|
||
|
Dato            20. september 2006 J. nr.          222-64 Â
|
|
Forslaget forventes fremsat snart og behandlet på møde den 27. september 2006 i forskriftsudvalget, der er nedsat af Europakommissionen med hjemmel i direktiv 2320/2002 om fastsættelse af fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart.
Forslaget skal vedtages som kommissionsforordning efter artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8 (forskriftsproceduren), dvs. vedtages med kvalificeret flertal.
Forslaget, der har baggrund i de britiske myndigheders afsløring den 10. august 2006 af en planlagt terroraktion mod luftfarten, forventes at indeholde et forbud mod at medbringe væsker mv. over en vis mængde som håndbagage gennem securitykontrollen, medens denne begrænsning ikke vil gælde for væsker, der er indkøbt i lufthavnen efter passagen af securitykontrollen.
Forslaget vil - afhængigt af det konkrete indhold - få betydning for afviklingen af lufttrafikken, herunder gennemførelsen af securitykontrollen, ligesom det kan få økonomiske konsekvenser for lufthavnene. For passagerer indføres yderligere begrænsninger i de genstande mv., der må medtages gennem securitykontrollen.
Forslaget, der har til formål at sikre luftfarten mod terror, forventes vedtaget med kvalificeret flertal.
Regeringen agter at stemme for forslaget, idet det forudsættes, at forslaget indebærer, at der kan medbringes en samlet mængde væske til personlig hygiejne på rejser af et par dages varighed, samt at kontrollen af passagerer ikke forøges væsentligt i forhold til i dag.
Â