Miljøminister
Connie Hedegaard |
16. november 2005
J.nr. 05-001323-8/LBM
Vedr. komitésag om plantebeskyttelsesmidler
Kære Miljøminister
Europaudvalget har den 14. november 2005 modtaget Miljøministeriets notat samt grundnotat af 10. november vedrørende forslag til Kommissionsdirektiv om optagelse af aktivstofferne tolclofos-methyl og triticonazol på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler (jf. EUU alm. del (05) – Bilag 47).
Det fremgår af notaterne, at regeringen agter at stemme for forslaget i komitéen. Det fremgår endvidere, at det ikke umiddelbart er muligt at vurdere forslagenes konsekvenser for miljøbeskyttelsesniveauet.
Et mindretal i udvalget (RV) har på den baggrund anmodet mig om at meddele, at partiet ikke kan støtte regeringens holdning til forslaget.
Med venlig hilsen
Elisabeth Arnold
Kopi sendt til Udenrigsministeren