsætninger

Finanspolitikken tilrettelægges med udgangspunkt i de finanspolitiske mål og forud-

sætninger i planen frem til 2010, jf. den kommende opdatering af Danmarks konver-

gensprogram. Det overordnede kriterium i de såkaldte 2010-fremskrivninger er en

holdbar finanspolitik, som indebærer en markant reduktion af den offentlige gæld

(målt i pct. af BNP) frem mod 2010. De finanspolitiske mål sikrer et godt udgangs-

punkt inden aldringen af befolkningen sætter ind.

Den holdbare linje i finanspolitikken forudsætter blandt andet en afdæmpet realvækst

i det offentlige forbrug på �½ pct. årligt i perioden 2005-2010 og et varigt løft i be-

Stigende oliepriser har umiddelbart en positiv virkning på de offentlige finanser i Danmark. Det står i kontrast til

hovedparten af medlemslandene i EU. Stigende oliepriser medfører således øgede offentlige indtægter fra beskatnin-

gen af olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen blandt andet i form af selskabsskat og kulbrinteskat. Betalingsbalancen

forbedres ligeledes, når oliepriserne stiger, idet Danmark er nettoeksportør af olie.

Opgjort på EDP-form er det offentlige overskud noget større end ifølge nationalregnskabet. Det offentlige over-

skud udgjorde 1,1 pct. af BNP i 2004 på nationalregnskabsform mod de nævnte 2,3 pct. af BNP på EDP-form. Den

primære årsag til forskellen på 1,2 pct. af BNP er, at ATP-fondens overskud på ca. 1,0 pct. af BNP medregnes i sal-

doen på EDP-form. Behandlingen af swaprenter m.v. trækker ligeledes i retning af større offentligt overskud på

EDP-form svarende til 0,2 pct. af BNP. ØMU-gælden er opgjort med fradrag for ATP’s beholdning af statsobligati-

oner. Dette fradrag udgør ca. 1¼ pct. af BNP.

Det Nationale Reformprogram - 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skæftigelsen, som kan styrke de offentlige finanser med ca. 1 pct. af BNP. Det svarer

til en fremgang i beskæftigelsen på 50-60.000 personer (eller 2 pct.) frem mod 2010.

Regeringen vil i foråret 2006 fremlægge en ny økonomisk flerårsplan. Det fremgår af

regeringsgrundlaget

Nye mål,

februar 2005, at planen vil blive udarbejdet i lyset af

analyserne fra Velfærdskommissionen.

Den vil række mindst til 2015 og blandt an-

det indeholde mål for beskæftigelse, offentlig gæld og beskatning. Det fremgår også

af regeringsgrundlaget, at forudsat at det økonomiske råderum er tilvejebragt, vil re-

geringen sænke skatten på arbejdsindkomst yderligere.

Boks 1.1.

EU-retningslinier: Den overordnede økonomiske politik

Medlemsstaterne bør

- Skabe økonomisk stabilitet ved at overholde deres mellemfristede budgetmål i overensstemmel-

se med stabilitets- og vækstpagten. Medlemslandene bør endvidere undgå at føre procyklisk fi-

nanspolitik. (…)

- Sikre den økonomiske og finanspolitiske holdbarhed i lyset af befolkningens aldring blandt andet

ved at sørge for, at den offentlige gæld nedbringes i et tilfredsstillende tempo og træffe foran-

staltninger, der kan øge arbejdsudbuddet. (…)

- Fremme en effektiv vækst- og beskæftigelsesorienteret ressourceallokering blandt andet ved at

omprioritere de offentlige udgifter over mod vækstfremmende kategorier såsom forskning og ud-

vikling. (…)

- Sikre at lønudviklingen bidrager til makroøkonomisk stabilitet og vækst ved at sikre de rette ram-

mebetingelser for lønforhandlingssystemerne. Udviklingen i lønomkostningerne skal blandt andet

være forenelig med prisstabilitet. (…)

- Fremme større sammenhæng mellem den makroøkonomiske politik samt struktur- og beskæfti-

gelsespolitikken ved at gennemføre reformer på arbejds- og produktmarkederne, der blandt an-

det øger vækstpotentialet. Medlemslandene bør tillige reformere skattesystemerne yderligere for

at forbedre incitamenterne – herunder for at det skal kunne betale sig at arbejde. (…) (retningsli-

nie nr. 1-5)

Den økonomiske politik sigter generelt mod at sikre høj og stabil beskæftigelse,

holdbar finanspolitik og gode rammevilkår for vækst, jf. den kommende opdatering

af Danmarks konvergensprogram.

De centrale mål for de enkelte politikområder er

følgende:



Penge- og valutakurspolitik:

Fortsat stabil valutakurs- og inflationsudvikling i kraft af

den faste kronekurs over for euroen.

Finanspolitisk holdbarhed:

Det er målsætningen at sikre et strukturelt overskud på

de offentlige finanser på mellem �½ og 1�½ pct. af BNP i gennemsnit frem mod

2010.

Regeringen nedsatte Velfærdskommissionen i efteråret 2003. Kommissionen er sammensat af særligt sagkyndige og

repræsentanter fra erhvervslivet. Velfærdskommissionens primære opgave er at udarbejde analyser, der beskriver de

udfordringer som følger af befolkningens ændrede befolkningssammensætning, og som samtidig kan danne grundlag

for en bred og offentlig debat. På baggrund af analyserne skal Velfærdskommissionen fremlægge mulige reformfor-

slag. Velfærdskommissionen skal afslutte sit arbejde senest ved udgangen af 2005.

Som en del af det økonomisk-politiske samarbejde i EU udarbejder eurolandene stabilitetsprogrammer, mens de

øvrige lande, herunder Danmark, udarbejder Konvergensprogrammer. Programmerne fokuserer især på udviklingen i

de offentlige finanser, herunder landenes strategi med henblik på at overholde bestemmelserne i Stabilitets- og

Vækstpagten.

Det Nationale Reformprogram

∙

2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Skattepolitik:

Skattestop og lavere skat på arbejdsindkomst. Skattenedsættelser

indført med virkning fra 2004.

Udgiftspolitik:

Afdæmpet vækst i de samlede offentlige udgifter. Vækstrammen for

det reale offentlige forbrug er på 0,5 pct. om året i perioden 2005-2010.

Struktur- og arbejdsmarkedspolitik:

Nye initiativer skal varigt styrke beskæftigelsen

med 50-60.000 personer. Det modsvarer en forbedring af de offentlige finanser

med ca. 1 pct. af BNP. Produktivitetsvæksten skal blandt andet styrkes gennem

øget konkurrence, bedre rammevilkår og færre administrative byrder.

Indsatsområderne for at opnå højere beskæftigelse er især: Flere indvandrere i arbej-

de, lavere alder ved afslutning af uddannelse, mindre sygefravær, flere ældre på ar-

bejdsmarkedet og et bedre fungerende arbejdsmarked.

For at få maksimalt udbytte af globaliseringen planlægger regeringen en styrket sats-

ning på forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri.

Pengepolitikken

fastlægges med henblik på at holde en stabil kronekurs over for euro-

en. Dermed sikres, at inflationen følger den mellemfristede udvikling i euroområdet.

Rammen for fastkurspolitikken er ERMII-aftalen, der indebærer et snævert bånd for

kronekursen på ±2¼ pct. omkring centralkursen over for euro. Kronekursen har i en

årrække ligget tæt på centralkursen. Siden euroens indførsel den 1. januar 1999 har

kronekursens gennemsnitlige (numeriske) afvigelse således udgjort ca. ¼ pct.

Der er bred opbakning til fastkurspolitikken i det danske folketing, og regeringen

lægger afgørende vægt på, at troværdigheden omkring fastkurspolitikken fastholdes.

Finanspolitikkens fokus på stabilitet og langsigtet holdbarhed understøtter også fast-

kurspolitikken.

Finanspolitikken

og kravene til beskæftigelsen indebærer en holdbar udvikling i de of-

fentlige finanser under de anvendte langsigtede forudsætninger om blandt andet ren-

te, regulering af overførselsindkomster m.v. Det operationelle mål for finanspolitik-

ken er på den baggrund at fastholde strukturelle overskud på �½-1�½ pct. af BNP i

gennemsnit frem mod 2010. Fastlæggelsen af målsætningen som et interval skal

blandt andet ses i lyset af den usikkerhed, der er forbundet med at vurdere det lang-

sigtede pres på de offentlige finanser.

Målsætningen om gennemsnitlige strukturelle overskud frem mod 2010 giver plads

til, at de automatiske stabilisatorer kan virke fuldt ud og bidrage til at dæmpe kon-

junkturudsving. Målsætningen kræver tilbageholdenhed i finanspolitikken, når kon-

junkturerne er gode og ledigheden lav, og sikrer samtidig finanspolitiske handlemu-

ligheder i tilfælde af større økonomiske tilbageslag med klare ubalancer.

Overskuddet på den strukturelle offentlige saldo er beregnet til knap 1 pct. af BNP i

2005 og 2006,

jf. tabel 1.2.

Det er indenfor det ovennævnte målinterval. De ventede

Det Nationale Reformprogram - 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

faktiske overskud på de offentlige finanser i 2005 og 2006 er dermed større end de

beregnede strukturelle overskud. Det afspejler, at de faktiske overskud for en dels

vedkommende er udtryk for en midlertidig styrkelse af de offentlige finanser.

Tabel 1.2.

De offentlige finanser, 2002-2006

Pct. af BNP

Faktisk saldo (EDP-form)

Faktisk saldo (nationalregnskabsform)

Strukturel saldo

2003

1,1

-0,2

0,6

2004

2,3

1,1

0,4

2005

3,6

2,5

1,0

2006

1,9

0,8

1) Korrigeret for suspensionen af bidraget til den Særlige Pensionsopsparing.

Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriets beregninger.

Skattepolitikkens

omdrejningspunkt er, siden 2002, skattestoppet, der indebærer, at en

skat eller afgift ikke må stige, uanset om den er fastsat i procent eller nominelle kro-

nebeløb. Desuden er der loft over den nominelle ejendomsværdiskat. På grund af

nominalprincippet for punktafgifter og ejendomsværdiskat vil skattestoppet isoleret

set bidrage til en gradvis reduktion af skattestrykket.

Skatten på arbejdsindkomst blev sænket med ca. 10 mia.kr. i 2004 svarende til 0,7

pct. af BNP. Skattenedsættelsen er ligeligt fordelt på et beskæftigelsesfradrag og en

forhøjelse af grænsen for mellemskatten. Skattenedsættelsen øger både tilskyndelsen

til at finde et arbejde og arbejde mere, hvis man i forvejen har et job. Samlet set

skønnes skattenedsættelsen at kunne øge arbejdsstyrken svarende til ca. 10.000 fuld-

tidsbeskæftigede. Forudsat at det økonomiske råderum er tilvejebragt, vil regeringen

sænke skatten på arbejdsindkomst yderligere.

Udgiftspolitikken

sigter mod en afdæmpet vækst i de samlede offentlige udgifter. Det

offentlige forbrug forudsættes at stige realt med �½ pct. om året i perioden 2005-

2010, mens væksten i de skattefinansierede offentlige investeringer udgør 1 pct.

Den årlige realvækst i det offentlige forbrug på �½ pct. om året, der svarer til 2 mia.kr.

(eller godt 0,1 pct. af BNP) indebærer et akkumuleret beløb på 30 mia.kr. for perio-

den 2006-2010. Regeringens forslag til finanslov for 2006 indebærer, at 24 mia.kr. af

det forudsatte beløb i de kommende år reserveres til højt prioriterede indsatsområ-

der. Det gælder blandt andet:



Forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri (10 mia. kr. i 2006-2010) - ini-

tiativer til opfølgning af globaliseringsrådet.

Bedre vilkår for børnefamilier – lavere takster og bedre kvalitet (8 mia. kr. i

2006-2010)

Sygehuse og ældre (5 mia. kr. i 2006-2010)

Natur og miljø (1 mia. kr. i 2006-2009)

Det Nationale Reformprogram

∙

2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De efterfølgende afsnit er koncentreret om de strukturpolitiske virkemidler, som skal

ses i sammenhæng med og understøtter den generelle økonomiske politik.

Det Nationale Reformprogram - 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Danmark som vidensamfund

For at rette fokus mod Danmark som vidensamfund blev der i 2001 oprettet et selvstændigt mini-

sterium med ansvar for videnskab, teknologi og udvikling. Fra 2001 og frem til i dag er der efterføl-

gende gennemført omfattende reformer både af den rådgivende struktur på forskningsområdet og af

ledelsesfunktionerne ved universiteterne og de øvrige forskningsinstitutioner. Formålet har været at

fremme kvaliteten i forskningen blandt andet gennem øget konkurrence om forskningsbevillingerne.

Der er desuden nedsat et globaliseringsråd, som nævnt i afsnit 1, der fokuserer specifikt på videnom-

rådet.

Hovedudfordringerne i de kommende år er:



At sikre øgede private investeringer i forskning og udvikling samt sikre bedre samspil med den

offentlige forskning.



At fordoble antallet af ph.d’ere.



At forbedre folkeskolen, herunder styrke evalueringen og kvalitetsudviklingen.



At få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse og senere en videregående uddannelse.



At sikre fortsatte forbedringer af rammevilkårene for innovation og iværksættere.



Frem til 2010 at afsætte 10 mia. kr. til en styrket indsats inden for forskning, innovation,

iværksætteri og uddannelse.

2.1. Investeringer i forskning, udvikling og innovation

Boks 2.1.

EU-retningslinier: Investeringer i forskning og udvikling (FoU)

EU’s samlede investeringer i FoU bør i 2010 ligge på 3 pct. af BNP med en passende fordeling mel-

lem private og offentlige investeringer. For at nå dette mål bør medlemslandene forbedre rammevil-

kårene og sørge for, at virksomhederne opererer i et tilstrækkeligt konkurrencepræget og attraktivt

miljø. Medlemslandene bør desuden øge effektiviteten og efficiencen af de offentlige investeringer i

FoU og udvikle offentlig-private partnerskaber. Institutionsmæssigt bør medlemslandene sørge for, at

modernisere forvaltningen af forskningsinstitutioner og universiteter og sørge for, at der er tilstrække-

ligt mange kvalificerede forskere. Endelig bør landene videreudvikle og gøre bedre brug af incita-

menter, der kan virke som løftestang for privat FoU. (...) (retningslinie nr. 7).

De samlede danske investeringer i forskning og udvikling ligger over gennemsnittet

både i EU og OECD. Det gælder både for den private som for den offentlige forsk-

ning og udvikling. Investeringerne udgør 2,62 pct. af BNP fordelt med 1,83 pct. på

den private sektor og 0,79 pct. på den offentlige sektor

jf. figur 2.1a.

De private inve-

steringer i forskning og udvikling er steget fra 0,96 pct. af BNP i 1991 til de nævnte

1,83 pct. i 2003. Regeringen vil fremlægge en handlingsplan, der sigter på, at det of-

fentlige og de private virksomheder tilsammen øger indsatsen, således at de i 2010

Kilde: Opgørelse fra Center for Forskningsanalyse, august 2005. Hertil kommer skatteudgifterne som følge af eks-

tra fradragsmuligheder for forskningsudgifter som skønsmæssigt udgør 3 mia.kr. om året, svarende til 0,2 pct. af

BNP.

Det Nationale Reformprogram

∙

2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

når op på et beløb over 3 pct. af BNP. Det er i den forbindelse et sigtepunkt, at den

offentlige forskningsindsats skal udgøre 1 pct. af BNP.

For EU samlet set – også over tid – er investeringsniveauet lavere end i USA. I 2003

lå investeringsniveauet på 2,6 pct. i USA mens det tilsvarende tal for EU-25 lå på

1,85 pct.,

jf. figur 2.1b.

Denne forskel skyldes generelt, at det private investeringsni-

veau er højere i USA end i EU. Der er dog stor forskel mellem EU-landene. De dan-

ske investeringer i forskning og udvikling er således på samme niveau som USA’s

med nogenlunde ens fordeling mellem den private og offentlige sektor.

Figur 2.1a.

Investeringer i FoU for udvalgte lande, 2003

Pct. af BNP

CZE

ESP

IRE

HUN

OECD

EU 25

SWE

NLD

BEL

DEU

FRA

USA

FIN

ITA

Figur 2.1b.

