MILJØstyrelsen                                                                        26. juni 2006
Pesticider                                                                                                J. nr.
                                                                                                                Â
Resumé
Kommissionen foreslår, at aktivstofferne azinphos-methyl, methamidophos, dinocap, procymidon, vinclozolin, fenarimol, carbendazim og flusilazol optages på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler.
Hvis forslagene bliver vedtaget, vil det betyde, at stofferne optages på bilag 7 til bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen. Forslagene har ingen økonomiske konsekvenser for borgere og erhvervsliv og kun marginale konsekvenser for staten. Det er ikke muligt umiddelbart at vurdere konsekvenserne af forslagene for miljøbeskyttelsesniveauet.
Forslag til Rådsdirektiver “Council Directives amending Council Directive 91/414/EEC to include azinphos-methyl, methamidophos, dinocap, procymidon, vinclozolin, fenarimol, carbendazim and flusilazol as active substances†forventes fremsendt til Rådet ultimo juni.
Â
Forslagene har hjemmel i direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler artikel 6, som fastlægger, at aktivstoffer skal optages på bilag I til direktivet.
Folketingets Europaudvalg samt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har tidligere fået grundnotat om flusilazol den 6. oktober 2004, om carbendazim den 29. november 2004, om procymidon, vinclozolin og fenarimol den 10. februar 2005 samt azinphos-methyl, dinocap og methamidophos den 20. januar 2006.
Forslag til Kommissionsdirektiver om optagelse af azinphos-methyl, methamidophos, dinocap, procymidon, vinclozolin, fenarimol, carbendazim og flusilazol på bilag I til direktiv 91/414/EØF har været til afstemning i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 3. marts 2006 i henhold til komitéprocedure efter forskriftsprocedure (1999/468/EF, art. 5). Danmark stemte imod samtlige forslag. Ingen af forslagene fik kvalificeret flertal.
Derfor forelægger Kommissionen sagerne for Rådet og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Rådet kan med kvalificeret flertal vedtage forslaget uændret eller udtale sig mod det. Hvis der er kvalificeret flertal imod forslaget, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Handler Rådet ikke inden en frist på højst tre måneder, kan Kommissionen udstede direktiverne.
Parlamentet har ifølge proceduren kompetence til at underrette Rådet, hvis Europa Parlamentet mener, at et forslag, der er forelagt af Kommissionen i henhold til en basisretsakt vedtaget efter proceduren i traktatens artikel 251, indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i basisretsakten.
Da azinphos-methyl, methamidophos, dinocap, procymidon, vinclozolin, fenarimol, carbendazim og flusilazol har været på markedet i EU før den 26. juli 1993 er baggrunden for forslagene direktivets artikel 8, stk. 2, hvorefter alle aktivstoffer, der var på markedet i EU før den 26. juli 1993 skal vurderes.
Forslagene drejer sig om optagelse af aktivstofferne azinphos-methyl, methamidophos, dinocap, procymidon, vinclozolin, fenarimol, carbendazim og flusilazol på bilag I (positivlisten) til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler.
Azinphos-methyl, methamidophos, dinocap, procymidon, vinclozolin, fenarimol, carbendazim og flusilazol er blevet vurderet af forskellige medlemsstater, og vurderingerne er derefter behandlet i arbejdsgrupper under Kommissionen, hvor alle EU-landes pesticidmyndigheder har deltaget. Disse vurderinger har resulteret i forslag, der har til hovedformål at optage aktivstofferne på bilag I til direktiv 91/414/EØF.
I følge forslagene og udkast til vurderingsrapporter, der kommer til at høre til direktivforslagene, har vurderingerne af stofferne ud fra det i bilag IV angivne anvendelsesområde vist, at det kan antages, at stofferne og midler indeholdende disse stoffer opfylder betingelserne i henholdsvis artikel 4 og artikel 5 i direktiv 91/414/EØF for optagelse på bilag I med passende risikobegrænsende foranstaltninger; dvs. at der ikke er uacceptable effekter på sundhed og miljø.
