PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
EUU Alm.del Bilag 70
Offentligt

KONVERGENSPROGRAM FOR DANMARK

Opdatering for perioden

2005-2010

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konvergensprogram for Danmark

Opdatering for perioden 2005-2010

November 2005

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Henvendelse om publikationen

kan i øvrigt ske til:

Finansministeriet

4. kontor

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Telefon 33 92 33 33

Elektronisk publikation:

ISBN:

87-7856-4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indholdsfortegnelse

Danmarks Konvergensprogram for 2005 .............................................................

1.1 Indledning ...................................................................................................

Strategi og målsætninger frem til 2010................................................................

2.1 Mellemfristet strategi ..................................................................................

2.2 Målsætninger for den økonomiske politik ....................................................

2.3 Penge- og valutakurspolitik..........................................................................

2.4 Finanspolitikken...........................................................................................

2.5 Skattepolitik ................................................................................................

2.6 Udgiftspolitik ...............................................................................................

2.7 Struktur- og arbejdsmarkedspolitik..............................................................

Konjunkturudsigter og mellemfristet fremskrivning til 2010 ................................

3.1 International økonomi og finansielle forudsætninger ..................................

3.2 Konjunkturudsigterne for Danmark .............................................................

3.3 Beskæftigelses- og produktivitetsforudsætninger frem mod 2010 ...............

3.4 Løn og priser ................................................................................................

3.5 Betalingsbalance og udlandsgæld ................................................................

Udsigterne for de offentlige finanser ....................................................................

4.1 De offentlige finanser i hovedtræk ...............................................................

4.2 Finanspolitikken...........................................................................................

4.3 De offentlige indtægter ...............................................................................

4.4 De offentlige udgifter ..................................................................................

4.5 Saldoen for de offentlige delsektorer ...........................................................

4.6 Den offentlige gæld .....................................................................................

Langsigtede fremskrivninger og finanspolitisk holdbarhed...................................

5.1 Pres på de offentlige finanser på langt sigt ...................................................

5.2 Finanspolitisk holdbarhed og krav til offentlige overskud .............................

Appendiks 1. Metode- og datarevideret nationalregnskab ...........................................

Appendiks 2. Følsomhedsanalyse.................................................................................

Appendiks 3. Sammenligning med Konvergensprogram 2004 .....................................

Bilagstabeller...............................................................................................................

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1. Danmarks Konvergensprogram for 2005

1. Danmarks Konvergensprogram for 2005

1.1 Indledning

Dansk økonomi er inde i en positiv udvikling med pæn vækst i produktionen, fald i

ledigheden, stigende beskæftigelse, afdæmpet inflation og overskud på såvel offentli-

ge finanser som betalingsbalancen. Både den offentlige gæld og udlandsgælden ned-

bringes.

I den seneste konjunkturvurdering fra august, skønnes den økonomiske vækst at ud-

gøre ca. 2¼ pct. i gennemsnit i årene 2004-2006 efter ret lav vækst på ¾ pct. årligt i

perioden 2001-2003.

Fremgangen har i første omgang primært været trukket af kraf-

tig vækst i det private forbrug blandt andet påvirket af nedsættelsen af indkomstskat-

terne i 2004, lav rente og stigende priser på ejerboliger.

Der er udsigt til, at væksten i 2005 og 2006 gradvist vil fremstå mere balanceret, idet

fremgangen i de private investeringer og eksporten ventes at tage til i styrke, mens

opgangen i privatforbruget bliver mere afdæmpet. Den planlagte finanspolitik i både

2005 og 2006 virker nogenlunde neutralt på den økonomiske aktivitet efter en

mærkbar lempelse i 2004 blandt andet afledt af skattenedsættelserne.

Ledigheden er faldet med godt 30.000 personer siden slutningen af 2003 og forven-

tes at falde med yderligere 10.000 personer frem mod udgangen af 2006. Ledigheden

reduceres dermed fra knap 6 pct. af arbejdsstyrken i 2003 (national definition) til

godt 5 pct. i 2006. Samtidig ventes beskæftigelsen at stige med ca. 35.000 personer

(ca. 1,3 pct.) fra 2003 til 2006 – heraf omtrent 30.000 personer i den private sektor.

Samlet set indebærer det et tiltagende pres på arbejdsmarkedet.

Med afsæt i de gunstige konjunkturudsigter mv. skønnes offentlige overskud på 2,5

pct. af BNP i 2005 og 1,9 pct. af BNP i 2006 – opgjort efter nationalregnskabets

principper, hvor ATP indgår i den private sektor.

Overskuddene er delvist udtryk

for en midlertidig styrkelse af de offentlige finanser. Der ventes blandt andet for-

holdsvis store indtægter fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen som følge af stignin-

gen i olieprisen. Hertil kommer, at der i 2005 skønnes ekstraordinært høje indtægter

fra pensionsafkastskatten, idet der ventes store kursgevinster på aktier og obligatio-

ner. Det gennemsnitlige strukturelle overskud er beregnet til knap 1 pct. af BNP i

2005 og 2006, hvilket er på linje med de mellemfristede mål,

jf. kapitel 2 og 4.

De nationalregnskabstal, der vises i Konvergensprogram 2005, tager udgangspunkt i det metode- og datareviderede

nationalregnskab, som Danmarks Statistik offentliggjorde i juni/juli 2005. Størrelser i reale termer er opgjort i 2000-

priser.

Til brug for EDP-indberetningerne i tilknytning til Stabilitets- og Vækstpagten opgøres de offentlige finanser for

nuværende inkl. ATP. På EDP-form skønnes et overskud på 3,6 pct. af BNP i 2005 og 3,1 pct. af BNP i 2006 inkl.

ATP.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1. Danmarks Konvergensprogram for 2005

Den gunstige økonomiske situation giver et godt grundlag for at fokusere på de lang-

sigtede mål og udfordringer. I foråret 2006 fremlægges konkrete forslag om en styr-

kelse af uddannelserne, forskning og udvikling, innovation og iværksætteri. Indsatsen

vil blandt andet tage udgangspunkt i arbejdet i det af regeringen nedsatte glo-

baliseringsråd og drøftelser med arbejdsmarkedets parter om en styrkelse af voksen-

og efteruddannelsessystemet. Desuden vil regeringen fremlægge forslag på velfærds-

området i den første del af 2006 med baggrund i den endelige rapport fra Velfærd-

kommissionen og den efterfølgende debat om kommissionens forslag.

Konvergensprogrammet for 2005 (KP05) belyser de overordnede finans- og struk-

turpolitiske målsætninger frem mod 2010

. I forhold til KP04 er de mellemfristede

krav til finanspolitikken og beskæftigelsen genberegnet blandt andet i lyset af finans-

lovforslaget for 2006, den seneste aftale på integrationsområdet og en revideret be-

folkningsprognose. De opstillede forudsætninger for beskatning, offentlig service og

beskæftigelse frem mod 2010 er afstemt med en holdbar udvikling i de offentlige fi-

nanser under neutrale antagelser for den økonomiske politik efter 2010,

jf. kapitel 5.

Konvergensprogrammet tager udgangspunkt i den seneste konjunkturvurdering,

jf.

Økonomisk Oversigt, august 2005,

som blandt andet indregner regeringens finanslov-

forslag for 2006 og de i juni indgåede aftaler om den kommunale sektors økonomi

for 2006. Der offentliggøres reviderede konjunkturskøn i begyndelsen december

2005, der blandt andet indarbejder aftalen om finansloven for 2006. Det er vurderin-

gen, at vækstudsigterne for 2005 og 2006 set under ét er en anelse højere end vurde-

ret i august,

jf. kapitel 3.

Prognoseperioden i den kommende konjunkturvurdering vil

blive udstrakt til at dække årene til og med 2007.

Konvergensprogrammet for 2005 skal ses i sammenhæng med

Danmarks nationale re-

formprogram, oktober 2005,

som præsenterer den danske regerings strategi for struktu-

relle reformer.

Konvergensprogrammet udarbejdes i henhold til Stabilitets- og Vækstpagten (forordning 1466/97 som ændret ved

forordning 1055/2005) samt den nye adfærdskodeks vedtaget på ECOFIN den 11. oktober 2005. Ifølge forordnin-

gerne udarbejder eurolandene og EU-landene uden for euroen henholdsvis stabilitetsprogrammer og konvergens-

programmer, og Rådet afgiver en udtalelse om det enkelte lands program på grundlag af en henstilling fra Kommis-

sionen og efter drøftelse i Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC). Det danske konvergensprogram og Rå-

dets udtalelse om det danske program sendes hvert år til Folketinget.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2. Strategi og målsætninger frem til 2010

2. Strategi og målsætninger frem til 2010

2.1 Mellemfristet strategi

Finanspolitikken tilrettelægges med udgangspunkt i de finanspolitiske mål og forud-

sætninger i planen frem til 2010,

jf. kapitel 3.

Det overordnede kriterium i de såkaldte

2010-fremskrivninger er en holdbar finanspolitik, som indebærer en markant reduk-

tion af den offentlige gæld (målt i pct. af BNP) frem mod 2010. De finanspolitiske

mål sikrer et godt udgangspunkt, inden aldringen af befolkningen sætter ind.

Den holdbare linje i finanspolitikken forudsætter blandt andet en afdæmpet realvækst

i det offentlige forbrug på �½ pct. årligt i perioden 2006-2010 og et varigt løft i be-

skæftigelsen, som kan styrke de offentlige finanser med knap 0,8-0,9 pct. af BNP.

Det svarer til en fremgang i den strukturelle beskæftigelse på 50.000 personer (eller

knap 2 pct.) frem mod 2010.

Regeringen vil i 2006 fremlægge en ny økonomisk flerårsplan. Det fremgår af rege-

ringsgrundlaget

Nye mål, februar 2005,

at planen vil blive udarbejdet i lyset af analyser-

ne fra Velfærdskommissionen.

Anbefalingerne fra det af regeringen nedsatte globali-

seringsråd og forslagene fra udvalget omkring livslang opkvalificering og uddannelse

for alle på arbejdsmarkedet vil ligeledes indgå i overvejelserne omkring den nye fler-

årsplan.

Den nye økonomiske plan vil række mindst til 2015 og blandt andet indeholde mål

for beskæftigelse, offentlig gæld og beskatning. Det fremgår også af regeringsgrund-

laget at under forudsætning af, at det økonomiske råderum er tilvejebragt, vil rege-

ringen sænke skatten på arbejdsindkomst yderligere.

2.2 Målsætninger for den økonomiske politik

Den økonomiske politik sigter generelt mod at sikre høj og stabil beskæftigelse,

holdbar finanspolitik og gode rammevilkår for vækst. De centrale mål for de enkelte

politikområder er følgende:

•

Penge- og valutakurspolitik:

Fortsat stabil valutakurs- og inflationsudvikling i kraft af

den faste kronekurs over for euroen.

Finanspolitisk holdbarhed:

Det operationelle pejlemærke er at sikre strukturelle

overskud på de offentlige finanser på mellem �½ og 1�½ pct. af BNP i gennemsnit

frem mod 2010.

Den flerårige målsætning giver plads til at lade de automatiske

Velfærdskommissionen blev nedsat i efteråret 2003. Kommissionen er sammensat af særligt sagkyndige og repræ-

sentanter fra erhvervslivet. Velfærdskommissionens primære opgave er at udarbejde analyser, der beskriver de udfor-

dringer, som følger af befolkningens ændrede alderssammensætning, og som samtidig kan danne grundlag for en

bred og offentlig debat. På baggrund af analyserne skal Velfærdskommissionen fremlægge mulige reformforslag. Vel-

færdskommissionen skal afslutte sit arbejde senest ved udgangen af 2005.

Målsætningen gælder for overskuddet opgjort på nationalregnskabsbasis. Som følge af Danmarks Statistiks metode-

og datarevision af nationalregnskabet i juni/juli 2005 opgøres overskuddet – og dermed målsætningen – nu ekskl.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2. Strategi og målsætninger frem til 2010

•

stabilisatorer virke fuldt ud over konjunkturforløbet. Overskuddene vil indebære

en markant reduktion af stat og kommuners nettogæld (målt i pct. af BNP) frem

mod 2010.

Skattepolitik:

Skattestop og lavere skat på arbejdsindkomst. Skattenedsættelser på

arbejdsindkomst blev indført med virkning fra 2004 blandt andet i medfør af

Forårspakken. Forudsat at det økonomiske råderum er tilvejebragt, vil regerin-

gen sænke skatten på arbejdsindkomst yderligere.

Udgiftspolitik:

Afdæmpet vækst i de samlede offentlige udgifter. Vækstrammen for

det reale offentlige forbrug er på �½ pct. om året i perioden 2006-2010. Ressour-

cerne er prioriteret blandt andet til en styrket indsats indenfor forskning, uddan-

nelse og innovation samt til sundhedsvæsenet og socialområdet – herunder ældre

og børnefamilier. Den offentlige service skal samtidig forbedres via færre og

større kommuner og regioner, øget frit valg og andre initiativer som øger effekti-

viteten i den offentlige sektor.

Struktur- og arbejdsmarkedspolitik:

Nye initiativer skal varigt styrke beskæftigelsen

med 50.000 personer frem mod 2010. Det modsvarer en forbedring af de offent-

lige finanser med 0,8-0,9 pct. af BNP. Indsatsen retter sig blandt andet mod styr-

ket erhvervsdeltagelse for indvandrere og deres efterkommere, lavere alder ved

afslutning af uddannelse, flere ældre på arbejdsmarkedet og generelt at sikre et

bedre fungerende arbejdsmarked. Produktivitetsvæksten skal blandt andet styr-

kes gennem øget konkurrence, færre administrative byrder og ved at højne ud-

dannelsesniveauet samt sikre flere resultater af forskning og udvikling.

Danmark opfyldte også i 2004 konvergenskriterierne for stabil valutakurs, inflation,

rente samt offentlig saldo og gæld,

jf. tabel 2.1.

Tabel 2.1.

Konvergenskriterier i 2004

Kapitalmarkedsren-

(10 -årig stat)

Pct.

4,3

4,7

4,0

6,1

Danmark

EU25

Euroområdet

Konvergenskriterier

Forbrugerprisin-

flation (HICP)

Pct.

0,9

2,1

2,2

Offentlig saldo

Offentlig gæld

(EDP-form)

(ØMU-gæld)

Pct. af BNP

2,3

43,2

-2,6

63,4

-2,7

70,8

-3,0

60,0

Baseret på Danmarks EDP-indberetning fra ultimo august 2005.

Kilde: EU-kommissionen, Danmarks Statistik og Finansministeriets beregninger.

I tabel 2.1 er det offentlige overskud på 2,3 pct. af BNP i 2004 opgjort i henhold til

EU-proceduren om uforholdsmæssigt store underskud (EDP). Det vil blandt andet

ATP. Det er den tekniske årsag til, at målsætningen i KP04 var opgjort til 1�½-2�½ pct. af BNP mod de nuværende �½-

1�½ pct. af BNP,

jf. afsnit 2.4.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2. Strategi og målsætninger frem til 2010

sige inklusive overskuddet i ATP.

Pengepolitikken

fastlægges med henblik på at holde en stabil kronekurs over for euro-

en. Rammen for fastkurspolitikken er ERMII-aftalen, der indebærer et snævert bånd

for kronekursen på ±2¼ pct. omkring centralkursen over for euro. Kronekursen har

i en årrække ligget tæt på centralkursen,

jf. figur 2.1a.

Siden euroens indførelse den 1.

januar 1999 har kronekursens største (numeriske) afvigelse fra centralkursen udgjort

ca. �½ pct.

Figur 2.1a

Kronekurs siden indførelsen af euro

DKK pr. EUR

2.3 Penge- og valutakurspolitik

Figur 2.1b

Rentespænd mellem Danmark og Tyskland

Pct.-enheder

7,7

Maximum

7,7

7,6

Centralkurs

1,3

1,1

0,9

1,3

1,1

0,9

0,7

0,5

0,3

0,1

96 97 98 99 00 01 02 03 04 05

7,6

7,5

7,4

7,3

7,2

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Minimum

7,5

7,4

7,3

7,2

0,7

0,5

0,3

0,1

-0,1

Kilde: Nationalbanken.

Der er bred opbakning til fastkurspolitikken i det danske folketing, og regeringen

lægger afgørende vægt på, at troværdigheden omkring fastkurspolitikken fastholdes.

Finanspolitikkens fokus på stabilitet og langsigtet holdbarhed understøtter fastkurs-

politikken.

Fastkurspolitikken har medført, at inflationen i en årrække har været lav og stabil.

Med den faste kronekurs over for euro tjener euroområdets lave inflation som et an-

ker for dansk inflation og inflationsforventninger. Siden starten af 1990’erne har in-

flationen i Danmark i store træk været i overensstemmelse med ECB’s definition af

prisstabilitet.

Nationalbankens udlånsrente følger stort set ECB’s minimumbudrente med et tillæg,

som sikrer, at valutakursen ligger fast. Tillægget har siden 1999 ligget i intervallet 15-

50 basispoint. Rentespændet har historisk også afspejlet sig i de lange renter,

jf. figur

2.1b,

der viser rentespændet mellem Danmark og Tyskland for 10-årige statsobligati-

Opgjort på EDP-form er det offentlige overskud noget større end ifølge nationalregnskabet. Ved udarbejdelsen af

augustvurderingen udgjorde det offentlige overskud 1,1 pct. af BNP i 2004 på nationalregnskabsform mod de nævn-

te 2,3 pct. af BNP på EDP-form. Den primære årsag til forskellen på 1,2 pct. af BNP er, at ATP overskud på ca. 1,0

pct. af BNP medregnes i saldoen på EDP-form. Behandlingen af swaprenter mv. trækker ligeledes i retning af større

offentligt overskud på EDP-form svarende til 0,2 pct. af BNP. ØMU-gælden er opgjort med fradrag for ATP’s be-

holdning af statsobligationer. Dette fradrag udgør ca. 1¼ pct. af BNP.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2. Strategi og målsætninger frem til 2010

oner. Det normalt positive rentespænd skal blandt andet ses i sammenhæng med, at

Danmark står uden for eurosamarbejdet.

I visse perioder i 2005 har rentespændet været svagt negativt. Det hænger blandt an-

det sammen med den relativt gunstige økonomiske udvikling i Danmark med pæne

overskud på de offentlige finanser og nedbringelse af den offentlige gæld.

Herudover har der været en tendens til, at rentespændet bliver mindre, når renteni-

veauet er lavt. Det kan blandt andet skyldes, at forsikrings- og pensionsselskabernes

efterspørgsel efter lange kroneobligationer øges, når renten falder, idet lave renter

øger pensionsselskabernes behov for afdækning af hensættelser til fremtidige pensi-

onsforpligtelser. Det forventes, at rentespændet vil stige i takt med, at det generelle

renteniveau stiger. En forbedring af konjunktursituationen i euroområdet og navnlig

Tyskland med fremgang i væksten og en styrkelse af de offentlige finanser kan ligele-

des trække i retning af et stigende rentespænd.

2.4 Finanspolitikken

Finanspolitikken

og kravene til beskæftigelsen frem mod 2010 indebærer en holdbar

udvikling i de offentlige finanser under de anvendte langsigtede forudsætninger om

blandt andet rente, regulering af overførselsindkomster, gennemsnitlig arbejdstid

mv.

