PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2005-06
EUU Alm.del Bilag 65, FLF Alm.del Bilag 134
Offentligt

Skov- og Naturstyrelsen

Landbrugs- og bioteknologikontoret

Miljøministeriet

Ledelsessekretariatet, EUK

24. november 2005

J.nr.: D 402-0010

gsp/SNS LOB; lkj/MIM EUK

SUPPLERENDE GRUNDNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ansøgning om godkendelse til markedsføring i EU af genetisk modificeret raps (C/BE/96/01) i

henhold til Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF

1. Status

Danmark modtog den 26. februar 2004 fra Europa-Kommissionen en ansøgning om godkendelse til

markedsføring i EU af genetisk modificeret raps (linjerne Ms8, Rf3 og Ms8xRf3) efter reglerne i del

C i direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer, herefter kaldet

udsætningsdirektivet. Der er tale om opdatering af en ansøgning, som oprindeligt blev indleveret ef-

ter reglerne i det gamle udsætningsdirektiv (90/220/EØF). Ansøgningen er indleveret til de belgiske

myndigheder af Bayer CropScience Ltd. Der søges om at anvende den genetisk modificerede raps

som al anden raps, dvs. dyrkning, import og forarbejdning, herunder også anvendelse som foder.

De belgiske myndigheder har udarbejdet en vurderingsrapport, hvori det indstilles, at der gives god-

kendelse til import og forarbejdning og brug som anden raps, dog for øjeblikket ikke dyrkning. Iføl-

ge de belgiske myndigheders vurderingsrapport skal fødevare- og fodergodkendelse ske efter regler-

ne i den nye forordning om genetisk modificerede fødevarer og foder, som finder anvendelse i sin

helhed fra 18. april 2004. Vurderingsrapporten og ansøgningen er herefter fremsendt til Kommissi-

onen og til de øvrige medlemslande.

Danmark har tidligere udtalt sig om ansøgningen i forbindelse med behandlingen under det gamle

udsætningsdirektiv. Den danske holdning var dengang negativ, fordi der herskede usikkerhed om de

langsigtede miljømæssige konsekvenser. Folketinget er orienteret herom i august 1999.

Danmark fremsatte den 6. maj 2004 en begrundet indvendig mod ansøgningen, fordi Danmark me-

ner, at det er nødvendigt med event-specifikke detektionsmetoder for Ms8 og Rf3 for at sikre detek-

tion og identifikation, herunder kontrol med fastsatte grænseværdier. Danmark fremførte endvidere,

at de leverede metoder bør valideres og at valideringerne tilvejebringes inden markedsføring samt at

ansøger bør opfylde reglerne i forordningen om sporbarhed og mærkning. Endelig blev det bemær-

ket, at dokumentationen til ansøgningen ikke er opdateret for så vidt angår mulige krydsningsparter,

spredningsafstande samt geografisk udbredelse.

Danmark modtog den 26. oktober 2004 supplerende information til ovennævnte ansøgning. Materi-

alet er ansøgers besvarelse af medlemslandenes ønsker om yderligere oplysninger, bemærkninger el-

ler indvendinger. Når det gælder en kvantitativ detektionsmetode oplyser ansøger, at sådanne meto-

der er indleveret som et led i ansøgning efter reglerne i forordningen om genetisk modificerede fø-

devarer og foderstoffer.

Danmark meddelte den 10. december 2004 Kommissionen, at Danmark har vurderet ansøgningen

med udgangspunkt i den belgiske vurderingsrapport, hvilket betyder, at Danmark ikke har taget stil-

ling til dyrkning og foderanvendelse, samt at Danmark gjorde indsigelse mod ansøgningen, idet de

leverede detektionsmetoder bør valideres, og at valideringerne tilvejebringes inden markedsføring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den Europæiske Fødevareautoritet (EFSA) har i september 2005 udtalt sig om ansøgningen. Kon-

klusionen er, at rapslinjerne Ms8, Rf3 og Ms8xRf3 er lige så sikre for mennesker, dyr og for miljø-

et, når det gælder det foreslåede anvendelsesområde (import og ikke dyrkning), som konventionelt

forædlede rapslinjer. EFSA medtager foderanvendelse i deres vurdering

Der er ikke kommet yderligere supplerende oplysninger siden Danmark svarede Kommissionen i

december 2004.

Danmark modtog den 25. oktober 2005 Kommissionens udkast til afgørelse. Der skal stemmes om

forslaget ved et møde den 5. december 2005 i komiteen, der er nedsat under udsætningsdirektivet.

Den oprindelige ansøgning omfattede således ansøgning om godkendelse som al anden raps, herun-

der også dyrkning og anvendelse til foder.