De angivne anvendelsesområder for stofferne er:
Aktivstof |
Anvendelsesområde |
|
Azinphos-methyl |
Insektbekæmpelse i kartofler |
|
Methamidophos |
Insektbekæmpelse i kartofler |
|
Dinocap |
Svampebekæmpelse i vin |
|
Procymidon |
Svampebekæmpelse på agurk i væksthus og på blommer |
|
Vinclozolin |
Svampebekæmpelse i rapsfrø, prydplanter og rodbehandling af julesalat |
|
Fenarimol |
Svampebekæmpelse i tomat, peber og agurk i væksthuse, aubergine, melon, prydplanter, træer i planteskoler og flerårige planter |
|
Carbendazim |
Svampebekæmpelse i korn, raps, sukkerroer og majs |
|
Flusilazol |
Svampebekæmpelse i korn, majs, raps og sukkerroer |
NÃ¥r et aktivstof er optaget pÃ¥ bilag I, er det en national opgave at tage stilling til, om de plantebeskyttelsesmidler, aktivstoffet indgÃ¥r i, kan godkendes til brug i det pÃ¥gældende land. Denne stillingtagen skal ske pÃ¥ grundlag af de sÃ¥kaldte â€ensartede principper†(bilag VI til direktivet) samt den viden om aktivstoffet, der er opnÃ¥et ved vurderingen. Denne vurdering er sammenfattet pÃ¥ datablade i en vurderingsrapport, som er knyttet til direktivforslaget.
Når medlemsstaterne efterfølgende skal vurdere plantebeskyttelsesmidler indeholdende stofferne, skal der ifølge forslagene og udkastet til vurderingsrapport tages særligt hensyn til visse risici. Det kan f.eks. være risikoen for udvaskning til grundvandet af aktivstoffet og dets nedbrydningsprodukter, risiko for vandmiljøet, eller risiko for sprøjteførere. Det vil endvidere være angivet, at der om nødvendigt skal indføres risikobegrænsende foranstaltninger.
I vurderingsrapporterne fastlægges bindende sundhedsmæssige værdier, og de anvendelsesområder, der er vurderet i forbindelse med direktivforslaget, angives.
For methamidophos har Kommissionen spurgt Panelet for Plantesundhed, Plantebeskyttelsesmidler og RestÂkonÂcentrationer heraf, hvilken værdi for hudgennemtrængelighed af sprøjtevæsken, der skulle anvendes ved risikoberegningen for sprøjteførere. Panelet konkluderede i 2004, at det bedste estimat for hudgennemtrængelighed er 5 %, hvilket er pÃ¥ linie med ansøgerens forslag.
For dinocap har Kommisionen spurgt Panelet for Plantesundhed, Plantebeskyttelsesmidler og Restkoncentrationer heraf, om der var tilstrækkelige informationer til at konkludere, at de øjeneffekter, der sås hos hunde, er specifikke for den art og derfor ikke af relevans for mennesker. Panelet konkluderede i 2004, at der ikke er tilstrækkeligt belæg for at konkludere, at dinocaps øjeneffekter hos hunde er specifikke for den art, hvorfor det ikke kan udelukkes, at effekterne er relevante for mennesker. Panelet blev desuden spurgt om, hvilken værdi for hudgennemtrængelighed, der skal anvendes til risikoberegninger. Panelet konkluderede ligeledes i 2004, at en 10 % gennemtrængelighed er på linie med samtlige forsøgsresultater.
For azinphos-methyl har Kommissionen spurgt Panelet for Plantesundhed, Plantebeskyttelsesmidler og RestÂkonÂcentrationer heraf om risiko for ikke-mÃ¥lorganismer (nytteleddyr) og fugle. Panelet konkluderede i 2003, at der skal foreligge mere dokumentation om risikoen for nytteleddyr, og at der muligvis er sikker anvendelse for fugle, hvis der laves en mere detaljeret risikovurdering.