Investeringer i FoU, 1999-2003

Pct. af BNP

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

1999

EU Tot al

USA Tot al

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2000

2001

EU Privat

USA Privat

2002

2003

EU Offent lig

USA Offent lig

Offentlig

Privat

Kilde: OECD: Main Science and Technology Indicators 2005 samt opdatering af de danske tal til 2003.

Gode generelle økonomiske rammevilkår, herunder en balanceret og stabil makro-

økonomisk udvikling understøtter tiltro til fremtidige indtjeningsmuligheder og der-

med til investeringer i nye teknologiske løsninger. Andre vigtige instrumenter til at

støtte forskning af kvalitet er klare og effektive retningslinier for virksomhedernes

samarbejde med relevante højt kvalificerede forskningsmiljøer på universiteter. Uni-

versiteternes muligheder for at løse opgaver i samarbejde med virksomhederne søges

styrket gennem konkurrence mellem nationale universiteter indbyrdes og universite-

ter i andre lande.

Der er siden 2001 gennemført en række initiativer og reformer af blandt andet forde-

lingen af de offentlige forskningsmidler, ledelsesstrukturen på universiteterne, for-

skeruddannelsen, virksomhedernes skattevilkår m.v.,

jf. boks 2.2.

Det understreges, at

der for at undgå støtte til aktiviteter, der udføres alligevel, kun i meget begrænset om-

fang gives direkte støtte til virksomhedernes investeringer i forskning og udvikling.

Som et led i globaliseringsstrategien ventes det, at regeringen vil foreslå, at en øget

andel af de samlede offentlige

forskningsbevillinger udmøntes i fri konkurrence.

I øjeblikket

udmøntes ca. en tredjedel af forskningsbevillingerne i konkurrence, mens hovedpar-

ten gives direkte til institutionerne til intern prioritering.

Det Nationale Reformprogram - 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forskningen bør i højere grad være internationaliseret. De bedste forskere – såvel

danske som udenlandske – skal have incitament til at forske i Danmark, og universi-

teterne skal have adgang til at deltage på det internationale uddannelsesmarked.

Forskningen og samarbejdet herom er ligeledes højt prioriteret på EU-niveau, hvor

forskningsmidlerne i næste finansielle programperiode 2007-2013 vil udgøre en væ-

sentlig større andel af EU’s budget, end det er tilfældet i dag.

Boks 2.2.

Initiativer inden for forskning og udvikling

Den offentlige forskning



Reform af det forskningsrådgivende system med opdeling af rådssystemet i forskningsråd, der

støtter fri grundforskning, og forskningsråd, der støtter politisk prioriteret strategisk forskning,

samt videreførsel af Danmarks Grundforskningsfond.



Oprettelse af Højteknologifonden, der gradvis opbygges med en kapital på 16 mia. kr. Afkastet

af de 16 mia. kr. skal bruges til at investere i forskning- og innovationsprojekter med deltagelse

af både det offentlige og private, herunder SMV’er (små- og mellemstore virksomheder).



Reform af universiteternes ledelsesstruktur.



Reform af sektorforskningsinstitutionerne med øget faglig uafhængighed.



Øget optag (fordobling) på forskeruddannelsen inden for det naturvidenskabelige, det teknisk

videnskabelige og det sundhedsvidenskabelige område samt erhvervs-ph.d.’ere.



Etablering af et mobilitetscenter med støtte fra EU.



Øget adgang for universiteterne til at virke internationalt.



Talentpleje af unge forskere (EliteForsk ) er under forberedelse.

Skatteinitiativer



Fradrag på 150 pct. til virksomheder for støtte til forskning og forskerskoler på universiteter

m.v.



Skatterabat til højtuddannede udenlandske eksperter til danske virksomheder og forskningsin-

stitutioner.



Straksfradrag for udgifter til forskning.

Initiativerne er beskrevet nærmere i bilag 2.1.

De nyetablerede højteknologiske og mellem-højteknologiske virksomheder har tradi-

tionelt udgjort under 2 pct. af de samlede nyetablerede virksomheder, og de danske

virksomheder innoverer i mindre grad end virksomheder i andre europæiske lande.

Der er udarbejdet en række initiativer, som har til formål at afprøve nye mekanismer,

der styrker virksomhedernes evne til at udnytte ny viden i produktionstilrettelæggel-

sen. Det gælder både højteknologiske virksomheder og virksomheder med mere tra-

ditionelle produktionsmetoder. Målet er, at den nye viden, blandt andet fra forskning

og udvikling, bliver omsat til nye produkter og services.

For en stor del af de danske virksomheder sker innovation gennem samspil med

kunder og leverandører. Regeringen vil udvikle et særligt program for brugerdreven

innovation og spredning af viden baseret på markedsmæssige behov inden for områ-

der, hvor virksomhederne lokalt og regionalt har særlige kompetencer.

Det Nationale Reformprogram

∙

2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Boks 2.3.

Initiativer inden for videnoverførsel og innovation



Handlingsplan med mere end 20 initiativer til øget samspil mellem de offentlige forskningsinsti-

tutioner og det private erhvervsliv.

Netværk mhp. at fremme partnerskaber mellem private virksomheder og videninstitutioner.

Handlingsplanen ”Viden flytter ud – Vejen til højteknologiske regioner”.

Lov om offentlige forskningsinstitutioners ret til at etablere og investere i selskaber for at kom-

mercialisere offentlige forskningsresultater.

Udvikling af program for brugerdreven innovation.

Øget vægt på innovation og udvikling i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren, herunder æn-

dringer i landdistriktsprogrammet og innovationsloven.

Initiativerne er beskrevet nærmere i bilag 2.1.

2.2. Strategi for integration af IKT

Boks 2.4.

EU-retningslinier: Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)

Medlemslandene bør tilskynde til udstrakt brug af IKT inden for de offentlige tjenester, SMV’ere og

husholdninger. Der bør fastsættes den nødvendige ramme for de hermed forbundne ændringer i

arbejdets organisering i økonomien og de bør fremme en stærk europæisk industri inden for IKT-

sektorens nøglesegmenter. Endelig bør udbredelsen af bredbåndsnet tilskyndes. (…) (retningsli-

nie nr. 9).

Anvendelsen af IKT i virksomheder, offentlige institutioner og private

husholdninger er omfattende, og området er under fortsat udvikling med henblik på

at fremme væksten i erhvervslivet som helhed, sikre en bæredygtig udvikling, opnå

serviceforbedringer samt skabe rationaliseringsgevinster. For at opnå det fulde

udbytte af IKT er det imidlertid nødvendigt at bevæge sig fra basal anvendelse til

integration i alle samfundets sektorer.

IKT-investeringernes andel af de samlede erhvervsinvesteringer er siden 1980'erne

steget markant og udgør i 2001 20 pct. I samme periode har investeringerne i IKT

bidraget med ca. 0,6 pct.enheder om året til væksten i arbejdsproduktiviteten,

jf. figur

2.2.

Da den samlede arbejdsproduktivitetsvækst har været aftagende, kan en større

andel af denne

vækst i dag umiddelbart henføres til IKT.

Det Nationale Reformprogram - 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 2.2.

Væksten i arbejdsproduktiviteten, 1966-2003

Pct.

6,2

4,2

3,1

2,7

2,9

1,9

0,6

0,7

0,6

0,2

1966-73 1973-79 1979-87 1987-93 1993-00 2000-03

It-kapitalintensitet

Anm: It-kapitalintensiteten angiver ændringer i indsatsen af it-kapital pr. arbejdstime. It-kapitalen omfatter IKT-

produkter såsom telekommunikationsudstyr, PCere, elektroniske komponenter, software, audio- og videoudstyr m.v.

Kilde: Danmarks Statistik og OECD.

Danmark støtter etableringen af et europæisk informationsrum uden grænser som et

af hovedmålene med i2010-initiativet. Forudsætningen for at sikre dette er fælles - og

i videst muligt omfang åbne - standarder, der sikrer interoperabilitet, attraktivt ind-

hold, der er til rådighed på mange elektroniske platforme (f.eks. mobiltelefoni, inter-

net og digitalt tv) og klare juridiske og politiske rammer, der understøtter konvergens

og øget konkurrence mellem eksisterende og nye sektorer.

Rammebetingelserne for udrulning af moderne og tidssvarende infrastruktur skal

indrettes, så de fremmer konkurrencen på markedet. En intensiv strategisk forsk-

ningsindsats er nødvendig for at sikre fremtidig vækst og udvikling baseret på IKT.

Grundet den teknologiske udvikling stilles der i højere grad end tidligere krav til sik-

kerheden. De nye sikkerhedstrusler, der følger af den teknologiske udvikling (virus-

angreb, hacking, phishing m.v.) skal adresseres rettidigt for at opbygge tillid og sikre

implementering af den bedst egnede it-sikkerhedspolitik. Initiativer vedrørende stan-

dardisering og ændringer i størsteparten af IKT- og medielovgivningen afhænger i

høj grad af drøftelser globalt og i EU. På en række områder er der også iværksat na-

tionale aktiviteter,

jf. boks 2.5.

Det Nationale Reformprogram

∙

2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Boks 2.5.

Nationale IKT-politiske initiativer



Digital forvaltning, standardisering i den offentlige sektor, eDage, og digital signatur.

IKT-anvendelse i SMV’er.

IKT-forskning og –innovation.

IKT-tillid og –sikkerhed.

Infrastruktur og bredbånd.

IKT-færdigheder og eLæring.

Oprettelsen af en digital task force, der skal fremme omstillingen til digital forvaltning på tværs

af den offentlige sektor.

En række af initiativerne er beskrevet nærmere i bilag 2.2 sammen med nøgletal for udviklingen.

2.3. Iværksætteri

Boks 2.6.

EU-retningslinier: En mere iværksætterorienteret kultur

Medlemsstaterne bør forbedre adgangen til finansiering for at fremme SMV’ernes oprettelse og

vækst. De bør styrke de økonomiske incitamenter, bl.a. ved at forenkle skattesystemerne og ned-

bringe de indirekte lønomkostninger. Herudover bør medlemsstaterne styrke SMV’ernes innovati-

ve potentiale og sørge for relevant supportservice, f.eks. via kvikskrankordninger, fremme af nati-

onale støttenetværk m.v. (…) (retningslinie nr. 15).

Fokus på iværksætterområdet er særligt rettet mod at forbedre adgangen til kapital

(låne- og fremmedkapital), information og rådgivning for iværksættere samt på at

skabe en bedre iværksætterkultur. Der gives blandt andet via EU's strukturfonde

støtte til en række initiativer på området, jf. gennemgang i bilag 7.

Der startes omkring 16.000 nye virksomheder hvert år, og godt 5 pct. af voksne dan-

skere er involveret i iværksætteraktiviteter, enten ved selv at starte virksomhed eller

ved at spille en ledende rolle i udviklingen af en ny virksomhed,

jf. figur 2.3a.

Dan-

mark er således et af de lande i Europa, hvor der startes relativt flest virksomheder

om året. Over en toårig periode startes mere end 10 nye virksomheder for hver 100

eksisterende virksomheder. Til sammenligning starter der knap 8 virksomheder i Fin-

land og knap 7 i Sverige

Meget tyder imidlertid på, at der skabes færre vækstvirksomheder i Danmark end i en

række andre lande,

jf. figur 2.3b.

Ud af 100 nye virksomheder opnåede 3 pct. af virk-

somhederne en vækst i omsætning og beskæftigelse på over 60 pct. i perioden 2000-

2002. De tilsvarende tal for Sverige og Finland var henholdsvis godt 5 pct. og knap 6

pct.

Kilde: Eurostat.

Det Nationale Reformprogram - 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 2.3a.

Andel af befolkningen involveret i start af

nye virksomheder, 2004

Andel af befolkning

Figur 2.3b.

Andel af nye virksomheder med vækst på

mere end 60 pct., 2000-2002

Andel af nye virksomheder

Anm.: Figur 2.3a: Andel af befolkning (18-64 år), der har været direkte involveret i opstart eller drift af en ny virk-

somhed. Figur 2.3b: Som udtryk for væksten er anvendt et simpelt gennemsnit af væksten i omsætning og beskæfti-

gelse. Indikatoren er udregnet på baggrund af data for virksomheder, der er startet efter 1996, har mellem 15 og 100

medarbejdere i 2000 og stadig eksisterer i 2002. Andelen af de virksomheder, der har en vækst på over 60 pct. i peri-

oden 2000-2002 er karakteriseret som vækstvirksomheder. Tal for USA er baseret på relativt få observationer.

Kilde: Global Entrepreneurship Monitor, ”Denmark 2004 National Report”, 2005 og Erhvervs- og Byggestyrelsen,

2004, baseret på data fra Bureau van Dijk (Orbis).

Der er påbegyndt en benchmarking af området, som via et indeks måler dels resulta-

terne (opstartsrater og antal vækstiværksættere) og dels kvaliteten af en lang række

rammebetingelser med betydning for iværksættere

. Relevante rammebetingelser er

f.eks. adgangen til kapital, iværksætteruddannelse, rådgivning og kultur.

Indsatsen på iværksætterområdet er koncentreret om fem områder: Skat, finansie-

ring, infrastruktur for iværksættere, juridiske og administrative forhold samt uddan-

nelse og kulturpåvirkning. De væsentligste initiativer inden for det seneste år er især

sket inden for områderne finansiering samt rådgivning og iværksætterkultur,

jf. boks

2.7.

Boks 2.7.

Gennemførte og planlagte initiativer på iværksætterområdet

Gennemførte initiativer



Kom-i-gang-lån. Iværksættere kan låne op til 500.000 kr. med statslig kaution.



Etablering af iværksætterakademiet IDEA



Iværksætterfonden, som skal investere i nye virksomheder i de allertidligste faser.



Handlingsplan for risikovillig kapital.



Rådgivning og iværksætterkultur.



IT-væksthus, hvor studerende, nye virksomheder m.v. kan mødes.



Erhvervssparring via etablering af såkaldte iværksætterklubber.

Planlagte initiativer

www.ebst.dk/publikationer/ivaerksaettere/ivaerksaetterindeks_2004/pdf/EBS_Ivaerk_DK_3k.pdf.

(Engelsk::

http://www.ebst.dk/publikationer/ivaerksaettere/entrepreneurship_index_2004/pdf/EBS_Ivaerk_GB_5k.pdf)

PRT

NLD

AUT

DEU

BEL

FRA

GRC

FIN

ITA

SWE

ESP

USA

Det Nationale Reformprogram

∙

2005

ESP

BEL

DEU

PRT

FRA

IRE

NLD

USA

FIN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Skattenedsættelser for vækstiværksættere.

Afbureaukratisering i forbindelse med start af virksomhed.

Initiativerne er beskrevet nærmere i bilag 2.3.

2.4. Uddannelse

Boks 2.8

EU-retningslinier: Uddannelse

Medlemsstaterne skal

overordnet set

udvide og forbedre investering i menneskelig kapital og til-

passe uddannelsessystemerne til nye kompetencekrav. Mere

specifikt

skal der bl.a. sikres en be-

tydelig reduktion af antallet af elever, der forlader skolen tidligt, effektive strategier til livslang læ-

ring, der er åbne for alle i henhold til de på europæisk plan indgåede aftaler, forøgelse og sikring af

tiltrækningskraft, åbenhed og kvalitetsnormer for uddannelse, udvidelse af udbud og sikring af flek-

sible læringsforløb samt mulighed for mobilitet. (…) (retningslinie nr. 23-24).

Anm.: Retningslinierne for uddannelse er en del af retningslinierne for beskæftigelse som beskrevet i afsnit 5.

Danmark har en af verdens dyreste grundskoler. I 2002 blev der afsat 8,5 pct. af

BNP til uddannelse, hvilket er langt over gennemsnittet i EU,

jf. tabel 2.1.

Internatio-

nale sammenligninger af elevernes faglige præstationer viser imidlertid, at resultaterne

ikke står mål med den økonomiske indsats, særligt i centrale fag som dansk, matema-

tik og naturfag.

Tabel 2.1

Samlede udgifter til uddannelse i pct. af BNP 1999-2002

1999

2000

2001

2002

Danmark

8,1

8,4

8,5

EU15

5,0

4,9

5,1

5,2

Anm.: ”Uddannelse” indeholder grundskole, ungdomsuddannelse samt de videregående uddannelser.

Udgifter til uddannelsesstøtte medregnes også.

Kilde: Eurostat.