De belgiske myndigheder, som behandlede sagen først, vurderede, at der kunne gives godkendelse

til import og forarbejdning, men ikke dyrkning. Endvidere indstillede Belgien, at godkendelse til fø-

devare- og foderanvendelse skulle ske efter reglerne i Forordningen nr. 1829 om genetisk modifice-

rede fødevarer og foderstoffer.

Ansøger har efterfølgende tilkendegivet, at formålet med ansøgningen ikke længere omfatter dyrk-

ning, men at foderanvendelse er omfattet, idet der henvises til overgangsbestemmelserne i Forord-

ningen om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer.

I Kommissionens udkast til afgørelse er der lagt op til, at der skal gives godkendelse til markedsfø-

ring til anvendelse af Ms8, Rf3 og Ms8xRf3 som anden raps bortset fra dyrkning og fødevareanven-

delse. Det vil sige, at der i afgørelsen lægges op til en godkendelse til import, forarbejdning og an-

vendelse som foder.

Danmark har vurderet ansøgningen med udgangspunkt i de belgiske myndigheders indstilling, og

dermed ikke medtaget dyrkning og foderanvendelse. Skov- og Naturstyrelsen har nu iværksat, at der

i Danmark gennemføres en vurdering i forhold til foderanvendelse.

2. Formål og indhold

Formålet med den oprindelige ansøgning er at få godkendelse til at dyrke, importere og forarbejde

de høstede frø til fødevarer, foder og industrielle formål. Ansøgningen gælder ligeledes for afkom af

de genetisk modificerede linjer fremkommet ved traditionelle forædlingsmetoder med ikke-

modificeret raps.

Hvis rapsfrøene skal anvendes som levnedsmiddel kræver det en tilladelse efter reglerne i forord-

ningen om nye levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser (Novel Food). Efter 18. april 2004 vil

det kræve en godkendelse efter reglerne i forordning (EF) 1829/2003 om genetisk modificerede fø-

devarer og foderstoffer. Olie fra raps Ms8xRf3 er godkendt til fødevareanvendelse (tilladelse under

Novel Food forordningen 258/97, artikel 5 (den forenklede procedure) af 21. okt. 1999).

Rapslinjen Ms8 har fået indsat et gen, der gør planterne pollensterile. Genet (barnase) stammer fra

bakterien

Bacillus amyloliquefaciens.

Rapslinjen Rf3 har fået indsat et gen, der gør, at de dannede

frø bliver fertile, når Ms8 bestøves med pollen fra Rf3. Det indsatte gen (barstar) stammer også fra

bakterien

Bacillus amyloliquefaciens.

Begge linjer har desuden fået indsat et gen, der gør dem tole-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rante overfor ukrudtsbekæmpelsesmidler med aktivstoffet glufosinat-ammonium (bl.a. Basta og Li-

berty). Dette gen (bar) stammer ligeledes fra en bakterie (Streptomyces

hygroscopicus).

Rapslinjer-

ne indeholder ikke gener, der giver tolerance overfor antibiotika. Ms8xRf3 er hybridlinjen, der op-

står ved krydsning af de to genetisk modificerede linjer. Formålet med at fremstille hybridraps er at

opnå et højere udbytte.

Den unikke identifikator for Ms8 er ACS-BN005-8, for Rf3 er identifikatoren ACS-BN003-6, og

for hybridlinjen Ms8xrf3 er den ACS-BN005-8 x ACS-BN003-6 .

Belgien indstiller, at der skal gives godkendelse til import og forarbejdning af rapslinjerne Ms8, Rf3

og Ms8xRf3 og til brug som anden raps, bortset fra for øjeblikket dyrkning i Europa af sorter, der er

udviklet fra rapslinjerne Ms8, Rf3 og Ms8xRf3.

Belgien indstiller, at der stilles følgende vilkår:



Ms8, Rf3 og Ms8xRf3 raps og produkter fremstillet af Ms8, Rf3 og Ms8xRf3 skal mærkes i alle

omsætningsled som foreslået i ansøgningen.



Godkendelsens ihændehaver skal stille referencemateriale af Ms8, Rf3 og Ms8xRf3 til rådighed

til detektionsformål til enhver tid.



Godkendelsens ihændehaver skal tilvejebringe en lokal specifik overvågningsplan for at følge

tilstedeværelsen af forvildet Ms8, Rf3 og Ms8xRf3 på lokaliteter, hvor der sker import og forar-

bejdning og mellem disse lokaliteter for at følge konsekvenserne af frøspild under import og

transport. Systemer til at identificere de forvildede Ms8, Rf3 og/eller Ms8xRf3 rapsplanter og

for afrapportering skal være indeholdt i overvågningsplanen.



