<DOCUMENT_START>

 

<DOCUMENT_START>

Orienteringsnotat om de større, væsentlige EU-sager på Justitsministeriets område, der må forventes at komme op under det finske formandskab (2. halvår 2006)

 

Formueret

 

1.      Forbrugerkredit – ændret forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkreditaftaler og ændring af RÃ¥dets direktiv 93/13/EF

 

Kommissionen fremsatte den 11. september 2002 et forslag til direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit (KOM(2002) 443 endelig). Ved udtalelse af 23. september 2003 forkastede Europa-Parlamentet Kommissionens forslag og opfordrede Kommissionen til at stille et nyt forslag. Den 2. april 2004 afgav Europa-Parlamentet endnu en udtalelse om forslaget og stillede i den forbindelse 152 ændringsforslag til direktivforslaget.

 

På den baggrund fremsatte Kommissionen den 28. oktober 2004 et ændret direktivforslag, som imidlertid blev trukket tilbage på Kommissionens eget initiativ i december 2004. Den 7. oktober 2005 har Kommissionen fremsat et nyt ændret direktivforslag (KOM(2005) 483 endelig).

 

Direktivforslaget skal afløse og samtidig modernisere det gældende forbrugerkreditdirektiv (direktiv 87/102/EØF, som ændret ved direktiverne 90/88/EØF og 98/7/EF).

 

Mens Kommissionen ved direktivforslaget af 11. september 2002 foreslog, at man sigtede mod totalharmonisering i enhver henseende, har Kommissionen ved forslaget af 7. oktober 2005 foreslået, at der på visse punkter gives spillerum for en vis forskelligartet national gennemførelse. Direktivforslaget indebærer dog fortsat som udgangspunkt en totalharmonisering, mens det eksisterende forbrugerkreditdirektiv (direktiv 87/102/EØF) alene er et minimumsharmoniseringsdirektiv.

 

Direktivforslagets anvendelsesområde er foreslået reduceret. Blandt andet omfatter det ændrede direktivforslag – i modsætning til forslaget af 11. september 2002 – ikke kreditaftaler sikret ved pant i fast ejendom. Endvidere er en række bestemmelser og forpligtelser for medlemsstaterne taget ud af direktivforslaget. Blandt andet er der ikke længere krav om registrering af kreditgivere og kreditformidlere, og det kræves ikke længere, at der oprettes en central database over skyldnere, der har gjort sig skyldig i betalingsforsømmelse.

 

Direktivforslaget indeholder dog fortsat forslag til en række væsentlige nye regler, som – i forhold til det gældende forbrugerkreditdirektiv – vil indebære en udvidet fællesskabsretlig regulering af området for forbrugerkredit. Det drejer sig navnlig om følgende forslag: Krav om, at reklamer for kreditaftaler ledsages af nærmere angivet information om årlige omkostninger i procent mv., krav om kreditgiver og kreditformidlers forudgående orientering og rådgivning af forbrugeren om årlige omkostninger i procent mv. og indførelse af en generel 14 dages fortrydelsesret ved indgåelse af kreditaftaler.

 

Grundnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 1. november 2002. Justitsministeriet har i november 2005 iværksat en fornyet høring af direktivet i lyset af det ændrede direktivforslag af 7. oktober 2005. Høringssvarenes hovedindhold er gengivet i et aktuelt notat, der blev sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 17. maj 2006.

 

På rådsmødet (konkurrenceevne) den 29. maj 2006 blev udvalgte dele af det ændrede direktivforslag drøftet, herunder graden af harmonisering. På mødet støttede et stort flertal af medlemstaterne principielt, at direktivet blev et totalharmoniseringsdirektiv.

 

Det forventes, at det finske formandskab vil arbejde for, at direktivforslaget fremmes i løbet af 2. halvår 2006. Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (konkurrenceevne) den  4. og 5. december 2006 med henblik på at opnå politisk enighed.

 

Vejtransport

 

2.      Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets direktiv om kørekort (3. kørekortdirektiv)

 

Kommissionen fremsatte den 5. december 2003 et forslag til tredje kørekortdirektiv (KOM(2003) 621 endelig), som skal afløse det eksisterende direktiv om kørekort.

                                     

Formålet med Kommissionens forslag er bl.a. at mindske muligheden for forfalskninger af kørekortet. Det foreslås, at der fremover kun skal være én EF-kørekortmodel, og der skal være mulighed for at indsætte en mikroprocessor i kørekortet.

 

Det foreslås også, at gyldighedstiden for kørekort og hyppigheden af lægekontrol harmoniseres. Kørekort, der udstedes eller fornyes efter direktivets ikrafttræden, skal efter forslaget have en begrænset administrativ gyldighed, således at kørekort jævnligt opdateres.

 

Forslaget indeholder regler om at indføre kørekort for knallerter. Endvidere foreslås visse af kørekortkategorierne ændret, og kategorier, der tidligere var valgfrie, gøres obligatoriske. Som eksempel kan nævnes, at kategorien ”lille bus” foreslås indført i alle medlemslande. Endvidere foreslås det, at alderskravene for erhvervelse af kørekort til nogle kategorier ændres. Alderskravet for erhvervelse af kørekort til større busser foreslås f.eks. hævet til 24 år.

 

Herudover indføres der mindstekrav til køreprøvesagkyndiges grund- og efteruddannelse.

 

Grundnotat om direktivforslaget er den 20. juli 2004 sendt til Folketingets Europaudvalg og den 21. juli 2004 til Folketingets Retsudvalg.

 

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om sagen forud for rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 7.-8. oktober 2004, hvor der blev opnået politisk enighed om direktivforslaget.    