Fagligheden i folkeskolen skal derfor forbedres - blandt andet gennem en styrket

danskundervisning med flere timer i 1.-3. klasse, en styrkelse af det faglige niveau i

matematik og naturfag samt en national handlingsplan for læsning. Evalueringen af

elevernes udbytte af undervisningen skal øges, og der vil blive indført obligatoriske

test på flere klassetrin i centrale fag.

Herudover skal lærernes grund- og efteruddannelse styrkes. Der skal ske en speciali-

sering i undervisningen i de centrale fag dansk og matematik. Antallet af linjefag på

uddannelsen skal reduceres, og naturfag i læreruddannelsen skal styrkes. Det langsig-

tede mål er, at lærerne – for så vidt angår de centrale fag – kun skal undervise i deres

linjefag.

Udover et godt fundament fra folkeskolen er en ungdomsuddannelse en væsentlig

forudsætning for, at den enkelte livet igennem kan tilpasse sig arbejdsmarkedets krav

om løbende at tilegne sig ny viden og nye færdigheder. Unge, som ikke gennemfører

Det Nationale Reformprogram - 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en ungdomsuddannelse, har større risiko for ledighed og et voksenliv i kanten af ar-

bejdsmarkedet. Det er regeringens mål, at mindst 95 pct. af alle unge skal gennemfø-

re en ungdomsuddannelse, når de har afsluttet folkeskolen, og andelen der gennem-

fører en videregående uddannelse skal øges fra i dag at udgøre 42 pct. til at udgøre 50

pct. i 2015,

jf. tabel 2.2.

Tabel 2.2.

Uddannelsesmål, andel af en årgang der gennemfører uddannelsen

I dag

Mål 2010

Mål 2015

Ungdomsuddannelser

Videregående uddannelser

For at nå disse mål er der blandt andet fra august 2005 indført en ny

gymnasiereform.

Denne reform lægger op til, at fagene i højere grad end tidligere skal være sammen-

sat, så de kan understøtte hinanden. Samspil mellem fagene vil, alt andet lige, give en

mere sammenhængende viden. Målbeskrivelserne for de enkelte fag er ændret, så fo-

kus nu er på elevens kompetence.

Herudover er der planlagt og igangsat en lang række initiativer, hvoraf kan nævnes:

målretning af 10. klasse, nye veje til de grundlæggende erhvervsuddannelser, indfø-

relse af mesterlære, styrkelse af erhvervsakademier, etablering af stærke og fagligt

brede centre for mellemlange videregående uddannelser, indførelse af University

College, øget fleksibilitet i de erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser med

blandt andet indførelse af kompetencebeskrivelse i uddannelserne og handlingsplan

for it i folkeskolen jf. nærmere beskrivelse i bilag 2.4.

En politisk aftale fra november 2002 sikrer stabile rammer for

universiteternes

udvik-

ling. Universiteterne er blevet selvejende institutioner med bestyrelser med eksternt

flertal, ekstern bestyrelsesformand og ansatte ledere. Nye udviklingskontrakter for

universiteterne for 2005 afspejler desuden, at de skal udvikle ny viden og teknologi til

erhvervslivet og det øvrige samfund samt sikre virksomhederne højtuddannet ar-

bejdskraft på højt internationalt niveau.

Universiteter, der yder en ekstra indsats og får uddannet mange bachelorer og kandi-

dater, belønnes med en særlig bonus for hver studerende, der fuldfører. Universite-

terne belønnes for at mindske frafaldet og for at få de studerende hurtigere igennem

deres uddannelse. Det kan f.eks. ske ved forbedrede studiemiljøer og målrettet vej-

ledning.

Alle universitetsuddannelser skal nu indpasses i en bachelor- og kandidatstruktur

med stor fleksibilitet og sammenhæng. De specifikke adgangskrav forenkles og skær-

pes, så der skabes større sammenhæng mellem udgangsniveau på de gymnasiale ud-

dannelser og indgangsniveauet på universiteterne.

Det Nationale Reformprogram

∙

2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I 2006 etableres en friplads- og stipendieordning for de bedste udenlandske stude-

rende på universiteterne med henblik på at kunne tiltrække højt kvalificerede stude-

rende fra udlandet til relevante uddannelser.

Initiativer på europæisk plan kan, lige som de nationale tiltag, være med til at styrke

uddannelserne og de studerendes mobilitet. Den åbne koordinationsmetode er i den

sammenhæng et vigtigt instrument, der primært anvendes i forhold til gennemførel-

sen af arbejdsprogrammet ”Uddannelse og Erhvervsuddannelse 2010”

. Danmark

støtter endvidere fuldt ud Bologna

- og Københavnerprocesserne

, jf. også afsnit 5.

Regeringens initiativer i forhold til den direkte arbejdsmarkedsrelaterede uddannel-

sesindsats er ligeledes beskrevet i afsnit 5. Det er regeringens målsætning, at der skal

ske et markant løft i voksen- og efteruddannelsesindsatsen.

Arbejdsprogrammet ”Uddannelse og Erhvervsuddannelse 2010” er rammen om EU's indsats på uddannelsesområ-

det, hvor følgende tre målsætninger er opstillet: at forbedre kvalitet og effektivitet i de europæiske uddannelsessyste-

mer, at lette adgangen for alle til uddannelse og erhvervsuddannelse samt at gøre uddannelses- og erhvervsuddannel-

sessystemerne åbne for den videre verden. Rådet og Kommissionen vil i februar 2006 vedtage den 2. statusrapport

over fremskridt i forhold til målene.

Bologna-processen, der ikke er en fællesskabsproces men en mellemstatslig proces, tager sigte på at styrke kvalitet,

gennemsigtighed, gensidig anerkendelse og mobilitet inden for de videregående uddannelsers område.

På erhvervsuddannelsesområdet blev der under det danske EU-formandskab etableret et forstærket europæisk

samarbejde om erhvervsuddannelse, den såkaldte Københavner-proces. Dette samarbejde, der aktivt inddrager ar-

bejdsmarkedets parter, tager ligeledes sigte på at styrke kvalitet, gennemsigtighed, gensidig anerkendelse og mobilitet.

Det Nationale Reformprogram - 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Effektiv konkurrence og det indre marked

Konkurrencen er i de senere år forbedret i Danmark. Antallet af brancher med konkurrencepro-

blemer er siden 2001 faldet med 17 pct., og reguleringen af produktmarkederne er nedbragt. Imid-

lertid er de danske nettopriser er fortsat omkring 5 pct. højere end i andre EU-lande. Konkurrence-

loven bliver løbende ændret for at fremme konkurrencen mest muligt. En tværministeriel arbejds-

gruppe har analyseret hvilke områder, der har unødvendig regulering, og hvor det således er muligt at

lempe de administrative byrder.

Hovedudfordringerne i de kommende år er:



Fortsat at styrke konkurrencen, således at antallet af brancher med konkurrenceproblemer hal-

veres inden 2010, og de danske nettopriser bringes nærmere på niveauet i andre lande.



At implementere målsætningen om, at virksomhedernes administrative omkostninger skal falde

år for år og være reduceret med op til 25 pct. i 2010 i forhold til 2001.



Fortsat at sikre, at indre markeds direktiverne bliver implementeret.



I samarbejde med Tyskland at få igangsat etableringen af en fast forbindelse over Femern Bælt.

3.1. Bedre konkurrence

Boks 3.1.

EU-retningslinier: Konkurrenceprægede markeder

Medlemsstaterne bør prioritere at fjerne de reguleringsmæssige barrierer, handelshindringer og

andre barrierer, der hindrer konkurrence, At sikre en mere effektiv håndhævelse af konkurrencepo-

litikken og endelig må konkurrence- og reguleringsmyndighederne foretage en selektiv markeds-

og regelscreening for at identificere og fjerne hindringer for konkurrence og markedsadgang (…)

(retningslinie nr. 13).

En række indikatorer (se

tabel 3.1

tabel 3.2)

viser, at konkurrencen på vare- og tje-

nestemarkederne generelt er blevet forbedret i de senere år. Styrkelsen er sket både i

Danmark og i udlandet. Den styrkede udenlandske konkurrence er en fordel for

dansk økonomi, idet den forbedrede konkurrencesituation fører til øget vækst hos

samhandelspartnere.

For at kunne vurdere om konkurrencen bliver forbedret tilstrækkeligt og for at få en

indikation af, om de iværksatte initiativer bærer frugt, har regeringen i 2004 opstillet

en række delmål, herunder at:



antallet af brancher med konkurrenceproblemer skal halveres inden 2010.



danske forbrugere skal ikke betale højere nettopriser for de samme produkter end

forbrugerne i sammenlignelige europæiske lande.



i 2010 skal der være færre områder, hvor offentlig regulering er med til at hæmme

konkurrencen.

Det Nationale Reformprogram

∙

2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Halvering af antallet af brancher med konkurrenceproblemer med udgangspunkt i

2001 indebærer, at antallet skal reduceres fra 64 til 32 i 2010. I 2005 blev antallet af

brancher med konkurrenceproblemer opgjort til 53 – noget over målet på 32,

jf. tabel

3.1.

En liste over brancher med konkurrenceproblemer er gengivet i bilag 3.1. Lidt

over halvdelen af brancherne findes inden for tjenesteydelseserhvervene.

Tabel 3.1.

Antallet af brancher med konkurrenceproblemer

2001

2003

2004

2005

Antal udpegede brancher

Anm. Konkurrencestyrelsen identificerer brancher med konkurrenceproblemer ud fra et sæt af konkurrencein-

dikatorer sammenholdt med styrelsens subjektive vurdering af konkurrencen i den givne branche. Desuden

indgår en bagatelgrænse. Kriterierne for udpegelsen er gennemgået i bilag 3.1.

Kilde: Konkurrencestyrelsen.

Konkurrencestyrelsen har over en årrække årligt opgjort

prisniveauet

og sammenlignet

de danske nettoforbrugerpriser i forhold til priserne i EU9-landene

. Prisniveauet

sammenlignet med andre lande påvirkes af forskelle i konjunkturafledte prisstignin-

ger og valutakursudsving, men et vedvarende højt prisniveau kan skyldes svag kon-

kurrence på vare- og tjenestemarkederne, dels som følge af høje avancer, og dels for-

di svag konkurrence kan bidrage til et højt lønniveau, såkaldt lønpræmie.

Den seneste opgørelse viser, at de danske nettopriser i 2004 var 6 pct. højere end

gennemsnittet for EU9,

jf. tabel 3.2.

Priserne mellem landene varierer mindre end i

1990’erne, om end der stadig er betydelige prisforskelle i EU9. Jf. bilag 3.2 for en

uddybning af prisforskellene.

Det relative prisniveau har de seneste år ligget stabilt på trods af, at konkurrencelo-

ven er strammet, og at flere områder af økonomien er blevet liberaliseret. En vis

stigning i det relative prisniveau siden 2002 kan blandt andet tilskrives stigningen i

euroens kurs overfor det britiske pund, hvilket ses afspejlet i faldet i det relative pris-

niveau i Storbritannien.

De 9 lande er Danmark, Sverige, UK, Tyskland, Nederlandene, Finland, Belgien, Italien og Frankrig. Udgangs-

punktet for at beregne nettoprisindeksene er Eurostats priser fra det såkaldte PPP-samarbejde, som har stået på i

over 30 år og omfatter en lang række lande. Prisoplysningerne er behæftet med en vis usikkerhed.

Det Nationale Reformprogram - 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3.2

Sammenligning af nettoprisniveauer for en række EU-lande

EU9 =100

Danmark

Finland

Sverige

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Italien

Belgien

Nederlandene

Standardafvigelse

1994

109

103

109

104

100

10,9

2002

104

106

101

102

108

5,2

2003

106

105

103

102

4,3

2004

106

103

102

100

3,9

Anm: Nettoforbrugerpriserne er forbrugerpriserne renset for moms og afgifter. Det bemærkes i øvrigt, at pris-

tallene skal tages med forbehold, idet der er en række usikkerheder knyttet til Eurostats prisindsamlinger, såle-

des at år til år ændringerne i en række tilfælde er meget usikre.

Kilde: Konkurrenceredegørelsen, 2005, baseret på Eurostat.

I foråret 2005 udarbejdede Konkurrencestyrelsen en analyse af lønomkostningers be-

tydning for prisvariationen mellem EU9-landene. Analysen er behæftet med betyde-

lig usikkerhed, men indikerer, at det danske produktivitetsniveau medfører højere

lønninger og formentlig forklarer en merpris på ca. 3,5 pct. i forhold til EU9 i 2003

Det efterlader en prisforskel på ca. 2,5 pct., som blandt andet kan afspejle, at konkur-

rencen måske er mindre hård i Danmark end i udlandet.

Prisniveauet kan desuden være påvirket af offentlig regulering. Det sker f.eks. hvis

reguleringen medfører fordyrende krav til udbyderne. Som en indikator for omfanget

konkurrencebegrænsende regulering

anvendes det såkaldte reguleringsmål fra OECD.

Den seneste opgørelse viser, at Danmark sammen med Irland i 2003 havde det 2.-3.

laveste indeks for produktmarkeds-regulering i EU9,

jf. tabel 3.3.

Den offentlige regu-

lering bidrager således formentlig ikke til den danske merpris. Ifølge opgørelsen er

den konkurrencebegrænsende regulering reduceret for alle undersøgelsens lande si-

den 1998.

Tabel 3.3.

OECD’s indeksreguleringsmål på produktmarkedet for udvalgte OECD-lande

Forskel

1998-2003

1998

2003

Storbritannien

Irland

Danmark

Sverige

Finland

Belgien

1,1

1,5

1,8

2,1

0,9

1,1

1,2

1,3

1,4

-0,2

-0,4

-0,6

-0,7

Analysen er baseret på Balassa-Samuelsen-effekten, som indebærer, at produktivitetsforskelle i fremstillingssekto-

ren kan udgøre en vigtig årsag til variation i det samlede prisniveau på tværs af lande.

Det Nationale Reformprogram

∙

2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nederlandene

1,8

1,4

-0,4

Tyskland

1,9

1,4

-0,5

Frankrig

2,4

1,6

-0,8

Kilde: OECD (2005) Economics Department Working Paper No. 419, “Product Market Regulation in

OECD Countries: 1998 to 2003”. Indekset angiver en værdi fra 0 til 6, hvor en højere værdi angiver mere

regulering.

En tværministeriel arbejdsgruppe fremlagde i sommeren 2004 en rapport, som iden-

tificerede en række områder med konkurrencebegrænsende regler. Fælles for disse

områder er, at der eksisterer nogle regler, der har til formål at sikre særlige sam-

fundsmæssige interesser såsom hensyn til forsyningssikkerhed, miljø og sundhed,

men disse regler kan i nogle tilfælde begrænse konkurrencen unødigt.

Arbejdsgruppen kom med anbefalinger på 12 forskellige sektorområder, hvor regler-

ne kan ændres til at være mindre konkurrencebegrænsende. Ni af disse tolv sektor-

områder er området for

tjenesteydelser.

Status for anbefalingerne på de ni områder for

tjenesteydelser fremgår af bilag 3.1. I sammenhæng hermed er det et mål, at det indre

marked for tjenesteydelser bliver realiseret.

En væsentlig del af serviceområderne udgøres af de såkaldte liberale erhverv, f.eks.

advokater, ejendomsformidlere, revisorer, arkitekter, landinspektører, læger og tand-

læger. De liberale erhverv sælger viden, og det er derfor vigtigt, at kvaliteten sikres

for at beskytte forbrugerne. Det bør dog løbende overvejes, om alle de forbrugerbe-

skyttende regler fortsat er relevante, eller om de tværtimod virker unødigt hæmmen-

de for konkurrencen.

Kommissionen har i 2003 udarbejdet en undersøgelse af regulering af udvalgte libe-

rale erhverv i 13 medlemslande,

jf. figur 3.1.

Der er beregnet et indeks for regulerings-

grad, og undersøgelsen viser, at Danmark har en relativ lav reguleringsgrad i gen-

nemsnit for fem udvalgte erhverv. Danmark har dog en relativ høj reguleringsgrad

for apoteker.

Figur 3.1.

Reguleringsindeks for liberale erhverv i udvalgte EU-lande

Indeks

IRE

SWE

ESP

BEL

DEU

AUT

FRA

LUX

NLD

Apoteker

Arkitekter

Advokater

Ingeniører

ITA

FIN

Kilde: Kommissionen 2004, Report on Competition in Professional Services.