Godkendelsens ihændehaver skal levere en mere detaljeret beskrivelse af de opgaver og af hvil-

ke data, der vil blive samlet af de forskellige netværk, der er involveret i den generelle overvåg-

ning.



Godkendelse gives først efter validering af detektions-/identifikations- og kvantifikationsmeto-

der for de genetisk modificerede produkter. Så snart valideringen er gennemført er oplysninger

om detektions-/identifikationsmetoder ikke længere at betragte som fortrolige.



Godkendelsen omfatter ikke brug af produktet til fødevarer eller dyrefoder. For at opnå godken-

delse hertil, skal produktet leve op til kravene i forordning 1829/2003 fra Europaparlamentet og

Rådet af 22. september 2003 om genetisk modificeret fødevarer og foderstoffer.



Godkendelsen gælder i 10 år fra udstedelsen.

Belgiens begrundelser for, at der for øjeblikket ikke kan gives tilladelse til dyrkning, er:



Det belgiske biosikkerhedsråd har vurderet, at en række af de anbefalinger om landbrugsmæssig

praksis, som ansøger foreslår for at begrænse den vertikale genspredning og dens konsekvenser,

er upraktiske, vanskelige at gennemføre og svære at kontrollere indenfor den nuværende land-

brugspraksis.



De britiske Farm Scale Evaluations har vist et tab i biodiversitet ved anvendelse af det tilknytte-

de ukrudtsmiddel (glufosinat-ammonium), og ansøger har ikke foreslået kompenserende foran-

staltninger til at modvirke dette.



Den pollenspredning over længere afstande, som foregår fra rapsmarker, vil medføre genspred-

ning til naborapsmarker samt til vilde slægtninge på et tidspunkt, hvor regler om sameksistens

endnu ikke er trådt i kraft.

Ms8, Rf3 og Ms8xRf3 er blevet dyrket kommercielt i USA og Canada siden 1999. Der har været

forsøgsudsætninger med rapslinjerne i en række EU-lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke særskilt redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Der er tale om en ansøg-

ning om godkendelse til markedsføring i henhold til en allerede vedtaget rådsretsakt (udsætningsdi-

rektivet (2001/18/EF)).

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser: En godkendelse til markedsføring vil ikke få lovgivningsmæs-

sige konsekvenser, idet der er tale om ansøgning, der er reguleret af direktiv 2001/18/EF om udsæt-

ning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv

90/220/EØF. Direktivet er implementeret i dansk ret med lovbekendtgørelse nr. 981 af 3. december

2002 og bekendtgørelse nr. 831 af 3. oktober 2002 om godkendelse af udsætning i miljøet af gene-

tisk modificerede organismer.

Økonomiske og administrative konsekvenser: En godkendelse forventes ikke at få væsentlige stats-

eller kommunaløkonomiske konsekvenser. Der forventes en mindre administrativ byrde i forbindel-

se med behandling af sagen samt tilsyn og kontrol i henhold til kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 831 af

3. oktober 2002 om godkendelse af udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer. Even-

tuelle merudgifter vil blive afholdt indenfor eksisterende rammer.

Beskyttelsesniveau: De hørte eksperter har foretaget en vurdering af konsekvenserne for menneskers

sundhed, natur og miljø, hvis rapslinjerne Ms8, Rf3 og Ms8xRf3 introduceres på det danske mar-

ked. Skov- og Naturstyrelsen har anmodet eksperterne om at gennemføre vurderingerne i forhold til

de belgiske myndigheders indstilling. Det betyder, at vurderingerne primært koncentrerer sig om de

mulige konsekvenser ved import og forarbejdning, og i mindre grad forholder sig til dyrkning og

foderanvendelse. Som det fremgår af nedenstående udtalelser, vurderer eksperterne ikke, at der vil

være miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser forbundet med godkendelse til import og forarbejd-

ning, men der vil sandsynligvis være økologiske konsekvenser forbundet med dyrkning. Plantedi-

rektoratet samt Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning (DFVF) påpeger dog, at ansøgningen

ikke indeholder event-specifikke kvantitative detektionsmetoder for Ms8 og Rf3. Plantedirektoratet

mener desuden at produkterne bør mærkes med de unikke identifikatorer. Vurderingerne er foreta-

get på baggrund af den fremsendte ansøgning, et sammendrag heraf samt vurderingsrapporten fra de

belgiske myndigheder.

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU):

”Rapsen søges godkendt til import, dyrkning, foderbrug, oliefremstilling samt til human konsum og

viderebearbejdning.