 

Den 23. februar 2005 afgav Europa-Parlamentet udtalelse ved førstebehandlingen af Kommissionens forslag. Europa-Parlamentet stillede i den forbindelse en række ændringsforslag.

 

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om sagen forud for rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 27.- 28. juni 2005, hvor det luxembourgske formandskab redegjorde for status for forhandlingerne om direktivforslaget.

 

Folketingets Europaudvalg blev endvidere orienteret om sagen forud for rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 5. december 2005, hvor det ikke lykkedes at opnå politisk enighed om direktivforslaget.

 

Folketingets Europaudvalg blev senest orienteret om sagen forud for rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) den 27. marts 2006, hvor man nåede til politisk enighed om forslaget.

 

Det forventes, at direktivforslaget vil blive endeligt vedtaget under det finske formandskab.

 

VÃ¥benregulering

 

3.      Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets direktiv om ændring af RÃ¥dets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af vÃ¥ben

 

Kommissionen fremsatte den 2. marts 2006 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben.

                                     

Forslaget har til formål at gennemføre den del af FN’s protokol om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil (FN’s våbenprotokol), som henhører under EU’s kompetence.

 

FN’s våbenprotokol knytter sig til FN’s konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet (også kaldet Palermo-konventionen) fra 2000, og har til formål at styrke det internationale samarbejde med henblik på at forebygge, bekæmpe og udrydde ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter og ammunition hertil.

 

Forslaget indebærer en række stramninger af våbendirektivets regler om fremstilling, erhvervelse, salg, levering, transport og overførsel af skydevåben mv.

 

Grundnotat om direktivforslaget er den 3. juli 2006 sendt til Folketingets Europaudvalg og den 4. juli 2006 til Folketingets Retsudvalg.

 

Justitsministeriet har den 7. juli 2006 sendt direktivforslaget i høring. Høringsfristen udløb den 28. juli 2006. Flere høringsparter har dog meddelt, at de først kan afgive deres høringssvar senere.

 

Direktivforslaget blev senest drøftet i EU-regi ved møde i Den Tværfaglige Gruppe vedrørende Organiseret Kriminalitet (MDG) den 7. juli 2006. Ved dette møde oplyste Kommissionen, at Europa-Parlamentet sandsynligvis ønsker, at direktivforslaget skal være færdigbehandlet i 2006.

 

Dyrebeskyttelse

 

4.      Forslag til direktiv om minimumsforskrifter til beskyttelse af slagtekyllinger

 

Kommissionen har den 30. maj 2005 fremsat et forslag til Rådets direktiv om minimumsforskrifter til beskyttelse af slagtekyllinger. Der findes ikke i forvejen særlige EU-regler for dette specifikke område.

 

Direktivet vil indebære, at der på fællesskabsplan fastsættes mindstekrav til indretning og drift af produktionssystemer og kyllingehuse, herunder bestemmelser om belægningsgrad, lysforhold, adgang til foder og tør strøelse, støjniveau, inspektion, rengøring og desinfektion, opbevaring af kontroloptegnelser samt om operative indgreb. Dertil kommer bestemmelser om veterinært tilsyn og kontrol ved slagtning samt om uddannelse af personer, der beskæftiger sig med slagtekyllinger.

 

Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005, og Justitsministeriet sendte den 6. oktober 2005 et grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg. På baggrund af drøftelserne på 11 møder i Rådets arbejdsgruppe samt Europa-Parlamentets udtalelse om forslaget af 14. februar 2006 foreligger dette nu i revideret udgave.

 

Det er hensigten, at arbejdet med kyllingedirektivet skal fortsætte under det finske formandskab. De tekniske overvejelser er overstået, og drøftelserne vil nu være overladt til CVO (Chef veterinær inspektørerne), Coreper og Rådet. Forslaget forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. - 21. november 2006 med henblik på opnåelse af politisk enighed. Der er på nuværende tidspunkt næppe håb om, at der vil kunne opnås en enstemmig vedtagelse af forslaget.

 

5.      Forventet forslag om forbud mod import og markedsføring af katte- og hundeskind

 

Kommissionen har meddelt, at der inden årets udgang vil blive fremsat et initiativ vedrørende et EU-forbud mod import af katte- og hundeskind. Punktet forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.- 21. november 2006 til generel approach/politisk enighed.

 

Civilretligt samarbejde

 

6.      Forordning om betalingspÃ¥budsordre*

 

Kommissionen fremsatte den 19. marts 2004 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en europæisk betalingspåbudsprocedure (KOM(2004) 173 endelig).

 

Forslaget sigter mod at fastsætte fælles europæiske regler, der skal tjene til hurtig og effektiv inddrivelse af ubestridte krav. Efter forslaget kan en kreditor anmode en domstol om at sende en betalingspåmindelse vedrørende et forfaldent pengekrav. Betalingsmeddelelsen forkyndes for sagsøgte, idet denne anmodes om enten at efterkomme kravet eller at bestride kravet inden for en bestemt tidsfrist. Hvis sagsøgte undlader dette, udstedes en betalingspåbudsordre, hvorefter kravet vil kunne tvangsfuldbyrdes. Gør sagsøgte indsigelse mod kravet, fortsætter sagen som udgangspunkt som en almindelig civil sag.

 

Forslaget tillige med et grundnotat herom er sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 5. juli 2004. Høringssvar og en høringsoversigt vedrørende forslaget er den 9. november 2004 sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

 

Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg er senest blevet orienteret om sagen forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. februar 2006.

 

Den 30. juni 2006 er der i Rådet opnået enighed om en fælles holdning til forslaget (ved skriftlig procedure), og forslaget afventer nu Europa-Parlamentets andenbehandling, som forventes afsluttet i løbet af oktober 2006.