Fenarimol har været til høring i den Videnskabelige Komité for Planter, fordi Kommissionen har fundet det nødvendigt at stille specifikke spørgsmål om stoffet og vurderingen af både sundheds- og miljøeffekter. Mht. sundhedseffekterne af stoffet blev komitéen bedt om at vurdere forsøgene for effekter på reproduktionsevnen samt at fastsætte grænseværdierne ADI (Acceptable Daily Intake) og AOEL (Acceptable Operator Exposure Level), hvis de fandt det muligt at fastsætte sådanne værdier.
Mht. miljøeffekterne blev komiteen bedt om at kommentere beregningen af den forventede koncentration i jord.
Den Videnskabelige Komité har som svar på spørgsmålene om sundhed i en udtalelse af 4. juni 1999 konkluderet, at effekten på hanrotters fertilitet vurderes at være relevant for mennesker, men at mennesker er mindre følsomme for effekten end rotter, at effekten forsinket fødsel ikke vurderes at være relevant for risikovurderingen samt, at ADI kan sættes til 0,01 mg/kg legemsvægt/dag og AOEL til 0,02 mg/kg legemsvægt/dag, idet komiteen anvender den sædvanlige sikkerhedsfaktor på 100 til både ADI og AOEL.
Endvidere har den Videnskabelige Komité som svar på spørgsmålet om miljø i en udtalelse (SCP/FENARI-bis/002-Final) af 19. november 2001 konkluderet, at den ikke var enig i beregningsmetoden for koncentrationen i jord. Komitéen har foreslået, at der ved beregning af koncentrationen i jord skulle tages hensyn dels til den hurtige forsvinding på overfladen af jord og dels til den langsomme nedbrydning i jorden. Dette er efterfølgende taget i betragtning i vurderingen.
Vinclozolin har været til høring i den Videnskabelige Komité for Planter.
Sundhed: Komiteen er blevet spurgt, om der er videnskabelig evidens for, om mennesker er mere følsomme for stoffets reproduktionstoksiske effekter end rotter, og om disse effekter kommer efter en enkelt eller gentagen påvirkning. Komiteen har til det første svaret, at det ikke tyder på, at mennesker er mere følsomme end rotter for effekterne, men at rottefostre er mere følsomme end voksne rotter. Til det andet har den svaret, at det er usandsynligt, at effekterne kan opstå efter en enkelt eksponering.
Miljø: Komiteen er blevet spurgt, om risikovurderingerne på fugle og vilde pattedyr er acceptable. Komiteen har hertil svaret, at der kan være mulige langtidseffekter på fugle som medlemslandene bør vurdere nærmere, men at de øvrige vurderinger er acceptable. Komiteen er endvidere blevet spurgt, om stoffets effekter på fisk afledt af stoffets hormonforstyrrende egenskaber. Hertil har Komiteen svaret, at der er store usikkerheder forbundet med disse vurderinger, samt at effekterne kunne være økologisk relevante. Efterfølgende er der kommet nye oplysninger om effekter på fisk, hvorfor Kommissionen vurderer, der er vist sikker anvendelse. Mht. fugle har den vurderende medlemsstat lavet nye risikoberegninger, hvorfor den og Kommissionen mener, der er vist sikker anvendelse.
Carbendazim har været til høring i den Videnskabelige Komité for Planter, der blevet spurgt om, Panelet vurderer, det er acceptabelt at fastsætte grænseværdierne ADI (acceptabel daglig indtagelse) og AOEL (Acceptable Operator Exposure Level), da stoffet har alvorlige egenskaber i dyreforsøg som kræftfremkaldende effekt, effekt på reproduktion og effekt på arveanlæg. Komiteens hovedkonklusion er, at der kan sættes de to ovennævnte grænseværdier for stoffet, da effekten i dyreforsøgene ikke forventes at forekomme i mennesker i lave doser.