Det operationelle mål for finanspolitikken er på den baggrund at fastholde

strukturelle overskud på �½-1�½ pct. af BNP i gennemsnit frem mod 2010. Målsæt-

ningen er angivet som et interval blandt andet i lyset af den usikkerhed, der knytter

sig til vurderingen af de langsigtede finanspolitiske udfordringer.

Målsætningen om strukturelle overskud frem mod 2010 giver plads til, at de automa-

tiske stabilisatorer kan virke fuldt ud og bidrage til at dæmpe konjunkturudsving.

Målsætningen kræver tilbageholdenhed i finanspolitikken, når konjunkturerne er go-

de og ledigheden lav, og sikrer samtidig finanspolitiske handlemuligheder i tilfælde af

større økonomiske tilbageslag med klare ubalancer.

Sammenlignet med KP04 er der foretaget en rent teknisk justering af målsætningen

for de offentlige finanser fra overskud på 1�½-2�½ pct. af BNP til nu �½-1�½ pct. af

BNP. Det nye interval er en konsekvens af Danmarks Statistiks revision af national-

regnskabet, som blandt andet indebærer, at ATP-fonden ikke længere indgår i offent-

lig forvaltning og service. ATP-fonden er nu placeret i den private (finansielle) sek-

tor. Den ændrede placering af ATP indebærer en teknisk reduktion af den offentlige

saldo på knap 1 pct. af BNP. Revisionen af den offentlige saldo har ingen betydning

for de offentlige finansers holdbarhed og kravene til finanspolitikken, idet midlerne i

ATP-fonden altid har været disponeret til fremtidige pensionsudbetalinger.

Fremskrivningen er baseret dels på et ”kravforløb” frem til og med 2010, hvor der indregnes specifikke krav til

blandt andet udgifts- og beskæftigelsespolitikken, dels et ”neutralt forløb” efter 2010. Det neutrale forløb efter 2010

er baseret på mekaniske regneregler, der medfører, at udgifter og indtægter i pct. af BNP hovedsageligt påvirkes af

demografiske forskydninger, faldende oliereserver i Nordsøen og stigende skattepligtige nettopensionsudbetalinger

jf.

kapitel 5.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2. Strategi og målsætninger frem til 2010

Denne teknisk betingede ændring af de offentlige finanser og målintervallet blev

nævnt i Konvergensprogram 2004. I vurderingen af finanspolitikkens langsigtede

holdbarhed har ATP hele tiden været behandlet som en privat pensionsordning.

Den strukturelle offentlige saldo er beregnet til knap 1 pct. af BNP i 2005 og 2006,

når der korrigeres for virkningen af suspensionen af bidragene til den Særlige Pensi-

onsopsparing,

jf. tabel 2.2.

Det er indenfor det ovennævnte målinterval, og finanspo-

litikken er dermed afstemt med de mellemfristede mål.

Suspensionen af SP-bidragene styrker alt andet lige de offentlige finanser med ca. 0,3

pct. af BNP i årene 2004-2007. På den anden side betyder suspensionen, at de frem-

tidige skattepligtige udbetalinger fra SP bliver lavere, hvilket på længere sigt svækker

de offentlige finanser. Suspensionen af SP-bidragene indebærer helt overvejende en

fremrykning af beskatning og er ikke udtryk for skærpet beskatning. Suspensionen af

SP-bidragene påvirker reelt ikke finanspolitikkens holdbarhed.

Tabel 2.2.

De offentlige finanser, 2004-2006

2004

Pct. af BNP

Faktisk saldo (EDP-form)

Faktisk saldo (nationalregnskabsform)

Strukturel saldo

2,3

1,1

0,4

2005

3,6

2,5

1,0

2006

3,1

1,9

0,8

Opgjort inkl. ATP.

Ekskl. ATP.

Beregningerne af den strukturelle saldo tager udgangspunkt i den offentlige saldo opgjort på natio-

nalregnskabsform. Der foretages ikke beregninger af den strukturelle saldo med udgangspunkt i de

offentlige finanser opgjort på EDP-form.

Korrigeret for suspensionen af bidraget til den Særlige Pensionsopsparing.

Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriets beregninger.

Den reformerede Stabilitets- og Vækstpagt fastholder den grundlæggende mellemfri-

stede målsætning om en strukturel offentlig budgetsaldo ”tæt på balance eller i over-

skud”. Men som noget nyt indeholder den reformerede pagt også differentierede

krav, idet den strukturelle saldo bør udvise et underskud på højst 1 pct. af BNP for

lande med lav offentlig gæld og høj potentiel vækst og ”balance eller overskud” for

lande med høj offentlig gæld og lav potentiel vækst.

Hertil kommer pagtens generelle tre-dobbelte krav om sikring af en tilstrækkelig sik-

kerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen for det faktiske underskud, sikring af

Som en del af Pinsepakken blev den Særlige Pensionsopsparing (SP) indført med virkning fra 1. januar 1999. SP-

ordningen erstattede den Midlertidige Pensionsopsparing, som var blevet indført med virkning fra 1. januar 1998.

For de beskæftigede udgør bidraget til SP 1 pct. af bruttolønnen, mens modtagere af visse overførselsindkomster

ligeledes indbetaler et bidrag svarende til 1 pct. af indkomsten. I forbindelse med Forårspakken blev bidragene til SP

suspenderet i årene 2004 og 2005. Suspensionen er efterfølgende forlænget til ligeledes at dække årene 2006 og 2007.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2. Strategi og målsætninger frem til 2010

hurtige fremskidt mod finanspolitisk holdbarhed og sikring af et budgetmæssigt ma-

nøvrerum.

Danmark bør som følge af kravet om en tilstrækkelig sikkerhedsmargin som mini-

mum have en målsætning om en strukturel saldo i balance eller et underskud på ikke

over 0,5 pct. af BNP. Målsætningen om strukturelle offentlige overskud i størrelses-

ordenen �½-1�½ pct. af BNP frem mod 2010 indebærer, at Danmark lever op til pag-

tens krav.

De mellemfristede mål for Danmark er mere ambitiøse end pagtens minimumskrav,

fordi der i 2010-planen tages hensyn til, at den nuværende demografiske sammen-

sætning af befolkningen er gunstig med relativt mange i den erhvervsaktive alder. De

tilsigtede offentlige overskud er med til at sikre, at der ikke opstår markant pres på

beskatningen, når antallet af ældre øges i de kommende årtier, og antallet af personer

i den erhvervsaktive alder falder.

I vurderingen af den samlede offentlige opsparing, skal de offentlige overskud frem

mod 2010 i øvrigt ses i sammenhæng med, at der samtidig opbygges et statsligt aktiv

i pensionssektoren i form af såkaldte udskudte skattebetalinger,

jf. boks 2.1.

Boks 2.1

Offentlige finanser og udskudte skatter vedr. pensionsindbetalinger

På indbetalingstidspunktet er der fradrag i skatten for pensionsbidrag, og indkomstbeskatningen

sker først på udbetalingstidspunktet. Det indebærer en (teknisk) forringelse af de offentlige finanser,

idet pensionsindbetalingerne for nuværende er større end pensionsudbetalingerne. For perioden

2004-2010 udgør forringelsen af de offentlige finanser årligt i gennemsnit ca. 1,3 pct. af BNP. Mod-

stykket hertil er, at der opbygges et statsligt aktiv i pensionssektoren i form at udskudte skattebeta-

linger, som styrker de offentlige finanser i fremtiden i takt med, at nettopensionsudbetalingerne

gradvist øges.

Den reelle ”offentlige opsparing” kan derfor opgøres til ca. 3,1 pct. af BNP i gennemsnit frem mod

2010, når akkumuleringen af udskudte skattebetalinger lægges til det offentlige overskud,

jf. tabel a.

Det kan bemærkes, at den private sektors pensionsformue (inkl. ATP) udgør ca. 125 pct. af BNP i

2004.

Tabel a

Offentlige finanser og udskudte skatter

Gnst. 2004-2010

Pct. af BNP

Offentligt overskud

Udskudt skat fra fradragsberettigede nettoindbetalinger

Samlet offentlig opsparing

1,8

1,3

3,1

Kilde: Egne beregninger.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2. Strategi og målsætninger frem til 2010

2.5 Skattepolitik

Siden november 2001 har skattestoppet været omdrejningspunktet i

skattepolitikken.

Skattestoppet indebærer, at en skat eller afgift ikke må stige, uanset om den er fastsat

i procent eller nominelle kronebeløb. Desuden er der loft over den nominelle ejen-

domsværdiskat. På grund af nominalprincippet for punktafgifter og ejendomsværdi-

skat bidrager skattestoppet isoleret set til en gradvis reduktion af skattestrykket.

Skattestoppet har sat stop for den historiske tendens til højere beskatning blandt an-

det på det kommunale niveau.

Skattestoppet er ikke en garanti for, at skattetrykket i alle år vil være faldende. Skatte-

trykket skønnes således at stige fra knap 48 pct. af BNP i 2003 til ca. 49¼ pct. af

BNP i 2005. Det stigende skattetryk skyldes, at beskatningsgrundlaget for en række

skatter og afgifter i denne periode vokser hurtigere end BNP. Det gælder ikke mindst

med hensyn til pensionsafkastskatten og selskabsskatterne (herunder især beskatnin-

gen af de kulbrinteskattepligtige selskaber). Grundlaget for registreringsafgiften er

også vokset mærkbart afledt af den kraftige vækst i bilkøbet. Det gælder også for

momsen som følge af den forholdsvis store vækst i det samlede private forbrug.

Skatten på arbejdsindkomst blev sænket med ca. 10 mia. kr. i 2004 svarende til 0,7

pct. af BNP. Skattenedsættelsen er ligeligt fordelt på et beskæftigelsesfradrag og en

forhøjelse af grænsen for mellemskatten. Skattenedsættelsen øger både tilskyndelsen

til at finde et arbejde og arbejde mere, hvis man i forvejen har et job. Samlet set

skønnes skattenedsættelsen at kunne øge det effektive arbejdsudbud svarende til ca.

10.000 fuldtidsbeskæftigede.

Herudover er der gennemført en række mere specifikke og målrettede skattenedsæt-

telser. Blandt andet er afgifterne på spiritus og cigaretter sat ned i forbindelse med

ophævelsen af den såkaldte 24 timers regel for at reducere virkningen på grænsehan-

delen.

2.6 Udgiftspolitik

Udgiftspolitikken

sigter overordnet mod en afdæmpet vækst i de samlede offentlige

udgifter. Det offentlige forbrug forudsættes at stige realt med �½ pct. om året i perio-

den 2006-2010. Vækstrammen for de skattefinansierede offentlige investeringer ud-

gør 1 pct.

Den årlige realvækst i det offentlige forbrug på �½ pct. om året eller ca. 2 mia. kr.

(godt 0,1 pct. af BNP) svarer til et akkumuleret beløb på 30 mia. kr. for perioden

2006-2010. Forslaget til finanslov for 2006 indebærer, at 24 mia. kr. af det forudsatte

beløb på forhånd reserveres til følgende områder:

•

Forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri (10 mia. kr. i 2006-2010) –

initiativer til opfølgning af globaliseringsrådets forslag og anbefalinger.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2. Strategi og målsætninger frem til 2010

•

Bedre vilkår for børnefamilier – lavere takster og bedre kvalitet i børnepasningen

(8 mia. kr. i 2006-2010)

Sygehuse og ældre (5 mia. kr. i 2006-2010)

Natur og miljø (1 mia. kr. i 2006-2009)

I tillæg til væksten i det offentlige forbrug kan løbende effektiviseringer inden for

den offentlige sektor give et yderligere bidrag til bedre service.

Forhåndsprioriterin-

gen af væksten i det offentlige forbrug stiller således skærpede krav til effektivisering

og udgiftsstyring i kommunerne. Det er i forbindelse med aftalen om den kommuna-

le økonomi i 2006 besluttet, at der etableres et system, som fremover sikrer en bedre

overholdelse af aftaler og budgetter.

Der er vedtaget en omfattende reform af den kommunale struktur og opgaveforde-

lingen mellem de forskellige forvaltningsniveauer. Reformen træder i kraft den 1. ja-

nuar 2007. Den indebærer blandt andet en samling og effektivisering af opgaver i væ-

sentligt færre kommuner og oprettelse af fem regioner i steder for de nuværende am-

ter.

Herudover er initiativer sat i gang for yderligere at fremme digitaliseringen af den of-

fentlige sektor, øge brugen af offentlig-private partnerskaber samt forberede privati-

sering af offentlige selskaber. Der er gennemført ”frit valg” mellem offentlige og pri-

vate udbydere af serviceydelser på ældreområdet samt frit valg over kommunegræn-

serne med hensyn til fx dagpasning og folkeskole.

Indsatsområderne for fortsatte forbedringer af den offentlige sektor er beskrevet me-

re detaljeret i

Det Nationale Reformprogram

for Danmark.

2.7 Struktur- og arbejdsmarkedspolitik

Struktur- og arbejdsmarkedspolitikken

er centreret om målsætningen om varigt at øge be-

skæftigelsen med omkring 50.000 personer frem mod 2010, som udgør et centralt

krav i det mellemfristede forløb. Det svarer til en beskæftigelsesfremgang på knap 2

pct. og modsvarer en forbedring af de offentlige finanser på knap 0,8-0,9 pct. af

BNP.

Beskæftigelsesfrekvensen i Danmark er blandt de højeste i EU og er samtidig noget

over det fælles EU-mål på 70 pct. af arbejdsstyrken, som er fastlagt i Lissabon-

strategien. For at indfri det ambitiøse krav til beskæftigelsen skal der sættes ind på

flere felter. I regeringsgrundlaget

Nye mål, februar 2005,

fremhæves følgende indsats-

områder:

•

Flere indvandrere i arbejde.

Det demografiske træk, som beregnes med baggrund i befolkningsforskydningerne samt fordelingen af de offentli-

ge udgifter på alder, køn og herkomst, er opgjort til ca. 0,0 pct. årligt i perioden 2004-2010. Det er mindre end i

KP04, hvor det beregnede demografiske træk gennemsnitligt var 0,1 pct. årligt. Revisionen afspejler en ny befolk-

ningsfremskrivning.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2. Strategi og målsætninger frem til 2010

•

Lavere alder ved afslutning af uddannelse.

Mindre sygefravær.

Flere ældre på arbejdsmarkedet.

Bedre fungerende arbejdsmarked.

Regeringen har indgået en aftale på integrationsområdet, der sigter mod at styrke ud-

dannelsesniveauet for indvandrere og deres efterkommere samt øge tilskyndelsen til

at finde beskæftigelse. Aftalen

En ny chance til alle, maj 2005,

vil forøge aktiveringsind-

satsen og styrke den økonomiske tilskyndelse til at arbejde i forhold til at være på

kontanthjælp. Blandt andet indføres der et beskæftigelseskrav for kontants-

hjælpsmodtagere. Samlet kan initiativerne i integrationsplanen øge antallet af helårs-

personer i beskæftigelse eller i uddannelse med op til 10.000 frem mod 2010.

Regeringen vil fremlægge en handlingsplan med initiativer, der skal bidrage til at få de

unge hurtigere igennem uddannelsessystemet. Målet er, at de unges gennemsnitlige

alder ved afsluttet uddannelse reduceres med 1 år. Frem mod 2010 kan det bidrage til

at øge beskæftigelsen med op til 5.000 personer.

Henover sommeren 2005 er der offentliggjort en række analyser af beskæftigelses-

indsatsen. På den baggrund drøftes justeringer af beskæftigelsespolitikken med nogle

af Folketingets partier. Serviceeftersynet af beskæftigelsespolitikken vil blandt andet

være rettet mod en skærpelse af rådighedsforpligtelsen og visse særregler på dagpen-

geområdet, som hæmmer fleksibiliteten og dermed beskæftigelsen. Det er målet, at

serviceeftersynet skal bidrage til at øge beskæftigelsen med op til 5.000 personer frem

mod 2010.

Udover den allerede nævnte Velfærdskommission er der nedsat et globaliseringsråd,

der skal rådgive regeringen i udarbejdelsen af forslag, som styrker uddannelsesni-

veauet, forskning og udvikling, innovation samt iværksætteri. Frem til 2010 er der –

inden for de mellemfristede udgiftsrammer – afsat 10 mia. kr. til styrket uddannelse,

forskning, innovation og iværksætteri. Derudover er der igangsat arbejde med at

styrke voksen- og efteruddannelsesindsatsen.

Indsatsområderne på beskæftigelsesområdet er beskrevet mere detaljeret i

Det Natio-

nale Reformprogram

for Danmark.

Heraf er 6.000 personer medregnet i beskæftigelsen under ”Forudsat bidrag fra allerede gennemførte reformer” i

tabel.3.4.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3. Konjunkturudsigter og mellemfristet fremskrivning til 2010

3. Konjunkturudsigter og mellemfristet fremskrivning til

2010

3.1 International økonomi og finansielle forudsætninger

Fremgangen i den internationale økonomi er høj i disse år. Den globale BNP-vækst

skønnes at blive omkring 4 pct. i 2005 og 2006 efter den rekordstore vækst på 5,2

pct. i 2004. Det er blandt andet USA og Kina, der holder væksten oppe, og for disse

lande er vækstudsigterne svagt styrket i forhold til sidste års konvergensprogram. I

euroområdet er aktivitetsfremgangen derimod fortsat svag med en skønnet vækst på

knap 1�½ pct. og 2 pct. i hhv. 2005 og 2006.

Væksten i den internationale økonomi ventes samlet set at ligge over den underlig-

gende potentielle vækst i 2005-06. Fra og med 2007 forudsættes udlandets BNP-

vækst at følge det underliggende vækstpotentiale, som sammenvejet med danske eks-

portmarkedsvægte antages at svare til omkring 2¼ pct.

Væksten i verdenshandlen har historisk været større end væksten i BNP bl.a. som

følge af stigende international arbejdsdeling. Denne tendens videreføres i fremskriv-

ningen, hvor væksten på eksportmarkederne (og i dansk import) overstiger væksten i

BNP,

jf. tabel 3.1.

Tabel 3.1

Udlandsforudsætninger

2004

Årlig stigning, pct.

Realt BNP

Real markedsvækst, industri

Pct., niveau i slutår

Tyskland, 10-årig eurorente

3,0

7,5

2005

2,5

6,1

2006

2,6

6,5

2007

2,3

4,6

2008

2,2

4,4

2009-10

2,2

4,4

4,1

3,5

3,8

4,0

4,2

4,5

Handelsvægtet.

Kilde: EU-Kommissionens forårsprognose 2005, OECD og egne beregninger.

Den høje internationale vækst og en række forstyrrelser på udbudssiden har bidraget

til den aktuelt høje oliepris. Den nuværende oliepris er betydelig højere end de mar-

ginale produktionsomkostninger, og det er forudsat at udbygning af kapacitet og

energibesparende teknologiske fremskridt trækker i retning af et fald i olieprisen på

sigt. Konkret indgår det i fremskrivningerne, at den gennemsnitlige oliepris er 53�½ $

Den fremskrivning, der ligger til grund for Konvergensprogram 2005, er baseret på den senest offentliggjorte kon-

junkturvurdering,

jf. Økonomisk Redegørelse, august 2005.