7.      Forordning om smÃ¥kravsprocedure*

 

Kommissionen fremsatte den 15. marts 2005 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en europæisk småkravsprocedure. (KOM(2005) 87 endelig).

 

Forslaget har til formål at indføre en europæisk procedure for behandling af småkrav med henblik på at forenkle og fremskynde behandlingen af krav af mindre værdi og at nedbringe omkostningerne. Proceduren skal stå til rådighed for parterne som et alternativ til f.eks. almindelig domstolsbehandling.

 

Blandt hovedpunkterne i forslaget kan nævnes, at der som udgangspunkt er tale om en skriftlig procedure, at der er fastsat tidsfrister for sagens behandling, at retten bestemmer bevismidlerne og omfanget af bevisførelsen, at retten om fornødent bistår parterne, der ikke er forpligtet til at lade sig repræsentere ved advokat, og at den vindende part kun i begrænset omfang kan få tilkendt sagsomkostninger til dækning af advokatbistand.

 

Forordningsforslaget indeholder desuden regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af domme efter småkravsproceduren. Efter forslaget kan en dom afsagt af en medlemsstat i en europæisk småkravsprocedure fuldbyrdes umiddelbart uden anvendelse af en eksekvaturprocedure (det vil sige en procedure i fuldbyrdelsesstaten, der fastslår, at dommen kan fuldbyrdes).

 

Grundnotat vedrørende forslaget er den 4. maj 2005 sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

 

Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg er senest blevet orienteret om sagen forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.- 2. juni 2006.

 

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse om forslaget.

 

Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2006 med henblik på vedtagelse.

 

8.      Direktiv om alternativ konfliktløsning (mægling)*

 

Kommissionen fremsatte den 22. oktober 2004 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område (KOM(2004) 718 endelig).

 

Forslaget sigter mod at lette adgangen til konfliktløsning ved at fremme anvendelsen af mægling og sikre et hensigtsmæssigt forhold mellem mægling og retssager. Forslaget omfatter enhver proces, hvor to eller flere parter i en tvist bistås af en tredjepart med henblik på at indgå en aftale om bilæggelse af tvisten, med undtagelse af en dommers forsøg på at bilægge en tvist under en retssag. Forslaget indeholder visse minimumsstandarder for de enkelte medlemslandes regulering af mægling, herunder f.eks. regler om de muligheder en ret skal have for at kunne henvise parterne i en retssag til mægling, om fortrolighed af indholdet af mæglingsforhandlinger og om tvangsfuldbyrdelse af forlig, der er resultatet af mægling.

 

Grundnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 23. februar 2005.

 

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. december 2005 blev der opnået overordnet enighed om de generelle linjer i forslaget med undtagelse af spørgsmålet om anvendelsesområdet og spørgsmålet om nærhedsprincippet.

 

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse om forslaget.

 

Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2006 med henblik på opnåelse af politisk enighed.

 

9.      IndgÃ¥else af mellemstatslige aftaler vedrørende fællesskabsretsakter, der er omfattet af det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender, og som ikke vedrører udbygning af Schengen-reglerne (parallelaftaler)

 

Siden Amsterdamtraktaten trådte i kraft den 1. maj 1999, er der vedtaget en række fællesskabsretsakter, der er omfattet af det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender, og som Danmark ikke har mulighed for at tilslutte sig efter den særlige Schengen-procedure i artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling. En eventuel dansk tilknytning til disse retsakter kan derfor alene ske ved konkrete mellemstatslige aftaler mellem Danmark og EU om de enkelte fællesskabsretsakter.

 

På det civilretlige område har Danmark efter forudgående drøftelser i Folketingets Europaudvalg indtil videre anmodet om sådanne ”parallelaftaler” i relation til bl.a. Bruxelles I-forordningen (forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000) og forkyndelsesforordningen (forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000).

 

Rådet vedtog den 8. maj 2003 at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger med Danmark om indgåelse af parallelaftaler vedrørende de nævnte to forordninger.

 

Danmark meddelte efter en nærmere gennemgang af forslag fra Kommissionen til parallelaftale vedrørende henholdsvis Bruxelles I-forordningen og forkyndelsesforordningen, at man fra dansk side med forbehold for Folketingets senere godkendelse af aftalen i henhold til grundlovens § 19 kunne tilslutte sig forslagene, der herefter blev paraferet på embedsmandsniveau den 17. januar 2005.

 

På et rådsmøde den 19.-20. september 2005 traf Rådet afgørelse om dels Fællesskabets undertegnelse, dels Fællesskabets indgåelse af parallelaftalerne med Danmark. Aftalerne blev herefter undertegnet den 19. oktober 2005.

 

Efter høring af Europa-Parlamentet blev afgørelserne om indgåelse af parallelaftalerne endelig vedtaget af Rådet den 27. april 2006, der herefter meddelte Danmark, at Fællesskabet har afsluttet de nødvendige procedurer for aftalernes ikrafttræden.

 

Folketingets samtykke efter grundlovens § 19 til indgåelse af aftalerne vil blive søgt indhentet i forbindelse med de to lovforslag om gennemførelse af parallelaftalerne, der forventes fremsat i den kommende Folketingssamling.

 

Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg er løbende og senest ved notat af 1. juli 2005 fra Justitsministeriet blevet orienteret om sagen. Endvidere har selve Bruxelles I-forordningen og forkyndelsesforordningen været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for vedtagelsen, herunder bl.a. med henblik på vurdering af spørgsmålet om indgåelse af parallelaftaler i relation til de pågældende retsakter.

