Skov- og Naturstyrelsen
Landbrugs- og bioteknologikontoret
Miljøministeriet
Ledelsessekretariatet, EUK
24. november 2005
J.nr.: D 402-0010
gsp/SNS LOB; lkj/MIM EUK
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ansøgning om godkendelse til markedsføring i EU af genetisk modificeret raps (C/B/96/01) i
henhold til Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF
Danmark modtog den 26. februar 2004 fra Europa-Kommissionen en ansøgning om godkendelse til
markedsføring i EU af genetisk modificeret raps (linjerne Ms8, Rf3 og Ms8xRf3) efter reglerne i
udsætningsdirektivet. Ansøgningen er indleveret til de belgiske myndigheder af Bayer CropScience
Ltd. Der søges om at anvende den genetisk modificerede raps som al anden raps, dvs. dyrkning, im-
port og forarbejdning.
De belgiske myndigheder har udarbejdet en vurderingsrapport, hvori det indstilles, at der gives god-
kendelse til import og forarbejdning og brug som anden raps, dog for øjeblikket undtagen dyrkning.
Danmark fremsatte i maj 2004 begrundede indvendinger mod ansøgningen. Danmark modtog den
26. oktober 2004 supplerende information til ovennævnte ansøgning. Danmark meddelte den 10.
december 2004 Kommissionen, at Danmark har vurderet ansøgningen med udgangspunkt i den bel-
giske vurderingsrapport, hvilket betyder, at Danmark ikke har taget stilling til dyrkning og foderan-
vendelse, samt at Danmark gjorde indsigelse mod ansøgningen, idet de leverede detektionsmetoder
bør valideres, og at valideringerne tilvejebringes inden markedsføring.
Danmark modtog den 25. oktober 2005 Kommissionens udkast til afgørelse, hvor der lægges op til,
at der skal gives godkendelse til markedsføring til anvendelse af Ms8, Rf3 og Ms8xRf3 som anden
raps bortset fra dyrkning og fødevareanvendelse. Det vil sige, at der i afgørelsen lægges op til en
godkendelse til import, forarbejdning og anvendelse som foder. Der skal stemmes om forslaget ved
et møde den 5. december 2005 i komitéen, der er nedsat under udsætningsdirektivet.
Regeringen agter på mødet den 5. december 2005 at fremføre, at Danmark ikke kan tage stilling til
sagen for øjeblikket, da Danmark har vurderet ansøgningen med udgangspunkt i de belgiske myn-
digheders indstilling om, at foderanvendelse ikke var omfattet.
Ved en afstemning agter regeringen endvidere at stemme imod markedsføringsgodkendelse, da de-
tektionsmetoderne endnu ikke er valideret af EU’s Joint Research Centre.