DMU anser det for sandsynligt at Ms8xRf3-rapsen og dens gener bliver spredt i forbindelse med

dyrkning og handel (såning, høst, transport og frøspredning), eller at der vil ske uheld med iblanding

i konventionel raps i forbindelse med håndtering under lagring. Spredningen vil kunne begrænses

ved specielle forholdsregler, f.eks. de regler der kommer med lovgivningen vedrørende sameksi-

stens mellem GM-afgrøder og økologiske og konventionelle afgrøder. Spredning vil dog næppe helt

kunne forhindres. Dette vil medføre, at den genmodificerede raps og det indsatte gen med tiden i et

mindre, men formentlig dyrkningsmæssigt acceptabelt, omfang vil spredes til marker med konven-

tionel og økologisk dyrket raps, ligesom genet vil blive spredt til vilde slægtninge af raps, mest

sandsynligt agerkål. GM-rapsen vil som anden raps ind i mellem kunne etablere sig på tilfældige

voksesteder, såsom ruderater og vejkanter, hvorfra den ligeledes kan spredes til non-GM-raps.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DMU har foretaget en analyse af de forskellige mulige uønskede økologiske konsekvenser for plan-

te- og dyreliv (som f.eks. tab af biodiversitet og ændringer i jordbundsforhold) af en eventuel spred-

ning af den genmodificerede raps. Analysen viser, at konsekvenserne for planter og dyr ved selv en

betydelig spredning af Ms8xRf3 til naturnære områder og landbrugsområder må vurderes at være

små og begrænsede til de dyrkningsarealer, hvor der anvendes glufosinat.

DMU vurderer samlet, at det kun er i forbindelse med dyrkning af Ms8xRf3-rapsen, at der som føl-

ge af muligheden for at sprøjte på senere tidspunkter i produktionen kan forekomme uønskede øko-

logiske konsekvenser, primært i form af påvirkning af biodiversiteten i dyrkningssystemet. DMU

mener derfor, at der i forbindelse med en markedsføring skal iværksættes en specifik overvågning af

langtidseffekterne af dyrkningen på biodiversiteten i dyrkningssystemet. Denne overvågning bør in-

kludere diversitet og frøproduktion hos ukrudtsarter, frøbankens dynamik og artsdiversitet, samt

mængde og artsdiversitet af planteædende insekter og prædatorer.

DMU mener, at de belgiske myndigheders forslag om en markedsføring af Ms8xRf3-rapsen ude-

lukkende til andre formål end dyrkning, ikke vil medføre nogle væsentlige uønskede miljømæssige

konsekvenser for dyre- og plantelivet. Af hensyn til de dele af landbrugserhvervet, der ikke ønsker

at anvende genmodificerede afgrøder, bør en tilladelse til markedsføring dog afvente, at lovgivnin-

gen vedrørende sameksistens mellem GM-afgrøder og non-GM-afgrøder er gennemført.

DMU foreslår, at der ved en eventuel dyrkning skal foretages overvågning af omfanget af GM-

rapsens spredning og genoverførsel såvel til konventionelt og økologisk dyrket raps, som til vilde

slægtninge som agerkål og kiddike. Ved godkendelse udelukkende til import og videreforarbejdning

kan kravene til overvågning reduceres til kontrol af importeret såsæd og andre rapspartier.”

Plantedirektoratet:

”Plantedirektoratets oprindelige risikovurdering fra 1997 forholdt sig til såvel dyrkning, import, det

indsatte genetiske materiale som foderanvendelsen. Eftersom det er de belgiske myndigheders hold-

ning, at foderanvendelsen skal evalueres i henhold til den nye forordning 1829/2003 om genetisk

modificerede fødevarer og foderstoffer, vil den ikke blive yderligere behandlet her.

Nærværende risikovurdering forholder sig derfor kun til importspørgsmålet samt beskrivelsen af det

indsatte genetiske materiale.

Plantedirektoratet vurderer, at der i anmeldelsen samt i det fortrolige materiale til denne er fremlagt

oplysninger, som sandsynliggør, at det nye genetiske materiale i Ms8xRf3-rapsen er indsat som be-

skrevet i anmeldelsen.

Derimod anses de to detektionsmetoder, som er vedlagt anmeldelsen, ikke for at være tilstrækkelige.

Således bør der udvikles og valideres en event-specifik kvantitativ PCR-metode for henholdsvis

Ms8- og Rf3-linien, før Ms8xRf3-rapsen tillades til markedsføring.

Endvidere bør det sikres, at høstprodukter med indhold af Ms8xRf3-rapsen, ud over den generelle

mærkning om, at produktet indeholder genetisk modificerede organismer, bliver mærket med de

unikke identifikationskoder for de to rapslinier.