Det Nationale Reformprogram - 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I 2004 gennemførte Konkurrencestyrelsen en undersøgelse af konkurrenceforholde-

ne for fire standardydelser inden for de liberale erhverv: formidling og rådgivning i

forbindelse med salg, køb af ejerbolig samt dødsbobehandling og inkasso. Aktørerne

på disse områder er primært ejendomsmæglere og advokater. Undersøgelsen viste, at

der er konkurrenceproblemer, når nye udbydere ikke har udfordret den hidtidige er-

hvervsstruktur, hvor der kan være tendenser til vanepræget praksis med svag konkur-

rence og beskeden produktudvikling. Der er også problemer, hvor forbrugerne har

vanskeligt ved at overskue ydelser og priser.

Konkurrencestyrelsen har i 2004/2005 desuden udarbejdet en undersøgelse af regu-

leringen og liberaliseringen af 11 udvalgte

infrastrukturer

ved sammenligning af

rammebetingelserne. Analysen viser, at Danmark i forhold til en række andre lande

kan blive bedre til at begrænse de eksisterende enerettigheder i infrastrukturerne og

til at gøre øget brug af udbud. Med andre ord vil en del af infrastrukturerne i højere

grad end i dag kunne udsættes for konkurrence – enten konkurrence på markedet

eller konkurrence om markedet (ved øget brug af udbud). Endvidere er der også på

infrastrukturområdet en række tekniske barrierer og konkurrencebegrænsende regler,

der kan gøre det svært at komme ind som ny aktør, f.eks. fra udlandet.

Regeringen har gennemført en række konkurrencepolitiske tiltag, der har som formål

at gøre dansk økonomi mere konkurrencepræget:

Ændring af konkurrenceloven pr. 1. februar 2005 (den fjerde ændring siden 1998)

har blandt andet medført, at Konkurrencerådet kan gøre tilsagn bindende. Det bety-

der, at hvis en virksomhed, på opfordring af Konkurrencerådet, giver tilsagn om (lo-

ver) at rette op på sin konkurrenceforvridende adfærd, kan Konkurrencerådet i en

bestemt periode følge op på sagen f.eks. ved at bede om alle relevante dokumenter.

Der lægges dermed op til flere forligsløsninger i sager, hvor en virksomhed er under

mistanke for at overtræde loven. Ændringen gør det også muligt for Konkurrencerå-

det at påbyde dominerende virksomheder at udarbejde og indsende skriftlige sam-

handelsbetingelser til Konkurrencestyrelsen.

Det overvejes endvidere at skærpe efterforskningsinstrumenterne i konkurrenceloven

med henblik på at udvide mulighederne for at afsløre

karteller,

herunder tillade kon-

trolundersøgelser i private hjem og muligheder for bødereduktioner ved frivillig af-

sløring af et kartel over for konkurrencemyndighederne.

I sommeren 2004 fremlagde en tværministeriel arbejdsgruppe en rapport, som anbe-

falede ændringer af en række konkurrencebegrænsende regler på forskellige områder.

På flere af områderne er arbejdet med at ændre reglerne begyndt.

De 11 infrastrukturer er jernbaner, lufthavne, postomdeling, el, naturgas, fjernvarme, tele, distribution af TV, vand-

forsyning og spildevandshåndtering samt deponering og forbrænding af affald, jf. Konkurrencestyrelsen: Konkurren-

ceredegørelse 2005.

Det Nationale Reformprogram

∙

2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover er konkurrence om de offentlige opgaver et særligt indsatsområde, der de

senere år har fået øget fokus blandt andet via offentlig-private partnerskaber (OPP).

Der henvises til afsnit 6.2 for en nærmere beskrivelse.

Der henvises i øvrigt til bilag 3.1 vedrørende andre konkurrencepolitiske initiativer,

herunder ændringer i tilbudsloven, lukkeloven, liberalisering af infrastrukturer m.v.

3.2. Det Indre Marked

Boks 3.2.

EU-retningslinier: Det indre marked

Medlemsstaterne bør sætte mere fart i gennemførelsen af direktiverne om det indre marked, de

bør prioritere en strengere og bedre håndhævelse af lovgivningen om det indre marked, fjerne de

tilbageværende hindringer for grænseoverskridende aktiviteter, og de bør fremme et fuldt funkti-

onsdygtigt indre marked for tjenesteydelser (…) (retningslinie nr. 12).

En forudsætning for et velfungerende indre marked er, at medlemslandene dels im-

plementerer EU’s retsakter vedrørende det indre marked og dels ikke indfører kon-

kurrencebegrænsende, nationale, særregler. Herudover bør det sikres, at der ikke på

fællesskabsniveau gennemføres regulering, der mindsker konkurrence og gennemsig-

tighed (f.eks. importkvoter).

Den seneste resultattavle for implementering af direktiverne vedrørende det indre

marked fra juli 2005 viser, at det gennemsnitlige implementeringsunderskud blandt

EU’s 25 medlemslande ligger på 1,9 pct. Danmarks implementeringsunderskud ligger

på 0,8 pct. For at styrke den danske indsats er resultattavlen i 2005 blevet behandlet

regelmæssigt på møderne i det tværministerielle embedsmandsudvalg, der forbereder

regeringens behandling af EU-sager.

Med henblik på at fjerne nationale særregler og administrative procedurer, der ikke er

i overensstemmelse med de grundlæggende principper for det indre marked, har re-

geringen desuden etableret en task force for det indre marked (TIM). I regi af TIM

foretages en gennemgang af lovgivningsmæssige og administrative barrierer på ser-

viceområdet, herunder godkendelses- og autorisationsordninger. Arbejdet forventes

afsluttet i foråret 2006 med forslag til regelændringer og ændringer af procedurer.

3.3. Bedre regulering

Boks 3.3.

EU-retningslinier: Bedre offentlig regulering

Medlemsstaterne bør mindske de administrative byrder for virksomhederne, især små og mellem-

store samt nyetablerede virksomheder og forbedre kvaliteten af eksisterende og nye love og reg-

ler. Man bør samtidig fastholde den systematiske vurdering af økonomiske, sociale, sundheds-

mæssige og miljømæssige virkninger, idet der tages hensyn til fremskridt i målingen af den admi-

nistrative byrde og virkningen på konkurrenceevnen. (…) (retningslinie nr. 14).

Det Nationale Reformprogram - 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbige målinger viser, at dansk og international regulering pålægger danske virk-

somheder administrative omkostninger i forbindelse med lovpligtigt, administrativt

arbejde. Disse omkostninger er estimeret til at udgøre 2-2�½ pct. af BNP.

Sammenlignet med EU-gennemsnittet var der i 2001 flere virksomheder i Danmark,

der pegede på, at administrative byrder var begrænsende for deres ydeevne. Om-

vendt viser andre undersøgelser, at virksomhederne vurderer, at regulering og offent-

lig administration virker bedre end i de fleste andre lande.

Der er ikke nødvendigvis en direkte sammenhæng mellem virksomhedernes oplevel-

se af de administrative byrder og de faktiske omkostninger herved. Byrdernes betyd-

ning for ydeevnen siger endvidere heller ikke noget om, hvor meget af reguleringen,

der er

unødvendig.

En del regulering er indført for at sikre erhvervslivet og forbrugerne

tryghed og ordnede forhold. Omfanget af de umiddelbare omkostninger er imidlertid

så stort, at der kan være et betydeligt potentiale for at reducere dårlig eller utidssva-

rende regulering.

Det er vigtigt, at det for såvel nye som eksisterende regler undersøges, om eventuelle

ulemper ved reguleringen modsvares af tilsvarende eller større fordele. Virksomhe-

dernes administrative omkostninger er i den forbindelse en vigtig parameter. Af den-

ne grund inddrages virksomhederne i indsatsen for at skabe bedre regulering.

I 2002 fastlagde den danske regering en målsætning om, at virksomhedernes admini-

strative byrder skal falde år for år og reduceres med op til 25 pct. i 2010 i forhold til

niveauet i 2001. Foreløbigt viser de første målinger, at de samlede byrder er faldet en

smule siden 2001.

For at realisere målsætningen har regeringen formuleret en strategi, der bygger på fire

overordnede indsatsområder:



På baggrund af systematiske målinger via en Standard Cost Model gennemføres

en gennemgang af de mest byrdefulde love og regler med henblik på at finde nye

muligheder for forenkling og digitalisering.

Kvaliteten i ny regulering forbedres ved, at den obligatoriske vurdering af de

økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser af alle lovforslag suppleres

med konsekvensanalyser af blandt andet virksomhedernes administrative konse-

kvenser, herunder via et virksomhedspanel.

Flere og bedre digitale løsninger, herunder etablering af portalerne Danmark.dk,

hvor borgere finder oplysninger om høringer, lovgivning m.v. samt Virk.dk,

hvor virksomheder finder blanketter m.v. til brug for indberetninger m.v. på

tværs af offentlige myndigheder.

Bedre kommunikation og service kan hjælpe virksomheder med at efterleve reg-

lerne på den mest effektive måde.



Det Nationale Reformprogram

∙

2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.4. Infrastruktur

Boks 3.4

EU-retningslinie: Sammenkobling af infrastrukturen i Europa

Der skal opnås større integration af de nationale markeder inden for det udvidede EU. Medlems-

staterne bør derfor udvikle passende betingelser for ressourceeffektive transport- og energi-

infrastrukturer, særligt dem der indgår i det transeuropæiske net (TEN). Fællesskabsmekanismer-

ne bør suppleres, især i grænseoverskridende dele og i udkantområder. Offentlig-private partner-

skaber bør overvejes. (…) (retningslinie nr. 16).

Der er udarbejdet en plan for de statslige investeringer i blandt andet den kollektive

trafik og veje og indgået politiske aftaler om en årlig realvækst i anlægsinvesteringer-

ne på 2 pct. årligt. Denne høje prioritering af området skal ses i lyset af, at regeringen

vil afhjælpe trængselsproblemer og økonomisk spild. Investeringerne skal styrke

sammenhængen mellem landsdelene.

For den kollektive trafik er der truffet beslutning om et samlet løft på ca. 10�½ mia.

kr. frem til 2014. Jernbanenettet vil blive fornyet. For 2005 og 2006 er der afsat om-

kring 700 mio. kr. mere til drift, fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet, end

hvad der hidtil har været bevilget. For de efterfølgende år er bevillingerne forhøjet

med knap 1 mia. kr. om året i forhold til hidtil.

I den 10-årige kontrakt med DSB (De danske Statsbaner) for 2005-2015 vil der ske

betydelige udvidelser i trafikken på fjern- og regionaltog samt for S-tog.

I EU-sammenhæng er især etableringen af en fast forbindelse over Femern Bælt en

af regeringens hovedprioriteter,

jf. boks 3.4.

Forbindelsen er med på Kommissionens

liste over prioriterede infrastrukturprojekter.

Boks 3.4.

En fast forbindelse over Femern Bælt

Etableringen af en fast forbindelse over Femern Bælt er en vigtig prioritet for den danske regering.

Den faste forbindelse vil knytte Skandinavien endnu tættere sammen med det europæiske konti-

nent og vil være med til at skabe vækst og beskæftigelse på begge sider af broen. Ikke kun Tysk-

land og Danmark vil have glæde af den faste forbindelse.

En samfundsøkonomisk vurdering af en fast forbindelse over Femern Bælt fra 2004 viser at en

skråstagsbro med fire vejspor og to jernbanespor over Femern Bælt resulterer i en samfundsøko-

nomisk nettogevinst på omkring 14 mia. kr. i form af tidsbesparelser m.v. for både borgere og virk-

somheder. Samtidig vil en fast forbindelse have en række strategiske og dynamiske effekter på

længere sigt. Miljøanalyser viser, at etableringen af en fast forbindelse over Femern Bælt både

umiddelbart efter åbningen og på langt sigt mindsker udledningen af skadelige stoffer til luften.

CO2-udledningen forventes årligt reduceret med 220.000 tons i 2040. Det svarer til den nuværende

årlige CO2-udledning fra ca. 20.000 personers forbrug.

Den tyske og danske regering underskrev i juni 2004 en principaftale om en forbindelse over Fe-

mern Bælt (bekræftet i juni 2005). Den tyske og danske regering har således erklæret, at man vil

arbejde videre hen imod realiseringen af projektet, og der arbejdes i øjeblikket med at afklare en

række spørgsmål vedr. finansiering af projektet, miljøspørgsmål, samt forbindelsens tekniske ud-

formning.

Det Nationale Reformprogram - 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Bæredygtighed, miljø og energi

Danmark er kommet langt i forbedringen af miljøbeskyttelsen til fordel for sundhed, forbrugerbeskyt-

telse og naturen. På centrale områder ser det ud til at trenden med stigende miljøbelastning ved øko-

nomisk vækst er brudt (f.eks. på energi, affald og vand), men der er fortsat en række miljøproblemer,

som kræver en særlig indsats.

Hovedudfordringerne i de kommende år er:



At sikre at den fortsatte økonomiske vækst finder sted samtidig med at et højt miljøbeskyttel-

sesniveau sikres.



Fortsat fremme effektive løsninger på miljøproblemer, især inden for klima, luftforurening, ke-

mikalier, beskyttelse af vandressourcerne samt styrket naturbeskyttelse. Udvikling af miljøeffek-

tiv teknologi udgør et bidrag hertil.



At sikre reduktion af CO2-udslip med 21 pct. i forhold til 1990 inden 2012, jf. EU’s byrde-

fordelingsaftale til efterlevelse af Kyoto-aftalen.

Boks 4.1.

EU-Retningslinier: Bæredygtig udvikling

Der skal sikres en bæredygtig anvendelse af ressourcer og synergi mellem miljøbeskyttelse og

vækst.

Medlemsstaterne bør især rette fokus på fire områder: Fremme anvendelse af miljøeffektiv teknologi

især inden for transport og energi; Fremme internalisering af miljøomkostninger og afkobling af

sammenhæng mellem vækst og miljøbelastning; Iværksætte indsats mod klimaændringer og samti-

dig gennemføre Kyoto-målene på en omkostningseffektiv måde; Stoppe tilbagegang i biodiversitet.

(…) (retningslinie nr. 11).

4.1. Fremme af miljøeffektiv teknologi

Mulighederne i anvendelsen af miljøeffektiv teknologi er tydeligt eksemplificeret ved

udviklingen af vedvarende energi. Andelen af elforbruget, der kommer fra vedvaren-

de energikilder, er steget fra 11,7 pct. i 1998 til 23,2 pct. i 2003, hvilket er over EU's

gennemsnit,

jf. figur 4.1.

Det Nationale Reformprogram

∙

2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 4.1.

Vedvarende energi – andel af bruttoelforbrug 2003

Pct .

Anm.: Opgørelsen omfatter også elproduktion fra vandkraft, hvilket giver særligt høje tal for lande som Østrig og

Sverige.

Kilde: Eurostat.

I Danmark er der tidligt fremvokset en omfattende industri med produktion af ved-

varende energi særligt inden for bygning af vindmøller. Regeringen ønsker fortsat at

fremme effektive løsninger af miljøproblemerne og det er fordelagtigt, såfremt miljø-

initiativer også kan aflede eksport og dermed miljøgevinster i udlandet, og arbejds-

pladser med høj værditilvækst. Der udarbejdes derfor en handlingsplan for miljøef-

fektiv teknologi. Denne er samtidigt Danmarks bidrag til gennemførelsen af EU’s

miljøteknologiske handlingsplan ETAP og forventes fremlagt i foråret 2006. Hand-

lingsplanen skal:



Fremme teknologi og innovation til omkostningseffektiv løsning af prioriterede

miljøproblemer.

Identificere dansk erhvervslivs styrkepositioner inden for miljø- og energieffekti-

ve teknologier.

Udpege områder for en mulig styrket indsats vedrørende forskning og udvikling.

Skabe gode og langsigtede betingelser for en markedsbaseret udvikling og anven-

delse af miljø- og energieffektive teknologier.

Derudover er iværksat udarbejdelsen af en strategi for bæredygtig husdyrproduktion,

som blandt andet skal identificere behov og muligheder for udvikling og anvendelse

af nye teknologier. Regeringen agter endvidere at indføre miljøgodkendelser i forbin-

delse med udvidelser eller nyanlæg af husdyrbrug med over 75 dyreenheder med en

incitamentsstruktur, som kan fremme anvendelsen af miljøvenlige teknologier.

