Notat
EU-Koordination
Den
NOTAT til FEU samt FMPU
Kommissionens forslag til afgørelse om det midlertidige forbud mod
brug og salg i Ungarn af genetisk modificeret majs (Zea
mays
L. linje
MON 810), som udtrykker Bt cryIA(b) genet, i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF
Ovennævnte forslag er beskrevet i vedlagte grundnotat.
Danmark modtog den 17. august 2006 indkaldelse til møde den 18. sep-
tember 2006 i forskriftskomiteen under direktiv 2001/18/EF om udsætning i
miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets
direktiv 90/220/EØF(udsætningsdirektivet). Europa-Kommissionen har sam-
tidigt fremsendt forslag til kommissionsbeslutning om Ungarns anvendelse
af beskyttelsesklausulen i artikel 23 i udsætningsdirektivet. Forslaget sættes
til afstemning i komiteen på mødet den 18. september 2006. Kommissionen
ønsker at pålægge Ungarn at ophæve deres forbud mod genetisk modifice-
ret majs af linjen MON810, som er godkendt til markedsføring i EU.
Ifølge forslaget til Kommissionens beslutning kan de foranstaltninger, som
Ungarn har taget om at forbyde anvendelse og salg af den genetisk modifi-
cerede majslinje MON 810, ikke begrundes efter artikel 23 i udsætningsdi-
rektivet.
Eksperter fra Danmarks Miljøundersøgelser, Plantedirektoratet og Dan-
marks Fødevareforskning er blevet hørt i sagen. Eksperterne udtaler sam-
stemmende, at det ungarske materiale ikke er tilstrækkelig vægtigt til at
kunne begrunde et forbud mod MON 810 i Ungarn ud fra kriterierne om risi-
ci for menneskers sundhed og miljøet. De vurderer ligeledes, at det frem-
sendte materiale ikke giver grund til at ændre den tidligere danske risiko-
vurdering af MON 810.
Det er på den baggrund Danmarks holdning, at Ungarn bør opfordres til at
fremsende yderligere dokumentation for deres vurdering.
Regeringen vil derfor undlade at stemme.