N O T A T
MINISTEREN
Ledelsessekretariatet,
EU-Koordinationen
J.nr. D 017-0062
Ref. EHT
Den
Notat til Folketingets Europaudvalg vedrørende Forslag til Kommissions
direktiv om tilpasning til den tekniske udvikling af bilag III til Rådets direktiv
76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske
midler
Kommissionen fremsendt Forslag til Kommissions direktiv om tilpasning til den tekniske
udvikling af bilag III til Rådets direktiv 76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler.
Med forslaget ophæves et forbud mod produkter til tandblegning med et indhold af
brintoverilte mellem 0,1 % og 6 %. Med forslaget kan produkterne sælges til forbrugerne
forudsat, at denne brug sker efter forudgående konsultation og accept af en tandlæge. Der
stilles desuden forskellige krav om mærkning.
Afstemningen finder sted den 8. december 2005.
Regeringen agter at stemme imod Kommissionens forslag, da forslaget sænker
miljøbeskyttelsesniveauet, og da det ikke er muligt at håndhæve og kontrollerer om reglerne
overholdes i praksis.