Plantedirektoratet har i forbindelse med den oprindelige ansøgning fra 1996 foretaget en vurdering

af anvendelsen af Ms8xRf3-rapsen til foder. En opdatering heraf indgår ikke i nærværende vurde-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ring, da foderstofvurderingen ifølge anmeldelsen vil skulle foregå i regi af forordning 1829/2003/EF

om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer.”

Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning:

”Det fremgår fra de belgiske myndigheder, at der alene er tale om import og forarbejdning. Denne

ansøgning dækker ikke fødevare og foderanvendelse. Den sundhedsmæssige vurdering dækker der-

for alene utilsigtet anvendelse såsom rapsolie, der ved forbytning kommer over i fødekæden.

Vi har tidligere vurderet denne ansøgning C/BE/96/01 om markedsføring under det tidligere direk-

tiv 90/220/EEC og har der ikke fundet sundhedsmæssige betænkeligheder. I det foreliggende nye

materiale er der ingen ny information vedrørende de sundhedsmæssige aspekter. Det har vi ingen

betænkeligheder ved, idet dokumentationen omkring sundhedsmæssige aspekter var på plads i

1997.

Ansøgeren har leveret nyt materiale til ansøgningen for at opfylde de nye krav efter direktiv

2001/18/EC. Dette materiale indeholder en udvidet dokumentation for molekylær karakterisering.

Dette materiale vurderer vi som værende tilstrækkeligt til at sikre, at de to transgene konstruktioner

og deres indsættelsesbegivenheder Ms8 og Rf3 er stabilt indsat i et enkelt locus, og at ekspressionen

er begrænset til de ønskede gener.

Ansøgeren har leveret en metode til kvalitativ analyse af både Ms8 og Rf3. Det er ikke muligt at

etablere en specifik analyse af hybriden, - den kan kun måles som en kombination af de to transgene

produkter på DNA niveau. Teoretisk vil det være muligt specifikt at måle hybriden på protein ni-

veau, fordi der ved krydsningsproduktet sker en binding mellem produktet fra barnase og fra barstar.

Imidlertid udtrykkes dette protein ikke i frøene, men i pollen.

Metoden til kvalitativ event-specific bestemmelse på DNA niveau af både Ms8 og Rf3 er blevet ve-

rificeret af de belgiske myndigheder, så de finder de samme PCR produkter som ansøgeren. Meto-

den er dog ikke valideret. Der er i ansøgningen ingen metode for kvantitativ bestemmelse af Ms8

eller Rf3.”

De hørte eksperter har vurderet de supplerende oplysninger. De nye oplysninger ændrer ikke på de

ekspertvurderinger, som tidligere er fremsendt.

5. Høring

I perioden den 1. marts til den 24. marts 2004 gennemførte Skov- og Naturstyrelsen en høring af 55

danske interesseorganisationer, forskningsinstitutioner og myndigheder. Høringsmaterialet bestod af

et af ansøger udarbejdet sammendrag af ansøgningen, en indholdsfortegnelse til hele ansøgningen

samt de belgiske myndigheders vurderingsrapport. Skov- og Naturstyrelsen har modtaget hørings-

svar fra nedennævnte:



Dansk Bilharziose Laboratorium

Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole

Forskningscenter Risø

Forbrugerrådet

Greenpeace

Hovedstadens Udviklingsråd

Landbrugsraadet og Dansk Landbrug

Specialarbejderforbundet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Økologisk Landsforening

Dansk Bilharziose Laboratorium afholder sig fra at kommentere ansøgningen, da indholdet ligger

udenfor laboratoriets umiddelbare kompetenceområde.

Hovedstadens Udviklingsråd har ingen bemærkninger.

Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole meddeler, at der næppe er grund til indsigelse mod

import og forarbejdning af rapslinjerne til fødevarer, foder og industrielle produkter. Dyrkning af

hybriden (Ms8xRf3) burde heller ikke være et problem, da den er fuld fertil og ikke udkrydser mere

end normale rapssorter. Frøfremstilling til hybridsorter kan være problematisk i forbindelse med

sameksistens, da den hansterile linje bevirker indkrydsning fra andet materiale. Der er imidlertid

kun krydsning fra andre sorter og agerkål ind i den gensplejsede, ikke omvendt, og det burde derfor

ikke skabe problemer i form af genspredning, hvis spildplanter bekæmpes i frøproduktion.

Forskningscenter Risø kan tilslutte sig de belgiske myndigheders afgørelse, hvor der gives tilladelse

til import og forarbejdning, men ikke til dyrkning. Tilladelse til dyrkning bør ikke tillades før natio-

nal regulering af sameksistens er tilstede. Ansøger bør endvidere give forslag til overvågning af på-

virkninger på miljøet.