 

10.  IndgÃ¥else af aftale mellem EU og Lugano-staterne om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser pÃ¥ det civil- og handelsretlige omrÃ¥de*

 

Den såkaldte Lugano-konvention blev indgået i 1988 mellem de daværende 12 EU-stater og 6 EFTA-stater. Lugano-konventionen vedrører jurisdiktionskompetence samt anerkendelse og fuldbyrdelse i EU af domme mv. afsagt i en EFTA-stat og omvendt. Lugano-konventionen svarer i det væsentlige til EF-domskonventionen, der indtil Bruxelles I-forordningen trådte i kraft, regulerede de samme forhold mellem EU-medlemslandene. Lugano-konventionen gælder for de hidtidige 15 EU-lande samt Polen (men ikke de øvrige 9 nye medlemslande), Norge, Island og Schweiz.

 

Med henblik på at opnå parallelitet mellem Lugano-konventionen og Bruxelles I-forordningen, som med virkning fra den 1. marts 2002 erstattede EF-domskonventionen for 14 EU-landes vedkommende (dvs. eksklusiv Danmark), og som siden den 1. maj 2004 også gælder for de 10 nye medlemslande, traf Rådet den 14. oktober 2002 afgørelse om at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger om en ny Lugano-konvention. Rådet besluttede samtidig at anmode EF-Domstolen om en udtalelse om, hvorvidt EU som sådant eller både EU og medlemsstaterne har kompetence til at indgå den nye Lugano-konvention.

 

Sagen er forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14.-15. oktober 2002.

 

I en udtalelse af 7. februar 2006 fastslog EF-Domstolen, at indgåelse af den nye Lugano-konvention fuldt og helt henhører under EU’s kompetence. Danmark forhandler dog fortsat på egne vegne, jf. forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender.

 

Forhandlingerne om en ny Lugano-konvention forventes afsluttet i løbet af efteråret 2006.

 

Et forslag om undertegnelse af den nye Lugano-konvention er medtaget som et muligt punkt på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2006 med henblik på vedtagelse.

 

11.  Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold (”Rom II”)*

 

Kommissionen fremsatte den 22. juli 2003 et forslag til forordning om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold (”Rom II”) (KOM(2003) 427 endelig).

 

Forslaget til forordning har til formål at harmonisere medlemsstaternes regler om, hvilket lands lovgivning der skal anvendes på en forpligtelse uden for kontraktforhold.

 

Forslaget indeholder bl.a. regler om lovvalget for forpligtelser uden for kontraktforhold, der udspringer af en retsstridig handling. For sådanne forpligtelser foreslås loven i det land, hvor skaden er opstået eller truer med at opstå, anvendt som hovedregel.  Derudover giver forslaget særlige regler for lovvalget for visse forpligtelser, eksempelvis forpligtelser forårsaget af et defekt produkt (produktansvar), illoyal konkurrence, miljøskader og krænkelse af privatlivet og individets rettigheder. Desuden fastsætter forslaget regler om lovvalget for forpligtelser, som udspringer af andet end en retsstridig handling, f.eks. overskridelse af en fuldmagt eller indfrielse af en anden persons forpligtelser. Forslaget indeholder endelig regler om parternes mulighed for at aftale lovvalg.

 

Grundnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 3. december 2004. Europa-Parlamentet afgav sin udtalelse i juli 2005.

 

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.- 2. juni 2006 blev der opnået politisk enighed om forslaget.

 

Det finske formandskab har oplyst, at sagen forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5. og 6. oktober 2006 med henblik på at opnå fælles holdning.

 

12.  Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning om, hvilken lov der skal anvendes pÃ¥ kontraktlige forpligtelser (Rom I)*

 

Kommissionen har den 15. december 2005 vedtaget et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser (”Rom I”) (KOM (2005) 650 endelig). Forslaget tilsigter at erstatte Romkonventionen af 1980 om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser.

 

Forslaget har til formål at harmonisere medlemsstaternes lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser.

 

Forslaget indeholder bl.a. generelle regler om aftaler om lovvalg i kontraktforhold og udfyldende regler i tilfælde af manglende aftale. Derudover indeholder forslaget særlige regler for bl.a. aftaler om lovvalget i forbrugeraftaler og individuelle arbejdsaftaler.

 

Grundnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg den 16. juni 2006.

 

Det finske formandskab har oplyst, at sagen forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4. og 5. december 2006 med henblik på, at Rådet kan fastlægge generelle retningslinjer for det videre arbejde.

 

Retlige og indre anliggender (RIA)

 

Det finske formandskab vil videreføre arbejdet med gennemførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i overensstemmelse med de konklusioner og arbejdsprogrammer, der er vedtaget af henholdsvis Det Europæiske Råd og Rådet (retlige og indre anliggender).

 

Det forventes i den forbindelse, at der vil blive lagt stor vægt på den fortsatte udmøntning af Haag-programmet (som fastlægger de overordnede målsætninger for samarbejdet om retlige og indre anliggender) samt den handlingsplan til opfølgning herpå, som blev vedtaget af Rådet (retlige og indre anliggender) i juni 2005.    

 

Der er under det finske formandskab afholdt rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006. Endvidere vil der blive afholdt rådsmøder (RIA) den 5.-6. oktober 2006 og 4.-5. december 2006. Det uformelle rådsmøde (RIA) vil blive afholdt i Tampere i perioden 21.-22. september 2006.

 

Den absolutte hovedprioritet for det finske formandskab vil være midtvejsevalueringen af Haag-programmet. Med henblik herpå har Kommissionen den 28. juni 2006 vedtaget en pakke bestående af fire meddelelser, som er blevet præsenteret på rådsmødet den 24. juli 2006. Formandskabet forventes i forbindelse med de videre drøftelser af sagen særligt at lægge op til en politisk drøftelse af behovet og muligheden for at overføre det politi- og strafferetlige område eller dele heraf fra tredje til første søjle, jf. TEU artikel 42.