Forudsætningerne vedrørende den internationale økonomi

tager udgangspunkt i Kommissionens forårsprognose justeret for nytilkomne informationer blandt andet om oliepri-

ser, renter og valutakurser. Udlandsforudsætningerne (jf. bilagstabel B.8) ligger nogenlunde tæt op ad Kommissio-

nens efterårsprognose.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3. Konjunkturudsigter og mellemfristet fremskrivning til 2010

pr. td. i 2005 og 58�½ $ pr. td. i 2006, hvorefter olieprisen beregningsteknisk forud-

sættes at falde til et niveau på knap 40 $ pr. td. i 2007 og i årene fremover (målt i

2007-niveau)

Selvom olieprisen er steget meget siden starten af 2004 er niveauet opgjort realt og i

forhold til lønniveauet fortsat et stykke under prisen under oliekrisen i begyndelsen

af 1980’erne, og samtidig er energiintensiteten reduceret markant i forhold til

1980’erne. Det bidrager til at reducere virkningerne på produktion og beskæftigelse

som følge af udsving i oliepriserne.

Mens den korte pengepolitiske rente i USA siden sommeren 2004 er blevet gradvis

forhøjet, har ECB holdt den pengepolitiske rente på et uændret historisk lavt niveau

på 2 pct. bl.a. under indtryk af den forholdsvis afdæmpede inflation og svag kapaci-

tetsudnyttelse i euroområdet. Danmarks Nationalbank har fulgt ECB’s rentepolitik,

hvilket skal ses i sammenhæng med fastkurspolitikken.

Det stedfundne rentefald siden 2002 skønnes at bidrage til den økonomiske vækst

med omkring 1 pct.-enhed i hvert af årene 2004-2006. Fremgangen i den økonomi-

ske aktivitet har i de seneste år været større i Danmark end i euroområdet, og ECB’s

pengepolitik fremstår lempelig efter danske forhold.

Den ventede forhøjelse af de pengepolitiske, korte renter i euroområdet forventes nu

at ske i første halvdel af 2006. I KP05 forudsættes den korte rente gradvist at stige

fra ca. 2 pct. i 2005 til knap 4�½ pct. i 2015, mens den nominelle effektive obligati-

onsrente forudsættes at stige fra 3�½ pct. i 2005 til 5�½ i 2010 og yderligere til 6�½ pct.

på længere sigt.

Rentespændet mellem tyske og danske 10-årige statsobligationer har siden begyndel-

sen af 1999 i gennemsnit udgjort 0,3 pct.-enheder. Det aktuelt lave renteniveau i ud-

landet og overskuddet på offentlige finanser i Danmark har imidlertid medvirket til

et lavt - i begyndelsen af 2005 negativt - rentespænd. Rentespændet skønnes at stige

blandt andet i takt med, at det generelle renteniveau øges.

Med baggrund i konjunkturvurderingen fra august forventes god vækst i produktion

og beskæftigelse, fald i ledigheden og mærkbare overskud på såvel de offentlige fi-

nanser som betalingsbalancen i 2005 og 2006

. BNP-væksten skønnedes således til

2,4 pct. både i 2005 og 2006,

jf. tabel 3.2.

Dermed forventes væksten i Danmark noget

Antagelsen om olieprisen på længere sigt er på linje med det Internationale Energi Agentur (IEA’s) forudsatte olie-

pris,

jf. World Energy Outlook 2005

Middle East and North Africa Insights, november 2005.

Konjunkturvurderingen fra august var den første prognose, som tog udgangspunkt i Danmarks Statistiks data- og

metodereviderede nationalregnskab. Danmarks Statistik offentliggjorde i juni/juli 2005 et data- og metoderevideret

nationalregnskab, der dækker perioden 1990-2004. Det nye nationalregnskab er kort beskrevet i

appendiks 1.

Kon-

junkturvurderingen fra august tog udgangspunkt i det nye nationalregnskab. Som følge af revisionen forelå der i for-

bindelse med augustvurderingen udelukkende nationalregnskabstal på helårsbasis frem til og med 2004. Der forelå

således ikke historiske nationalregnskabstal på kvartalsbasis.

3.2 Konjunkturudsigterne for Danmark

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3. Konjunkturudsigter og mellemfristet fremskrivning til 2010

hurtigere end i EU15, hvor der regnes med vækst på 1,5 pct. i 2005 og 2,0 pct. i

2006.

Tabel 3.2

Nøgletal

ESA

Pct.

BNP-vækst (faste priser)

BNP-deflator

2004

2005

2006

2007

2008

2009-

2,1

2,2

B1g

2,0

2,2

2,4

2,2

2,4

2,0

1,1

2,0

1,6

2,4

Vækstkomponenter, realvækst i pct.

Privat forbrug

Offentligt forbrug

Faste bruttoinvesteringer

P51

Lagerændringer1)

P52/3

Eksport

Import

Bidrag til BNP-vækst, pct.-enheder

Endelig indenlandsk efterspørgsel

Lagerændringer

P52/3

Nettoeksport

B11

Arbejdsmarked, pct.

Beskæftigelse

Ledige (pct. af arbejdsstyrken)

Do, EU definition

Timeproduktiviteten i de private

byerhverv

Produktivitet (BNP pr. beskæf.)

3,9

2,0

3,1

0,1

3,3

6,5

3,6

0,3

3,8

0,0

3,9

4,8

2,5

0,5

5,0

0,0

4,6

4,9

1,4

0,5

2,1

0,0

1,8

2,3

1,2

0,5

1,8

0,0

3,8

3,1

1,7

0,5

1,7

0,0

5,4

4,3

3,0

0,1

-1,2

2,6

0,0

-0,2

2,4

0,0

0,1

1,2

0,0

-0,2

1,1

0,0

0,5

1,3

0,0

0,8

0,1

6,1

5,4

2,9

1,3

0,6

5,5

4,8

1,9

1,5

0,6

5,1

4,4

2,4

1,7

-0,3

5,3

4,6

2,0

1,6

0,1

5,2

4,5

2,0

1,6

0,6

4,8

4,1

2,0

1,5

Bidrag til BNP-vækst.

De relativt lave BNP-vækstrater i 2007 og 2008 afspejler en teknisk forudsætning om, at det positive

output-gab gradvist lukkes fra 2006 til 2008.

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Siden augustvurderingen har Danmarks Statistik offentliggjort kvartalsvise national-

regnskabstal frem til og med 2. kvartal 2005. Herudover er der fremkommet nye op-

lysninger om en række andre konjunkturindikatorer. Overordnet set afviger de nytil-

komne oplysninger ikke afgørende fra de seneste skøn. BNP-væksten i 2005 fremstår

lidt højere end ventet. Fremgangen i beskæftigelsen er samtidig større, og ledigheden

er faldet lidt mere end forudsat. Det peger samtidig i retning af et større offentligt

overskud i 2005 end skønnet i august.

Den næstkommende konjunkturvurdering – som indarbejder de seneste oplysninger

– offentliggøres i begyndelsen af december 2005 og vil række frem til 2007.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3. Konjunkturudsigter og mellemfristet fremskrivning til 2010

Den registrerede ledighed toppede i december 2003 og er frem til og med september

2005 faldet med godt 30.000 personer. I 2006 skønnes ledigheden at nå ned på

147.000 personer eller 5,1 pct. af arbejdsstyrken (national definition). Ledigheden er

lav både i historisk perspektiv og set i forhold til andre lande. Når der tages højde for

antallet af AF-aktiverede ligger ledigheden i september 2005 under det rekordlave

niveau omkring årsskiftet 2001/02.

Ledigheden vurderes at blive lavere end det beregnede strukturelle niveau og output-

gabet vurderes at være positivt og stigende i 2005. Det indebærer en øget risiko for

flaskehalse og knaphedsbetingede lønstigninger frem mod 2007. Outputgabet anta-

ges, som en teknisk forudsætning, at blive lukket gradvist i perioden 2007-08.

3.3 Beskæftigelses- og produktivitetsforudsætninger frem mod 2010

For perioden 2005-10 forudsættes en gennemsnitlig vækst i BNP på knap 2 pct. år-

ligt,

jf. tabel 3.3.

Afdæmpningen af væksten sammenlignet med perioden 1994-04

skyldes blandt andet, at det kraftige fald i ledigheden fra 1994 til 2002 ikke kan gen-

tages, og at der er indarbejdet en vis reduktion af den gennemsnitlige arbejdstid frem

til 2010 som følge af ændret befolkningssammensætning. Den gennemsnitlige ar-

bejdstid har været nogenlunde konstant siden først i 1990’erne.

Tabel 3.3

Bidrag til produktionspotentialet og realt BNP

1994-04

Årlig vækst, pct.

Vækst i produktionspotentiale

Heraf bidrag fra:

- Timeproduktivitet

- Strukturel ledighed

- Arbejdsstyrke

- Arbejdstid

Vækst i BNP

2,1

1,5

0,5

0,0

2,2

2005-10

1,9

1,7

0,2

0,1

-0,1

1,9

Kilde: ADAM databank samt egne beregninger.

Fremskrivningen forudsætter en stigning i arbejdsstyrken på ca. 19.000 personer fra

2004 til 2010 og et fald i ledigheden på omtrent 41.000 personer. Det indebærer en

samlet fremgang i beskæftigelsen på 61.000 personer, som er fordelt med godt

47.000 personer i den private sektor og godt 13.000 personer i den offentlige sektor,

jf. tabel 3.4.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3. Konjunkturudsigter og mellemfristet fremskrivning til 2010

Tabel 3.4

Bidrag til stigningen i beskæftigelsen

Ændring 2004-10

1.000 personer

1. Demografisk bidrag

2. Forudsat bidrag fra allerede gennemførte reformer

3. Strukturel beskæftigelse i grundforløb(1+2)

4. Krav til nye strukturtiltag, der øger beskæftigelsen

5. Konjunkturbidrag

6. 2010-forløb (kravforløb) (3+4+5)

-27

-7

Anm.: Det demografisk betingede fald i beskæftigelsen er mindre end i KP2004. Det skyldes primært, at øget

uddannelsesniveau og opholdstid er indregnet i det demografiske bidrag. Som følge af afrunding kan

totalen afvige fra summen af bidragene.

Forudsætter uændret aggregeret ledighedsprocent og uændret erhvervsfrekvens fordelt på køn, alder og

herkomst fra 2004 til 2010. Endvidere indregnes et demografisk bidrag til beskæftigelsen som følge af at

erhvervsfrekvenserne afhænger af uddannelsesniveauet og opholdstiden for indvandrere. Et generelt sti-

gende uddannelsesniveau og stigende opholdstid for indvandrere i fremskrivningen indebærer isoleret

set en positiv effekt på beskæftigelsen – svarende til i alt 16.000 personer frem mod 2010.

Kilde: Egne beregninger.

En del af ledigheden i 2004 skønnes at være konjunkturbetinget (ca. 15.000 perso-

ner), mens arbejdsstyrken i 2004 er lidt under et anslået strukturelt niveau (ca. 3.000

personer). Derfor kan en del af den forudsatte beskæftigelsesfremgang (18.000 per-

soner) forventes at ske automatisk som følge af en forudsat normalisering af kon-

junktursituationen. Den resterende del af beskæftigelsesfremgangen på 43.000 perso-

ner har strukturel karakter.

I 2010-forløbet, som ligger til grund for KP05, er forudsat yderligere initiativer, som

kan øge den strukturelle beskæftigelse med ca. 50.000 personer (knap 2 pct.),

jf. tabel

3.4.

I fremskrivningen antages disse bidrag beregningsteknisk at komme fra en stig-

ning i arbejdsstyrken på ca. 26.000 personer, blandt andet som følge af bedre integra-

tion af indvandrere og hurtigere gennemløb i uddannelsessystemet, og en reduktion

af den strukturelle ledighed på ca. 24.000 personer. Den strukturelle ledighed antages

dermed at falde fra ca. 5�½ pct. i 2004 til godt 4�½ pct. i 2010.

I fravær af yderligere initiativer er det dermed lagt til grund, at den strukturelle be-

skæftigelse vil falde med ca. 7.000 personer fra 2004 til 2010.

Endelig vil den demografiske udvikling, som illustreret i tabel 3.4, indebære et fald i

beskæftigelsen på 27.000 personer frem til 2010. Dette fald i beskæftigelsen er ca.

20.000 personer større end i grundforløbet, hvilket afspejler et skønnet bidrag fra re-

former, som allerede er gennemført.

De allerede gennemførte initiativer omfatter blandt andet reformerne af efterløn og

førtidspension, afskaffelse af overgangsydelsen, arbejdsmarkedsreformen

Flere i arbej-

de,

nedsættelsen af skat på arbejdsindkomst og den seneste aftale på integrationsom-

rådet

En ny chance til alle.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3. Konjunkturudsigter og mellemfristet fremskrivning til 2010

Timeproduktiviteten i de private byerhverv antages i gennemsnit at vokse med ca. 2

pct. årligt i perioden 2005-10. For hele den private sektor forudsættes timeprodukti-

viteten at vokse med ca. 2¼ pct. årligt. Da nationalregnskabet ikke opgør produktivi-

tetsstigninger i den offentlige sektor, hvor ca. 30 pct. af de beskæftigede er ansat,

regnes med en vækst i timeproduktiviteten for økonomien som helhed på ca. 1¾ pct.

årligt,

jf. tabel 3.3.

Den gennemsnitlige arbejdstid har været omtrent uændret siden starten af 1990’erne

(efter et betydeligt fald i de foregående årtier). Stigningen i andelen af ældre og helt

unge i arbejdsstyrken medfører en reduktion i den gennemsnitlige arbejdstid på �½

pct. fra 2004 til 2010, idet disse grupper i gennemsnit arbejder mindre end midald-

rende.

3.4 Løn og priser

Presset på arbejdsmarkedet ventes at bidrage til en forøgelse af lønstigningerne fra

3,2 pct. i 2005 til 3,7 pct. i 2006. Dermed vil lønstigningen i 2006 fortsat ligge noget

højere end i euroområdet, og merlønstigningen i forhold til udlandet ventes at vokse

lidt frem til 2006. Lønstigningerne har siden 2000 ligget godt 1 pct. højere end i eu-

roområdet, hvilket delvis opvejes af højere produktivitetsvækst.

Idet forbrugerpriserne skønnes at stige med 1,7 pct. i 2005 og 2,1 pct. i 2006, ventes

reallønnen at vokse med ca. 1�½ pct. både i 2005 og 2006.

Forløbet frem mod 2010 indebærer årlige lønstigninger på ca. 3¾ pct. pr. år og for-

brugerprisstigninger på omkring 1¾ pct. pr. år. Det indebærer en reallønsfremgang

på omtrent 2 pct. årligt i hele forløbet,

jf. tabel 3.5,

og svarer stort set til den forudsat-

te vækst i produktiviteten i de private byerhverv. Som følge af skattestoppets nomi-

nalprincip stiger forbrugerpriserne lidt langsommere end nettoprisindekset.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3. Konjunkturudsigter og mellemfristet fremskrivning til 2010

Tabel 3.5

Deflatorer og prisindeks

2004

Årlig vækst, pct,

BNP-deflator

Forbrugerprisdeflator

Forbrugerprisindeks

Do. EU-harmoniseret HICP

Nettoprisindeks

Timelønninger, privat sektor

Lønomkostninger pr. person

Euroområdet

HICP

Lønomkostninger pr. person

2,2

1,5

1,2

0,9

1,4

2,8

3,1

2,1

2005

2,2

1,7

1,6

1,9

3,2

3,0

1,9

2,2

2006

2,0

2,1

2,0

2,3

3,7

3,6

1,5

2,4

2007

2,0

1,4

1,3

1,4

3,8

2008

2,4

1,9

2,0

3,8

3,7

2009-10

2,2

1,8

2,0

3,8

3,7

Kilde: Danmarks Statistik, Kommissionens forårsprognose 2005 samt egne beregninger

Fremskrivningen indebærer fortsat høj finansiel opsparing, både i den offentlige og

private sektor. Overskuddet på betalingsbalancen kan udgøre 1-2�½ pct. af BNP frem

til 2010. Det bidrager til en reduktion af udlandsgælden, som med forbehold for de

normalt betydelige værdireguleringer kan vendes til et nettotilgodehavende omkring

2010,

jf. tabel 3.6.

Tabel 3.6

Betalingsbalance og nettofordringer på udlandet

2004

Pct. af BNP

Privat finansiel opsparing

Offentlig finansiel opsparing

Betalingsbalancen

Nettofordringer på udlandet

1,4

1,1

2,5

-10,9

2005

-0,1

2,5

2,4

-8,5

2006

0,5

1,9

2,4

-5,8

2007

-0,8

2,0

1,2

-4,3

2008

-0,4

1,5

1,2

-3,0

2009-10

0,8

1,6

2,5

0,6

3.5 Betalingsbalance og udlandsgæld

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4. Udsigterne for de offentlige finanser

4. Udsigterne for de offentlige finanser

4.1 De offentlige finanser i hovedtræk

På baggrund af vurderingen af konjunkturerne fra august og forudsætningerne om

den økonomiske politik skønnes et samlet offentligt overskud på ca. 39 mia. kr. eller

2,5 pct. af BNP i 2005,

jf. tabel 4.1.

I 2004 var overskuddet opgjort til 1,1 pct. af BNP.

Opgørelsen følger principperne i det danske nationalregnskab, hvor ATP er placeret

i den private sektor.

Det er navnlig faldende ledighed, faldende rente, høj vækst i det private forbrug og

stigende oliepris, som bidrager til, at det offentlige overskud i 2005 ventes at blive en

del større end i 2004.

Tabel 4.1

Offentlig saldo og gæld

ESA

Pct. af BNP

Indtægter

- heraf skatter

Udgifter

Offentlig saldo (nationalregnskabsform)

- heraf stat og kommuner

Offentlig saldo (EDP-form ekskl. ATP)

Offentlig saldo (EDP-form inkl. ATP)

ØMU-gæld

Offentlig nettogæld

Nettogæld i stat og kommuner

ESA

B9 EDP

2004

55,3

49,1

54,1

1,1

1,3

2,3

42,3

14,5

14,6

2005

55,1

49,3

52,5

2,5

2,7

3,6

35,6

11,4

2006

53,5

47,9

51,6

1,9

2,1

3,1

31,7

8,9

9,0

2007

53,0

47,8

51,0

2,0

2,2

28,9

6,7

6,8

2008

52,2

47,0

50,7

1,5

1,7

26,5

4,9

5,0

2010

51,6

46,4

49,8

1,7

1,9

21,5

1,3

Anm.: BNP er opgjort inkl. FISIM.

I november er det samlede offentlige overskud oprevideret til 1,7 pct. af BNP af Danmarks Statistik.

Frem til og med den anden EDP-indberetning i 2006 opgør Danmark den offentlige saldo inkl. ATP. Fra og med

den første EDP-indberetning i 2007 opgøres den offentlige saldo ekskl. ATP.

I perioden 2007-2010, er det er på linje med årene 2004-2006 forudsat, at det offentlige overskud på EDP-form

(ekskl. ATP) er 0,2 pct. af BNP større end overskuddet på nationalregnskabsform (som også opgøres ekskl. ATP).