Flusilazol har været til høring i den Videnskabelige Komité for Planter, fordi Kommissionen har fundet det nødvendigt at stille specifikke spørgsmål om stoffet og vurderingen af miljøeffekter. Komitéen blev bedt om at forholde sig til langtids effekten på fisk og mulig effekt på nedbrydning af organisk materiale i jord (sidstnævnte pga. persistens, dvs. langsom nedbrydning i jord).
Den Videnskabelige Komité har som svar på spørgsmålene i en udtalelse af 18. juli 2002 konkluderet, at de indsendte studier på fisk ikke nødvendigvis sikrer en tilstrækkelig beskyttelse ift. effekter på reproduktion pga. flusilazols hormonforstyrende egenskaber, og
at der pga. den lange nedbrydningstid i jord ikke er tilstrækkelige data til at kunne vurdere mulig effekt på nedbrydning af organisk materiale i jord.
Der er efterfølgende indsendt yderligere undersøgelser til belysning af disse forhold.
Procymidon har ikke været til høring i den Videnskabelige Komité for Planter eller Panelet for Plantesundhed, Plantebeskyttelsesmidler og Restkoncentrationer heraf, da Kommissionen eller den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) ikke har fundet det nødvendigt at stille specifikke spørgsmål om stoffet og vurderingen.
Kommissionen har ikke redegjort for nærhedsprincippet. Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger af en allerede vedtaget rådsretsakt, hvorfor Regeringen vurderer, at forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Hvis forslagene bliver vedtaget, vil stofferne blive optaget på bilag 7 til bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler.
Der er i dag ikke godkendt midler med azinphos-methyl, dinocap, methamidophos, fenarimol, vinclozolin, procymidon, carbendazim eller flusilazol i Danmark.
Fenarimol har ikke måttet sælges i Danmark fra 31. december 1997, og stoffet har været forbudt at anvende fra 1. august 1998 og produkter med vinclozolin blev forbudt i 1997 pga. stoffets reproduktionstoksiske egenskaber.
Økonomiske og administrative konsekvenser:
Hvis stofferne optages pÃ¥ bilag I, vil direktiverne træde i kraft den 1. januar 2007 og skal være implementeret den 30. juni 2007. Senest 31. december 2009 skal eventuelle nationale godkendelser med azinphos-methyl, dinocap, methamidophos, fenarimol, vinclozolin, procymidon, carbendazim eller flusilazol være vurderet pÃ¥ ny og eventuelt være ændret i overensstemmelse med direktiverne. Denne revurdering fÃ¥r ingen administrative konsekvenser for MiljøÂstyÂrelsen og erhvervslivet, da der ikke er godkendt midler med disse stoffer i Danmark.
Der er i øvrigt ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for stat og kommuner.
Beskyttelsesniveau:Â
Det er ved optagelse af et aktivstof på bilag I tilstrækkeligt at påvise en sikker anvendelse af stoffet for ét anvendelsesområde i ét medlemsland. Det er derfor ikke muligt umiddelbart at vurdere konsekvenserne for beskyttelsesniveauet i Danmark ved en optagelse af aktivstofferne. Dette vil afhænge dels af, om der konkret søges om godkendelse af et middel med de pågældende aktivstoffer i Danmark, og dels af den nationale vurdering af, om midlerne kan godkendes under danske forhold. Denne vurdering sker efter retningslinierne i EU-direktivet (De Ensartede Principper).
Ved behandlingen i EU er det vurderet, at der er vist sikker anvendelse af stofferne til de i direktivforslagene nævnte anvendelsesområder under forudsætning af, at der anvendes passende risikobegrænsende foranstaltninger.
Danmark er ikke enig i EU’s vurdering for nogle af stofferne. For azinphos-methyl er der uacceptabel risiko for vandlevende organismer, og for dinocap og methamidophos er der ikke vist sikker anvendelse for sprøjteførere selv ved brug af rimelige værnemidler. For carbendazim kan der efter Danmarks opfattelse ikke fastsættes den sundhedsmæssige værdi (AOEL-værdien) på det foreliggende grundlag, for flusilazol er AOEL-værdien og risikovurderingen for vilde pattedyr ikke er tilstrækkeligt forsigtig, og for vinclozolin, fenarimol og procymidon er AOEL-værdien ikke tilstrækkeligt forsigtig og der er ikke vist sikker anvendelse mht. miljøeffekter.