 

De konkrete prioriteter for det finske formandskab inden for det politimæssige og strafferetlige samarbejde forventes navnlig at være udviklingen af SIS II, udviklingen af det såkaldte tilgængelighedsprincip og i den forbindelse særligt forslaget til rammeafgørelse om databeskyttelse, en styrkelse af det operationelle samarbejde, herunder en styrkelse af Europol og ikke mindst forslaget til rammeafgørelse om overførelse af domfældte. Herudover vil det finske formandskab skulle forhandle en ny PNR-aftale på plads med USA, ligesom der fortsat vil være fokus på EU's indsats mod terrorisme og særligt forebyggelsen af radikalisering og rekruttering, jf. i øvrigt nærmere nedenfor. 

 

Politimæssigt og strafferetligt samarbejde

 

Der må forventes fremlagt et betydeligt antal forslag fra Kommissionens side i anden halvdel af 2006, og det forventes også, at Kommissionen vil præsentere en række rapporter om den nationale gennemførelse af diverse rammeafgørelser.

 

13.  Politisamarbejde

 

Det finske formandskab forventes at fortsætte arbejdet med allerede fremlagte forslag.

 

Det drejer sig primært om Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om de retshåndhævende myndigheders adgang til VIS. Forslaget har en naturlig sammenhæng med VIS-forordningen, der forhandles i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, og de to forslag forventes derfor behandlet parallelt i Rådet.

 

Herudover forventes det finske formandskab særligt at prioritere en styrkelse af det operationelle samarbejde.

 

Navnlig vil Finland introducere de øvrige medlemslande til den finske model for strategisk og operationelt samarbejde mellem politi, told og grænsevagter med henblik på at afdække mulighederne for at skabe en ramme for en tilsvarende EU-model.

 

Desuden forventes formandskabet at prioritere drøftelserne af etablering af en retlig ramme for samarbejde mellem særlige indsatsstyrker (det såkaldte ATLAS).

 

Herudover vil det finske formandskab skulle fortsætte bestræbelserne på at styrke det operative samarbejde (COSPOL) inden for rammerne af Task Forcen af Europæiske Politichefer, ligesom man i særdeleshed vil forsøge at styrke selve Task Forcens rolle som strategisk rådgiver for Rådet.

 

Det finske formandskab vil herudover fortsat arbejde på at styrke samarbejdet om udveksling af oplysninger om ofre for naturkatastrofer og uidentificerede lig.

 

13.1.           Terrorisme

 

EU's indsat mod terrorisme vil i høj grad blive præget af den fortsatte gennemførelse af Det Europæiske Råds handlingsplan for EU's indsats mod terrorisme, Haag-programmet samt særligt EU's strategi og handlingsplan til bekæmpelse af radikalisering og rekruttering. Der vil på ny skulle rapporteres til Det Europæiske Råd i december måned 2006 om gennemførelsen af den overordnede handlingsplan, ligesom overvågning af gennemførelsen af relevante retsakter vil fortsætte.

 

Inden for bekæmpelsen af terrorisme forventes det finske formandskab særligt at prioritere emnerne radikalisering og rekruttering, anvendelsen af internettet samt beskyttelse af kritisk infrastruktur. I den forbindelse forventes formandskabet særligt at udarbejde en række strategiske henstillinger i overensstemmelse med radikaliseringsstrategien og handlingsplanen.

 

Det må samtidig forventes, at indsatsen mod finansiering af terrorisme vil blive videreført, herunder ikke mindst som led i udmøntningen af EU's strategi på området, som blev forelagt for stats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2004.

 

Herudover fortsætter arbejdet med evalueringerne af medlemslandenes foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme.

 

Det finske formandskab vil ligesom tidligere formandskaber tillige skulle fokusere på de halvårlige opdateringer af trusselsvurderingerne og listen over terrororganisationer til brug for medlemslandenes retshåndhævende myndigheder med ansvar for bekæmpelse af terrorisme.

 

13.2.           Europol

 

Det finske formandskab vil forsat prioritere arbejdet med at styrke Europol. I forlængelse af de omfattende drøftelser af Europols fremtidige rolle, der blev gennemført i Rådet under østrigsk formandskab og konklusionerne herom, der blev vedtaget af Rådet den 1.-2. juni 2006, forventes det finske formandskab således også at sætte sagen på dagsorden i Rådet (retlige og indre anliggender) henholdsvis den 5.-6. oktober og 4.-5. december 2006 med henblik på politisk drøftelse og stillingtagen til, hvordan Europols rolle fremover kan styrkes.

 

Som tidligere formandskaber vil også Finland prioritere Europols relationer til tredjelande, herunder navnlig USA. I det omfang nye samarbejdsaftaler måtte være færdigforhandlet vil det finske formandskab forsøge at opnå Rådets godkendelse heraf.

 

Herudover forventes Finland at forsøge at styrke samarbejdet mellem Europol og Eurojust.

 

14.  Samarbejde i straffesager og gensidig anerkendelse

 

Gensidig anerkendelse inden for det strafferetlige samarbejde vil som hidtil blive prioriteret højt.

 

Det finske formandskab vil bestræbe sig på at afslutte forhandlingerne om Kommissionens forslag til rammeafgørelse om den europæiske bevissikringskendelse.

 

Ligesom det østrigske formandskab forventes det finske formandskab at give forslaget til rammeafgørelse om den europæiske straffedom og overførelse af domfældte mellem EU-medlemsstaterne, som tidligere er fremlagt af netop Østrig og Finland i forening med Sverige, højeste prioritet i arbejdsgruppen om strafferetligt samarbejde.

