Beretning afgivet af Folketinget - Europaudvalget den 24. december 2006

Udkast

Beretning

om

tidlig forelæggelse og åbenhed

Siden Danmark blev medlem af EF i 1973 er Rådet blev udvidet fra 9 medlemmer til 25 medlemmer, hvilket har betydet en markant ændret arbejdsform i Rådet. Flere sager bliver forhandlet i arbejdsgrupper og afsluttes uden egentlige politiske forhandlinger i Rådet. Sideløbende hermed er der udviklet en uformel procedure mellem Europa-Parlamentets store grupper, Kommissionen og formandskabet i Rådet, der betyder, at mange store afgørelser træffes tidligt i processen (såkaldte »førstelæsningsaftaler«). Derfor er der behov for, at Folketinget på et tidligere tidspunkt end i dag bliver inddraget i beslutningsprocessen. 

Europaudvalgets seneste beretning (af 10. december 2004) tager delvis højde for denne politiske udvikling, idet regeringen bl.a. anmodes om at være særlig opmærksom på at orientere Europaudvalget om Europa-Parlamentets synspunkter i disse tilfælde, og i øvrigt anmodes om at orientere Europaudvalget om væsentlige ændringer i forslaget i de tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed mellem Råd og Parlament efter første læsning i Parlamentet.

Med henblik på at imødekomme det politisk udtrykte ønske om at præcisere og skærpe kravene til forelæggelse for Europaudvalget foreslås følgende formuleringer, der alene supplerer, og ikke erstatter, de grundlæggende bestemmelser fra 1973-beretningen.

 Regeringen forpligter sig til løbende og så tidligt som muligt mundtligt at orientere Europaudvalget om behandlingen af forslag af større rækkevidde. Dette kan bl.a. ske under et fast dagsordenspunkt ”Siden sidst” på Europaudvalgets møder i forbindelse med regeringens ordinære forelæggelser for Europaudvalget. Forslag af større rækkevidde forelægges Europaudvalget med henblik på forhandlingsoplæg, inden der indgås bindende aftale (f.eks. i forbindelse med førstelæsningsaftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet) I de tilfælde, hvor der under forhandlingerne sker grundlæggende ændringer i forslaget, kan det være nødvendigt, at regeringen forelægger et nyt forhandlingsoplæg.

Ovennævnte formuleringer skal i øvrigt alene ses som et supplement til de overvejelser regeringen sædvanligvis foretager i forbindelse med timingen af, hvornår en sag forelægges med henblik på forhandlingsoplæg i Europaudvalget.

Ã…benhed

For at give offentligheden den bedst mulige adgang til information om Danmarks Europa-politik bør Europaudvalgets møder som udgangspunkt være åbne. Det ville være ønskeligt med flere debatter om EU forslag i folketingssalen, men normalt vil afklaringen af Folketingets holdning ske i Europaudvalget. Langt størstedelen af de drøftelser, der finder sted i udvalget har betydning for dansk lovgivning, og de er sjældent af en sådan karakter, at de kræver en behandling bag lukkede døre. I tilfælde, hvor hensynet til vigtige forhandlingsinteresser tilsiger det, bør Udvalgets møder dog være lukkede. Udvalget og regeringen beslutter i fællesskab hvilke sager, der skal behandles bag lukkede døre.

Formanden vil også få ansvar for at styre møderne, så åbne møder i Europaudvalget ikke trækker urimeligt ud. Om nødvendigt fastlægger formanden regler for taletid. Udvalget opfordrer præsidiet til at etablere radio/tv transmission via Folketingets hjemmeside fra de åbne møder i Europaudvalget.

P.u.v.
Elisabeth Arnold
Formand