Differensen dækker over en forskelligartet håndtering af swaprenter og statens indtægter fra bortauktioneringen af

UMTS-licenser.

Baseret på opgørelsen af ØMU-gælden i forbindelse med augustvurderingen. Afviger en smule fra EDP-indberet-

ningen fra slutningen af august, jf. tabel 2.1, hvor ØMU-gælden opgjort i kroner er lidt højere (6¾ bill. DKK), og

BNP er ekskl. FISIM.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

På trods af en fortsat gunstig udvikling i konjunkturerne skønnes det faktisk offentli-

ge overskud reduceret til ca. 31 mia. kr. eller 1,9 pct. af BNP i 2006. Det skyldes pri-

Med mindre andet er anført henvises der i det følgende som udgangspunkt til nationalregnskabets opgørelse af de

offentlige finanser.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4. Udsigterne for de offentlige finanser

mært, at der i lyset af den forudsatte stigning i renten – og heraf faldende obligati-

onskurser – ventes et fald i indtægterne fra pensionsafkastskatten på 0,8 pct. af BNP.

De forholdsvis store offentlige overskud i 2005 og 2006 er delvist udtryk for en mid-

lertidig styrkelse af de offentlige finanser. Der ventes således blandt andet relativt

store indtægter fra aktiviteterne i Nordsøen som følge af den forholdsvis høje olie-

pris.

Hertil kommer, at der i 2005 skønnes ekstraordinært høje indtægter fra pensi-

onsafkastskatten som følge af kursgevinster på aktier og obligationer.

Den seneste konjunkturvurdering fra august tog udgangspunkt i et samlet offentligt

overskud – opgjort på nationalregnskabsform – på 16,2 mia. kr. eller 1,1 pct. af BNP

i 2004. Danmarks Statistik offentliggjorde den 4. november 2005 reviderede tal for

de offentlige finanser i perioden 2001-2004. Ifølge de seneste tal er overskuddet op-

justeret til 24,8 mia. kr. svarende til 1,7 pct. af BNP i 2004.

Ifølge revisionen er de offentlige udgifter nedjusteret med godt 3 mia. kr. i forhold til

den tidligere opgørelse. Renteudgifterne er nedjusteret med ca. 1¼ mia. kr., det of-

fentlige forbrug med knap �½ mia. kr., mens en række øvrige driftsudgifter – blandt

andet subsidier – samlet er nedrevideret med omtrent 1�½ mia. kr. Samtidig er de of-

fentlige indtægter opjusteret med ca. 5�½ mia. kr. Skatterne er samlet set oprevideret

med 1 mia. kr., idet indtægterne fra pensionsafkastskatten er sat op med ca. 1¾ mia.

kr. og selskabsskatten med godt �½ mia. kr., mens indkomstskatter og moms samlet

set er revideret ned med ca. 1¼ mia. kr. Hertil kommer, at diverse øvrige drifts- og

kapitalindtægter er opjusteret med omtrent 4�½ mia. kr.

Som led i Stabilitets- og Vækstpagten foretager Danmark indberetning af offentlig

gæld (ØMU-gæld) og saldo til EU-Kommssionen under proceduren om uforholds-

mæssigt stor budgetunderskud (Excessive Deficit Procedure – forkortet EDP).

Opgørelsen af den offentlige saldo på EDP-form adskiller sig på visse punkter fra

saldoopgørelsen på nationalregnskabsform. Det skyldes først og fremmest, at den

offentlige saldo på EDP-form for nærværende fortsat opgøres inklusive overskuddet

i ATP-fonden, der som nævnt udgør i størrelsesordenen ¾-1 pct. af BNP.

Hertil

kommer dels indregning af nettorenteindtægter fra statens rente- og valutaswaps,

dels forskelligartet håndtering af indtægterne ved salget af statens UMTS-licenser.

Stigende oliepriser har umiddelbart en positiv virkning på de offentlige finanser i Danmark, hvilket står i kontrast til

hovedparten af de øvrige medlemslande i EU. Stigende oliepriser medfører øgede offentlige indtægter fra beskatnin-

gen af olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen blandt andet i form af selskabsskat og kulbrinteskat. Betalingsbalancen

forbedres ligeledes, når oliepriserne stiger, idet Danmark er nettoeksportør af olie. I 2004 udgjorde Danmarks netto-

eksport af energi således ca. ¾ pct. af BNP. Det skønnes med en vis usikkerhed, at en permanent olieprisstigning på

10 $ pr. td. vil forbedre de offentlige finansers holdbarhed med knap 0,1 pct. af BNP.

Overskuddet i ATP-fonden kan variere noget fra år til år. Det skyldes, at ATP-fondens betaling af pensionsafkast-

skat kan fluktuere ganske meget fra år til år afledt af udviklingen på de finansielle markeder.

På EDP-form henregnes alle statens indtægter fra bortauktioneringen af UMTS-licenser til 2001. Provenuet opfat-

tes med andre om som en slags engangsindtægt, selvom staten

de facto

vil have indtægter herfra i perioden 2001-2011.

I nationalregnskabet har Danmarks Statistik valgt at sprede de samlede indtægter ud over hele den 20-årige periode,

hvor licenserne er gældende.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4. Udsigterne for de offentlige finanser

Opgjort på EDP-form er det offentlige overskud dermed noget større end ifølge na-

tionalregnskabet. I augustvurderingen udgjorde det offentlige overskud 1,1 pct. af

BNP i 2004 på nationalregnskabsform, mens den offentlige saldo er opgjort til 2,3

pct. af BNP på EDP-form. Den primære årsag til forskellen er ATP-fondens over-

skud på ca. 1,0 pct. af BNP i 2004, mens håndteringen af swaprenter mv. bidrager

med de resterende ca. 0,2 pct. af BNP. På tilsvarende vis skønnes et offentligt over-

skud på 3,6 pct. af BNP i 2005 på EDP-form, mens der på nationalregnskabsform

ventes en offentlig saldo på 2,5 pct. af BNP.

Siden KP04 har Danmarks Statistik foretaget en metode- og datarevision af national-

regnskabet, der for nuværende dækker perioden 1990-2004,

jf. appendiks 1.

Flytningen

af ATP-fonden fra sektoren

offentlig forvaltning og service

til den private (finansielle) sek-

tor er den væsentligste revision, der har betydning for opgørelsen af de offentlige fi-

nanser,

jf. boks 4.1.

Danmarks Statistiks metode og datarevision af nationalregnskabet påvirker ikke

ØMU-gælden opgjort i kroner. Frem til og med den anden EDP-indberetning i 2006

vil ØMU-gælden således blive opgjort med fradrag for ATP’s beholdning af statsob-

ligationer.

ØMU-gælden ventes reduceret fra ca. 42¼ pct. af BNP i 2004 til 31¾ pct. af BNP i

2006. De forudsatte offentlige overskud på mellemfristet sigt bidrager herefter til, at

ØMU-gælden falder til ca. 21�½ pct. af BNP i 2010, hvilket er på linje med målsæt-

ningerne frem mod 2010.

Dette fradrag udgør i størrelsesordenen 1¼ pct. af BNP.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4. Udsigterne for de offentlige finanser

Boks 4.1

Danmarks Statistiks revision af de offentlige finanser

I forbindelse med metode- og datarevisionen af nationalregnskabet offentliggjorde Danmarks Stati-

stik primo juni 2005 reviderede tal for de offentlige finanser for perioden 1990-2004.

En væsentlig ændring vedrører ATP-fondens nationalregnskabsmæssige placering. ATP-fonden flyt-

tes fra sektoren

offentlig forvaltning og service

til den private (finansielle) sektor. Den ændrede place-

ring af ATP er baseret på en beslutning truffet af Eurostat i marts 2004, jf. Eurostats News Release

30/2004. Ifølge beslutningen skal offentligt forvaltede og fundede pensionsordninger med fastlagte

bidrag, og hvor de fremtidige pensioner ud over den enkeltes bidrag afhænger af afkastet af de inve-

sterede fondsmidler (uden offentlige garantier), ikke klassificeres under den offentlige sektor i natio-

nalregnskabet.

Den ændrede placering af ATP indebærer en teknisk reduktion af den offentlige saldo. Det skyldes

primært, at ATP-fondens renteindtægter ikke længere optræder som offentlige indtægter. Skatteind-

tægterne påvirkes også. Indbetalingerne af ATP-bidrag indgår ikke længere som en skattebetaling,

mens provenuet fra pensionsafkastskatten forøges, fordi ATP’s betaling af pensionsafkastskat nu

medregnes i de offentlige skatteindtægter. Samlet set reduceres det målte skattetryk med i størrel-

sesordenen ¼-�½ pct. af BNP. Den ændrede placering af ATP medfører desuden en reduktion af de

offentlige udgifter, herunder primært de offentlige overførselsindkomster i form af ATP’s pensions-

udbetalinger. Alt i alt indebærer udskillelsen af ATP en teknisk reduktion af den offentlige saldo på ca.

¾-1 pct. af BNP.

Herudover omfatter Danmarks Statistiks revision af de offentlige finanser en ændret periodisering af

indtægterne fra selskabsskatterne. Den tidligere opgørelse af indtægterne i et givet år (t) var baseret

på selskabernes skat for det foregående år (t-1) fratrukket samme års (t-1) obligatoriske acontoskat

og tillagt opgørelsesårets (t) obligatoriske acontoskat. Den reviderede opgørelse er baseret på sel-

skabernes indkomst i opgørelsesåret, hvilket er på linje med den metode, der anvendes i opgørelsen

af personskatterne.

Revisionen indeholder endvidere en række saldoneutrale omplaceringer. Det gælder blandt andet en

ændret håndtering af betalingen for finansielle formidlingstjenester, der opnås via rentemarginalen –

også kaldet FISIM (Financial Intermediation Services Indirectly Measured). Den ændrede metode in-

debærer et højere niveau for det offentlige forbrug, fordi udgiften til FISIM ifølge revisionen skal ind-

gå i det offentliges køb af varer og tjenesteydelser. De offentlige (netto)renteudgifter reduceres imid-

lertid tilsvarende, idet den offentlige sektors renteudgifter ikke længere opgøres inklusive udgiften til

FISIM.

Overskuddet på den strukturelle saldo er beregnet til at udgøre i størrelsesordenen �½

pct. af BNP i 2004.

Herefter øges det strukturelle overskud til godt 1 pct. af BNP i

2005 og 2006,

jf. tabel 4.2.

Korrigeret for virkningerne af suspensionen af bidragene

til den Særlige Pensionsopsparing – der nu dækker perioden 2004-2007 – udgør

overskuddet på den strukturelle saldo knap �½ pct. af BNP i 2004 og knap 1 pct. af

BNP i 2005 og 2006.

Forøgelsen af det strukturelle overskud fra 2004 til 2005 skal blandt andet ses i lyset

af underliggende fald i nettorentebetalingerne og skift i efterspørgselssammensætnin-

4.2 Finanspolitikken

Beregningen af den strukturelle saldo er foretaget efter Finansministeriets metode og tager udgangspunkt i de of-

fentlige finanser opgjort ifølge principperne i nationalregnskabet, hvor ATP er placeret i den private sektor.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4. Udsigterne for de offentlige finanser

gen i retning af større afgiftsbelagt forbrug (ved et givet ledigheds- og outputgab).

Den planlagte finanspolitik bidrager ligeledes til forøgelsen af det strukturelle over-

skud.

I perioden 2007-2010 øges det strukturelle overskud til ca. 1,6 pct. af BNP. Det af-

spejler navnlig faldende nettorentebetalinger på den offentlige gæld, den forudsatte

fremgang i beskæftigelsen og afdæmpet vækst i det offentlige forbrug, mens nomi-

nalprincippet i skattestoppet trækker i modsat retning.

Tabel 4.2

Strukturel offentlig saldo

2004

Pct. af BNP

1. Offentlig saldo

2. Bidrag fra konjunkturer

3. Bidrag fra særlige poster

4. Strukturel saldo (1.-2.-3.)

5. Strukturel saldo korr. for suspension af SP

Memo poster

Potentiel BNP vækst, pct.

Real BNP vækst, pct.

Output gab

Beskæftigelsesgab

1,1

-0,5

1,0

0,6

0,4

2005

2,5

0,0

1,3

1,2

1,0

2006

1,9

0,7

0,2

1,1

0,8

2007

2,0

0,3

0,0

1,7

1,4

2008

1,5

0,0

1,6

2010

1,7

0,0

1,7

2,0

-0,6

1,4

2,4

0,5

-0,0

2,0

2,4

0,9

1,9

1,1

0,2

0,4

1,9

1,6

0,0

2,1

0,0

Anm.: De særlige poster omfatter primært pensionsafkastskat, selskabsskat, indtægter fra olie- og gasaktiviteter i Nord

søen og nettorenteudgifter. Bidraget fra særlige poster afspejler, at der i beregningen af den strukturelle saldo

søges taget højde for midlertidige forhold ud over konjunkturernes påvirkning af de offentlige finanser.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det er for nuværende aftalt, at bidragene til den Særlige Pensionsopsparing er suspenderet i perioden 2004-

2007. Korrektionen udgør knap 0,3 pct. af BNP og bidrager til større sammenlignelighed.

Det forudsættes af beregningstekniske årsager, at det positive outputgab i 2006 lukkes gradvist frem mod 2008.

Det operationelle pejlemærke for finanspolitikken er gennemsnitlige strukturelle of-

fentlige overskud i målintervallet �½-1�½ pct. af BNP,

jf. kapitel 2.

Det er den struktu-

relle saldo korrigeret for bidraget fra suspensionen af SP-bidraget, som skal sam-

menholdes med målintervallet. I 2005 og 2006 ligger de beregnede strukturelle over-

skud korrigeret for suspensionen af SP-bidraget indenfor målintervallet.

For perioden 2004-2006 vurderes de strukturelle overskud at være lavere end de fak-

tiske overskud. I 2004 afspejler det, at indtægterne fra selskabsskat og pensionsaf-

Konjunkturernes påvirkning af de offentlige finanser beregnes ud fra den såkaldte budgetelasticitet og beskæftigel-

sesgabet. Budgetelasticiteten er estimeret ved hjælp af de historiske makroøkonomiske sammenhænge, der indgår i

ADAM-modellen udviklet af Danmarks Statistik. I forbindelse med et forbrugsdrevet opsving kan den faktiske bud-

getelasticitet være større end den estimerede budgetelasticitet, fordi privatforbruget har større afgiftsindhold end

andre efterspørgselskomponenter. Det betyder, at det beregnede konjunkturbidrag i en vis udstrækning kan under-

vurdere konjunkturernes påvirkning af de offentlige finanser. Modstykket hertil er en tendens til, at forbedringen af

den strukturelle saldo overvurderes i perioder med kraftig forbrugsvækst (og vice versa i perioder med forholdsvis

svag udvikling i det private forbrug).

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4. Udsigterne for de offentlige finanser

kastskat var ekstraordinært store, jf. bidraget fra ”særlige poster” på 1,0 pct. af BNP i

tabel 4.2. I modsat retning trækker, at konjunktursituationen – karakteriseret ved ne-

gative output- og beskæftigelsesgab – skønnes at have svækket de offentlige finanser

svarende til 0,5 pct. af BNP i 2004.

I 2005 bidrager ekstraordinært store indtægter fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsø-

en sammen med både selskabsskatten og pensionsafkastskatten til, at det faktiske

overskud vurderes at være højere end det beregnede strukturelle niveau. I 2006 er

det primært konjunkturerne og Nordsø-indtægterne, som midlertidigt styrker de of-

fentlige finanser.

På baggrund af finanslovforslaget for 2006 fra august og de i juni indgåede aftaler

om økonomien i kommuner og amter i 2006 skønnes et omtrent neutralt aktivitets-

bidrag fra finanspolitikken i 2006,

jf. tabel 4.3.

Finanspolitikken i 2005 – målt ved den

såkaldte ét-årige finanseffekt – skønnes også at være nogenlunde neutral. Det skal

for begge års vedkommende ses i sammenhæng med den forudsatte moderate vækst

i de samlede offentlige udgifter – herunder offentligt forbrug og overførselsindkom-

ster.

Tabel 4.3

Bidrag til den økonomiske aktivitet

2002

Pct.

BNP-vækst

Ét-årig finanseffekt

Pct.-enheder

Flerårige virkninger:

- flerårig finanseffekt

- opsparingsvirkninger

- investeringstiltag mv.

- stedfundne renteændringer

0,5

0,3

2003

0,8

-0,3

2004

2,0

0,9

2005

2,4

-0,1

2006

2,4

-0,1

0,3

-0,2

0,1

0,2

-0,2

0,0

0,3

0,7

0,8

0,1

1,2

0,1

-0,1

0,9

-0,1

0,0

-0,2

1,0

Opsparingsvirkningen i 2002 er afledt af reduktionen af rentefradragets skatteværdi i forbindelse med Pinse

pakken. I 2004-2006 dækker opsparingsvirkningerne over suspensionen af SP-bidraget.

Ekskl. aktivitetsvirkningen af offentlige subsidier på boligområdet, idet disse indgår i finanspolitikkens bidrag

til den økonomiske aktivitet.

Opgjort som de isolerede virkninger på BNP-væksten af renteudviklingen fra og med 2002 og frem til primo

august 2005. Renter er antaget uændret derefter.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Målt ved den flerårige finanseffekt

har finanspolitikken siden 2002 en nogenlunde

neutral virkning på BNP-væksten i 2005 og 2006,

jf. tabel 4.3.

Finanspolitikken bi-

drager imidlertid til at øge niveauet for BNP sammenlignet med en situation, hvor

der var blevet ført neutral finanspolitik i hvert år siden 2002. Det skyldes primært

De flerårige finanseffekter tager højde for, at den førte finanspolitik i et givet år også påvirker de økonomiske akti-

vitet i de efterfølgende år. Den flerårige finanseffekt opgøres her som aktivitetsvirkningen af finanspolitikken siden

2002.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4. Udsigterne for de offentlige finanser

den mærkbare lempelse af finanspolitikken i 2004 – svarende til en finanseffekt på

knap 1 pct. af BNP – afledt af blandt andet skattenedsættelserne og de øvrige initia-

tiver i Forårspakken.

De senere års rentefald bidrager både til højere BNP-niveau og BNP-vækst i 2005 og

2006. Den samlede virkning af finanspolitikken og renteudviklingen er dermed klart

ekspansiv i begge år. De stedfundne olieprisstigninger trækker isoleret set i retning af

lavere vækst.

Finanspolitikken i 2006 skal ses i sammenhæng med det lave renteniveau, kraftig

vækst i boligpriserne og risikoen for tiltagende mangel på arbejdskraft i takt med fal-

dende ledighed.

På baggrund af forslaget til finanslov indgik regeringen den 7. november 2005 en

samlet aftale om finansloven for 2006,

jf. boks 4.2.

Boks 4.2

Aftale om finanslov for 2006 – udvalgte temaer

Finanslovsaftalen indeholdt forbedringer på en række udvalgte områder:

•

Forhøjelse af førtidspensionen med ca. �½ mia. kr. om året.

Bedre hjemmehjælp mv. til de ældre svarende til godt �½ mia. kr. årligt.

Bedre kvalitet i børnepasningstilbud for knap �½ mia. kr. i 2006-2009.