 

Herudover vil det finske formandskab fortsætte forhandlingerne om forslagene vedrørende udveksling af oplysninger om straffedomme. Det drejer sig dels om det belgiske forslag til rammeafgørelse om anerkendelse og fuldbyrdelse i EU af forbud, der er en følge af dom for seksuelle lovovertrædelser begået mod børn, dels om Kommissionens forslag til rammeafgørelse om hensyntagen til straffedomme afsagt i andre medlemsstater i EU i forbindelse med en ny straffesag. Herudover har Kommissionen i december 2005 fremlagt et forslag til rammeafgørelse om organisering og indhold af udveksling af oplysninger fra strafferegistre baseret på nationalitetsprincippet.

 

Kommissionen har i øvrigt foretaget en gennemførlighedsundersøgelse af muligheden for at oprette et indekssystem med oplysninger om tredjelandsstatsborgere, som er dømt i EU og på baggrund heraf den 4. juli 2006 udsendt et arbejdsdokument indeholdende et spørgeskema til medlemslandene. Det er forventningen, at Kommissionen efter færdiggørelsen af sine undersøgelser vil fremsætte et egentligt forslag til retsakt på området. Et sådant forslag vil dog tidligst blive fremsat i slutningen af 2006.

 

På baggrund af Kommissionens grønbog om alternativer til varetægtsfængsling vil Kommissionen i september 2006 fremlægge et forslag til rammeafgørelse om gensidig anerkendelse af ikke-frihedsberøvende kontrolforanstaltninger forud for domsafsigelse (alternativer til varetægtsfængsling).

 

Det kommende tyske formandskab overvejer eventuelt at fremlægge et forslag til rammeafgørelse om gensidig anerkendelse af alternative sanktioner og prøveløsladelse.

 

Herudover fortsætter evalueringen af medlemslandenes gennemførelse af den europæiske arrestordre.

 

Kommissionen forventes at fremlægge den første rapport om gennemførelsen af Rådets rammeafgørelse af 22. juli 2003 om indefrysning i EU af formuegoder eller bevismateriale (indefrysnings-rammeafgørelsen) samt den tredje rapport om gennemførelsen af rammeafgørelsen af 15. marts 2001 om ofres stilling i forbindelse med straffesager (offer-rammeafgørelsen) i løbet af det finske formandskab.

 

Under græsk formandskab i foråret 2003 godkendte Rådet to aftaler mellem EU og USA om henholdsvis udlevering og gensidig retshjælp i straffesager, som efterfølgende er undertegnet af parterne. Under det finske formandskab må det forventes, at arbejdet med koordinering af de bilaterale aftaler om udlevering og retshjælp, der skal indgås mellem de enkelte medlemsstater og USA som opfølgning på aftalerne, vil blive fortsat.

 

Der vil under finsk formandskab på sædvanlig vis blive afholdt møde i Det Europæiske Retlige Netværk med henblik på at styrke samarbejdet mellem anklagemyndighederne i medlemslandene.

 

14.1.           Eurojust

 

Det finske formandskab vil fortsætte drøftelserne om en styrkelse af Eurojust. I den forbindelse forventes forhandlingerne om samarbejdsaftaler med navnlig Kroatien, Schweiz, Rusland og USA at fortsætte.

 

Kommissionen forventes at fremlægge den anden rapport om medlemslandenes gennemførelse af Rådets afgørelse af 28. februar 2002 om oprettelsen af Eurojust.

 

Herudover forventes Finland som tidligere nævnt at forsøge at styrke samarbejdet mellem Eurojust og Europol.

 

15.  Materiel strafferet

 

Arbejdet med videreudviklingen af den materielle strafferet er fortsat i høj grad præget af den usikkerhed, der hersker efter EF-domstolens afgørelse i sagen om miljørammeafgørelsen (C-176/03, miljøstraffedommen). Der er på flere afgørende punkter uenighed mellem medlemslandene (Rådet) og Kommissionen om fortolkningen af dommen, hvilket vil medvirke til at gøre det vanskeligt for det finske formandskab at opnå nogen egentlige resultater på området.

 

Som en konsekvens af dommen har Kommissionen trukket sine forslag til henholdsvis direktiv om strafferetlige foranstaltninger til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og rammeafgørelse om bekæmpelse af forfalskninger tilbage og i stedet fremsat et samlet forslag til direktiv. Forhandlingerne om dette blev indledt på arbejdsgruppeniveau under det tidligere østrigske formandskab. De hidtidige drøftelser af det nye samlede direktivforslag har dog i særdeleshed været koncentreret om en række overordnede spørgsmål, idet flere medlemslande har stillet spørgsmålstegn ved behovet for indførelse af strafferetlige sanktioner, ligesom sagen i særdeleshed har givet anledning til overvejelser af grænsedragningen mellem første og tredje søjle.

 

Ligeledes som en konsekvens af miljøstraffedommen og i forlængelse af Kommissionens meddelelse om denne (KOM(2005 583) forventes Kommissionen i øvrigt at fremsætte en række nye direktivforslag til erstatning af tidligere vedtagne rammeafgørelser. I første omgang forventes Kommissionen at fremsætte et nyt forslag til direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet til erstatning for den annullerede rammeafgørelse. Herudover vil Kommissionen muligvis også i løbet af 2. halvår 2006 fremsætte forslag til direktiver til erstatning af rammeafgørelserne om henholdsvis eurofalsk (2000/383/RIA og 2001/888/RIA) og non-cash (2001/413/RIA).

 

Det finske formandskab forventes i øvrigt at videreføre arbejdet med allerede fremlagte forslag.

 

Det drejer sig primært om forhandlingerne om forslaget til rammeafgørelse om visse proceduremæssige rettigheder i straffesager i EU.