Den miljømæssige vurdering af fenarimol har for så vidt angår nedbrydning i jord ganske vist i feltstudier vist en hurtigere forsvinding end i laboratorieforsøg, men i overensstemmelse med den Videnskabelige Komités udtalelse, må det forventes, at dette kun er tilfældet på jordens overflade og ikke i selve jorden.
De miljømæssige risikovurderinger for vinclozolin og procymidon giver efter dansk opfattelse ikke tilstrækkelig beskyttelse for vilde pattedyr og for vinclozolin heller ikke for fugle, for stoffer med hormonforstyrrende effekter af denne type. Endvidere viser risikovurderingerne for effekter på fisk efter dansk opfattelse ikke tilstrækkelig beskyttelse pga. stoffernes hormonforstyrrende egenskaber, selv hvis der kræves risikobegrænsende foranstaltninger (beskyttelseszoner til vandmiljøet).
For flusilazol er der i forbindelse med EU-vurderingen indsendt en række nye undersøgelser om persistens (nedbrydningstid i jord). Disse undersøgelser viser, at stoffet er relativt persistent, hvilket har afledt krav om yderligere undersøgelser af langtidseffekter på jordlevende organismer og effekter på nedbrydning af organisk materiale. Disse har vist, at stoffet vil kunne accepteres i EU. Endvidere har der været stillet krav om yderligere undersøgelser til belysning af de miljømæssige effekter på fisk pga. stoffets hormonforstyrrende egenskaber, som har vist, at stoffet kan accepteres i EU, hvis der kræves risikobegrænsende foranstaltninger (beskyttelseszoner til vandmiljøet). Efter dansk opfattelse giver den miljømæssige risikovurdering for vilde pattedyr imidlertid ikke tilstrækkelig beskyttelse for et stof med hormonforstyrrende effekter af denne type.
Et forhold, der kan påvirke beskyttelsesniveauet i negativ retning, er fastlæggelsen af, hvilke bindende sundhedsmæssige værdier, der bør medtages i vurderingsrapporten. Der er på EU-plan ikke fastsat harmoniserede regler om beregning af den såkaldte AOEL-værdi (Acceptable Operator Exposure Level) eller modeller for beregning af den eksponering sprøjteførere eller arbejdere udsættes for under sprøjtningen eller ved arbejde med behandlede planter.
På trods af, at der ikke er fastsat harmoniserede regler, er en AOEL-værdi anført i rapporterne under bindende sundhedsmæssige værdier. Dette forhold vurderes at påvirke beskyttelsesniveauet negativt i Danmark for så vidt angår fenarimol, vinclozolin og procymidon. Stofferne er reproduktionstoksiske, og for sådanne stoffer vil normal praksis i Danmark være at anvende en højere sikkerhedsfaktor end den sædvanlige ved beregningen af AOEL-værdien. Den i EU anvendte faktor vurderes ikke tilstrækkelig høj. Dette forhold vurderes at påvirke beskyttelsesniveauet negativt i Danmark for så vidt angår carbendazim, som er reproduktionstoksisk, giver skader på arveanlæggene og er muligvis kræftfremkaldende. For kræftfremkaldende og reproduktionstoksiske stoffer vil normal praksis i Danmark være at anvende en højere sikkerhedsfaktor end den sædvanlige ved beregningen af AOEL-værdien. Endvidere mener Danmark ikke, der ud fra de foreliggende data kan sættes en AOEL-værdi pga. effekterne på arveanlæggene. Studierne er ikke tilstrækkelige til at fastsætte en dosis, hvor der ikke ses effekt. Derved kan der ikke vises sikker anvendelse for sprøjteførerne.