Forskningsområdet tilføres �½ mia. kr. årligt i perioden 2006-2008.

Nye uddannelsesinitiativer for godt ¼ mia. kr. årligt.

Styrket indsats for erhvervslivet for godt �½ mia. kr. om året, herunder gradvis afskaffelse af pas-

sagerafgiften over 2 år.

Aftalen indebærer isoleret set, at de finanspolitiske nøgletal er på linje med det fi-

nanslovforslag for 2006, der blev lagt frem i august. Konkret gælder, at:

•

Finanseffekten er uændret -0,1 pct. af BNP i 2006. Finanspolitikkens bidrag til

den økonomiske aktivitet er med andre ord nogenlunde neutralt.

•

Stigningen i det offentlige forbrug er uændret 0,5 pct. i 2006.

•

Statens DAU-saldo reduceres med knap ¼ mia. kr. i 2006.

•

De samlede offentlige overskud (nettofordringserhvervelsen) reduceres samtidig

med ca. ¼ mia. kr. i 2006.

Virkningen af diskretionært besluttede engangsforhold på statens DAU-saldo og de

samlede offentlige finanser (nettofordringserhvervelsen) er beskrevet i

boks 4.3.

Mens

engangsforbedringerne af DAU-saldoen har en vis størrelse, er virkningen på de

samlede offentlige finanser af yderst beskedent omfang.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4. Udsigterne for de offentlige finanser

Boks 4.3

Oversigt over engangsindtægter i 2005 og 2006

I 2005 skønnes der at være diskretionært besluttede engangsforhold mv. for i alt knap 5 mia. kr. på

DAU-form. De væsentligste engangsindtægter er en overførsel fra Hypotekbanken på 2,2 mia. kr., en

indtægt på 1,1 mia. kr. fra salg af statens aktiepost i Gastra A/S og et stiftertilgodehavende i Købe-

havns Havn på 0,7 mia. kr. Hertil kommer engangsindtægter fra blandt andet salg af Statens Bilins-

pektion på 0,5 mia. kr. og et ekstraordinært udbytte fra DSB på 0,4 mia. kr.

Med hensyn til de offentlige finanser er der samlet set tale om engangsforbedringer på godt �½ mia.

kr. i 2005.

I 2006 skønnes der at være diskretionært besluttede engangsforhold mv. for i alt ca. 2,7 mia. kr., hvad

angår statens DAU-saldo. Heraf vedrører 2,2 mia. kr. omlægning af statslige aktiver med henblik på

indskud i dels Højteknologifonden, dels finansiering af øgede uddelingsmuligheder for Danmarks

Grundforskningsfond.

I 2006 er der i store træk ingen diskretionært besluttede engangsforbedringer, der påvirker de sam-

lede offentlige finanser.

Tabel a

Diskretionært besluttede engangsindtægter i 2005 og 2006

DAU-

saldo

Mia. kr.

Salg af Gastra A/S

Køb og salg af bygninger og grunde mv.

Ekstraordinært udbytte fra DSB

Udbytte fra Post Danmark

Bortfald af driftsudgifter og driftsindtægter som følge af salg af SBI, netto

BaneDanmark – kompensation ifm. skattesag

Kapitalindskud i Bornholmstrafikken A/S

Overførsel af midler fra Hypotekbanken

Stiftertilgodehavende i Københavns Havn

Salg af statens aktier i Bella Center A/S

Salg af Statens Bilinspektion

2005 i alt

Omlægning af statslige aktiver mv.

Udlodninger fra IØ og IFU

Overførsel af midler fra Hypotekbanken

Salg af ejendomme og grunde

2006 i alt

1,1

0,1

0,4

0,2

-0,1

-0,2

2,2

0,7

0,1

0,5

4,9

2,2

0,3

0,1

2,7

Off.

saldo

0,1

0,4

0,2

-0,1

0,6

0,1

Augustvurdering samt FL06-aftaler

Anm.: Positive tal afspejler saldoforøgelser og negative tal saldoreduktioner.

4.3 De offentlige indtægter

De samlede offentlige indtægter ventes at falde fra 55,3 pct. af BNP i 2004 til 53,5

pct. af BNP i 2006 og yderligere til ca. 51�½ pct. af BNP i 2010. Faldet i de offentlige

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4. Udsigterne for de offentlige finanser

indtægters andel af BNP fra 2004 til 2010 skyldes hovedsageligt en reduktion af skat-

tetrykket med godt 2�½ pct. af BNP,

jf. tabel 4.4.

Tabel 4.4

Sammensætning af de offentlige finanser

ESA

Pct. af BNP

Offentlig saldo (NR-form)

Offentlige udgifter

- Primære udgifter

- Offentligt forbrug

- Offentlige investeringer

- Indkomstoverførsler

- Subsidier

- Øvrige primære udgifter

- Renteudgifter

Offentlige indtægter

- Skatter (skattetryk)

- Personskatter mv.

- heraf ejendomsværdiskat

- Arbejdsmarkedsbidrag

- Pensionsafkastskat

- Selskabsskatter

- Moms

- Ejendomsskat (grundskyld mv.)

- Afgifter

- Sociale bidrag

- Renteindtægter

- Øvrige indtægter

2004

1,1

2005

2,5

52,5

49,7

26,1

1,8

16,9

2,3

2,7

2,8

55,1

49,3

21,2

0,7

4,4

1,3

3,6

9,9

1,1

6,7

1,1

1,4

4,4

2006

1,9

51,6

49,2

25,8

1,7

16,7

2,3

2,7

2,4

53,5

47,9

21,1

0,7

4,4

0,4

3,3

9,9

1,1

6,5

1,1

1,3

4,3

2007

2,0

51,0

49,3

25,9

1,7

16,7

2,3

2,7

1,7

53,0

47,8

21,3

0,7

4,4

0,8

2,8

9,9

1,2

6,3

1,1

4,0

2008

1,5

50,7

49,1

25,8

1,7

16,5

2,3

2,7

1,6

52,2

47,0

20,7

0,7

4,4

0,9

2,8

9,8

1,2

6,2

1,1

1,2

4,0

2010

1,7

49,8

48,3

25,4

1,7

16,2

2,3

2,7

1,5

51,6

46,4

20,4

0,7

4,4

1,0

2,7

9,6

1,2

6,0

1,1

1,2

3,9

D62

54,1

51,0

26,6

1,8

17,2

2,4

3,0

3,2

55,3

49,1

21,3

0,7

4,4

1,4

3,2

9,8

1,2

6,7

1,2

1,5

4,6

D41

I november er det samlede offentlige overskud oprevideret til 1,7 pct. af BNP i 2004 af Danmarks Statistik.

Personskatter mv. indeholder kildeskatter (herunder ejendomsværdiskat), vægtafgift fra husholdninger, bo- og

arveafgift samt andre personlige skatter.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Faldet i skattetrykket skal blandt andet ses i lyset af en normalisering af indtægterne

fra selskabsskatterne primært afledt af et forudsat fald i olieprisen fra det nuværende

forholdsvis høje niveau. En normalisering af indtægterne fra pensionsafkastskatten

bidrager ligeledes til faldende skattetryk. Derudover bidrager nominalprincippet i

skattestoppet til en underliggende reduktion af skattetrykket. Skattestoppet reducerer

isoleret set skattestrykket med ca. �½ pct. af BNP i 2010 målt i forhold til et finanspo-

litisk neutralt forløb, hvor afgifter mv. angivet i kronebeløb aktivt øges i takt med

priserne.

4.4 De offentlige udgifter

De offentlige udgifters andel af BNP reduceres fra 54,1 pct. af BNP i 2004 til 51,6

pct. af BNP i 2006. Godt to tredjedele af dette fald i udgiftstrykket kan henføres til

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4. Udsigterne for de offentlige finanser

de primære offentlige udgifter, mens knap en tredjedel skyldes lavere renteudgifter

afledt af den forudsatte gældsnedbringelse og de senere års faldende renteniveau.

Det offentlige forbrugstryk falder med knap 0,9 pct.-enheder fra 2004 til 2006. Med

en forudsat afdæmpet realvækst på 0,3 pct. i 2005 og 0,5 pct. i 2006 ventes det of-

fentlige forbrug at vokse lidt langsommere end nominelt BNP.

Udgifterne til indkomstoverførsler falder med 0,5 pct.-enheder fra 2004 til 2006. Fal-

det afspejler blandt andet et forventet fald i ledigheden og en afdæmpet regulering af

overførselssatserne både i 2005 og 2006.

I KP04 var forudsat en realvækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. i 2004 med ud-

gangspunkt i finansloven og de kommunale budgetter for 2004. De seneste årstal fra

Danmarks Statistik, der indregner regnskabstal for stat, amter og kommuner, viser

imidlertid en vækst i det offentlige forbrug på 2,0 pct. i 2004, mens realvæksten i

2003 omvendt blev justeret ned til 0,3 pct. mod 1,0 pct. i KP04

jf. tabel 4.5.

Tabel 4.5

Offentligt forbrug

Gnst.

2002-04 2002-06

1,2

1,5

3,8

4,2

0,9

1,1

3,6

3,7

2002

Pct.

Realvækst i offentligt forbrug (KP04)

Realvækst i offentligt forbrug (KP05)

Nominel vækst i off. forbrug (KP04)

Nominel vækst i off. forbrug (KP05)

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

2,1

2,2

4,4

4,6

2003

1,0

0,3

3,7

3,1

2004

0,3

2,0

3,3

4,9

2005

0,5

0,3

2,8

2,5

2006

0,5

3,6

3,3

For de regnskabsdækkede år 2002-2004 er der dermed samlet set tale om et vist mer-

forbrug i forhold til KP04. I KP04 var således forudsat en gennemsnitlig realvækst

på 1,2 pct. om året mod de nuværende 1,5 pct. i KP05.

Den nominelle forbrugs-

vækst har ligeledes været noget højere end det fremgik af KP04.

Det er væksten i amter og kommuner, som forklarer den samlede forbrugsvækst fra

2002 til 2004, herunder især på undervisningsområdet samt social- og sundhedsom-

rådet (sygehuse og medicin). På det statslige område er de reale forbrugsudgifter fal-

det fra 2002 til 2004.

Med baggrund i den højere realvækst i 2004 er der forudsat en mere afdæmpet for-

brugsvækst i 2005 på 0,3 pct. Det kræver, at de offentlige forbrugsudgifter svarer til

budgetterne. På baggrund af finanslovforslaget og under forudsætning af, at regerin-

I forbindelse med de årlige finanslove for årene 2002-2004 er der forudsat reale vækstrater i det offentlige forbrug

på henholdsvis 1,3 pct. i 2002, 0,7 pct. i 2003 og 0,7 pct.. i 2004. Det svarer til en gennemsnitlig realvækst på 0,9 pct.

om året.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4. Udsigterne for de offentlige finanser

gens aftale med de kommunale parter overholdes, skønnes væksten i det offentlige

forbrug til 0,5 pct. realt i 2006. Det er på linje med målsætningen for realvæksten i

det offentlige forbrug frem mod 2010.

De kvartalsvise nationalregnskabstal frem til og med 2. kvartal 2005, der blev offent-

liggjort af Danmarks Statistik den 11. oktober 2005, peger i retning af større vækst i

det offentlige forbrug i 2005. Der er imidlertid usikkerhed knyttet til tallene for det

offentlige forbrug i det kvartalvise nationalregnskab. Det gælder ikke mindst med

hensyn til forbruget i amter og kommuner. Det er nettovarekøbet, som trækker væk-

sten i det offentlige forbrug, mens den offentlige beskæftigelse ser ud til at være fal-

det i forhold til 1. halvår 2004.

Nye skøn for væksten i det offentlige forbrug i 2005 og 2006 vil fremgå af den

kommende konjunkturvurdering, der offentliggøres i

Økonomisk Redegørelse, december

2005.

De nye skøn vil blandt andet tage udgangspunkt i de seneste oplysninger om

udgiftsudviklingen i 2005 og finanslovsaftalen for 2006.

I fremskrivningen reduceres udgiftstrykket med omtrent 1¾ pct.-enhed fra 2006 til

2010,

jf. tabel 4.4.

Den væsentligste årsag hertil er faldende renteudgifter afledt af

gældsnedbringelsen. Forudsætningen om fremgang i beskæftigelsen indebærer færre

modtagere af overførselsindkomster og højere BNP. Det bidrager ligeledes til faldet i

udgiftstrykket frem mod 2010. Den forudsatte afdæmpede realvækst på �½ pct. om

året indebærer desuden, de offentlige udgifter til forbrug vokser lidt langsommere

end nominelt BNP.

Der er overskud på statens finanser i hele perioden frem mod 2010, idet kommuner-

nes saldo antages at være i balance i fremskrivningsperioden,

jf. tabel 4.6.

Statens sal-

do (nettofordringserhvervelsen) udviser således et årligt overskud på ca. 1¾ pct. af

BNP i gennemsnit i perioden 2004-2010.

4.5 Saldoen for de offentlige delsektorer

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4. Udsigterne for de offentlige finanser

Tabel 4.6

Offentlig saldo – fordelt på delsektorer

ESA

Pct. af BNP

Offentlig saldo

Heraf:

Staten

Kommuner

Sociale kasser og fonde

S13

S1311

S1313

S1314

2004

1,1

1,8

-0,7

0,0

2005

2,5

0,0

2006

1,9

0,0

2007

2,0

0,0

2008

1,5

0,0

2010

1,7

0,0

Anm.: Det er beregningsteknisk forudsat, at der er balance på nettofordringserhvervelsen i den samlede

kommunale sektor i perioden 2005-2010.

I november er det samlede offentlige overskud oprevideret til 1,7 pct. af BNP i 2004 af Danmarks Stati-

stik. Overskuddet i staten er opgjort til 2,0 pct. af BNP, mens det nationalregnskabsmæssige underskud i

den kommunale sektor er reduceret til 0,4 pct. af BNP. For sociale kasser og fonde er der fortsat opgjort

en nettofordringserhvervelse på 0,0 pct. af BNP i 2004.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den kommunale sektors finanser – opgjort på kassebasis – skal som udgangspunkt

balancere. I forbindelse med de årlige økonomiaftaler med de kommunale parter sik-

res fuld finansiering af den aftalte udgiftsvækst. Det sker inden for rammerne af skat-

testoppet, der gælder for henholdsvis kommuner og amter under ét. Kommuner og

amters muligheder for at lånefinansiere deres udgifter er forholdsvist begrænsede.

Træk på en tilstrækkelig stor kassebeholdning eller salg af aktiver kan dog i et vist

omfang anvendes til at finansiere eventuelle merudgifter.

Opgjort på nationalregnskabsform (nettofordringserhvervelsen) kan den kommunale

saldo i enkelte år udvise overskud eller underskud af en vis størrelse. Danmarks Stati-

stiks seneste opgørelse af de offentlige finanser i 2004 (offentliggjort 4. november

2005) indebar et nationalregnskabsmæssigt underskud i kommunerne (nettofor-

dringserhvervelse) på 5,3 mia. kr. svarende til 0,4 pct. af BNP.

Som følge af den ændrede nationalregnskabsmæssige placering af ATP er det ude-

lukkende A-kasserne og Lønmodtagerne Garantifond, der udgør de

sociale kasser og

fonde.

Nettofordringserhvervelsen i de sociale kasser og fonde udgør 0,0 pct. af BNP i

2004. Frem mod 2010 er det forudsat, at de sociale kasser og fondes saldo vil være

stort set uændret.

De ventede overskud på de offentlige finanser bidrager til, at ØMU-gælden skønnes

at falde fra 42¼ pct. af BNP i 2004 til 31¾ pct. af BNP i 2006. Fremskrivningen in-

debærer herefter, at ØMU-gælden falder yderligere til ca. 21�½ pct. af BNP i 2010,

jf.

tabel 4.7.

Samlet set forudsættes ØMU-gælden dermed nedbragt med over 20 pct. af

BNP fra 2004 til 2010. Faldet i ØMU-gælden er på linje med det, som var forudsat i

den tidligere regerings oprindelige 2010-plan, jf.

En holdbar fremtid – Danmark 2010,

januar 2001.

4.6 Den offentlige gæld

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4. Udsigterne for de offentlige finanser

Tabel 4.7

Den offentlige ØMU-gæld

2004

Pct. af BNP

ØMU-gæld (niveau i slutår)

Ændring i gældskvoten

42,3

-2,2

-2,5

1,5

-1,8

0,6

2005

35,6

-6,8

-3,7

1,2

-1,7

-2,6

2006

31,7

-3,9

-2,8

0,9

-1,4

-0,5

2007

28,9

-2,8

-2,4

0,4

-1,0

0,1

2008

26,5

-2,5

-1,8

0,3

-1,1

0,1

2010

21,5

-5,0

-3,7

0,4

-2,0

0,3

2004-10

21,5

-20,8

-14,3

3,1

-7,0

-2,6

Bidrag til ændring i gældskvoten:

- Stat og kommuners primære saldo

- Renteudgifter (netto)

- Nominel BNP-vækst

- Finansielle forhold mv.

Baseret på opgørelsen af ØMU-gælden i forbindelse med augustvurderingen. Afviger en smule fra EDP-indberet-

ningen fra slutningen af august, jf. tabel 2.1, hvor ØMU-gælden opgjort i kroner er lidt højere (6¾ mia. kr.), og

BNP er ekskl. FISIM.

Finansielle forhold mv. afspejler blandt andet ATP og Den Sociale Pensionsfonds beholdning af statsobligatio-

ner, som modregnes i den opgjorte ØMU-gæld. Hertil kommer virkningen på ØMU-gælden af indtægter fra om-

lægning af statslige aktiver (privatiseringer mv.), betalingsforskydninger på skatteområdet, emissionskurstab, gen-

udlån til statsgaranterede enheder mv.

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

De forudsatte overskud på stat og kommuners primære saldo bidrager samlet set til

en reduktion af ØMU-gælden på godt 14 pct. af BNP fra 2004 til 2010, mens stat og

kommuners nettorenteudgifter i samme periode isoleret set forøger gælden med 3

pct. af BNP.

Dernæst bidrager væksten i nominel BNP til en reduktion af ØMU-gælden på ca. 7

pct., når gælden måles som andel af BNP.

Endelig medfører finansielle forhold mv. – der blandt andet afspejler emissionskurs-

tab, genudlån til statslige selskaber, indtægter fra omlægning af statslige aktiver og

ATP’s beholdning af statsobligationer – samlet set en reduktion af ØMU-gælden på

ca. 2�½ pct. af BNP fra 2004 til 2010.

Den offentlige sektors finansielle aktiver er ikke inkluderet i ØMU-gælden. Den

of-

fentlige nettogæld

– som opgøres af Danmarks Statistik med udgangspunkt i national-

regnskabet – omfatter alle offentlige finansielle aktiver og passiver i stat, amter,

kommuner samt sociale kasser og fonde. For statens vedkommende indgår derfor

blandt andet aktiver i form af udlån til de statsgaranterede enheder og statslige aktie-

besiddelser.

I 2000 udgjorde den offentlige nettogæld knap 25 pct. af BNP. Ifølge fremskrivnin-

gen nedbringes den offentlige nettogæld til godt 1 pct. af BNP i 2010,

jf. tabel 4.8.