I øvrigt har Forskningscenter Risø en række faglige kommentarer i forhold til ansøgningens doku-

mentation vedrørende mulige krydsningsparter, spredningsafstande samt geografisk udbredelse, idet

ansøgningens referenceliste ikke er opdateret.

Forbrugerrådet mener generelt, at Danmark bør arbejde for, at moratoriet opretholdes, så længe

sameksistensregler, herunder regler om ansvar, ikke er på plads i EU. Rådet kan således ikke støtte

godkendelse af den genetisk modificerede raps.

Greenpeace støtter beslutningen om at forbyde dyrkningen af GM-raps. Greenpeace mener, at med

den nuværende viden og når de videnskabelige usikkerheder samt de involverede risici tages i be-

tragtning, burde der ikke gives godkendelse til at udsætte og markedsføre genetisk modificerede or-

ganismer. Eftersom dyrkning af genetisk modificeret herbicidtolerant raps har en umiddelbar nega-

tiv indflydelse på biodiversiteten, må det tages med i betragtning, at ved at godkende import af ge-

netisk modificeret herbicidtolerant raps, udøver EU skader på biodiversiteten på arealer udenfor EU,

hvor denne GM-raps bliver dyrket. Derfor burde import af GM-rapsen også afvises. Greenpeace

mener, at Ms8xRf3 burde afvises til alle formål – dyrkning, import og forarbejdning – for at undgå

negative effekter for miljøet og for at undgå kontaminering af økologisk og konventionel landbrug,

fødevarer og foder.

Specifikt i forhold til Ms8xRf3 anfører Greenpeace, at ansøgningen bør afvises af følgende årsager:



Vurderingsrapporten fra Belgien lever ikke op til den standard, der er lagt op til udsætningsdi-

rektivet, idet hybriden (Ms8xRf3) bør vurderes for sig selv og ikke alene på data fra forældrelin-

jerne (Ms8 og Rf3), vurderingsrapporten bør omfatte en sundhedsmæssig vurdering og fødeva-

revurderingen er angivelig gennemført på baggrund af forkerte data.



I risikovurderingen er der ikke taget tilstrækkelig hensyn til de negative effekter for biodiversite-

ten, for mulighederne for krydsbestøvning, for kontaminering af fødevarer og foder, for konta-

minering via frø, hvad angår monitering, og endelig er metoden til detektion og identifikation

ikke tilstrækkelig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrugsraadet og Dansk Landbrug meddeler, at man kan anbefale, at ansøgningen om godkendel-

se af GM-rapsen til dyrkning og til import og forarbejdning til fødevarer, foder og industrielle pro-

dukter imødekommes, hvis de danske myndigheder ikke har miljø- og sundhedsmæssige betænke-

ligheder, og under forudsætning af, at de øvrige bestemmelser i udsætningsdirektivet og i forordnin-

gerne om fødevarer og foder og om sporbarhed og mærkning opfyldes. Hvad angår dyrkning, mener

Landbrugsraadet og Dansk Landbrug ikke, at EU-bestemmelserne giver mulighed for at afslå med

henvisning til manglende sameksistensregler. Under alle omstændigheder vil denne begrundelse ik-

ke være relevant her i landet, når den foreslåede sameksistenslovgivning med tilhørende detaljerede

dyrkningregler m.v. for bl.a. raps er på plads.

Specialarbejderforbundet (SID) er enige i den belgiske regerings holdning om ikke at give tilladelse

til dyrkning af disse rapslinjer. Desuden er SID af den opfattelse, at der findes for megen usikkerhed

omkring dyrkning af GM-raps, så forbundet finder det ikke rimeligt, at andre lande skal udsættes for

en sådan risiko. SID finder det derfor heller ikke acceptabelt, at der gives tilladelse til import og for-

arbejdning af disse rapslinjer.

SID finder, at der er mange områder, som ikke er beskrevet i det fremsendte dokument, og vil derfor

gerne anmode om at følgende undersøges:



Hvor stor en rest af glufosinat ammonium vil man kunne finde i rapslinjen, og hvilke

sundhedsmæssige risici er der forbundet ved indtagelse af raps med en ikke nærmere angiven

mængde pesticidrester. Baggrunden er, at rapsen er beregnet til at være tolerant over for glufo-

sinat ammonium, og derved må det også forventes, at rapsen optager pesticidet, hvilket medfø-

rer, at vi som forbrugere kan risikere at indtage pesticidrester i forbindelse med indtagelse af

raps.



Er glufosinat ammonium godkendt af Miljøstyrelsen til anvendelse på raps? Hvis den er, hvilken

dokumentation har firmaet så fremsendt for at dokumentere, at der ikke er nogen sundhedsska-

delige virkninger, og hvis der ikke er fremsendt en ansøgning om godkendelse, hvilke dokumen-

tationskrav skal firmaet så opfylde for at få glufosinat ammonium godkendt til anvendelse på

raps.