 

Kommissionen fremlagde den 23. december 2005 en grønbog om strafferetlig jurisdiktionskompetence samt forbuddet mod dobbelt strafforfølgning ("ne bis in idem"-princippet). På baggrund af den sædvanlige høring af medlemslandene samt den efterfølgende debat forventes Kommissionen i løbet af 2. halvår 2006 at fremlægge et forslag til rammeafgørelse om strafferetlig jurisdiktionskompetence, der formentlig også vil indeholde forbud mod dobbelt strafforfølgning.

 

Kommissionen har den 26. april 2006 udsendt en grønbog om uskyldsformodning og forventer endvidere at udsende en grønbog om afgørelser truffet in absentia omkring årsskiftet. Det er endnu uvist i hvilket omfang og hvornår, der på baggrund af disse grønbøger vil blive fremsat forslag til egentlige retsakter.

 

Et revideret forslag til terrorisme-rammeafgørelsen forventes derimod fremsat af Kommissionen ved udgangen af det finske formandskab. Forslaget forventes navnlig at tage sigte på at opdatere rammeafgørelsen i lyset af Europarådets terrorismekonvention. Herudover overvejer Kommissionen, om der i lyset af EU's indsats mod radikalisering og rekruttering er behov for kriminalisering af yderligere elementer.

 

Det finske formandskab har i øvrigt ikke planer om at genoptage forhandlingerne om forslaget til rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad.

 

Under finsk formandskab forventes Kommissionen at fremlægge en række gennemførelsesrapporter. Det drejer sig dels om den første rapport om gennemførelsen af Rådets rammeafgørelse af 28. november 2002 om styrkelse af de strafferetlige ramme med henblik på bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold (menneskesmugling-rammeafgørelsen) og dels om den første rapport om gennemførelse af Rådets rammeafgørelse af 22. juli 2003 om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor (bestikkelses-rammeafgørelsen).

 

Herudover arbejder Kommissionen på den første rapport om gennemførelsen af Rådets rammeafgørelse af 22. december 2003 om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi (børne-rammeafgørelsen), ligesom OLAF for tiden arbejder på den tredje rapport om gennemførelse af Rådets rammeafgørelse af 29. maj 2000 om styrkelse af beskyttelsen mod falskmønteri, ved hjælp af strafferetlige sanktioner og andre sanktioner, i forbindelse med indførelsen af euroen som ændret ved rammeafgørelse af 6. december 2001 (eurofalsk-rammeafgørelsen). Det er imidlertid usikkert, om disse rapporter vil være færdige i løbet af i år.

 

Endvidere arbejder Kommissionen fortsat på den anden rapport om gennemførelsen af Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme (terrorisme-rammeafgørelsen).

 

De fremlagte rapporter vil skulle forelægges for Rådet.

 

16.  Forebyggelse og bekæmpelse af grænseoverskridende, herunder organiseret kriminalitet, og sager af horisontal karakter i øvrigt

 

Det finske formandskab vil ligesom tidligere formandskaber prioritere styrkelsen af samarbejdet mellem medlemslandenes retshåndhævende myndigheder om udveksling af oplysninger.

 

Særligt forventes formandskabet at videreføre det arbejde med udveksling af DNA-oplysninger, der under østrigsk formandskab blev påbegyndt i Ad hoc gruppen om informationsudveksling. Det er tanken at arbejde hen imod en løsning, der lægger sig op af Prüm-konventionen (indgået mellem Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Luxembourg, Holland og Østrig), ligesom muligheden for udveksling af oplysninger med Interpol vil blive undersøgt.

 

Kommissionen har fremlagt et forslag til rammeafgørelse om databeskyttelse inden for det politimæssige og strafferetlige samarbejde. Forhandlingerne er påbegyndt på arbejdsgruppeniveau, og forslaget må forventes at få meget høj prioritet under det finske formandskab.

 

Inden for bekæmpelsen af organiseret kriminalitet vil det finske formandskab bl.a. fokusere på implementeringen af EU's handlingsplan om bekæmpelse af menneskehandel, der blev vedtaget af Rådet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. december 2005. I den forbindelse afholdes et seminar med deltagelse af repræsentanter fra medlemslandene og andre relevante aktører om handel med børn med særligt sigte på deling af bedste praksis. Herudover forventes det finske formandskab at sætte EU's menneskehandelspolitik på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2006 med henblik på en politisk debat af behovet for yderligere indsatser.

 

Endvidere vil det finske formandskab fortsætte evalueringen af medlemslandenes udveksling af oplysninger med Europol.

 

Desuden forventes formandskabet at fortsætte forhandlingerne om Kommissionens forslag til ændring af direktiv 91/477/EF om erhvervelse og besiddelse af våben.

 

Endelig vil der løbende være drøftelser af Kommissionens forslag til Rådets afgørelser mv. om mandater til Fællesskabet til forhandlinger i internationale fora samt undertegnelse og indgåelse af internationale instrumenter, særligt FN's konvention mod korruption.

 

På baggrund af en række ekspertmøder, der blev afholdt i 2005 har Kommissionen tidligere udarbejdet et forslag til direktiv om udveksling af passageroplysninger mellem medlemslandenes retshåndhævende myndigheder (PNR-oplysninger). Forslaget blev aldrig fremsat, idet man fra Kommissionens side besluttede at afvente EF-domstolens afgørelse i sagen om udveksling af PNR-oplysninger med de amerikanske myndigheder (C-317/04 og C-318/04). Den 30. maj 2006 traf Domstolen sin afgørelse, hvorefter PNR-aftalen med USA blev annulleret under henvisning til hjemmelsgrundlaget (manglende hjemmel i førstesøjle-direktiv om databeskyttelse). I lyset af dommen forventes Kommissionen i stedet at fremsætte et forslag til rammeafgørelse om udveksling af PNR-oplysninger internt i EU. Forslaget forventes umiddelbart fremsat i løbet af efteråret 2006 i forlængelse af indgåelse af en ny PNR-aftale med USA, jf. nedenfor om de eksterne relationer, men der vil næppe blive startet forhandlinger om forslaget under finsk formandskab.