Den offentlige nettogæld er (i modsætning til ØMU-gælden) opgjort til markedsværdi. Udviklingen i nettogælden

følger i udgangspunktet den offentlige saldo (nettofordringserhvervelsen), men påvirkes også af kursreguleringer. I

forhold til KP04 er opgørelsen af den samlede offentlige nettogæld revideret, idet ATP ikke længere indgår i de so-

ciale kasser og fonde. Efter Danmarks Statistiks revision af nationalregnskabet er det således kun A-kasserne og

Lønmodtagernes Garantifond, som indgår i de sociale kasser og fonde. Herudover har Danmarks Statistik foretaget

en datarevision af den offentlige nettogæld.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4. Udsigterne for de offentlige finanser

Tabel 4.8

Udviklingen i forskellige offentlige gældsbegreber, ultimo året

2000

Pct. af BNP

ØMU-gæld

Offentlig nettogæld

Nettogæld i stat og kommuner

49,6

24,5

25,6

2004

42,3

14,5

14,6

2006

31,7

8,9

9,0

2010

21,5

1,3

Baseret på opgørelsen af ØMU-gælden i forbindelse med augustvurderingen. Afviger en smule fra EDP-indbe-

retningen fra slutningen af august, jf. tabel 2.1, hvor ØMU-gælden opgjort i kroner er lidt højere (6¾ mia. kr.),

og BNP er ekskl. FISIM.

Beregningsteknisk fremskrevet på baggrund af udviklingen i den samlede offentlige saldo.

Beregningsteknisk fremskrevet på baggrund af udviklingen i stat og kommuners saldo.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I beregningen af finanspolitikkens holdbarhed er det nettogælden i stat og kommu-

ner (dvs. ekskl. nettoformuen i sociale kasser og fonde), som anvendes. Før Dan-

marks Statistiks revision af nationalregnskabet var den samlede offentlige nettogæld

væsentligt mindre end nettogælden i stat og kommuner, fordi ATP’s betragtelige

nettoformue indgik som et aktiv i opgørelsen af den samlede offentlige nettogæld.

Med Danmarks Statistiks revision af nationalregnskabet, hvorefter ATP er placeret i

den private sektor og ikke i offentlig forvaltning og service, udgør formuen i de so-

ciale kasser og fonde (dvs. A-kasser og Lønmodtagernes Garantifond) nu kun ca. 1

mia. kr. eller under 0,1 pct. af BNP) i årene 2004-2006. Derfor er der kun en margi-

nal forskel på nationalregnskabets opgørelse af den samlede offentlige nettogæld og

nettogælden i stat og kommuner,

jf. tabel 4.8.

I modsætning til den offentlige nettogæld er ØMU-gælden et bruttogældsbegreb,

som ikke fuldt ud tager højde for den finansielle aktivside i stat og kommuner. Net-

togælden er mest velegnet til at belyse holdbarheden af de offentlige finanser.

Nettogælden er definitionsmæssigt afstemt med nettofordringserhvervelsen i nationalregnskabet.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5. Langsigtede fremskrivninger og finanspolitisk holdbarhed

5. Langsigtede fremskrivninger og finanspolitisk holdbar-

hed

5.1 Pres på de offentlige finanser på langt sigt

Hovedudfordringen i de kommende år bliver at opretholde en holdbar linje i finans-

politikken. Det er på den baggrund forudsat, at:

•

Nye initiativer varigt løfter beskæftigelsen med ca. 50.000 personer frem mod

2010 svarende til en forbedring af de offentlige finanser med 0,8-0,9 pct. af BNP.

•

Væksten i de offentlige udgifter afdæmpes – realvæksten i det offentlige forbrug

udgør �½ pct. om året i perioden 2006-2010.

Overordnet er de langsigtede fremskrivninger baseret på et

kravforløb

frem til og med

2010 og et såkaldt

økonomisk-politisk neutralt forløb

i årene efter. Efter 2010 anvendes

følgende beregningsprincipper:

•

Udgifter til nominelt offentligt forbrug følger lønudviklingen og det beregnede

demografiske træk på de offentlige ydelser.

•

Offentlige overførsler reguleres med lønstigningen i den private sektor.

•

Erhvervsfrekvenser og befolkningsandele på diverse overførselsordninger opdelt

på alder, køn og herkomst antages konstante. Den samlede ledighedsprocent er

endvidere uændret.

•

Offentlige investeringer, subsidier og nettooverførsler til udlandet udgør en kon-

stant andel af BNP.

•

Skattesatser fastholdes og punktafgifter m.v. reguleres med prisudviklingen.

Beregningsprincipperne indebærer, at statens og kommunernes

strukturelle

primære

saldo (dvs. den faktiske saldo renset for bidrag fra konjunkturer og ekskl. nettorente-

betalinger og offentlige fonde) svækkes med 4 pct. af BNP frem til 2070,

jf. figur 5.1a.

Udviklingen i den primære saldo i pct. af BNP påvirkes hovedsageligt af demografi-

ske forskydninger, stigende skatteprovenu fra private pensionsordninger og faldende

indtægter fra Nordsø-aktiviteterne i takt med, at olie- og gasreserverne forudsættes

udtømt.

Svækkelsen af den primære saldo frem mod 2070 bliver dæmpet med ca. 1,2 pct. af

BNP som følge af forudsætningerne frem mod 2010 om stram udgiftsstyring og et

varigt løft i beskæftigelsen.

Svækkelsen af den primære saldo for stat og kommuner efter 2010 afspejler samlet

set udviklingen i den demografiske forsørgerkvote,

jf. figur 5.1b.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5. Langsigtede fremskrivninger og finanspolitisk holdbarhed

Figur 5.1a

Ændring i indtægts- og udgiftstryk samt

svækkelse af strukturel primær saldo

Pct. af BNP

Figur 5.1b

Svækkelse af strukturel primær saldo og den

demografiske forsørgerkvote

Pct. af BNP

Indeks 2004=100

-2

-4

Indtægtstryk

Udgiftstryk

-2

-4

Svækkelse af primær saldo

-2

-4

Svækkelse af primær saldo

130

120

110

100

Forsøgerkvote (h.akse)

Kilde: Egne beregninger.

5.2 Finanspolitisk holdbarhed og krav til offentlige overskud

Det centrale pejlemærke i 2010-planen er at sikre en holdbar finanspolitik givet de

opstillede beregningsforudsætninger omkring blandt andet rente, en forsat stigning i

levetiden mv. Det vil sige, at finanspolitikken – og herunder skatteniveauet – kan vi-

dereføres efter 2010, uden at stat og kommuners nettogæld vokser ukontrolleret.

Det operationelle mål er at fastholde strukturelle overskud på �½-1�½ pct. af BNP

(ekskl. ATP) i gennemsnit frem mod 2010 og dermed nedbringe den offentlige gæld

yderligere.

Med de opstillede mål om udgiftsstyring og nye initiativer, som varigt kan øge be-

skæftigelsen, anslås den strukturelle saldo at udgøre 1,2 pct. af BNP i gennemsnit fra

2004 til 2010. Det er inden for det nævnte målinterval, som overordnet skønnes af-

stemt med en holdbar linje i den økonomiske politik.

Samlet indebærer det opdaterede grundlag for konjunktur og finanspolitik, at hold-

barhedsindikatoren udgør 0,0 pct. af BNP. Det er på linje med sidste års konver-

gensprogram.

Fokus på finanspolitisk holdbarhed kan ses som en test af, om finanspolitikken hæn-

ger sammen over tid, så der med de opstillede forudsætninger ikke optræder større

stramningsbehov efter 2010. De konkrete regneregler efter 2010 er ikke finanspoliti-

ske mål. Der er ikke taget politisk stilling til prioriteringen efter 2010.

Fremskrivningen opdateres løbende på baggrund af ny information og økonomisk-

politiske beslutninger. Eventuelle beslutninger – som har betydning efter 2010 – kan

indregnes i vurderingen af de samlede krav til finanspolitikken. Fx vil beslutninger

som kan bidrage til at styrke det offentlige indtægtsgrundlag efter 2010 (i forhold til

det som er forudsat) indebære, at kravet til overskud og beskæftigelse på kortere sigt

bliver mindre.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5. Langsigtede fremskrivninger og finanspolitisk holdbarhed

tabel 5.1

er det anskueliggjort, at finanspolitikken frem mod 2010 – med de opstille-

de forudsætninger – opfylder kravet om finanspolitisk holdbarhed. Opgørelsen viser

grundlæggende, at overskuddet på stat- og kommuners primære saldo i 2004 svarer

til det, der skal lægges til side i 2004, for at finansiere rentebyrden på den offentlige

gæld og de fremtidige nettoforpligtelser, som (uden senere ændringer i den forudsatte

politik m.v.) kan henføres til aldring af befolkningen m.v.

Tabel 5.1

Finanspolitikkens holdbarhed opgjort i 2004

Pct. af BNP

1. Stat og kommuners strukturelle primære saldo

2. Rentebyrde af den offentlige nettogæld

3. Demografisk betinget stigning i nettoudgifter m.v.

4. Skattestop

5. Bidrag fra gennemførte strukturtiltag (udmøntet bidrag)

6. Udgiftsstyring

7. Bidrag fra nye strukturtiltag (ikke-udmøntet bidrag)

8. Holdbarhedsindikator i 2010-forløb (1.+2.+3.+4.+5.+6.+7.)

1,8

-0,5

-2,3

-0,5

0,3

0,9

0,0

Målt i forhold til et forløb med prisindeksering af punktafgifterne m.v.

Målt i forhold til et forløb, hvor den offentlige forbrugsudgift pr. bruger fra og med 2005 reguleres med

den generelle lønstigning.

Kilde: Egne beregninger.

I 2004 skønnes overskuddet på den strukturelle primære saldo for stat og kommuner

at udgøre 1,8 pct. af BNP,

jf. tabel 5.1

(række 1). Dette overskud – som er renset for

konjunkturernes virkning på de offentlige finanser – kan opfattes som den nuværen-

de reserve – eller opsparing – som skal medgå til at finansiere nettorenteudgifter og

stigende fremtidige nettoforpligtelser for den offentlige sektor. I den mellemfristede

fremskrivning har dette overskud i de enkelte år en størrelse, der er tilstrækkeligt

stort til at sikre finansiering af det langsigtede udgiftspres (dvs. uden senere justerin-

ger i beskæftigelse eller i forudsat politik).

Statens og kommunernes nettogæld medfører en rentebyrde på ca. 0,5 pct. af BNP

(række 2). Rentebyrden består af den del af renteudgifterne, der ikke udhules af

BNP-væksten. Rentebyrden kræver finansiering for at undgå, at gælden stiger som

andel af BNP.

Dernæst kan de fremtidige nettoforpligtelser for den offentlige sektor, der navnlig

følger af befolkningsaldringen og et forudsat fald i indtægterne fra olie- og gasind-

vinding i Nordsøen, omregnes til en fast årlig belastning på 2,3 pct. af BNP i 2004

(række 3).

Hertil kommer, at skattestoppet frem til 2010 reducerer de offentlige skatteindtægter

med 0,5 pct. af BNP i forhold til et forløb med prisindeksering af punktafgifterne

m.v. (række 4).

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5. Langsigtede fremskrivninger og finanspolitisk holdbarhed

Stigningen i erhvervsdeltagelsen og det fald i strukturledigheden, som forudsættes

realiseret i fravær af nye initiativer på arbejdsmarkedet, indebærer et positivt bidrag til

finanspolitikkens holdbarhed på ca. 0,3 pct. af BNP (række 5). Dette bidrag indreg-

ner blandt andet de gavnlige strukturvirkninger af lavere skat på arbejdsindkomst,

virkningerne af handlingsplanen

Flere i arbejde

og den seneste aftale på integrations-

området

En ny chance til alle,

som samlet skønnes at øge den effektive beskæftigelse

med ca. 20.000 personer fra 2004 og frem.

Med den forudsatte løn- og prisudvikling vil det offentlige forbrugs andel af BNP

reduceres med 1,2 pct. af BNP fra 2004 til 2010. Målt i forhold til et forløb, hvor den

nominelle udgift til offentligt forbrug pr. bruger følger lønudviklingen, vil udgiftssty-

ring styrke holdbarheden af de offentlige finanser med 0,3 pct. af BNP (række 6).

I det mellemfristede forløb er der forudsat en yderligere strukturel stigning i beskæf-

tigelsen på ca. 50.000 personer ud over de allerede gennemførte initiativer. I fravær af

denne merstigning i beskæftigelsen udestår ifølge beregningerne en finanspolitisk til-

pasning på knap 1 pct. af BNP (række 7) – eller initiativer som via højere beskæfti-

gelse giver anledning til en tilsvarende styrkelse af de offentlige finanser efter 2010.

Samlet opfylder det mellemfristede forløb dermed kravet om finanspolitisk holdbar-

hed (række 8). Den primære saldo for stat og kommuner korrigeret for fremtidige

nettoforpligtelser – den såkaldte holdbarhedsindikator – kan således opgøres til 0,0

pct. af BNP i 2004 (og i alle efterfølgende år). Holdbarhedsindikatoren angiver den

permanente hypotetiske finanspolitiske tilpasning, som under de opstillede forudsæt-

ninger er nødvendig, for at finanspolitikken kan videreføres uden efterfølgende æn-

dringer i skattesatser, udgiftsstandarder m.v.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel Appendiks 1. Metode- og datarevideret nationalregnskab

Appendiks 1. Metode- og datarevideret nationalregnskab

A1.1 Revision af nationalregnskabet

Danmarks Statistik (DS) offentliggjorde medio juli 2005 årstal for et metode- og da-

tarevideret nationalregnskab i henhold til retningslinjerne i ENS-forordningen. Revi-

sionen rækker indtil videre tilbage til 1990. Allerede i juni 2005 offentliggjorde DS

reviderede tal for de offentlige finanser efter opgørelsesmetoderne i det nye national-

regnskab. Af væsentlige ændringer som følge af revisionerne kan nævnes:

•

Ændret behandling af pengeinstitutternes rentemarginal (FISIM), som øger

niveauet for det private og offentlige forbrug og dermed BNP, men som kun i

beskeden grad påvirker opgørelsen af de reale vækstrater i de pågældende stør-

relser.

Forøgelse af værdien af såvel eksport som import af tjenester med 25-30 pct.

Nettoeksporten af tjenester påvirkes ikke af ændringen.

Flytning af ATP fra offentlig forvaltning og service til den private sektor. Det

indebærer isoleret set en teknisk reduktion af saldoen på de offentlige finanser

på 10-15 mia. kr. årligt, svarende til ¾-1 pct. af BNP. Herudover er der en

række andre ændringer af opgørelsen af de offentlige finanser, herunder ænd-

ret periodisering af selskabsskatten. Revisionens påvirkning af de offentlige fi-

nanser er beskrevet mere detaljeret i

kapitel 4.

I Konvergensprogram 2005 er tallene for de reale vækstrater opgjort i 2000-priser,

medmindre andet er anført, mens det tidligere nationalregnskab anvendte 1995-

priser. De ”officielle” reale vækstrater for posterne på forsyningsbalancen beregnes

imidlertid nu på grundlag af såkaldte kædeindeks,

jf. boks A1.1.

tabel A1.1.

er vist en

sammenligning mellem de reale vækstrater for BNP i det tidligere og det nye natio-

nalregnskab.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks 1. Metode- og datarevideret nationalregnskab

Tabel A1.1

Realvækst i BNP ifølge henholdsvis nyt og tidligere nationalregnskab

1990-2000

(gnst.)

Pct.

Skøn

2001

2002

2003

2004

2005

2006

Nyt nationalregnskab:

Kædeindeks

2000-priser

2,6

2,3

0,7

0,5

0,6

0,8

2,1

2,0

2,4

2,2

2,4

Tidligere nationalregnskab:

1995-priser

2,3

1,3

0,5

0,7

2,4

Anm.: Tallene for 2001-2004 er foreløbige.

Jf. boks A1.1.

Boks A1.1

Kædeindeks

De ”officielle”

reale vækstrater

for posterne på forsyningsbalancen angives i det

nye

nationalregn-

skab på grundlag af (fastvægts)kædeindeks. Det betyder, at prisvægtene udskiftes løbende, så den

reale vækstrate for f.eks. det private forbrug hvert år beregnes på grundlag af priserne på forbruget

fra året før.

I det

tidligere

nationalregnskab blev de officielle reale vækstrater opgjort ud fra priserne i et såkaldt

basisår. Danmarks Statistik beregner fortsat reale vækstrater på grundlag af de traditionelle fastpris-

størrelser. Basisåret er dog skiftet fra 1995 til 2000.

Som

tabel a

viser, er der for 2004 kun små forskelle mellem opgørelserne af de reale vækstrater i det

nye nationalregnskab på grundlag af henholdsvis kædeindeks og 2000-priser. Forskellene udgør så-

ledes gennemgående 0,2 pct.-enheder og derunder. Der er større forskelle mellem de hidtidige op-

gørelser i 1995-priser og de nye i 2000-priser. Ud over skift af basisår kan disse forskelle være resultat

af metode- og datarevisionerne i det nye nationalregnskab samt ny information om 2004.

Overgangen til kædeindeks er i overensstemmelse med de internationale retningslinjer og har til for-

mål at give et mere retvisende billede af de årlige vækstrater.

Tabel a

Reale vækstrater ifølge nyt og tidligere nationalregnskab

2004

Nyt NR

Kæde

2,0

3,9

2,0

3,1

3,3

6,5

1,3

2,1

3,8

2,0

3,3

3,2

6,5

1,5

2005

Skøn

2,4

3,6

0,3

3,8

3,9

4,8

2,1

Kæde

2,4

3,5

0,3

4,2

3,9

4,8

2,3

2,4

2,5

0,5

5,1

4,6

4,9

2,3

Kæde

2,2

2,4

0,5

4,1

4,6

5,0

2,2

2006

Tidl. NR

Pct.

BNP

Privat forbrug

Offentligt forbrug

Faste investeringer

Eksport

Import

BVT

2,4

4,3

0,7

4,7

4,0

7,4

1,9

Anm.: ”95” refererer til 1995-priser, ”00” refererer til 2000-priser, og ”kæde” refererer til kædeindeks.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks 2. Følsomhedsanalyse

A2.1 Konjunkturmæssige risici

Konvergensprogrammet indebærer pæn vækst i 2005 og 2006, som bidrager til at re-

ducere ledigheden. Den forudsatte afdæmpning i 2007 og 2008 afspejler en gradvis

lukning af det positive output gab.

I det centrale forløb forudsættes inflationen lav

og stabil.

Blandt andet i lyset af de høje oliepriser og den usikkerhed, der knytter sig til robust-

heden i den internationale økonomiske fremgang (især i EU), kan den økonomiske

aktivitet i Danmark blive lavere end ventet. Det vil i givet fald reducere faldet i ledig-

heden – og dermed mindske presset på arbejdsmarkedet – og samtidig medføre en

langsommere nedbringelse af den offentlige gæld.

Et måske mere sandsynligt scenario er, at væksten bliver stærkere – fx i form af øget

privat forbrug – hvilket kan medføre øget risiko for kapacitetspres og højere inflati-

on. De seneste oplysninger tyder på at BNP og beskæftigelsen kan stige mere i 2005

end forudsat i august.