Dette forhold vurderes at påvirke beskyttelsesniveauet negativt i Danmark for så vidt angår flusilazol, der er kræftfremkaldende og fosterskadende. For et sådant stof vil normal praksis i Danmark være at anvende en højere sikkerhedsfaktor end den sædvanlige ved beregningen af AOEL-værdien. Ved den i direktivet fastsatte AOEL-værdi er der anvendt en lavere sikkerhedsfaktor end den, Danmark ønsker.
Dette forhold vurderes ikke at pÃ¥virke beskyttelÂsesÂniveauet i Danmark for sÃ¥ vidt angÃ¥r azinphos-methyl, dinocap, metamidophos men vurderes at kunne pÃ¥virke beskyttelsesniveauet negativt for nogle af de næste stoffer, der forventes at komme til afÂstemÂning i komitéen.
For de andre stoffer, der indtil nu er optaget på bilag I til direktiv 91/414/EØF, har Kommissionen dog afgivet en erklæring, der anfører, at AOEL-værdien ikke er bindende, så længe der ikke er vedtaget harmoniserede regler for fastsættelse af denne. Denne erklæring forventes også fremsat for disse stoffer.
Optagelse af stofferne på bilag I til direktiv 91/414 betyder endvidere, at Danmark forpligter sig til at acceptere fødevarer og foder med restindhold af stofferne, idet der i medfør af artikel 4, stk. 1, litra f i direktiv 91/414 bliver fastsat harmoniserede maksimalgrænseværdier for stofferne på en række afgrøder. Disse grænseværdier vil blive vurderet i forbindelse med, at de optages i særskilte direktiver.
Der foreligger ingen høring af forslagene.
Rammenotaterne om de tidligere forslag til Kommissionsdirektiver har været forelagt Miljøspecialudvalget i skriftlig høring.
Rammenotatet om optagelse af fenarimol blev den 1. oktober 2004 forelagt Miljøspecialudvalget i skriftlig høring.
Dansk Landbrug mente, at det ville være uheldigt, at man inden for fælles regler for godkendelse af aktivstoffer benytter forskellige nationale kriterier for godkendelse af stoffer. Det medfører en ulige konkurrence landene imellem.
Greenpeace mente, at Danmark skal slås for, at stoffet ikke optages på bilag I (positivlisten) til direktivet.
Rammenotatet om vinclozolin og procymidon blev den 31. januar 2005 forelagt Miljøspecialudvalget i skriftlig høring.
Dansk Industri havde ingen kommentarer til forslagene.
Dansk Landbrug mente, at det er væsentligt, at der bliver gennemført en godkendelsesprocedure i EU, så der er mulighed for at anvende samme aktiv stoffer i alle medlemslande. Organisationen håber, at vinclozolin kommer på bilag I til direktivet, så det vil være muligt at anvende stoffet på det danske marked.
Forbrugerrådet havde af ressourcemæssige årsager ikke haft mulighed for at forholde sig til forslaget.
Faglig Fælles Forbund kunne ikke acceptere en optagelse af stofferne på bilag 1, da der efter forbundets opfattelse ikke er fremsendt nogle former for oplysninger om negative eller positive effekter for sundhed eller miljø, ved de omtalte aktivstoffer.
Greenpeace modsatte sig optagelsen af Vinclozolin og Procymidon.
Â
Det Økologiske Råd havde anbefalet, at Danmark stemmer imod optagelse af vinclozolin og procymidon på bilag 1, da begge stoffer har hormonforstyrrende effekter, og da de miljømæssige risikovurderinger for vinclozolin og procymidon ikke giver tilstrækkelig beskyttelse for vilde pattedyr og for vinclozolin heller ikke for fugle. Endvidere viser risikovurderingerne for effekter på fisk ikke tilstrækkelig beskyttelse pga. stoffernes hormonforstyrrende egenskaber, selv hvis der kræves risikobegrænsende foranstaltninger (beskyttelseszoner til vandmiljøet).