På fiskeriområdet er iværksat et indledende arbejde med identifikation af muligheder-

ne for udvikling af renere teknologi inden for recirkuleret fiskeopdræt. En udvikling

Det Nationale Reformprogram - 2005

AUT

SWE

PRT

ESP

FIN

EU15

FRA

ITA

GRC

DEU

NLD

IRE

LUX

BEL

1998

2003

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af sådanne teknologier kan have perspektiver både for dansk fiskeproduktion og for

eksport af viden og teknologi.

4.2. Internalisering af miljøomkostninger og afkobling af vækst og miljøbe-

lastning

Danmark har på en række områder søgt at

internalisere

miljømæssige omkostninger i

prissætningen af varer og tjenesteydelser. Dette reflekteres blandt andet ved Dan-

marks høje niveau af miljøskatter i forhold til BNP sammenlignet med EU-15 lande-

ne,

jf. figur 4.2.

Figur 4.2.

Miljøskatter i pct. af BNP for EU-15, 2002

Pct. af BNP

FRA

ESP

BEL

IRE

DEU

GRC

AUT

EU15

ITA

LUX

SWE

FIN

PRT

NLD

Anm.: I Eurostats opgørelse er transportskatter dvs. primært registrerings- og vægtafgifter på motorkøretøjer, også

indregnet. Ifølge Eurostat udgjorde transportskatter 0,54 pct. af BNP for EU-15 i 2002, mens tallet samme år lå på

1,9 pct. i Danmark. Danmark ligger således også i toppen blandt EU-15 på miljøskatter, eksklusiv transportskatter,

men forskellen til andre lande er noget mindre.

Kilde: Eurostat.

Regeringen vil løbende vurdere, om niveauet for miljøskatter på enkelte sektorområ-

der afspejler de miljømæssige omkostninger. F.eks. er afgiften for svovlfri benzin og

diesel nedbragt fra starten af 2005 svarende til miljøfordelen, hvilket har flyttet mar-

kedet til de svovlfri brændstoffer. Herudover er der indført en afgift på mineralsk fos-

for i dyrefoder med virkning fra 2005

Afkobling

mellem økonomisk vækst og miljøbelastning skal i vidst muligt omfang

fremmes under hensyn til indsatsernes effektivitet og erhvervsudviklingen. Det er på

centrale områder lykkedes at bryde trenden mellem vækst i produktionen og vækst i

miljøbelastning. For eksempel er den økonomiske aktivitet i Danmark siden 1980

vokset hurtigere end energiforbruget,

jf. figur 4.3a.

I 2003 var der knyttet et brutto-

energiforbrug på 0,7 TJ til hver mio. BNP (opgjort i 1995 priser), mod 1,0 TJ i 1980 –

dvs. at brændselsintensiteten i perioden er reduceret med ca. en tredjedel. I forhold til

1990 har der været en stigning på 1 pct. i det absolutte energiforbrug frem til 2003.

Fosforafgiften er indført i overensstemmelse med regeringens skattestop, da der er tale om en miljøbegrundet af-

gift, og provenuet fra fosforafgiften anvendes til at sænke anden skat eller afgift.

Det Nationale Reformprogram

∙

2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 4.3a.

Udviklingen i Danmarks bruttoenergifor-

brug i forhold til BNP

TJpr. BNP i tusinde (1995-priser)

Figur 4.3b.

Udviklingen i vandforbrug og affald i forhold

til BNP

Indeks, 1994=100

1,2

1,1

1,0

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02

1,2

1,1

1,0

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

130

120

110

100

94 95 96 97 98 99 00 01 02 03

Vandindvinding/BNP

130

120

110

100

Affald/BNP

Kilde: Energistyrelsen.

Kilde: Miljøstyrelsen.

Tilsvarende er udviklingen i vandindvindingen (som udtryk for både ressourceforbrug

og generering af spildevand) og affaldsproduktionen faldende som andel af BNP.

jf.

figur 4.3b.

I perioden 1994 til 2003 er vandindvindingen faldet med cirka 27 pct. i ab-

solutte termer, mens affaldsmængden derimod har været stigende, men altså lidt min-

dre end væksten i BNP.

Et vigtigt perspektiv med regeringens handlingsplan for miljøeffektiv teknologi er at

fremme teknologisk innovation som kan reducere ressourcebelastning og affaldsge-

nerering i såvel produktion og forbrug, og fremme udviklingen hen imod afkobling

af økonomisk vækst og miljøbelastning.

4.3. Indsats mod klimaændringer

Danmark har siden slutningen af 1980erne gennemført adskillige initiativer, der har

taget sigte på at opnå reduktioner i udledningen af drivhusgasser. Siden 1996 har

Danmark haft faldende udledning af drivhusgassen CO2 absolut set på trods af stabil

økonomisk vækst i perioden.

jf. figur 4.4a.

Det Nationale Reformprogram - 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 4.4a.

Danmarks udslip af CO2

i forhold til BNP,

1990-2003

Indeks, 1990=100

Figur 4.4b.

Danmarks udledninger og optag af drivhus-

gasser, 1990-2003

Mio. tons

170

150

130

110

CO2

BNP

170

150

130

110

Afkoblingsindikator for CO2

100

Mio. ton CO2-ækvivalenter

Mio. ton CO2-ækvivalenter - korrigeret

100

Anm: Nationalt udslip opgjort uden korrektion for

temperaturudsving og el-udveksling med nabolande.

Kilde: Danmarks Statistik

Anm: Den korrigerede udledning er korrigeret for

temperaturudsving og el-udveksling med nabolande.

Kilde: Miljøministeriet

Betragtes den danske udledning af drivhusgasser fra 1990 til 2003 ses umiddelbart en

mindre stigning. Korrigeres den samlede udledning af drivhusgasser imidlertid for el-

udveksling med nabolande og temperaturudsving, har Danmark i perioden fra 1990

til 2003 oplevet en stabil reduktion i udledningen af drivhusgasser på 12 pct.,

jf. figur

4.4b.

Indsatsen på klimaområdet skal ses i lyset af Danmarks store forpligtelse til at reduce-

re udslippet af CO2 med 21 pct. i forhold til basisåret 1990 under EU's byrdeforde-

lingsaftale, hvor EU samlet har forpligtet sig til en reduktion på 8 pct. inden 2012, jf.

Kyoto-aftalen.

Den danske regering lægger stor vægt på en hensigtsmæssig løsning på basisårspro-

blemet - som tager højde for den ekstraordinært store el-import i 1990 - med henblik

på i juni 2006 at færdiggøre den nationale allokeringsplan. Denne skal udover udde-

ling af et begrænset antal CO2-kvoter til de kvoteomfattede sektorer, afklare, i hvilket

omfang der skal udarbejdes yderligere initiativer, som blandt andet vil kunne ske gen-

nem køb af EU-kvoter, køb af kreditter og ved hjælp af hjemlige tiltag.

Regeringens energistrategi fra juni 2005 indeholder blandt andet konkrete initiativer

til imødegåelse af klimaforandringer ved en markant styrkelse af energispareindsatsen,

ved øget fokus på transportsektorens energiforbrug og ved sikring af fortsat gode

rammebetingelser for vedvarende energi.

Regeringen arbejder for, at EU aktivt søger en ambitiøs aftale om reduktion af driv-

husgasser – i god tid før første fase udløber i 2012 – baseret på bredere deltagelse og

den hidtidige indsats. EU bør arbejde for at store lande med voksende CO2-udslip –

Kina, Indien og USA m.fl. – tager et medansvar for jordens klima.

Det Nationale Reformprogram

∙

2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.4. Stoppe tilbagegang i biodiversitet

Regeringens handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse 2004-

2009 fastslår, at sikringen af biodiversiteten og de tilhørende økosystemer er en nød-

vendig forudsætning for bæredygtig udvikling.

I handlingsplanen arbejdes med forskellige muligheder for at gøre den nuværende

indsats mere målrettet. Det skal blandt andet ske ved at sikre, at de eksisterende om-

råder af høj naturkvalitet – de såkaldte NATURA 2000 områder - beskyttes mod for-

ringelser og ved at udvikle sammenhængende net af naturområder. Handlingsplanen

fastslår samtidigt at sektorintegration er et afgørende element. Miljøhensyn må indgå i

alle sektorer for at opnå en bæredygtig udvikling.

Fra 2006 til 2009 planlægges afsat 1 mia. kr. ekstra til blandt andet naturgenopretning,

sikring af habitater, en styrket indsats for renere vand samt rejsning af mere skov.

Regeringen vil gennemføre Vandmiljøplan III inden 2015. Målsætningerne er en hal-

vering af landbrugets fosforoverskud og en reduktion af kvælstofudvaskningen med

yderligere 13 pct. i 2015 udover de 50 pct., der allerede er tilvejebragt. Der vil ligele-

des blive udarbejdet en strategi, der sikrer en omkostningseffektiv implementering af

EU's vandrammedirektiv.

Det Nationale Reformprogram - 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Den danske beskæftigelsespolitik

Det danske arbejdsmarked er i en gunstig udgangsposition. Danmark har en beskæftigelsesfrekvens,

der allerede er noget over de fælles EU-mål, blandt andet som følge af høj deltagelse af kvinder på

arbejdsmarkedet. Endvidere er den danske strukturelle arbejdsløshed relativt lav, hvilket blandt

andet skal ses i lyset af den danske flexicurity-model med fleksible ansættelses- og afskedigelsesreg-

ler, et veludviklet dagpengesystem og en aktiv arbejdsmarkedspolitik – baseret på stramme rådig-

hedsregler, omskoling m.v. Der har været gennemført omfattende reformer, især i forhold til udvik-

lingen af den strukturelle ledighed og for at fastholde personer med begrænset arbejdsevne på ar-

bejdsmarkedet.

Hovedudfordringen i de kommende år er:



Den strukturelle

beskæftigelse skal øges yderligere 50-60.000 inden 2010 for at imødegå

den demografiske udvikling. Særligt skal der:



Fortsat tilskyndes til, at folk kommer tidligere på arbejdsmarkedet og bliver der længere.



Sikres implementering af integrationsaftalen, således at beskæftigelsen blandt indvandrere og

efterkommere øges.



Arbejdstagernes og virksomhedernes omstillingsevne skal fortsat forbedres, blandt andet ved

at styrke indsatsen inden for voksen- og efteruddannelse, for derved at gribe gevinster og imø-

degå udfordringer ved globaliseringen og den teknologiske udvikling.

Boks 5.1.

EU-Retningslinier: Høj beskæftigelse

Politikkerne skal bidrage til at opnå en gennemsnitlig beskæftigelsesfrekvens for Den Europæiske

Union på samlet 70 pct., på mindst 60 pct. for kvinder og på 50 pct. for ældre arbejdstagere (al-

dersgruppen 55-64-årige) senest i 2010 og at nedbringe arbejdsløshed og erhvervsinaktivitet (…)

(retningslinie nr. 17).

Danmark opfylder de tre EU-beskæftigelsesmålsætninger,

jf. figur 5.1a/b og bilag 5.2.

Figur 5.1a.

Beskæftigelsesfrekvensen i DK hhv. EU25

for 15-64-årige

Pct.

Figur 5.1b.

Beskæftigelsesfrekvensen for kvinder i DK

hhv. EU25 for 15-64-årige

Pct.

2000

Danmark

2001

EU25

2002

2003

Målsætning for 2010

2000

Danmark

2001

EU25

2002

2003

Målsætning for 2010

Det Nationale Reformprogram

∙

2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kilde: Eurostat.

Selv om beskæftigelsen er høj i udgangspunktet er det et mål i struktur-

og arbejdsmar-

kedspolitikken

varigt at øge beskæftigelsen med omkring 50-60.000 personer frem

mod 2010. Det svarer til en beskæftigelsesfremgang på omtrent 2 pct. og modsvarer

en forbedring af de offentlige finanser med ca. 1 pct. af BNP. Beskæftigelsesmålsæt-

ningen bidrager til at sikre en holdbar finanspolitik, jf. afsnit 1.

Behovet for løbende justeringer af struktur- og arbejdsmarkedspolitikken understre-

ges af den demografiske udvikling. Bevægelsen i retning af flere ældre trækker isole-

ret set i retning af en reduktion af beskæftigelsen med ca. 28.000 personer i perioden

2004-2010. I modsat retning trækker, at allerede gennemførte strukturelle initiativer

skønnes at øge beskæftigelsen med ca. 20.000 personer frem mod 2010,

jf. tabel 5.1.

De allerede gennemførte initiativer omfatter blandt andet reformerne af efterløn og

førtidspension, afskaffelse af overgangsydelsen, arbejdsmarkedsreformen

Flere i Ar-

bejde, Lavere skat på Arbejdsindkomst

og den seneste aftale på integrationsområdet

En ny

chance til alle.

Tabel 5.1

Bidrag til stigning i beskæftigelse

1.000 personer

Demografi

Allerede gennemførte initiativer

Strukturel beskæftigelse uden yderligere initiativer

Konjunkturbidrag

Basisforløb

Krav til nye strukturpolitiske initiativer

2010-plan

Kilde: Finansministeriets beregninger.

Ændring 2004-2010

-27

-7

Hertil kommer, at en fremgang i beskæftigelsen svarende til ca. 18.000 personer for-

ventes at ske som følge af en forudsat normalisering af konjunkturerne, idet ledighe-

den i 2004 skønnes at ligge over det strukturelle niveau. Samlet set kan beskæftigel-

sen dermed påregnes at stige med omkring 10.000 personer fra 2004 til 2010 i fravær

af yderligere strukturpolitiske initiativer.

Kravet i 2010-planen er således nye initiativer, der kan øge den strukturelle beskæfti-

gelse med 50.000 personer, idet fremskrivningen ud fra målet om en holdbar finans-

politik forudsætter en fremgang i beskæftigelsen på 61.000 personer frem mod 2010.

Den af regeringen nedsatte Velfærdskommission vil i slutningen af 2005 fremlægge

mulige forslag til reformer af struktur- og arbejdsmarkedspolitikken. Velfærdskom-

missionens opgave er derudover at udarbejde analyser, der beskriver de udfordringer

som følger af befolkningens ændrede alderssammensætning. Analyser og forslag skal

danne grundlag for en bred, offentlig debat.

Det Nationale Reformprogram - 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at indfri det ambitiøse mellemfristede krav til beskæftigelsen skal der sættes ind

på flere felter. Centrale punkter i den danske beskæftigelsespolitik for de kommende

år, jf. regeringsgrundlaget

Nye mål,

februar 2005, er:



Flere indvandrere i arbejde. Målet er, at op til 25.000 flere flygtninge, indvandre-

re og efterkommere er i arbejde i 2010.

Lavere alder ved afslutning af uddannelse. Målet er, at de unges gennemsnitlige

alder ved afsluttet uddannelse bringes ned med 1 år.

Mindre sygefravær. Målet er at reducere det gennemsnitlige antal sygedage med 1

dag.

Flere ældre på arbejdsmarkedet. Målet er at øge den gennemsnitlige tilbagetræk-

ningsalder med �½ år.

Bedre fungerende arbejdsmarked. Målet er at forbedre strukturerne på arbejds-

markedet blandt andet via et serviceeftersyn af beskæftigelsespolitikken, der

blandt andet rettes mod visse særregler på dagpengeområdet, der hæmmer flek-

sibilitet, en skærpelse af rådighedsforpligtelsen og effektivisering af jobformid-

lingen.

Hertil kommer regeringens flerårige handlingsplan for at få flere

personer med handicap

job. Målet er, at beskæftigelsen af personer med handicap skal øges med 2.000 per-

soner pr. år.

Regeringen sætter hermed i overensstemmelse med den europæiske beskæftigelses-

strategi fokus på mål og igangsætter initiativer, som bidrager til at øge arbejdsudbu-

det/beskæftigelsen, kvaliteten i arbejdet og til at styrke den sociale samhørighed,

jf.

boks 5.1. og 5.2.

Initiativerne finansieres først og fremmest med

nationale midler.

EU’s

Social- og Regionalfondsmidler bidrager i et vist omfang,

jf. bilag 7.

5.1. Arbejdsudbudet m.v.

Boks 5.2.

EU-Retningslinier: Arbejdsudbudet m.v.