SID er af den opfattelse, at først når disse spørgsmål er besvaret fyldestgørende af ansøgeren og

myndighederne, og det derved er muligt at se ansøgningen som en helhed, kan der foretages en vur-

dering. Ud fra helhedsvurderingen er det så muligt at konstatere, om der er risiko forbundet med

dyrkning af raps, og først derefter kan det komme på tale at acceptere ansøgningen.

Økologisk Landsforening anfører, at ansøgers forsøg på dokumentation af linjernes fortræffelighe-

der og fastholdelse af, at der ikke skulle være skadelige virkninger, ikke er så velargumenteret eller

-dokumenteret, at foreningen vil kunne støtte dyrkningstilladelse og ej heller import- eller forar-

bejdning af de foreslåede genmodificerede rapslinjer. Tværtimod støtter foreningen sig langt mere

til den vurdering i forhold til risici, som de belgiske myndigheder har fremlagt.

Risikoen for indkrydsning af genmodificeret raps i den vilde naturs flora, overslæbning ad frø, risi-

ko for akkumulering af genmodificerede frø i jorden og muligheden for indkrydsning med andre

modificerede linjer til dannelse af multiresistente planter er blot få af de forhold, som taler direkte

imod dyrkningstilladelse.

Økologiske landbrug anvender ikke genmodificerede frø og ønsker ikke at blive forurenet med så-

danne. Raps indkrydser så villigt, at det vil udgøre en overordentlig stor risiko for forurening med

genmodificeret materiale i såvel natur som kulturlandbrug.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Da der ikke er lavet omfattende og afgørende sundhedsstudier, kan det ydermere ikke udelukkes, at

de genmodificerede planter har negativ indflydelse på menneskers eller dyrs sundhed. Ansøger på-

står, at næsten intet protein er tilstede i olien ekstraheret fra planter. Det vides dog ikke, hvilken be-

tydning det tilstedeværende protein har på sundheden. Foreningen kan således ikke støtte, at der gi-

ves tilladelse til import eller forarbejdning af frø fra de modificerede rapslinjer.

I perioden den 1. marts til den 24. marts 2004 gennemførte Skov- og Naturstyrelsen parallelt en of-

fentlig høring, idet der i landsdækkende aviser blev gjort opmærksom på, at man kunne finde hø-

ringsmaterialet på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside eller rekvirere det fra Skov- og Natursty-

relsen. Der er modtaget et svar fra en borger på denne høring.

Denne borger mener under ingen omstændigheder, at man kan godkende gensplejset raps, hverken

til dyrkning, foder eller fødevarer i Danmark. Dette begrundes med, at landbrugsarealet er så lille, at

spredning stort set vil være uundgåeligt, og at netop raps, udover forurening af de øvrige dyrkede

sorter, også vil kunne blande sig med agersennep og lignende planter, bl.a. ved at fuglene flytter

rundt på frøene. Er spredningen først sket, kan tiden ikke skrues tilbage – så er det for sent. Ved un-

derskrivelse af Rio-konventionen (biodiversitetskonventionen) forpligtede Danmark sig til at sikre

bevarelsen af den biologiske mangfoldighed. Virkningen ved at dyrke genetisk modificerede planter

i Danmark vil, efter borgerens mening, i løbet af meget kort tid være en yderligere indskrænkning af

den biologiske mangfoldighed både i vilde og dyrkede planter. Derved opnås en uoprettelig over-

trædelse af Rio-konventionen, og borgeren spørger om ansvarlige politikere er interesserede i dette.

Rammenotat om ansøgningen har været i høring i EU-specialudvalget vedr. miljøspørgsmål i april

2004, hvor der er kommet følgende høringssvar:

Specialarbejderforbundet (SID) finder fortsat ikke, at der bør gives tilladelse til markedsføring og

henviser til begrundelserne i deres tidligere fremsendte høringssvar. SID er endvidere enige i de

danske myndigheders begrundelser for at afvise ansøgningen.

Landbrugsraadet og Dansk Landbrug henholder sig til de tidligere afgivne bemærkninger om, at

man kan anbefale en godkendelse af ansøgningen.

Rammenotat om ansøgningen har været i høring i EU-specialudvalget vedr. miljøspørgsmål i no-

vember 2004, hvor der er kommet følgende høringssvar:

Danmarks Naturfredningsforening bakker op om den foreslåede danske holdning.

Forbrugerrådet oplyser, at rådet af ressourcemæssige årsager ikke har mulighed for at forholde sig

til ansøgningen og således ikke kan tages til indtægt for at støtte ansøgningen eller det modsatte.