Dansk Vand- og Spildevandsforening var af den grundlæggende holdning, at stoffer, der kan true miljø eller sundhed, skal udfases. Foreningen anbefalede derfor, at Danmark stemmer nej til optagelse af stofferne på bilag 1.
Rammenotat om forslagene om azinphos-methyl, dinocap og methamidophos blev den 19. januar 2006 forelagt Miljøspecialudvalget til høring.
Det Økologiske Råd, Dansk Industri, Fagligt Fælles Forbund og LO støttede den danske holdning i rammenotatet om at stemme imod optagelsen af stofferne.
Rammenotat om forslaget om carbendazim blev forelagt Miljøspecialudvalget den 25. november 2004.
Dansk Landbrug understregede vigtigheden af, at man får harmoniserede regler for godkendelse i EU.
Det Økologiske Råd anbefalede, at Danmark stemmer imod, at stoffet optages på bilagslisten, da rådet ikke finder, at der er sikre anvendelser for sprøjteførere og væksthusarbejdere for stoffet.
Danmarks Naturfredningsforening anbefalede, at Danmark stemmer imod optagelsen af stoffet på bilagslisten pga. risikoen for kræft.
Forbrugerrådet anbefalede, at Danmark stemmer imod optagelsen af stoffet på bilagslisten, da forslaget nedsætter beskyttelsesniveauet for sprøjteføreres og væksthusarbejderes sikkerhed ved anvendelsen af midler med de pågældende stoffer.
Rammenotat om forslaget om flusilazol blev forelagt Miljøspecialudvalget den 1. oktober 2004.
Dansk Landbrug mente, at det ville være uheldigt, at man inden for fælles regler for godkendelse af aktivstoffer benytter forskellige nationale kriterier for godkendelse af stoffer. Det medfører en ulige konkurrence landene imellem.
Greenpeace mente, at Danmark skal slås for, at stoffet ikke optages på bilag I (positivlisten) til direktivet.
Dansk Vand- og spildevandsforening bemærkede, at de ikke har modtaget de nødvendige oplysninger for at afgive et fagligt funderet høringssvar. Foreningen bemærkede, at sulfuronsyreholdige aktivstoffer vides, at de ofte har en lang række metabolitter med grundvandstruende egenskaber. Da foreningen ikke havde yderligere oplysninger, og der ikke er analyseret for stoffer, ser foreningen sig nødsaget til at anbefale, at regeringen stemmer imod optagelsen af stoffet på bilag 1. Foreningen beklagede, at den endnu en gang har fået en helt uacceptabel kort høringsfrist og opfordrede på ny miljøministeriet i at orientere Miljøspecialudvalget om kommende høringsemner.
Specialarbejderforbundet mente, at Danmark skal stemme imod forslaget.
Forslagene opnåede ikke kvalificeret flertal ved afstemningen i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 3. marts 2006. Hvis landene stemmer som i Komiteen, vil der kun være kvalificeret flertal imod Kommissionens forslag for stoffet methamidophos.
Der afholdes møde om forslagene i Rådets landbrugsgruppe den 4. juli 2006.
Danmark kan ikke støtte nogle af forslagene, da Danmark er uenig i, at der er vist sikker anvendelse for stofferne. For azinphos-methyl er der uacceptabel risiko for vandlevende organismer, og for dinocap og methamidophos er der ikke vist sikker anvendelse for sprøjteførere selv ved brug af rimelige værnemidler. For carbendazim kan der efter Danmarks opfattelse ikke fastsættes den sundhedsmæssige værdi (AOEL-værdien) på det foreliggende grundlag, for flusilazol er AOEL-værdien og risikovurderingen for vilde pattedyr ikke er tilstrækkeligt forsigtig, og for vinclozolin, fenarimol og procymidon er AOEL-værdien ikke tilstrækkeligt forsigtig og der er ikke vist sikker anvendelse mht. miljøeffekter.