Medlemsstaterne skal

overordnet set

anlægge en livscyklus til arbejdet; sørge for rummelige ar-

bejdsmarkeder; gøre det mere attraktivt at arbejde og sikre, at det for jobsøgende, herunder handi-

cappede og ikke-erhvervsaktive betaler sig at arbejde; forbedre matchning af arbejdsmarkedets

behov. Mere

specifikt

fremme en bedre beskæftigelse for bl.a. unge og kvinder, herunder reducere

kønsforskelle og fremme bedre balance mellem arbejde og privatliv, herunder bl.a. tilbud om pas-

ningsmuligheder til overkommelige priser; støtte til aktiv aldring, herunder passende incitamenter til

at arbejde og undgå tidlig tilbagetrækning; modernisere den sociale beskyttelse; anvende aktive,

forebyggende arbejdsmarkedsforanstaltninger, herunder identifikation af behov på et tidligt tids-

punkt; løbende revision af incitamenter, der følger af skatte – og overførselssystemerne, herunder

Arbejdsmarkedets parters samlede bidrag vedrørende det statslige, det kommunale og det private arbejdsmarked er

vedlagt som

bilag 8.1-8.4.

Bidrag fra De Samvirkende Invalideorganisationer er sammenfattet i

bilag 8.5.

Regeringens

svar på Rådets henstillinger til Danmark (2004) er løbende omtalt i regeringens fremlagte reformprogram og supple-

rende beskrevet i

bilag 5.1.

Der er redegjort for Danmarks position på udvalgte fællesskabsindikatorer i

bilag 5.2

og på

grundlag af nationale data i

bilag 5.3.

Det Nationale Reformprogram

∙

2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sænkning af høje marginale effektive skattesatser for personer med lave indtægter samtidig med

sikring af et højt socialt beskyttelsessystem; modernisere og styrke arbejdsmarkedsinstitutioner,

især arbejdsformidlinger samt fjerne hindringer for arbejdstagernes mobilitet (…) (retningslinie nr.

18-20).

Et af de bærende principper for regeringens beskæftigelsesindsats er, at det skal kun-

ne betale sig at arbejde og tillige at gøre en ekstra indsats. Nedsættelsen af skatten på

arbejdsindkomst med 10 mia.kr. i 2004 svarende til 0,7 pct. af BNP skal blandt andet

ses i dette lys,

jf. figur 5.2a.

Skattenedsættelsen er ligeligt fordelt på et beskæftigelses-

fradrag og en forhøjelse af grænsen for mellemskatten. Beskæftigelsesfradraget øger

tilskyndelsen til at tage arbejde, mens forhøjelsen af mellemskattegrænsen især øger

incitamentet til at arbejde mere, hvis man i forvejen har et job. Samlet set skønnes

skattenedsættelsen at kunne øge det effektive arbejdsudbud svarende til ca. 10.000

helårspersoner.

Figur 5.2a

Udvikling i det gennemsnitlige indkomst-

skattetryk i DK hhv. EU15, 1997-2004 (gift

par)

Pct.

Figur 5.2b

Udviklingen i den marginale indkomstbe-

skatning i DK hhv. EU15, 1997-2004 (gift

par)

Pct.

Danmark

EU15

Danmark

EU15

Anm: Der tages udgangspunkt i et gennemsnit for et gift par med to børn med indkomst på 100 pct. hhv. 67 pct. af

gennemsnitindkomsten for en ansat i fremstillingssektoren. Den gennemsnitlige og marginale skattetryk dækker over

indkomstbeskatning plus medarbejder- og arbejdsgiverbetalte sociale bidrag, i procent af bruttoindkomsten. For

EU15 er der tale om et simpelt gennemsnit.

Kilde: Taxing Wages Statistics, OECD.

I foråret 2006 vil regeringen fremlægge en ny økonomisk flerårsplan for Danmark.

Forudsat at det økonomiske råderum er tilvejebragt, vil regeringen sænke skatten på

arbejdsindkomst yderligere.

Med integrationsaftalen om

”En ny chance til alle”

er der sket en forbedring af incita-

menterne til at arbejde i forhold til at være på

kontanthjælp.

For ægtepar, hvor begge

modtager kontanthjælp, er det aftalt, at hvis ikke en ægtefælle har haft ordinært ar-

bejde i 300 timer inden for en periode på to år, bliver den pågældende betragtet som

reelt hjemmegående – og dermed ikke som værende til rådighed for arbejdsmarkedet

– hvorved kontanthjælpen falder bort for denne person. Samtidig udvides rådigheds-

pligten for kontanthjælpsmodtagere, idet skærpet ret og pligt til aktivering udvides til

Virkningen er medregnet under ”Allerede gennemførte initiativer” i

tabel 5.1.

Det Nationale Reformprogram - 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

også at omfatte kontanthjælpsmodtagere, som ikke er tilmeldt arbejdsformidlingen.

Samlet kan initiativerne i integrationsplanen øge antallet af helårspersoner i beskæfti-

gelse eller i uddannelse med op til 10.000 helårspersoner frem mod 2010.

Hvad angår økonomisk tilskyndelse til at søge arbejde for nytilkomne på det danske

arbejdsmarked kan det konstateres, at indvandrere på starthjælp

i større omfang

kommer i arbejde eller uddannelse end indvandrere, der modtager kontanthjælp.

Starthjælpen har således tilsyneladende en effekt som økonomisk incitament.

Der vil blive sat yderligere fokus på tilskyndelsen til at arbejde i forbindelse med det

forestående

serviceeftersyn

af beskæftigelsespolitikken.

Ledigheden for unge

(18-25 år) er blandt de laveste i EU og lavere end gennemsnitsle-

digheden i Danmark,

jf. figur 5.3a.

I maj 2005 var ledigheden for ungefaldet til 3,9 pct.

Figur 5.3a.

Ledigheden blandt unge (15-24 år) i DK hhv.

EU25

Pct.

Figur 5.3b.

Andel af ungdomsårgang som kun får

grundskoleuddannelse i DK hhv. EU25

Pct.

2000

2001

2002

2003

2004

Danmark

EU25

2000

2001

2002

2003

EU25

Danmark

Anm: Eurostat definerer ledigheden i figur 5.3a som antal ledige i aldersgruppen 15-24 år i forhold til den samlede

befolkning i samme aldersgruppe.

Kilde: Eurostat.

Andelen af unge der kun får grundskoleuddannelse i Danmark er ligeledes under

EU-gennemsnittet, men der er stadig for mange, der ikke gennemfører en

ungdomsud-

dannelse, jf. figur 5.3b.

Disse unge har en større risiko for ledighed. Målet er, at mindst

95 pct. af alle unge i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse. Aktuelt gennemfø-

rer 78 pct. af en årgang en ungdomsuddannelse.

Frafaldet blandt

unge med udenlandsk baggrund,

navnlig på erhvervsuddannelserne, er

for højt. Med regeringens integrationsplan og det brede politiske forlig

”En ny chance

til alle”

fra juni 2005 får alle unge en garanti for et relevant tilbud om uddannelse. Al-

le unge kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 25 år, der ikke har en kompetencegi-

Heraf er 6.000 personer medregnet under ”Allerede gennemførte initiativer” i

tabel 5.1.

Starthjælp blev indført 1. juli 2002 og gives til personer, der ikke har opholdt sig i Danmark i sammenlagt 7 ud af

de seneste 8 år, og i øvrigt opfylder kravene for modtagelse af kontanthjælp. Starthjælpen er en lavere ydelse end

kontanthjælpen.

Det Nationale Reformprogram

∙

2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vende uddannelse, har fremover pligt til at søge ind på en uddannelse. Ellers bortfal-

der retten til kontanthjælp. Det er planlagt at skabe praktiske indgange til flere ud-

dannelser, styrke det opsøgende arbejde i forhold til tilvejebringelse af praktikpladser

og etablere en ny mesterlæreuddannelse. Endvidere vil regeringen omlægge børne-

familieydelsen, så den kun udbetales for unge 15-17-årige, der er i gang med en ud-

dannelse eller i job med et uddannelsesperspektiv.

Kvaliteten i skolegangen for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, har ge-

nerelt vist sig utidssvarende. Da skolegangen er af stor betydning for de fremtidige

uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, er der ved lov gennemført en

anbringelses-

reform,

der blandt andet har til formål at sætte fokus på skoleforholdene for den en-

kelte. Loven træder i kraft 1. januar 2006.

Danmark har en høj samlet

erhvervs- og beskæftigelsesgrad for kvinder.

Regeringens fokus

er rettet mod at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked, jf. også arbejdsmarkeds-

parternes bidrag, jf. bilag 8.1-8.3. I samarbejde med arbejdsmarkedets parter er en

vejledning til virksomhederne om

fremme af ligeløn

på arbejdspladsen under udarbej-

delse. Regeringen er på vej med lovforslag om, at virksomheder over en vis størrelse

skal udarbejde

kønsopdelt lønstatistik.

Regeringen vil endvidere fremlægge en hand-

lingsplan for at nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og for-

eningsliv blandt etniske minoriteter.

I efteråret 2005 nedsættes en

Familie- og Arbejdslivskommission,

der skal kortlægge og

analysere, hvilke krav det moderne familieliv og det moderne arbejdsliv stiller til et

mere fleksibelt samfund i fremtiden. Kommissionens arbejde skal munde ud i kon-

krete anbefalinger til, hvordan samfundet kan indrettes, så det tager hensyn til det

enkelte menneskes og den enkelte families situation og behov. Kommissionens ar-

bejde skal være afsluttet inden udgangen af 2006.

Alle børn har ret til et tilbud om

børnepasning

uanset forældrenes arbejdsmarkedstil-

knytning. Ca. 66 pct. af alle børn i alderen 1-2 år og ca. 95 pct. af alle børn i alderen

3-6 år benytter i dag et tilbud om børnepasning. Regeringen vil over de næste tre år

sænke den maksimale forældrebetaling for børnepasning fra 33 pct. til 25 pct. af ud-

gifterne og forhøje børnechecken for børn under 3 år. Endvidere tilvejebringes et

friere valg mellem offentlige og private udbydere på børne- og ældreområdet, jf. af-

snit 6.

Parterne på det

statslige arbejdsmarked

har i 2005 aftalt bedre vilkår for børnefamilierne,

jf. bilag 8.1.

Det omfatter blandt andet flere omsorgsdage med løn pr. barn, herunder

ved hospitalsindlæggelse af børn, og forbedring af forældres ret til hel eller delvis tje-

nestefrihed med løn i forbindelse med pasning af alvorligt syge børn. Regeringen vil

tage initiativ til, at alle, der ikke er dækket af en barselsudligningsfond via en kollektiv

overenskomst, fra 2006 bliver omfattet af en obligatorisk ordning. Der henvises til

parternes bidrag,

jf. bilag 8.1-8.4.

Det Nationale Reformprogram - 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Flere ældre på arbejdsmarkedet

er en høj prioritet. Der har været en ubrudt fremgang i

beskæftigelsesfrekvensen for de 55-64-årige i de senere år, hvilket blandt andet viser

virkningerne af reformer af tilbagetrækningsregler i 1996 og 1999. Beskæftigelsesfre-

kvensen for 55-64-årige i Danmark ligger over EU’s gennemsnit og lever op til EU's

samlede 50 pct.-målsætning,

jf. boks 5.1.

Beskæftigelsesfrekvensen er dog noget lavere

end blandt befolkningen i den arbejdsdygtige alder generelt og der er samtidig som

konsekvens af muligheden for at gå på efterløn som 60-årig meget stor forskel på er-

hvervsfrekvensen for de 55-59-årige og 60-64-årige,

jf. tabel 5.2.

Tabel 5.2.

Udvikling i beskæftigelsesfrekvenser for ældre arbejdstagere, 1996-2004

1996

48,4

63,8

30,3

1998

49,8

66,0

30,3

2000

53,0

70,4

30,6

2001

54,6

71,4

32,2

2002

56,7

73,2

33,9

2003

57,8

73,7

35,9

2004

57,8

74,0

36,4

55-64 år

55-59 år

60-64 år

Kilde: Danmarks Statistik. Der er anvendt en national definition af beskæftigelsesfrekvenser, som giver en smu-

le lavere beskæftigelsesfrekvenser sammenlignet med de tal EU-Kommissionen bruger, jf. bilag 5.2.

Formålet med efterlønsreformen fra 1999 var at øge de ældres tilskyndelse til at for-

blive på arbejdsmarkedet gennem økonomiske incitamenter og forbedre muligheder-

ne for gradvis tilbagetrækning. Efterlønsordningen for de 60-64-årige blev ændret på

flere områder, og der skete en lempelse af indtægtsreguleringen af folkepensionen på

baggrund af arbejdsindtægter. Samtidig blev pensionsalderen nedsat fra 67 til 65 år.

Regeringen har i juli 2005 afsat 7 mio. kr. til en holdningskampagne, der skal bidrage

til en senere og mere gradvis tilbagetrækning. For at understøtte kampagnen gen-

nemgås love m.v. i forhold til ældre på arbejdsmarkedet. Arbejdsmiljøreformen fra

2004 har endvidere medført ændringer, som også bidrager til forbedring af arbejds-

vilkårene for seniorer på arbejdsmarkedet.

Fra 2004 er der indført regler om

opsat pension.

Efter disse regler kan alle ældre, der

har nået folkepensionsalderen, vælge at udskyde folkepensionen og deltage aktivt på

arbejdsmarkedet mod senere at få forhøjet den løbende folkepension.

I 2003 blev der gennemført en reform af

førtidspensionssystemet.

Hovedformålet var at

sikre, at personer, der har en arbejdsevne, som muliggør tilknytning til arbejdsmarke-

det, også reelt får lov til at bruge ressourcerne gennem et arbejde. Reformen vil gøre

det mere attraktivt at beskæftige personer med varig, reduceret arbejdsevne gennem

såkaldte fleksjob.

Tilbagetrækningsordninger og finansielle incitamenter for at forblive på arbejdsmar-

kedet vil få en fremtrædende plads i den politiske debat efter Velfærdskommissio-

nens rapport.

Det Nationale Reformprogram

∙

2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Strategien for fremme af arbejdsudbudet og øget kvalitet i arbejdet sigter også mod

modernisering af den sociale beskyttelse,

herunder vedrørende sygefravær og forebyggel-

se af arbejdsskader.

Fra 1. januar 2006 stilles en række redskaber og oplysninger via internetportalen

Virk.dk til rådighed for virksomhedernes arbejde med at nedbringe

sygefraværet,

jf. og-

så parternes bidrag,

jf. bilag 8.3.

Målet med

arbejdsskadeforsikringsreformen

fra 2003 er at tilpasse arbejdsskadeforsikrin-

gen til det moderne arbejdsliv, herunder at præmier og bidrag, som arbejdsgiverne

betaler, opfylder de tilskadekomnes behov for erstatning. Regeringen har nedsat et

udvalg med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, der skal overveje reglerne for sam-

spillet mellem arbejdsskadesikringsloven, erstatningsansvarsloven og sociale ydelser.

Udvalget skal samtidig overveje udvikling af yderligere incitamenter til fastholdelse af

arbejdet på normale vilkår efter en personskade.

Danmark har en meget

omfattende arbejdsmarkedspolitik

sammenlignet med andre EU-

lande,

jf. tabel 5.3,

men indsatsen skal fortsat forbedres. Arbejdsmarkedsreformen

”Flere i arbejde” fra 2002 satte fokus på en individuel og hurtig adgang til beskæfti-

gelse, herunder en generel styrkelse af de økonomiske incitamenter til at arbejde. Der

blev skabt styrket visitation, dvs. en forbedret indledende vurdering af, hvordan bor-

geren hurtigst kommer i arbejde. I 2005 gennemføres et serviceeftersyn af beskæfti-

gelsespolitikken, der blandt andet er rettet mod særregler på dagpengeområdet, der

hæmmer fleksibilitet, en skærpelse af rådighedsforpligtelsen og effektivisering af job-

formidlingen.

Tabel 5.3.

Udgifter til aktiv og passiv arbejdsmarkedspolitik i DK hhv. EU15, pct. af BNP

2000

1,7

2,4

2001

1,6

0,7

2,3

1,3

2002

1,7

0,7

2,3

1,3

2003

1,5

0,7

2,7

1,4

Danmark, aktiv

EU15, aktiv

Danmark, passiv

EU15, passiv

Kilde: Eurostat.