 

Herudover vil Finland formentlig forsøge at afslutte sagen om oprettelse af et europæisk antikorruptionsnet.

 

Endelig forventes det finske formandskab at tage skridt til en styrkelse af det kriminalpræventive-netværk.

I forbindelse med samarbejdet om bekæmpelse af organiseret kriminalitet vil det finske formandskab generelt fremhæve samarbejdet inden for Østersø-taskforcen (Baltic Sea Task Force) som et eksempel til efterfølgelse.

 

16.1.           Narkotikakriminalitet

 

Det finske formandskab vil fortsætte gennemførelsen af den første handlingsplan (2005-2008) for gennemførelse af EU's narkostrategi for 2005-2012, idet der dog ikke lægges op til konkrete initiativer fra formandskabets side.

 

Herudover vil det finske formandskab ligesom tidligere formandskaber prioritere bekæmpelse af narkotikaproduktion i og smugling fra Afghanistan på baggrund af rådskonklusionerne om forstærket EU-assistance af 1.-2. december 2005.

 

17.  Schengen-samarbejdet

 

Der vil under finsk formandskab være meget stor fokus på at færdiggøre forhandlingerne om det retlige grundlag for SIS II.

 

Parallelt med udviklingen af SIS II vil arbejdet med evalueringen af de ti "nye medlemslandene" fortsætte med henblik på den planlagte ophævelse af de indre grænser i 2007. Rådet (retlige og indre anliggender) forventes i den forbindelse at få forelagt en statusrapport i december 2006 på baggrund af hvilken, der vil skulle vedtages en række rådskonklusioner.

 

Herudover forventes indgåelse af Schengen-aftalerne med henholdsvis Schweiz og Liechtenstein at blive endeligt vedtaget.

 

18.  Eksterne relationer

 

Som opfølgning på strategien for de eksterne relationer på området for retlige og indre anliggender, der blev godkendt af Rådet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. december 2005 og vedtaget af Rådet (generelle og eksterne anliggender) den 12. december 2005, forventes særligt Rusland at blive en generel prioritet for det finske formandskab.

 

Der vil herudover blive fokuseret på at styrke anti-terrorsamarbejdet med Nord-Afrika, at styrke samarbejdet med de Vestlige Balkan-lande omkring bekæmpelse af organiseret kriminalitet, korruption, terrorisme og ulovlig indvandring samt samarbejdet med Afghanistan om bekæmpelsen af narkotika.

 

Herudover forventes formandskabet fortsat at prioritere samarbejdet med USA særligt i relation til bekæmpelse af terrorisme. I den forbindelse vil formandskabet bistået af Kommissionen skulle forhandle en ny PNR-aftale på plads med USA, der senest skal træde i kraft den 1. oktober 2006, idet den nugældende aftale som følge af EF-domstolens afgørelse af 30. maj 2006 (C-317/04 og C-318/04) er opsagt med virkning fra denne dato.

 

Når aftalen med USA er faldet på plads, forventes Kommissionen - som en indirekte konsekvens af EF-domstolens afgørelse - tillige at fremsætte forslag om ophævelse af PNR-aftalen med Canada og mandat til indgåelse af en ny PNR-aftale.

 

Grundlæggende Rettigheder

 

19.  Forslag om oprettelse af et agentur for grundlæggende rettigheder

 

Kommissionen har den 5. juli 2005 fremsat forslag til Rådets forordning om oprettelse af et EU-agentur for grundlæggende rettigheder og forslag til Rådets beslutning om at give EU-agenturet for grundlæggende rettigheder mandat til at udøve aktiviteter på områder, der er dækket af afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union (KOM(2005) 280 endelig).

 

Formålet med forslaget til forordning er at oprette et agentur, der skal assistere EU’s institutioner og medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten, i arbejdet med at sikre respekt for de grundlæggende rettigheder. Til det formål vil agenturet navnlig skulle indsamle og analysere data om grundlæggende rettigheder. Agenturet skal desuden videreføre de opgaver, som Det Europæiske Center for Overvågning af Racisme og Xenofobi (EUMC) har udført indtil nu.

Formålet med forslaget til rådsbeslutning er at sikre, at agenturet også får kompetence til at udøve tilsvarende aktiviteter på områder, der er dækket af EU-traktatens afsnit VI – dvs. området for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.

 

Agenturet vil ikke få kompetence til at behandle klager i nogen form eller til at fastslå, om en medlemsstat krænker de grundlæggende rettigheder. Agenturet skal være uafhængigt. Der foreslås oprettet en bestyrelse, som hver medlemsstat, Europa-Parlamentet og Europarådet udpeger en uafhængig person til, ligesom Kommissionen udpeger to repræsentanter. Endvidere foreslås der oprettet et tilknyttet rådgivende forum med maksimalt 100 medlemmer, der skal repræsentere forskellige NGO’er. Agenturet foreslås oprettet fra den 1. januar 2007.

 

Der er den 7. september 2005 fremsendt et grundnotat om forslagene til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg. Samlenotat for rådsmøde (generelle og eksterne anliggender) den 13. – 14. juni 2006 er sendt til Folketingets Europaudvalg den 1. juni 2006.

 

Forslagene blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 9. juni 2006 med forhandlingsoplæg.

 

Det finske formandskab forventes at arbejde hen imod politisk enighed på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5. – 6. oktober 2006.