Det supplerende rammenotat har været i høring i EU-specialudvalget vedr. miljøspørgsmål i no-

vember 2005, hvor der er kommet følgende høringssvar:

Fagligt Fælles Forbund (3F) støtter fortsat den foreslåede danske holdning.

Forbrugerrådet oplyser, at rådet af ressourcemæssige årsager ikke har mulighed for at forholde sig

til ansøgningen og således ikke kan tages til indtægt for at støtte ansøgningen eller det modsatte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Industri anbefaler, at ansøgningen om godkendelse imødekommes med hensyn til dyrkning,

import og forarbejdning til fødevarer og industrielle produkter. Det foreliggende materiale giver ik-

ke anledning til miljø- eller sundhedsmæssige betænkeligheder, heller ikke i forbindelse med dyrk-

ning i Danmark.

Landsorganisationer i Danmark (LO) støtter op om den danske indstilling om at afvise ansøgningen

om markedsføring af genetisk modificeret raps. LO er enig i myndighedernes begrundelser, men

mener, at de områder, som er citeret i SIDs oprindelige høringssvar, bør undersøges.

6. Generelle forventninger til de andre medlemslandes holdninger

Der foreligger ingen information om andre landes holdninger til ansøgningen.

7. Dansk holdning

På baggrund af det fremsendte materiale må det konkluderes, at en godkendelse til import og forar-

bejdning af de pågældende rapslinjer ikke vurderes at få konsekvenser for miljø og sundhed i Dan-

mark.

For at sikre detektion og identifikation, herunder for kontrol med de fastsatte grænseværdier, er det

nødvendigt, at ansøger fremsender event-specifikke kvantitative detektionsmetoder for Ms8 og Rf3.

Fra dansk side ønsker man endvidere, at metoderne bliver valideret inden markedsføring.

Forordningen om sporbarhed og mærkning finder fuld anvendelse fra 15. april 2004. Efter reglerne i

forordningen skal oplysninger om den eller de entydige identifikator(er) for produkter, der består af

eller indeholder genetisk modificerede organismer, videregives skriftligt på alle stadier af markeds-

føringen for at sikre sporbarhed. Produkter, der består af eller indeholder GMO’er, skal mærkes

med, at det indeholder genetisk modificerede organismer. Den danske holdning er, at ansøger bør

leve op til reglerne i denne forordning, både når det gælder sporbarhed, og når det gælder mærk-

ning. De belgiske myndigheders vurderingsrapport forholder sig alene til mærkning af produkterne i

forhold til udsætningsdirektivet.

Endvidere vil Danmark gøre opmærksom på, at ansøgningens dokumentationsmateriale om mulige

krydsningsparter, spredningsafstande samt geografisk udbredelse må anses for at ikke være opdate-

ret.

Danmarks indsigelse i forhold til overholdelsen af reglerne i forordningen om sporbarhed og mærk-

ning bliver imødekommet af oplysningerne i det supplerende materiale.

Når det gælder en kvantitativ detektionsmetode fremfører ansøger, at sådanne metoder er indleveret

som et led i ansøgning efter reglerne i forordningen om genetisk modificerede fødevarer og foder-

stoffer.

Danmark opretholder, at event-specifikke kvantitative detektionsmetoder bør indleveres i henhold

til udsætningsdirektivet, idet detektionsmetoderne som udgangspunkt er nødvendige for at kunne fø-

re kontrol med de grænseværdier, der er fastsat i udsætningsdirektivet. Hertil kommer, at detekti-

onsmetoderne skal være valideret af EU’s Joint Research Centre, og valideringerne skal foreligge

inden markedsføringsgodkendelsen.

I den foreliggende sag er kravet om indlevering af en event-specifik kvantitativ detektionsmetode

opfyldt, idet metoden er indleveret som led i ansøgning om markedsføringsgodkendelse i henhold til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forordningen om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer. Detektionsmetoden er imidlertid

endnu ikke valideret af EU’s Joint Research Centre.

Som det fremgår ovenfor, har Danmark vurderet ansøgningen i forhold til de belgiske myndigheders

vurderingsrapport. Danmark har således ikke vurderet konsekvenserne i forbindelse med dyrkning

og foderanvendelse. Af udkastet til Kommissionens afgørelse fremgår det, at godkendelsen også

skal omfatte foderanvendelse. Det er ikke muligt at gennemføre en dansk vurdering af foderanven-

delse inden komitéafstemningen den 5. december 2005, men Skov- og Naturstyrelsen har iværksat,

at denne vurdering gennemføres.

Danmark fastholder, at detektionsmetoderne skal være valideret af EU’s Joint Research Centre, og

valideringerne skal foreligge inden markedsføringsgodkendelsen.