Anm: Aktiv arbejdsmarkedspolitik dækker over en række aktive tiltag til fremme af beskæftigelsen, blandt an-

det jobtræning, jobrotation, opstarts- og beskæftigelsesinitiativer. Passiv arbejdsmarkedspolitik dækker derimod

over tiltag som blandt andet tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet mm. Det bemærkes, at sammenligning

af landes passive arbejdspolitik er vanskelig pga. problemer med afgrænsning i forhold til især socialpolitiske

tiltag. For Danmark omfatter den passive arbejdsmarkedspolitik især dagpenge og kontanthjælp til personer,

der står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Endvidere er der i 2005 iværksat en handlingsplan for brug af

aktører uden for den stats-

lige og kommunale sektor i jobformidlingen (private aktører).

Handlingsplanen skal forbedre

brugen af disse aktører og dermed forbedre matchningen på arbejdsmarkedet.

En særlig indsats for at øge beskæftigelsen blandt indvandrere er nødvendig. Indvan-

drere fra ikke-EU-lande har markant lavere beskæftigelsesfrekvens,

jf.

figur

5.4a.

Det Nationale Reformprogram - 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

del af forklaringen er, at sammenligningsgrundlaget, dvs. beskæftigelsesfrekvensen

for den øvrige befolkning, er højere i Danmark,

jf. figur 5.4b.

For at øge beskæftigel-

sen blandt indvandrere og efterkommere har regeringen indgået en politisk aftale

”En ny chance til alle” der blandt andet betyder., at udlændinge under integrationslo-

vens personkreds skal omfattes af en

integrationskontrakt

i de første syv år efter an-

komsten til Danmark, eller indtil den enkelte udlænding opnår tidsubegrænset op-

holdstilladelse. Kontrakten indebærer, at man forpligter sig til at lære dansk og gøre

en indsats for at komme i beskæftigelse. Regeringen vil fortsat have fokus på, at be-

skæftigelsen for indvandrere og efterkommere øges.

Figur 5.4a.

Forskel i beskæftigelsesfrekvensen imellem

EU-statsborgere og indvandrere fra ikke-

EU-medlemslande, 2004

Pct.-enhed

Figur 5.4b

Beskæftigelsesfrekvens for indvandrere fra

ikke-EU-lande, 2004

Pct.-enhed

Kilde: Eurostat.

Som led i integrationsaftalen iværksætter regeringen den landsdækkende indsats ”Ny

chance for alle”, hvor kommunerne giver

aktive tilbud til alle kontanthjælpsmodtagere,

som har været på passiv forsørgelse i længere tid. Indsatsen skal sikre, at alle får akti-

ve tilbud, der kan hjælpe dem tættere på arbejdsmarkedet. Kommunerne skal frem-

over have pligt til løbende at give tilbud til alle kontanthjælpsmodtagere, hvilket ikke

er tilfældet i dag.

Et mindst lige så vigtigt element er den

aktive socialpolitik,

som hurtigt sætter ind over

for de sociale problemer, som ligger ud over ledigheden. Sådanne problemer er ofte

årsagen til, at der er opstået et længerevarende ledighedsproblem.

For socialt udsatte grupper er personlig

gæld

ofte en barriere for at kunne komme vi-

dere i tilværelsen. De økonomiske incitamenter til at komme i arbejde kan undermi-

neres, fordi der stilles krav om tilbagebetaling af gæld, hvis personen kommer i ar-

bejde. Derfor er der for 2005 og frem årligt afsat midler til en gældslempelsesord-

ning.

For mange virksomheder kan det være et problem, at nogle socialt udsatte - særligt i

begyndelsen af en ansættelse - har et mindre stabilt fremmøde end normalt. For at

GRC

ESP

PRT

IRE

LUX

AUT

DEU

FRA

FIN

BEL

SWE

NLD

PRT

ESP

GRC

IRE

AUT

LUX

DEU

FIN

SWE

FRA

NLD

BEL

Det Nationale Reformprogram

∙

2005

-5

-10

-15

-20

-25

-30

-35

-5

-10

-15

-20

-25

-30

-35

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fjerne denne barriere for ansættelse er der oprettet en pulje til støtte af

vikarordninger,

der kan holde virksomheden skadesløs. Der er også etableret en pulje til udvikling af

mentorordninger

i tilknytning til væresteder.

Der er en gruppe, som er så

langt fra arbejdsmarkedet,

at tilknytning til arbejdsmarkedet

ikke er realistisk her og nu. Med henblik på at hjælpe denne gruppe er der oprettet en

særlig pulje til at starte modelprojekter i form af social aktivering.

Boks 5.3.

Den danske socialpolitik og Lissabon-strategien

Den danske socialpolitik er naturligvis væsentlig bredere end de oven for nævnte indsatsområder. I

nærværende nationale reformprogram er kun medtaget de aspekter der har relevans for Lissabon-

strategien, dvs. primært beskæftigelsesrelaterede dele af socialpolitikken. Der henvises i øvrigt til

samarbejdet om socialpolitik under Den Socialpolitiske Komite (SPC).

Der skønnes at være næsten 700.000

personer med handicap

i Danmark

. Heraf er

400.000 i arbejde. Regeringen har i december 2004 fremlagt en flerårig handlingsplan

for personer med handicap, ”Handicap og Job”. Handlingsplanen omfatter både en

indsats for at skabe mere konkret viden om sammenspillet mellem handicap og job

og konkrete initiativer, der skal gøre det nemmere at kombinere handicap og job.

Derudover præsenteres en række initiativer, der skal ændre holdninger hos sagsbe-

handlere, arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner og hos personer med

handicap selv. Der skal også arbejdes med metodeudvikling af den beskyttede be-

skæftigelse for personer med handicap.

Regeringen ønsker at skabe et

rummeligt arbejdsmarked

med den rigtige balance mellem

hensynene til social inklusion og økonomisk effektivitet. Der er store fordele at hente

både for den enkelte person med handicap og for samfundsøkonomien ved at forøge

arbejdsmarkedsdeltagelsen for personer med handicap.

Det er et mål, at beskæftigelsen for personer med handicap skal øges med 2.000 per-

soner årligt. Samtidig skal antallet af virksomheder, der har en medarbejder med

handicap ansat, stige med 1 pct.-enhed årligt. Målet skal nås blandt andet gennem

fremme af dialogen med de involverede parter, beskæftigelse på særlige vilkår, sociale

kapitler i overenskomsterne og virksomhedernes sociale engagement. Se i øvrigt bilag

8 om parternes indsats og bidraget fra De Samvirkende Invalideorganisationer.

Serviceeftersynet af beskæftigelsespolitikken i 2005 vil blandt andet være rettet mod

at sikre økonomisk tilskyndelse i kommuner, hos den statslige arbejdsformidling

(AF) og blandt andre aktører til at få ledige i beskæftigelse. Med vedtagelsen af

kom-

munalreformen

i 2005 bliver der skabt nye rammer for et mere effektivt og gennemsig-

tigt arbejdsmarked. Arbejdsformidlingerne og kommunerne flytter sammen i nye fæl-

Tallet er baseret på en bred definition af handicappede som "personer med et længerevarende helbredsproblem

eller handicap". Der er medtaget både psykiske og fysiske helbredsproblemer/handicap, jf. Socialforskningsinstitut-

tet.

Det Nationale Reformprogram - 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

les jobcentre og indgår et forpligtende samarbejde om beskæftigelsesindsatsen. De

lokale jobcentre udgør én fælles indgang for alle ledige og virksomheder, der har

brug for hjælp og service på beskæftigelsesområdet. Fire statslige regioner skal styre

og overvåge jobcentrene, så der sikres sammenhæng mellem den nationale beskæfti-

gelsespolitik og den lokale indsats. I det ny beskæftigelsessystem vil der være øget fo-

kus på effekter og resultater af indsatsen i de enkelte jobcentre.

Regeringen ønsker at fremme arbejdstagernes

mobilitet over landegrænserne.

EURES - et

samarbejde mellem arbejdsformidlinger, fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer

i EØS-landene – indgår derfor i redskaberne i de nye jobcentre, og AF’s ledige stil-

linger i udlandet skal kunne søges både på www.Jobnet.dk og på www.eures.dk.

Der er endvidere igangsat et bilateralt samarbejde om

grænseregionen

mellem Tyskland

og Danmark med henblik på øget mobilitet, som omfatter arbejdsformidling og soci-

ale ydelser. Det intensiverede samarbejde – også på beskæftigelsesområdet - mellem

Danmark og Sverige igangsat med Øresundsbroen fortsættes ligeledes.

Med baggrund i

overgangsordningen

for arbejdstagere fra de nye østeuropæiske med-

lemslande i EU er der etableret et overvågningssystem af det danske arbejdsmarked.

Dermed sikres en hensigtsmæssig gennemførelse af aftalen om reglerne i overgangs-

perioden. Overvågningssystemet giver mulighed for at følge tilgangen til det danske

arbejdsmarked fra de nye EU-lande fordelt på brancher og regioner samt sammen-

holde oplysninger om arbejdskrafttilgang med generelle oplysninger om udvikling i

ledighed og beskæftigelse. Desuden giver systemet mulighed for at følge udviklingen

i nye EU-borgeres brug af sociale ydelser.

Der er indgået en aftale med henblik på at sikre, at

indvandringen fra tredjelande er tilpas-

set behovet på arbejdsmarkedet.

Udlændinge, der kommer til Danmark, skal derfor enten

allerede have opnået beskæftigelse eller kunne forsørges af deres herboende familie.

For at sikre tilførsel af højt kvalificeret arbejdskraft inden for fagområder, hvor der

er mangel på arbejdskraft, har regeringen indført en

jobkortordning.

Det overvejes for

tiden at udbygge ordningen, således at studerende fra tredjelande efter endt uddan-

nelse kan få opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse inden for visse

fagområder.

5.2. Omstillingsevne

Boks 5.4.

EU-Retningslinier: Arbejdstagernes og virksomhedernes omstillingsevne

Medlemsstaterne skal

overordnet set

skabe større fleksibilitet og samtidig sikkerhed i beskæftigel-

sen og begrænse opdelingen af arbejdsmarkedet, samt sørge for beskæftigelsesfremmende udvik-

ling af arbejdskraftomkostninger og lønfastsættelsesmekanismer, idet der samtidig tages behørigt

hensyn til parternes rolle. Mere

specifikt

skal der bl.a. ske tilpasning af arbejdsmarkedslovgivnin-

gen; håndtering af problematikken med sort arbejde; og tilskynde parterne til at opstille de rette

rammer for lønaftalesystemer (…) (retningslinie nr. 21-22).

Det Nationale Reformprogram

∙

2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske arbejdstageres og virksomheders

omstillingsevne

er stor. Danske lønmodtagere

skifter i dag job mere end 800.000 gange om året. Det svarer til, at ca. 30 pct. af ar-

bejdsstyrken skifter job hvert år. Dette ligger væsentligt over det generelle niveau i

EU,

jf. figur 5.5a,

der viser jobskiftehyppigheden i 1998.

Figur 5.5a

Mobiliteten på det europæiske arbejdsmar-

ked, 1998

Pct.

Figur 5.5b.

Strukturel ledighed og jobbeskyttelse i EU,

2003

Pct.

ESP

FRA

DEU

BEL

AUT

SWE

IRE

NLD

PRT

ITA

FIN

GRC

ESP

FIN

IRL

NLD

FRA

GER

SWE

PRT

BEL

GRC

ITA

LUX

Lav

Høj

obbeskytt else, indeks

Anm: Mobiliteten er beregnet som antal beskæftigede, der har haft deres nuværende stilling i mindre end 1 år og som

var beskæftigede året før, i forhold til personer, der var beskæftigede i begge år. Data for Irland i figur 5.5a er fra

1997. Indekset for jobbeskyttelse i

figur 5.5b

er konstrueret af Verdensbanken, og går fra 0 til 100. Jo højere tal, jo

højere grad at jobbeskyttelse i den nationale lovgivning. Spanien skiller sig ud med høj mobilitet samtidig med høj

jobbeskyttelse, hvilket skyldes, at der har udviklet sig en markant anvendelse af ansættelser på midlertidige kontrak-

ter.

Kilde: Stimpson (2000), OECD, Verdensbanken samt Finansministeriets beregninger.

Det danske arbejdsmarked er karakteriseret ved

fleksible ansættelses- og afskedigelsesregler

etableret gennem en lang årrække på baggrund af aftaler mellem arbejdsmarkedets

parter. Det gør det nemt for virksomhederne løbende at tilpasse staben af medarbej-

dere til markedsbehovene. Disse regler udgør sammen med et veludviklet dagpenge-

system og en aktiv arbejdsmarkedspolitik - baseret på stramme rådighedsregler, om-

skoling m.v. - den såkaldte

”flexicurity”-model,

som bidrager til at holde den strukturelle

ledighed i Danmark nede,

jf. figur 5.5b.

De tre elementer såvel som relationen mellem

dem er genstand for løbende overvågning og debat. Regeringen er meget opmærk-

som på behovet for at værne om modellen og løbende sikre balance.

Regeringen ønsker, at arbejdstagernes og virksomhedernes omstillingsevne fortsat

forbedres, hvilket sker i et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Blandt andet

derfor nedsatte regeringen og arbejdsmarkedets parter for at styrke indsatsen inden

for voksen- og efteruddannelserne i september 2004 det fælles udvalg,

Trepartsudvalget

om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet.

Udvalget forventes at

afrapportere primo 2006 og fremsætte – med afsæt i et omfattende analyse- og kort-

lægningsarbejde – forslag til, hvordan målsætningen om livslang opkvalificering og

uddannelse for alle kan realiseres i samspil mellem arbejdsgivere, lønmodtagere og

det offentlige. Der henvises også til

bilag 8.1-8.3

vedrørende resultaterne af parternes

overenskomstforhandlinger (OK05) i foråret.

Det Nationale Reformprogram - 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Strukturen i

den decentrale danske lønforhandlingsmodel

tilpasses løbende behovene på ar-

bejdsmarkedet. De kommunale parter gennemførte ved OK05 den såkaldte omvend-

te model, der indebar, at de enkelte medlemsorganisationer påbegyndte forhandlin-

ger med de respektive arbejdsgivere om en bredere vifte af forhandlingstemaer end

tidligere, inden forhandlingsfællesskabet, kommunale tjenestemænd og overens-

komstansatte (KTO) forhandlede færre og mere generelle krav. Desuden blev der

foretaget en tilpasning og justering af det lokale løndannelsessystem, herunder på

baggrund af projektet ”Ligeløn og jobvurdering”. Der henvises i øvrigt til parternes

bidrag,

jf. bilag 8.1-8.3.

Det samlede omfang af

sort arbejde

i Danmark er næppe generelt højere end i andre

lande. Men sort arbejde er konkurrenceforvridende og skadeligt for økonomien og

skævvrider konkurrencen. Regeringen har derfor de senere år skærpet indsatsen mod

sort arbejde og fremlagde i 2004 handlingsplanen ”Fairplay”. Indsatsen omfatter øget

forebyggelse og skærpelse af kontrollen, bøderne og straffen. Regeringen har i 2005

foretaget en udvidelse af sanktionerne.

5.3. Investeringer i menneskelig kapital

Boks 5.5.

EU-retningslinier: Menneskelig kapital

Medlemsstaterne skal

overordnet set

udvide og forbedre investering i menneskelig kapital og til-

passe uddannelsessystemerne til nye kompetencekrav. Mere

specifikt

bl.a. en betydelig reduktion

af antallet af elever, der forlader skolen tidligt; effektive strategier til livslang læring, der er åbne for

alle i henhold til de på europæiske plan indgåede aftaler; passende incitamenter og omkostnings-

deling med henblik på at øge deltagelse i efter- og videreuddannelse gennem hele livet, især for

lavtuddannede og ældre arbejdstagere; forøgelse og sikring af tiltrækningskraft, åbenhed og kvali-

tetsnormer for uddannelse; udvidelse af udbud og sikring af fleksible læringsforløb samt mulighed

for mobilitet; opfyldelse af nye erhvervsmæssige behov og nøglekompetencer gennem bedre defi-

nition og gennemskuelighed af kvalifikationer, anerkendelse heraf og validering af ikke-formel og

uformel læring (…) (retningslinie nr. 23-24).