I et

lavvækstscenario

antages lavere vækst i udlandet at medføre svagere vækst i Dan-

mark i 2006 og 2007, således at niveauet for BNP (realt) reduceres med 1 pct. i 2007

i forhold til det centrale forløb. Svækkelsen antages at være midlertidig, og aktivitets-

niveauet tiltager gradvist i årene efter 2008.

Den lavere økonomiske aktivitet indebærer en stigning i ledigheden og en forværring

af de offentlige finanser med ca. ¾ -1 pct. af BNP i 2007 og 2008. Der vil dog fortsat

være overskud på den offentlige saldo i de to år,

jf. tabel A2.1.

Det forudsættes, at fi-

nanspolitikken ikke ændres diskretionært, så de automatiske stabilisatorer virker fuldt

ud.

Der vil fortsat være en mærkbar afstand mellem den offentlige saldo i lavvækstscena-

riet, som indebærer et overskud på ca. �½ pct. af BNP i 2008, og konvergenskriterier-

nes 3 procents grænse for det offentlige underskud. Desuden fortsætter gældsned-

bringelsen i lavvækstscenariet – om end i reduceret tempo – og gældskvoten vil være

omtrent halvt så stor som grænsen på 60 pct. af BNP. En konflikt med den reforme-

rede Stabilitets- og Vækstpagt fremstår med det nuværende udgangspunkt som min-

dre sandsynlig.

I et

højvækstscenario

vil aktivitetsstigningen øge det i forvejen positive outputgab, så

dette overstiger 1 pct. af BNP i årene 2006-2008. Ledigheden reduceres, hvilket giver

lavere udgifter til arbejdsløshedsdagpenge. Samtidig stiger beskæftigelsen, hvorved

skatte- og afgiftsindtægterne øges. Samlet set styrkes overskuddet på de offentlige

Beregningsteknisk forudsættes output gabet lukket i 2008.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks 2. Følsomhedsanalyse

finanser, og tempoet i gældsnedbringelsen sættes i vejret. Faldet i ledigheden til under

5 pct. af arbejdsstyrken indebærer på den anden side en risiko for kapacitetsbetinget

inflationspres.

Tabel A2.1

Risikoscenarier: Lavvækst og højvækst-forløb

2006

Centralt forløb

BNP-vækst, pct.

Output gab, pct. af BNP

Ledighedsprocent, pct. af arbejdsstyrken

Offentlig saldo , pct. af BNP

ØMU-gæld, pct. af BNP

Lavvækst-forløb (lavere udlandsvækst)

BNP-vækst, pct.

Output gab, pct. af BNP

Ledighedsprocent, pct. af arbejdsstyrken

Offentlig saldo , pct. af BNP

ØMU-gæld, pct. af BNP

Højvækst-forløb (højere privat forbrug)

BNP-vækst, pct.

Output gab, pct. af BNP

Ledighedsprocent, pct. af arbejdsstyrken

Offentlig saldo

, pct. af BNP

ØMU-gæld, pct. af BNP

2007

1,1

0,2

5,3

2,0

28,9

2008

1,6

0,0

5,2

1,5

26,5

2,4

0,9

5,1

1,9

31,7

1,9

0,4

5,4

1,6

32,3

0,6

-0,8

6,0

1,3

30,5

1,7

-0,9

6,0

0,6

29,1

2,9

1,4

4,9

2,2

31,1

1,6

1,2

4,8

2,8

27,2

1,8

1,2

4,4

2,6

23,4

Opgjort på basis af nationalregnskabet, dvs. ekskl. ATP.

Kilde: Egne beregninger på grundlag af ADAM-modellen.

De offentlige finansers rentefølsomhed på kort sigt er illustreret i

tabel A2.2.

permanent stigning i de uden- og indenlandske renter på 1 pct.-enhed langs hele ren-

tekurven skønnes at forværre den offentlige saldo med ca. 0,5 pct. af BNP i 2006, 1,3

pct. af BNP i 2007 og dernæst 1,1 pct. af BNP i 2008. De offentlige finansers rente-

følsomhed er dermed ret betydelig i Danmark.

Den væsentligste årsag til forværringen af den offentlige saldo i 2006 og 2007 er, at

rentestigningen fra 2005 til 2006 vil reducere indtægterne fra pensionsafkastskatten.

Det skyldes, at rentestigningen vil føre til betydelige kurstab på de skattepligtige pen-

sionsselskabers obligationsbeholdning. Dermed reduceres skattegrundlaget for pen-

sionsafkastskatten betragteligt. Der er i konjunkturvurderingen fra august skønnet et

provenu af pensionsafkastskatten på 0,4 pct. af BNP i 2006, som ventes helt at falde

bort, hvis renteniveauet øges med 1 pct.-enhed.

I 2007 vurderes de offentlige ind-

Det vurderes, at normalniveauet for pensionsafkastskatten for nuværende udgør ca. 1 pct. af BNP. Den væsentlig-

ste årsag til at provenuet fra pensionsafkastskatten forventes at blive lavere end normalt i 2006 er, at der er forudsat

en vis rentestigning fra 2005 til 2006, jf.

Økonomisk Redegørelse, august 2005,

der endvidere indeholder en mere detalje-

ret beskrivelse af pensionsafkastskattens afhængighed af rente- og aktiekursudvilingen.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks 2. Følsomhedsanalyse

tægter fra pensionsafkastskatten at blive ca. 0,6 pct. af BNP lavere, idet rentestignin-

gen i 2006 indebærer, at der vil blive fremført negativ skat til 2007.

Herudover reducerer rentestigningen den økonomiske aktivitet både i ind- og ud-

land. Det forringer den offentlige saldo via de automatiske stabilisatorer.

Tabel A2.2

Virkning af permanent stigning rente på 1 pct.-enhed i ind- og udland

2006

-0,3

-0,5

-0,4

0,7

0,6

2007

-1,1

-1,3

-1,1

2,3

1,9

2008

-1,4

-1,1

-0,8

3,5

3,0

Realt BNP, pct. (ændring i niveau)

Offentlig saldo , pct. af BNP

Offentlig primær saldo , pct. af BNP

Offentlig ØMU-gæld, pct. af BNP

Offentlig nettogæld. pct. af BNP

Kilde: Egne beregninger på grundlag af ADAM og OECD standardmultiplikatorer.

Opgjort på basis af nationalregnskabet, dvs. ekskl. ATP.

Defineret som den offentlige saldo tillagt nettorentebetalinger.

Rentestigningens direkte virkning på de offentlige nettorentebetalinger er forholdsvis

beskeden i årene 2006-2008. Det skal blandt andet ses i lyset af, at den offentlige

gæld er af moderat størrelsesorden, og at det offentlige også har renteindtægter.

Det skal bemærkes, at et højere renteniveau på længere sigt kan styrke de offentlige

finanser blandt andet som følge af, at afkastet på opsparingen i de private pensions-

ordninger øges. Dermed stiger værdien af de udskudte skatter på fremtidige pensi-

onsudbetalinger. De offentlige finansers følsomhed på langt sigt over for blandt an-

det ændret middellevetid, rente mv. er illustreret i

Danmarks Konvergensprogram for 2004

(appendiks 1.2).

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks 3. Sammenligning med Konvergensprogram 2004

Appendiks 3. Sammenligning med Konvergensprogram

2004

A3.1 Ændringer i BNP-vækst og offentlige finanser siden KP04

BNP-væksten i 2004 blev ifølge det foreløbige nationalregnskab omtrent som forud-

sat i KP04,

jf. tabel A3.1.

Det private forbrug – herunder bilkøbet – bidrog dog mere

til væksten end skønnet i KP04. Det heraf afledte større afgiftsindhold i den samlede

efterspørgsel medvirkede til et større offentligt overskud i 2004 end forventet i

KP04. Større offentlige indtægter fra især pensionsafkastskatten og i et vist omfang

selskabsskatterne bidrog ligeledes til det større offentlige overskud i 2004.

Tabel A3.1

Sammenligning med KP04

ESA

BNP-vækst (pct.)

Konvergensprogram 2004

Konvergensprogram 2005

Forskel

Offentlig saldo (pct. af BNP)

Konvergensprogram 2004

Konvergensprogram 2005

Forskel

Offentlig ØMU-gæld (pct. af

BNP)

Konvergensprogram 2004

Konvergensprogram 2005

Forskel

2004

2005

2006

2007

2008

2010

2,2

2,0

-0,2

EDP B.9

0,6

1,3

0,7

2,5

2,4

-0,1

1,3

2,4

1,1

1,9

1,1

-0,8

1,8

1,6

-0,2

1,8

2,1

0,3

1,5

2,7

1,2

1,0

2,1

1,1

2,2

1,1

1,2

1,7

0,5

1,3

1,9

0,6

42,3

0,0

39,4

35,6

3,8

37,4

31,7

5,7

35,3

28,9

6,4

33,1

26,5

6,6

28,8

21,5

7,3

Opgjort på EDP-form ekskl. ATP.

Kilde: Egne beregninger.

På linje med KP04 ventes BNP-væksten i 2005 fortsat at blive i størrelsesordenen

2�½ pct. Blandt andet i lyset af det højere historiske overskud i 2004 ventes den of-

fentlige saldo også at udvise et større overskud i 2005 end forudsat i KP04. Hertil

kommer især, at stigende oliepris indebærer højere offentlige indtægter fra olie- og

gasaktiviteterne i Nordsøen.

I KP04 blev der forudsat en relativt afdæmpet BNP-vækst i 2006, fordi der bereg-

ningsteknisk blev antaget en lukning af det anslåede positive output gab for 2005. I

KP05 ventes en noget større vækst i 2006 med baggrund i konjunkturvurderingen fra

Danmarks Statistik har gennemført en metode- og datarevision af nationalregnskabet – herunder de offentlige fi-

nanser. Det indebærer, at tallene i Konvergensprogram 2004 og Konvergensprogram 2005 ikke er fuldt ud sammen-

lignelige.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks 3. Sammenligning med Konvergensprogram 2004

august. Det er en af årsagerne til, at det offentlige overskud i 2006 ventes at blive

større end forudsat i KP04. Herudover bidrager blandt andet højere oliepris til større

offentlige indtægter i 2006 end forudsat i KP04.

Den offentlige saldo udviser generelt større overskud i fremskrivningsårene (2007-

2010) end i KP04. Det skal blandt andet ses i lyset af det højere niveau for den of-

fentlige saldo i årene 2004-2006 kombineret med en forudsætning om højere oliepris

frem mod 2010.

I forhold til KP04 er ØMU-gælden (opgjort i pct. af BNP og med fradrag for ATP’s

beholdning af statsobligationer) uændret i 2004. Afledt af de generelt større forudsat-

te overskud på de offentlige finanser opnås en betydeligt større nedbringelse af den

offentlige gæld frem mod 2010. I KP04 ventedes den offentlige ØMU-gæld således

reduceret til ca. 28¾ pct. af BNP i 2010, hvor der i KP05-fremskrivningen opnås et

fald til ca. 21�½ pct. af BNP i 2010.

A3.2 Ændringer i de mellemfristede antagelser frem til 2010

De reviderede forudsætninger omfatter i forhold til KP04 bl.a. en ny konjunkturvur-

dering og en ny befolkningsprognose,

jf. boks A3.1.

Boks A3.1

Reviderede beregningsforudsætninger i forhold til KP04

•

Nye nationalregnskabstal og konjunkturvurdering frem til 2006

jf. ØR, august 2005.

Revideret befolkningsprognose, jf. DREAM, november 2004.

Reviderede RAS-tal fra Danmark Statistik.

Revideret datagrundlag for aldersfordelt offentligt forbrug og overførsler

De langsigtede krav til finanspolitikken er genberegnet.

Beskæftigelsen er forudsat at stige med 61.000 personer fra 2004 til 2010, hvilket er

14.000 flere end i KP04

, jf. tabel A3.2.

Den større vækst kan primært tilskrives, at der

ventes et større bidrag til beskæftigelsen som følge af en normalisering af konjunktu-

rerne, at der i KP05 indregnes et bidrag fra øget opholdstid for indvandrere og fra

regeringens integrationspakke

En ny chance til alle.

Bidraget fra ”demografi” i tabel A3.2 er øget med 19.000 personer i forhold til KP04.

Det afspejler primært, at det skønnede bidrag fra øget uddannelsesniveau rent tek-

nisk er flyttet fra allerede vedtagne tiltag til ”demografi”, som følge af at uddannel-

sesbidraget er beregnet med udgangspunkt i uændret uddannelsesindsats. Resultatet

er, at det demografiske bidrag alt andet lige øges med omkring 11.000 personer,

mens bidraget fra allerede vedtagne initiativer reduceres tilsvarende.

Basisåret er ændret fra 2003 til 2004, hvorfor tallene for KP04 ikke kan genfindes i Konvergensprogram 2004, no-

vember 2004.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks 3. Sammenligning med Konvergensprogram 2004

Hertil kommer (som noget nyt), at der i KP05 indregnes et bidrag til beskæftigelsen

fra øget opholdstid for indvandrere. Beskæftigelsesgraden for indvandrere er generelt

stigende, jo længere tid de har været i landet. Derfor kan beskæftigelsesgraden for

indvandrere - selv ved en uændret integrationsindsats – stige i takt med, at den gen-

nemsnitlige opholdstid for indvandrere i Danmark forventes at stige. Det styrker iso-

leret set det demografiske bidrag med i størrelsesordenen knap 5.000 personer fra

2004 til 2010. Endelig har indarbejdelsen af en ny befolkningsprognose øget det de-

mografiske bidrag med ca. 3.000 personer.

Bidraget fra allerede vedtagne tiltag er reduceret med 11.000 personer i forhold til

KP04. Det afspejler som nævnt den rent tekniske reduktion på 11.000 personer som

følge af den ændrede placering af bidraget fra øget uddannelsesniveau. Hertil kom-

mer, at der i KP05 indregnes et bidrag på ca. 6.000 personer som følge af den seneste

aftale på integrationsområdet

En ny chance til alle.

Dette bidrag opvejes imidlertid præ-

cist af lavere skønnede bidrag fra andre tiltag, herunder navnlig et lavere bidrag som

følge af en underliggende større tilgang til førtidspension end skønnet i KP04.

Desuden er bidraget fra en normalisering af konjunkturerne frem mod 2010 ca.

14.000 personer større end i KP04. Det skyldes, at den faktiske beskæftigelse i KP04

blev skønnet 4.000 personer under det strukturelle niveau i 2004, mens gabet i sam-

me år i KP05 vurderes til 18.000 personer.

Endelig er kravet til nye strukturpolitiske initiativer, der varigt løfter beskæftigelsen,

reduceret med ca. 8.000 personer i forhold til KP04, hvilket afspejler den seneste af-

tale på integrationsområdet og indregningen af bidraget fra øget opholdstid.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks 3. Sammenligning med Konvergensprogram 2004

Tabel A3.2

Bidrag til stigning i beskæftigelsen

KP04

Ændring 2004-2010, 1.000 personer

1. Demografi

- heraf effekt af øget uddannelsesniveau

- heraf effekt af øget opholdstid

2. Allerede gennemførte initiativer

- heraf effekt af øget uddannelsesniveau

- heraf effekt af integrationsaftalen

En ny chance til alle

- heraf øvrige bidrag, herunder førtidspension

3. Strukturel beskæftigelse uden yderligere initiativer (1+2)

4. Konjunkturbidrag

5. Basisforløb (3+4)

6. Krav til nye strukturpolitiske initiativer

7. 2010-plan (5+6)

KP04

(KP05 metode)

-35

-15

-11

KP05

-27

-7

-46

-15

-11

Anm.: Basisåret er ændret fra 2003 til 2004, hvorfor tallene for KP04 ikke kan genfindes i Konvergensprogram

2004, november 2004.

Kilde: Finansministeriets beregninger.

Holdbarhedsindikatoren

Indarbejdelsen af en ny konjunkturvurdering baseret på foreløbige nationalregn-

skabsopgørelser har bevirket, at den underliggende stilling på de offentlige finanser

strukturelt er forbedret med omkring 0,2 pct. af BNP i 2004. I samme retning træk-

ker, at Danmarks statistik har nedjusteret den offentlige nettogæld med knap 100

mia. i 2004, hvilket isoleret set har forbedret holdbarheden af de offentlige finanser

med knap 0,2 pct. af BNP,

jf. tabel A3.3.

Tabel A3.3

Revisioner af holdbarhedsindikatoren i 2010-forløb

2004

Pct. af BNP

1. Konvergensprogram, december 2004

2. Samlet revision af holdbarhedsindikator (2.1+2.2)

2.1 Revision af primær strukturel saldo i 2004

2.2 Revision af rentebyrde (stat og kommuners nettogæld) i 2004

2.3 Revision af fremtidige nettoforpligtigelser

0,0

0,2

-0,4

-0,2

-0,1

0,0

Heraf bidrag fra revisioner i

- Befolkningsprognose

- Aldersfordelte udgifter

- Øvrig

3. Konvergensprogram, december 2005 (1+2)

Kilde: ADAM databank samt egne beregninger.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks 3. Sammenligning med Konvergensprogram 2004

De anslåede fremtidige offentlige nettoforpligtigelser er i forhold til KP04 blevet re-

videret op blandt andet som følge af en ny befolkningsprognose svarende til 0,4 pct.

af BNP. Samlet set har revisionerne medført, at den beregnede holdbarhedsindikator

fortsat er 0,0 pct. af BNP som i sidste års konvergensprogram, jf. tabel A3.3.

DREAM’s 2004-befolkningsprognose, som ligger til grund for fremskrivningen, in-

debærer en større stigning i middellevetiden for især kvinder, mens middellevetiden

for mænd er stort set uændret i forhold til 2003-prognosen benyttet i KP04. Den

gennemsnitlige levetid stiger således til 86 år for kvinder i 2080, sammenlignet med

82 år i den forrige prognose. Mænds gennemsnitlige levetid skønnes uændret til 80 år

i 2080. Den væsentligste ændring i fremskrivningen er, at de historiske data for døde-

ligheder, som fremskrivningen baseres på, går tilbage til 1903 og ikke blot til 1980

som tidligere. Dette har betydning, da kvinders levetidsstigning var usædvanlig lav

gennem 1980’erne og 1990’erne. Endvidere er der benyttet en ny metode (den så-

kaldte Lee-Carter metode) til fremskrivning af middellevetiden. Effekten på den fi-

nanspolitiske holdbarhed er meget afhængig af det forudsatte niveau for merrealren-

ten, som uændret er sat til ca. 2�½ pct. på langt sigt.

Udgifterne til individuelt offentligt forbrug og overførsler (opdelt på alder-, køn- og

herkomst) er blevet opdateret. Det har isoleret set bevirket en mindre forøgelse af

det demografisk beregnede træk på offentligt forbrug og ikke-indkomsterstattende

overførsler. Frem til 2010 er udviklingen i det offentlige forbrug bestemt af real-

vækstmålsætningen på �½ pct. årligt.