Danmark ligger højt sammenlignet med andre lande i EU og OECD, når det gælder

samlede investeringer

i uddannelse,

jf. afsnit 2, tabel 2.1.

Det er regeringens mål at opnå en bedre udnyttelse af ressourcerne blandt andet ved

at øge fokus på

kvalitet, fleksibilitet og gennemsigtighed.

Danmark følger de internationale

anbefalinger i Bologna-processen på de videregående uddannelser og tog initiativet til

den tilsvarende Københavner-proces i 2002 på erhvervs-, voksen- og efteruddannel-

sesområdet.

Høj kvalitet i erhvervsuddannelserne spiller en afgørende rolle for at sikre unge de

nødvendige erhvervsrettede kompetencer

inden for nye teknologier og traditionelle hånd-

værk.

Det Nationale Reformprogram

∙

2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen vil nedsætte et udvalg med deltagelse af de relevante parter og uafhængi-

ge eksperter, som skal analysere det danske erhvervsuddannelsessystem for at vurde-

re, om det lever op til de krav, som fremtiden stiller. På den baggrund vil der blive

stillet forslag til ændringer i erhvervsuddannelsessystemet. Regeringen har i 2005

iværksat en handlingsplan på baggrund af redegørelse til Folketinget i november

2004 om anerkendelse af realkompetencer i uddannelserne.

Der er de senere år igangsat og gennemført flere initiativer for at gøre særligt social-

og sundhedsuddannelserne samt erhvervsuddannelserne mere rummelige. I 2005 er

igangsat et udvalgsarbejde, som skal bidrage til at skabe

nye uddannelsesveje i de grundlæg-

gende erhvervsuddannelser

for at tilgodese især praktisk anlagte unges uddannelsesbehov.

Der er pr. 1. juli 2005 indført en præmie til virksomheder for hver ekstra elev de an-

sætter på kr. 20.000.

Deltagelsen i efteruddannelse er markant højere i Danmark sammenlignet med EU's

gennemsnit,

jf. tabel 5.4.

Regeringen har gennem de seneste år gennemført en række

nødvendige og effektiviserende

reformer på efteruddannelsesområdet.

Visionen for regerin-

gens reformer har været at skabe et mere målrettet, fleksibelt, overskueligt og dyna-

misk uddannelsessystem, der i højere grad matcher arbejdsmarkedets behov, og som

er tæt knyttet til fagligt stærke erhvervsrettede grunduddannelser. Regeringen har lagt

vægt på, at de kompetencegivende elementer i uddannelserne skal fylde mere, og at

der skabes et tilstrækkeligt hensyn til udbud og efterspørgsel samt kvalitet.

Tabel 5.4.

Andel af befolkningen (25-64-årige) som deltager i efteruddannelse og træning

(Pct. pr. år)

Danmark

EU25

2000

20,8

8,3

2001

17,8

7,9

2002

18,4

8,0

2003

25,7

9,3

Kilde: Eurostat. Det bemærkes, at opgørelsesmetoden er justeret i 2003.

Deltagerbetalingen

- som fortsat er ganske lav og hvorfra en række grupper er friholdt -

er et vigtigt redskab til at kvalificere efterspørgslen på efteruddannelsesområdet. Del-

tagerbetalingen er en markedsafprøvning, der alene forpligter virksomheder m.m. til

at bidrage direkte til finansieringen af netop den erhvervsrettede voksen- og efterud-

dannelse, som de benytter sig af og har behov for. Regeringen følger løbende udvik-

lingen på efteruddannelsesområdet og prioriterer området højt.

Deltagerbetalingen på voksen- og efteruddannelsesområdet blev indført i 2002 for at

kvalificere efterspørgselen og medførte umiddelbart et fald i antallet af årselever i ar-

bejdsmarkeds- og erhvervsuddannelse (AMU og EUD). Antallet af årselever i AMU-

systemet er dog steget betydeligt i 2004 og antallet af årselever i EUD-systemet ven-

tes at stige igen i 2005,

jf. tabel 5.4.,

således at indsatsen inden for voksen- og efterud-

dannelse styrkes, jf. også målsætningen for det nedsatte trepartsudvalg, jf. ovenfor.

Tabel 5.4.

Det Nationale Reformprogram - 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Voksen- og efteruddannelse, antal årselever, 2001-2005

2001

8.104

2.922

874

2002

7.252

3.925

610

2003

7.102

2.087

399

2004

7.879

814

460

2005

7.825

1.336

568

AMU med deltagerbetaling

EUD – enkeltfag

Deltidsuddannelser

Kilde: Undervisningsministeriet. For 2005 er der tale om budgettal.

1) Der er ingen deltagerbetaling for individuel kompetenceafklaring, social og sundhedsuddannelse og pæda-

gogiske fag samt EUD.

På finansloven for 2005 blev afsat 400 mio. kr. til en forstærket indsats for

opkvalifice-

ring af kortuddannede.

Der er endvidere afsat særlige midler til at styrke faglærte og un-

ge voksnes grundlæggende læse- og regnefærdigheder. Og der er åbnet mulighed for,

at de 60-64-årige kan få uddannelsesstøtte til voksen- og efteruddannelser med hen-

blik på, at de kan blive længere på arbejdsmarkedet.

Regeringens

Globaliseringsråd

skal blandt andet fokusere på at styrke uddannelserne.

Regeringen vil i foråret 2006 fremlægge en samlet strategi, som skal ruste Danmark

til at møde globaliseringens udfordringer, jf. også Trepartsudvalget om livslang op-

kvalifisering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet.

Det Nationale Reformprogram

∙

2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Fortsatte forbedringer af den offentlige sektor

Der er de senere år fokuseret på bedre service for borgere og virksomheder samt effektiviseringer, her-

under blandt andet ved anvendelse af frit valg. En strukturreform (kommunalreform) er vedtaget

med store omlægninger af såvel geografi og opgavefordeling.

Hovedudfordringen i de kommende år er:



Implementering af strukturreformen, jf. politisk aftale indgået i juni 2004.



Fortsat udvidelse af borgeres frie valg mellem serviceudbydere og forbedring af den faktiske an-

vendelse heraf.



Implementering af regeringens moderniseringsprogram, herunder blandt andet det nye mål- og

resultatstyringskoncept i staten.

Den offentlige sektor i Danmark udgør en stor del af den danske økonomi og har en

vigtig rolle at spille i den samlede værdiskabelse i samfundet. De samlede offentlige

serviceudgifter udgifter udgjorde 413 mia. kr. i 2004, hvilket svarer til godt 28 pct. af

BNP. I international sammenhæng er dette en relativ stor andel. Blandt OECD-

landene var det således kun Sverige og Nederlandene, hvis offentlige serviceudgifter

udgjorde en større andel af BNP,

jf. figur 6.1a.

Siden 1992 har de offentlige serviceud-

gifter været svagt stigende som andel af BNP,

jf. figur 6.1b.

Figur 6.1a.

De offentlige serviceudgifters andel af BNP i

udvalgte OECD-lande, 2004

Pct. af BNP

Figur 6.1b.

Ændring i de offentlige serviceudgifters an-

del af BNP i udvalgte OECD-lande, 1992-

2004

Pct. af BNP

2,0

1,0

0,0

-1,0

-2,0

-3,0

-4,0

2,0

1,0

0,0

-1,0

-2,0

-3,0

-4,0

SWE

NOR

Anm.: EUR indikerer gennemsnittet af EURO-landene.

Kilde: OECD, Economic Outlook 77, 2005. OECD definerer offentlige serviceudgifter som offentligt forbrug plus

faste bruttoinvesteringer, hvor faste bruttoinvesteringer dækker over udgifter forbundet med opførelse af bygninger

og anlæg samt køb af transportmidler, maskiner, software og inventar m.v.

Effektiviteten af den offentlige sektor

er metodisk vanskelig at kortlægge. En stræben efter

at gøre tingene bedre er imidlertid fortsat central for at sikre, at den offentlige sektor

er tidssvarende, dynamisk og konstant kan forbedre og forny sig.

Det Nationale Reformprogram - 2005

BEL

NLD

FRA

EUR

USA

NOR

SWE

DEU

AUT

FIN

EUR

BEL

DEU

AUT

FRA

NLD

USA

FIN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen har siden 2001 sat stor fokus på modernisering af den offentlige sektor

ved at sætte borgeren i centrum for den offentlige sektors virke, skabt flere mulighe-

der for frit valg, lette administrative byrder, samt generelt øge fokus på håndfaste mål

og resultater, der kan give mere for pengene. Et centralt element er fremme af digita-

le forvaltningsløsninger. Moderniseringen sker inden for rammerne af en meget om-

fattende reform af den kommunale struktur og opgavefordeling,

jf. boks 6.1.

Boks 6.1.

Nye rammer for den offentlige indsats – Strukturreformen

Strukturaftalen, som blev indgået i juni 2004, er i foråret 2005 udmøntet med 50 lovforslag, der blev

vedtaget juni 2005. Forslagene vedrører både geografi og opgavefordeling. Den del af kommunal-

reformen, der vedrører finansierings- og udligning behandles i næste folketingssamling (2005-

2006). Kommunalreformen træder i kraft 1. januar 2007.

Kommunalreformen betyder, at Danmarks 271 primærkommuner sammenlægges til i alt 98 nye

kommuner med gennemsnitligt 55.000 indbyggere. Sammenlægningerne er helt overvejende sket

ad frivillighedens vej, idet der fra centralt niveau blev udmeldt overordnede retningslinier (mini-

mumsstørrelse etc.) samt en tidsfrist.

Kommunerne får ansvaret for at løse langt de fleste velfærdsopgaver, og bliver således borgernes

hovedindgang til den offentlige sektor. Kommunerne vil bl.a. have myndighedsansvar for alle socia-

le tilbud, folkeskolen, herunder specialeundervisningen, og kommunerne får en større rolle i be-

skæftigelsesindsatsen, på sundhedsområdet, inden for fysisk planlægning, erhvervsservice, kultur,

veje og kollektiv trafik. Kommunerne får herudover mulighed for at løse en række borgerrettede

opgaver på vegne af andre myndigheder i kommunale borgerservicecentre.

Endvidere nedlægges de 13 amter, og der etableres fem folkevalgte regioner med mellem 0,6 og

1,6 mio. indbyggere. Regionerne får som væsentligste opgave ansvaret for sundhedsvæsenet, sy-

gesikringen og den behandlende psykiatri. Herudover får regionerne bl.a. ansvaret for udarbejdelse

af regionale udviklingsplaner, oprettelse af trafikselskaber og drift af specialiserede sociale instituti-

oner.

Endelig overtager staten bl.a. skatteopgaven, gymnasierne samt en række miljø- og kulturopgaver.

Desuden etableres der en national videns- og specialrådgivnings-organisation på social- og speci-

alundervisningsområdet (VISO).

6.1. Valgfrihed som instrument til bedre serviceydelser

I foråret 2002 lancerede regeringen sit

Frit Valg-program.

Programmet indeholdt en

række initiativer, der styrkede borgernes valgmuligheder inden for en række offentli-

ge serviceområder deriblandt sundhedsområdet, ældreområdet, grundskoleområdet

og børnepasningsområdet. Målet er at øge tilfredsheden hos den enkelte og samtidig

øge fokus på kvaliteten hos serviceleverandøren.

Overordnet set har initiativerne øget borgernes valgfrihed betydeligt, således at de

danske borgere i dag har en grad af valgfrihed, der på næsten alle serviceområder er

bedre end EU-gennemsnittet. Selve anvendelsen af det frie valg er dog ikke slået lige

så meget igennem,

jf. figur 6.2.

Det Nationale Reformprogram

∙

2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 6.2.

Indikator for mulighed for og brug af frit valg

Fritvalgsscore

Læger Praktisk Tand- Personlig

Folke- Hospi- Vugge- Børne- Pleje-

hjælp læger hjælp

skoler taler stuer haver hjem

Mulighed for fritvalg

Anvendelse af frit valg

Anm.: EU gennemsnit er beregnet for 10 af 25 EU-lande. Indikatoren er et udtryk for muligheden for og den fakti-

ske anvendelse af frit valg. Det er muligt at opnå maksimalt seks point for mulighed for frit valg og yderligere seks

points for faktisk anvendelse af frit valg.

Kilde: Konkurrencestyrelsen,

Konkurrenceredegørelse 2005.

Der er i regeringsgrundlaget fra februar 2005 anført en række yderligere initiativer til

at styrke det frie valg:



De enkelte a-kasser (arbejdsløshedsforsikring) skal forpligtes til at informere

medlemmerne om deres frie valg af a-kasse.



Det udvidede frie valg på sygehusområdet vil blive forbedret, således at behand-

lingsgarantien træder i kraft efter én måneds ventetid.



Der skal indføres et frit valg mellem kommunale plejehjem, selvejende instituti-

oner og private plejehjem.



Der skal udarbejdes forslag til, hvordan øgede valgmuligheder kan indbygges i de

sociale tilbud, der tilbydes de svageste grupper.

6.2. Effektiviseringsstrategier og øget produktivitet

Regeringen iværksatte et omfattende

program for moderniseringen af den offentlige sektor i

2002.

I dette moderniseringsprogram indgår blandt andet, at alle ministerier skal ud-

arbejde en strategi for status med effektivisering og kvalitetsudvikling for opgaveva-

retagelsen. Siden 2004 har alle departementer i staten udarbejdet effektiviseringsstra-

tegier, der omfatter hele ministerområder og offentliggøres på ministeriernes hjem-

mesider.

Effektiviseringsstrategierne

skal vedrøre, hvordan det statslige mål- og resultatstyrings-

koncept forenkles for at skabe større fokus på resultater og effektivitet. Som mini-

mum skal fire elementer indgå:

Det Nationale Reformprogram - 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Klare mål for brugerrettede opgaver med henblik på at skabe størst mulig åben-

hed om, hvad borgere og virksomheder kan forvente af de statslige institutioners

service og betjening.

Redegørelse for mål og resultatstyring med henblik på at øge produktiviteten,

effektiviteten og kvaliteten i den statslige opgavevaretagelse.

Udbudspolitik med det formål at tilskynde til, at der arbejdes mere aktivt og sy-

stematisk med udbud og udlicitering på ministerområdet.

Indkøbspolitik med henblik på at alle ministerområder arbejder systematisk med

effektivisering og professionalisering af indkøb.

Alle statslige institutioner skal årligt offentliggøre en samlet oversigt med oplysninger

om klare mål, årets resultater og årets bedømmelse på institutionernes hjemmeside.

Ved udgangen af april 2006 skal opfølgningen på institutionernes arbejde med ”Klare

mål” være afsluttet for året 2005, og oversigter skal være offentliggjort.

Der benyttes endvidere i dag en række forskellige metoder til at

øge produktiviteten i den

offentlige sektor.

Den offentlige sektor kan i denne forbindelse trække på inspiration fra

virksomheder, der benytter en række forskellige værktøjer, som f.eks. LEAN. LEAN

fokuserer på at levere i rette tid, mængde og kvalitet og samtidig at fjerne spild og

overflødige trin i processen.

Der er derudover taget en række initiativer, der understøtter konkurrencen om of-

fentlige opgaver og dermed indirekte kan være med til at forbedre produktiviteten i

den offentlige sektor. Det drejer sig f.eks. om indførslen af udfordringsret, offentlig-

gørelsen af en handlingsplan for Offentlig-Private Partnerskaber (OPP) og etablerin-

gen af øget valgfrihed mellem offentlige og private leverandører på velfærdsområdet.

Endelig vil regeringen

etablere et uafhængigt evalueringsinstitut,

som skal sammenligne og

evaluere kommunernes og regionernes opgavevaretagelse med henblik på at forbedre

økonomistyringen og brugen af ressourcer.

6.3. Øvrige initiativer til forbedringer af den offentlige sektor

Der gennemføres nu og i de kommende år en række andre vigtige initiativer som

samlet set skaber helhed og sammenhæng i statens styringssystem. Dette sker især

under overskrifterne Borgernær service, Omstrukturering af den offentlige sektor,

Omkostningsbaseret budgetreform, Attraktive arbejdspladser og god ledelse, Mere

åbenhed samt et nyt Moderniseringsprogram. En uddybende beskrivelse af disse ini-

tiativer findes i bilag 6.1. Hertil kommer arbejdet med sikring af bedre offentlig regu-

lering og færre administrative byrder for virksomheder, jf. afsnit 3.

Det Nationale Reformprogram

∙

2005