De øvrige revisioner dækker blandt andet over indarbejdelsen af den nye konjunk-

turvurdering i årene 2005 og 2006, nye tal for arbejdstid og en ny metode til korrek-

tion af forbedret helbred i forbindelse med stigende levetid. Samlet set medfører dis-

se øvrige revisioner, at den beregnede holdbarhedsindikator reduceres med 0,1 pct.

af BNP.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller

Tabel 1a

Makroøkonomiske nøgletal

ESA

Realt BNP

Nominelt BNP

Vækstkomponenter

Privat forbrug

Offentligt forbrug

Faste bruttoinvesteringer

Lagerændringer

Eksport

Import

Bidrag til BNP-vækst

Indenlandsk efterspørgsel

Lagerændringer

Nettoeksport

B1g

2004

Mia. kr.

1345,4

1460,4

2004

2,0

4,2

2005

2006

2007

2008

Årlig ændring i pct.

2,4

1,1

1,6

4,7

4,5

3,1

4,0

2010

2,1

4,3

P.3

P.51

P.52 +P.53

P.6

P.7

655,7

347,3

273,9

4,2

666,9

602,5

3,9

2,0

3,1

0,1

3,3

6,5

3,6

0,3

3,8

0,0

3,9

4,8

2,5

0,5

5,0

0,0

4,6

4,9

1,4

0,5

2,1

0,0

1,8

2,3

1,2

0,5

1,8

0,0

3,8

3,1

1,9

0,5

1,8

0,0

5,2

4,3

P.52 +P.53

B.11

3,0

0,1

-1,2

2,6

0,0

-0,2

Pct.-enheder

2,4

1,2

0,0

0,1

-0,2

1,1

0,0

0,5

1,4

0,0

0,7

Opgjort i 2000-priser. Vækstrater er ligeledes opgjort i 2000-priser og ikke via kædeindeks.

Bidrag til BNP-vækst.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tabel 1b

Priser

ESA

BNP-deflator

Privat forbrugs-deflator

Forbrugerprisindeks

HICP-indeks

Nettoprisindeks

Offentlig forbrugs-deflator

Investeringspriser

Eksportpriser

Importpriser

Anm.: For alle prisindeks gælder, at 2000=100.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

2004

Niveau

108,5

108,3

107,8

108,9

111,9

103,6

100,1

98,6

2004

2,2

1,5

1,2

0,9

1,4

2,9

1,7

1,6

1,3

2005

2,2

1,7

1,6

1,9

2,3

3,5

3,7

3,9

2006

2007

2008

Årlig ændring i pct.

2,0

2,4

2,1

1,4

1,9

2,1

1,3

1,9

2,0

1,3

1,9

2,3

1,4

2,0

2,7

3,1

1,4

2,8

2,3

3,2

0,2

1,8

3,4

0,3

1,6

2010

2,1

1,8

2,0

3,1

2,0

1,7

1,6

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller

Tabel 1c

Arbejdsmarked

ESA

Beskæftigelse (1.000 personer)

Udførte arbejdstimer (mio. timer)

Ledighed (pct.)

Mandeproduktivitet (1.000 kr.)

Timeproduktivitet (kr.)

Aflønning af ansatte (mia. kr.)

Kilde:

2004

Niveau

2706,7

4232,2

5,4

497,1

317,9

786,9

2004

0,1

-0,9

5,4

1,9

2,9

3,4

2005

0,6

0,5

4,8

1,8

1,9

3,6

2006

2007

Ændring i pct.

0,6

-0,3

0,5

-0,4

4,4

4,6

1,8

1,4

1,9

1,5

4,2

3,5

2008

0,1

0,0

4,5

1,4

1,5

3,9

2010

0,6

0,5

4,0

1,5

1,6

4,3

D.1

Harmoniseret EU-definition. Ledigheden er opgjort i niveau, dvs. der er ikke tale om vækstrater for perioden 2004-

10.

Beregnet som realt BNP pr. beskæftiget, hvor BNP er opgjort i 2000-priser.

Beregnet som realt BNP pr. udført arbejdstime, hvor BNP er opgjort i 2000-priser.

Opgjort i årets priser, dvs. der er tale om nominelle vækstrater.

Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tabel 1d

Sektorbalancer

ESA

Betalingsbalancen

B.9

2004

2,5

5,0

-2,6

0,0

1,4

1,1

0,0

2005

2,4

4,7

-2,3

0,0

-0,1

2,5

0,0

2006

2007

Pct. af BNP

2,4

1,2

4,6

-2,2

0,0

0,5

1,9

0,0

4,3

-3,1

0,0

-0,8

2,0

0,0

2008

1,2

4,8

-3,6

0,0

-0,4

1,5

0,0

2010

2,9

6,0

-3,2

0,0

1,2

1,7

0,0

Heraf:

- Vare- og tjenestebalance

- Løbende overførsler og formueindkomster

- Kapitalposter

Privat finansiel opsparing

Offentlig finansiel opsparing

Statistisk diskrepans

B.9

Den offentlige saldo er opgjort ifølge nationalregnskabet.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller

Tabel 2

Offentlige finanser

ESA

2004

Mia. kr.

2005

2006

2007

Pct. af BNP

2008

2010

Nettofordringserhvervelse i delsektorer

Samlet offentlig saldo

S13

Statslig sektor

S1311

Kommunal sektor

S1313

Sociale kasser og fonde

S1314

Offentlige finanser (S13)

Samlede indtægter

Samlede udgifter

Samlet offentlig saldo

Renteudgifter (inkl. FISIM)

P.m.:

FISIM

Primær saldo

Offentlige indtægter

Samlede skatter og afgifter

Produktions- og importskatter

Løbende indkomst- og formueskat-

ter

Kapital skatter

Obligatoriske sociale bidrag

Renteindtægter mv.

Øvrige (residual)

Samlede indtægter

p.m:

Skattetryk

Offentlige udgifter

Kollektivt forbrug

Individuelt forbrug (ekskl. sociale

overførsler i naturalier)

Samlede sociale overførsler

- Sociale overførsler i naturalier

- Indkomstoverførsler

Renteudgifter (inkl. FISIM)

Subsidier

Brutto kapitalakkumulation

Øvrige (residual)

Samlede udgifter

P.m.: Aflønning af ansatte

19,0

28,9

-10,4

0,5

1,3

2,0

-0,7

0,0

2,7

0,0

2,1

0,0

2,2

0,0

1,7

0,0

1,9

0,0

EDP B9

EDP D41

806,7

787,6

19,0

35,1

0,1

54,1

55,2

53,9

1,3

2,4

0,0

3,7

55,0

52,3

2,7

2,0

0,0

4,8

53,5

51,3

2,1

1,6

0,0

3,7

53,0

50,8

2,2

0,9

0,0

3,1

52,2

50,5

1,7

0,8

0,0

2,6

51,5

49,6

1,9

0,8

0,0

2,7

D.2

D.5

D.91

D.61

D.4

700,2

258,3

438,5

3,3

17,1

27,5

61,9

806,7

717,2

47,9

17,7

30,0

0,2

1,2

1,9

4,2

55,2

49,1

48,1

17,7

30,2

0,2

1,1

2,0

3,8

55,0

49,2

46,8

17,6

29,0

0,2

1,1

1,9

3,7

53,5

47,9

46,8

17,4

29,1

0,2

1,1

1,5

3,7

53,0

47,8

46,0

17,2

28,5

0,2

1,1

1,5

3,6

52,2

47,0

45,4

16,8

28,4

0,2

1,1

1,5

3,6

51,5

46,4

P32

120,7

247,5

272,5

20,6

251,9

35,1

34,4

27,5

50,0

787,6

260,9

8,3

16,9

18,7

1,4

17,2

2,4

1,9

3,4

53,9

17,9

8,1

16,6

18,2

1,4

16,9

2,0

2,3

1,7

3,3

52,3

17,6

8,0

16,5

18,0

1,3

16,7

1,6

2,3

1,7

3,3

51,3

17,4

8,0

16,6

18,0

1,3

16,7

0,9

2,3

1,7

3,3

50,8

17,6

7,9

16,5

17,8

1,3

16,5

0,8

2,3

1,7

3,3

50,5

17,6

7,8

16,3

17,5

1,3

16,2

0,8

2,3

1,7

3,3

49,6

17,5

D62+D63

P.31=

D.63

D.62

EDP D.41

D.3

P.51

D.1

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Anm.: Tallene er baseret på en opgørelse af de offentlige finanser på EDP-form ekskl. ATP. BNP er opgjort inkl. FISIM, jf.

det reviderede nationalregnskab. I forbindelse med den seneste EDP-indberetning er BNP opgjort ekskl. FISIM. Det

kan indebære visse forskelle med hensyn til afrundede størrelser.

I perioden frem til og med den anden EDP-indberetning i 2006 opgøres de offentlige finanser for Danmark inkl.

ATP. Den offentlige saldo opgjort på EDP-form inkl. ATP skønnes for nuværende at udgøre henholdsvis 2,3 pct. af

BNP i 2004, 3,6 pct. af BNP i 2005 og 3,1 pct. af BNP i 2006.

Ekskl. statslige indtægter i tilknytning til bortauktionering af UMTS-licenser.

Korrigeret for virkningen på rentestrømmene som følge af swap-arrangementer.

Defineret som EDP B.9 plus EDP D.41 inkl. FISIM.

Defineret som summen af produktions- og importskatter, løbende indkomst- og formueskatter samt kapitalskatter.

Indeholder med andre ord ikke obligatoriske sociale bidrag, der traditionelt indgår i skattetrykket.

Indeholder ikke frivillige og imputerede sociale bidrag, idet disse ikke indgår i skattetrykket.

Indeholder renteindtægter samt udbytter og jordrente mv.

Defineret som summen af produktions- og importskatter (inkl. EU-ordninger), løbende indkomst- og formueskatter,

kapitalskatter og obligatoriske sociale bidrag.

Summen af det kollektive og det individuelle offentlige forbrug udgør det samlede offentlige forbrug. Det er det sam-

lede offentlige forbrug, der fokuseres på i prognoser og fremskrivninger. De sociale overførsler i naturalier indgår i

det individuelle offentlige forbrug.

Tabel 3

Funktionel fordeling af offentlige udgifter

COFOG

Generelle offentlige tjenester

Forsvar

Offentlig orden og sikkerhed

Økonomiske anliggender

Miljøbeskyttelse

Boliger og offentlige faciliteter

Sundhedsvæsen

Fritid, kultur og religion

Undervisning

Social beskyttelse

Samlede offentlige udgifter

2003

Pct. af BNP

7,5

1,6

1,0

3,6

0,6

0,8

6,9

1,6

8,0

22,3

53,9

7,1

1,6

1,0

3,7

0,5

0,8

7,2

1,8

8,1

22,2

53,9

2004

Anm.: Der udarbejdes ikke prognoser og fremskrivninger af den funktionelle fordeling af de offentlige udgifter. Progno-

serne og fremskrivningerne fokuserer på den realøkonomiske fordeling af de offentlige udgifter.

Korrigeret for virkningen på rentestrømmene som følge af swap-arrangementer og dermed sammenlignelig med

udgifterne i tabel 3.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller

Tabel 4

Dekomponering af offentlig ØMU-gæld

2004

Offentlig gæld

Ændring i offentlig gældskvote

Ændring i offentlig gæld

Bidrag til ændring i offentlig gæld

Primær balance

Renteudgifter (inkl. FISIM)

Øvrige forhold (residual)

p.m.

Implicit rente af gæld

Andre relevante gældsbegreber

Offentlig nettogæld

Nettogæld i stat og kommuner

42,3

-2,2

-0,4

2005

35,6

-6,8

-4,9

2006

2007

Pct. af BNP

31,7

28,9

-3,9

-2,8

-2,3

-1,8

2008

26,5

-2,5

-1,3

2010

21,5

-5,0

-2,9

-3,7

2,4

0,9

5,3

-4,8

2,0

-2,1

4,8

-3,7

1,6

-0,2

4,4

-3,1

0,9

0,4

2,8

-2,6

0,8

0,5

2,8

-5,3

1,6

0,8

3,3

14,5

14,6

11,4

9,0

9,1

6,7

6,8

4,9

5,0

1,3

Kilde:

Ændringen i gældskvoten er defineret som G

/BNP

– G

t-1

/BNP

t-1

, hvor G angiver den offentlige gæld

målt i kroner.

Ændringen i gælden er defineret som G

/BNP

– G

t-1

/BNP

, hvor G angiver den offentlige gæld målt i

kroner.

Som defineret i tabel 2.

Approksimeret ved renteudgifter (inkl. FISIM) divideret med den offentlige gæld i det foregående år.

Danmarks Statistik og egne beregninger.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller

Tabel 5

Konjunkturrensning af offentlig saldo

ESA

Real BNP-vækst

Offentlig saldo

Renteudgifter

Potentiel BNP-vækst

Heraf bidrag fra:

- Beskæftigelse

- Heraf arbejdsstyrke

- Kapitalapparat

- Totalfaktorproduktivitet

Output gab

Strukturel saldo

Primær strukturel saldo

EDP B9

EDP D.41

2004

2,0

1,3

2,4

Procent

1,7

2005

2,4

2,7

2,0

1,4

2006

Pct.

2,4

1,1

Pct. af BNP

2,1

2,2

1,6

0,9

2,0

1,9

1,6

1,7

0,8

1,9

2,1

1,9

0,8

2,1

2007

2008

2010

0,2

0,7

0,9

-0,6

0,6

2,1

0,0

-0,1

0,7

0,5

1,2

2,5

Pct.-enheder

-0,2

0,1

-0,2

0,1

0,7

1,5

1,1

Pct. af BNP

0,9

0,2

1,1

1,7

2,1

2,4

0,4

0,2

0,7

0,9

0,0

1,6

1,8

0,4

0,2

0,7

1,0

0,0

1,7

1,9

Der foreligger

ikke

beregninger af den strukturelle saldo, der tager afsæt i de offentlige finanser opgjort på EDP-

form. Beregningerne af den strukturelle saldo tager således udgangspunkt i de offentlige finanser opgjort ifølge na-

tionalregnskabet, jf. også tabel 4.2. Den primære strukturelle saldo tager endvidere udgangspunkt i en faktisk pri-

mær saldo defineret ud fra nettorenteudgifterne og

ikke

bruttorenteudgifterne.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tabel 6

Ændringer i forhold til Konvergensprogram 2004

ESA

Real BNP-vækst

- KP04

- KP05

- Ændring

2004

2005

2006

2007

Årlig ændring i pct.

1,3

2,4

1,1

1,9

1,1

-0,8

2008

2010

2,2

2,0

-0,2

2,5

2,4

0,0

1,8

1,6

-0,3

1,8

2,1

0,3

Pct. af BNP

Offentlig saldo

- KP04

- KP05

- Ændring

EDP B.9

0,6

1,3

0,7

1,5

2,7

1,2

1,0

2,1

1,1

2,2

1,1

1,2

1,7

0,5

1,3

1,9

0,6

Offentlig ØMU-gæld

- KP04

- KP05

- Ændring

Opgjort ekskl. ATP.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

42,3

0,0

39,4

35,6

3,8

37,4

31,7

5,7

35,3

28,9

6,4

33,1

26,5

6,6

28,8

21,5

7,3

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller

Tabel 7

Offentlige finansers langsigtede holdbarhed

2000

Samlede udgifter

53,0

33,6

8,9

6,9

2,0

6,1

1,7

5,5

11,4

4,3

55,3

1,9

-0,7

115,9

2005

52,5

34,9

9,4

7,4

2,0

6,4

1,8

5,9

11,3

2,8

55,0

1,6

-1,0

131,5

0,1

2010

49,8

33,9

9,8

7,8

2,0

6,4

1,8

5,9

9,9

1,5

51,6

1,4

-1,3

148,4

0,1

2020

2030

Pct. af BNP

49,7

51,0

34,9

10,7

8,7

2,0

6,9

2,0

5,5

9,9

0,2

51,4

1,0

-0,8

195,5

0,1

Pct.

1,8

1,6

85,1

76,6

80,9

4,7

1.038

36,7

11,3

9,3

2,0

7,4

2,4

5,3

10,2

-0,7

52,1

0,7

0,1

241,9

0,1

2050

49,8

36,2

10,2

8,2

2,0

7,5

2,9

5,5

10,1

-1,7

52,6

0,3

1,8

274,6

0,0

2060

49,8

37,2

10,7

8,7

2,0

7,6

3,0

5,6

10,5

-3,0

52,8

0,2

2,0

2070

50,5

38,3

11,1

9,1

2,0

7,7

3,0

5,9

10,6

-3,6

52,9

0,1

1,9

Heraf:

- Alders-relaterede udgifter

- Udgifter til pension

- Offentlige pensioner

- Efterløn, folke- og tjenestemandspension

- Førtidspension

- Offentligt betalte arbejdsmarkedspensioner

- Udgifter til sundhedsvæsen

- Udgifter til ældrepleje

- Udgifter til uddannelse

- Øvrige alders-relaterede udgifter

- Renteudgifter

Samlede indtægter

Heraf:

- Renteindtægter

- Provenu fra nettopensionsudbetalinger

Pensionsformue i alt

279,8 282,2

0,0

0,1

Heraf:

- Sociale kasser og fondes formue

1,1

Antagelser

Vækst I arbejdsproduktivitet

Real BNP-vækst

Erhvervsfrekvens, mænd (20-64 år)

Erhvervsfrekvens, kvinder (20-64 år)

Erhvervsfrekvens, i alt (20-64 år)

Ledighed

Strukturel ledighed

Befolkningen over 65 år (1.000 pers.)

3,5

3,3

84,8

75,6

80,3

5,2

6,3

791

1,5

2,4

85,1

75,9

80,5

5,5

810

1,6

2,1

85,2

76,7

81,0

4,7

881

1,7

1,2

84,6

75,5

80,1

4,7

1.148

1,8

1,7

85,1

76,5

80,8

4,7

1.134

1,7

1,8

1,4

1,7

84,2

84,6

75,2

75,8

79,7

80,2

4,7

1.135 1.189

Anm.: Opgjort efter nationalregnskabets principper, dvs. ikke på EDP-basis.

Indeholder offentlige indtægter fra renter og udbytter.

De sociale kasser og fondes formue er nedjusteret med knap 300 mia. kr. i 2005 som følge af den ændrede placering af

ATP-fonden afledt af metode og datarevisionen af nationalregnskabet.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Konvergensprogram 2005

November 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller

Tabel 8

Grundlæggende forudsætninger

2004

2,2

4,3

124,3

102,2

5,7

2,4

7,5

12,8

38,2

2005

2,2

3,5

124,4

101,5

4,8

2,0

6,1

9,1

53,5

2006

2,4

3,9

120,8

101,0

4,6

2,3

6,5

7,7

58,5

2007

2,7

4,2

120,8

101,0

4,6

39,3

2008

3,0

4,5

120,8

101,0

4,4

39,9

2010

3,5

5,1

120,8

101,0

4,4

41,4

Kort rente (årsgennemsnit)

Lang rente (årsgennemsnit)

Valutakurs USD/EUR (årsgennemsnit)

Effektiv kronekurs (1980=100)

BNP-vækst, verden ekskl. EU25

BNP-vækst, EU25

Eksportmarkedsvækst

Importvækst, verden ekskl. EU25

Oliepris (Brent, USD/tønde)

Kilde: ADAM’s databank, EU-Kommissionens forårsprognose, april 2005 og egne beregninger.

Konvergensprogram 2005

November 2005