Folketinget — Europaudvalget

Christiansborg, den 13. oktober 2006

Folketingets repræsentant ved EU

 

 

 

 

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

 

 

Europa-Parlamentets behandling af lovgivningsinitiativer på samlingen i Bruxelles den 30. november - 1. december 2005 - Oversigtsnotat nr. 14

 

 

 

Kort om denne samling

 

Under denne samling blev i alt 2 lovgivningsinitiativer underlagt den fællesbeslutningsprocedure behandlet – begge forslag var underlagt førstebehandling.

 

Hvad angår det ene forslag, er der indgået en førstebehandlingsaftale med Rådet, hvorfor det forventes, at denne sag vil blive vedtaget under førstebehandling i Rådet. Det drejer sig om:

 

§         KOM (2004) 0737: Forslag til forordning om tvangslicens til udnyttelse af patenter vedrørende fremstilling af farmaceutiske produkter med henblik pÃ¥ eksport til lande med folkesundhedsproblemer

HENT AFTALEN:  http://www.europarl.eu.int/omk/sipade3?L=EN&OBJID=103881&MODE=SIP&NAV=X&LSTDOC=N&LEVEL=2

                     

Hvad angår det andet forslag, så besluttede Europa-Parlamentet at afvise det. Ifølge Europa-Parlamentets forretningsorden vil forslaget nu blive sendt tilbage til det kompetente udvalg[1]. Det drejer sig om:

 

§         KOM ((2004) 0629: Forslag til forordning om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejdet og det økonomiske samarbejde

 

Verserende sager under førstebehandling i Europa-Parlamentet

 

Forslag til forordning om tvangslicens til udnyttelse af patenter vedrørende fremstilling af farmaceutiske produkter med henblik på eksport til lande med folkesundhedsproblemer

 

Forslaget har til formål at give tredjelande muligheden for at udvikle og markedsføre kopimedicin til lande med alvorlige folkesundheds problemer.

 

Dette forslag skal ses i relation til den såkaldte TRIPS[2]-aftale, der blev indgået ved oprettelsen af WTO i 1995, som på internationalt plan opstiller en række mindstekrav til landendes beskyttelse af immaterielle rettigheder herunder designs, patenter og varemærker. Det nærværende forslag bidrager til en ændring af TRIPS-aftalen.

 

Tredjelande har længe udvist en kritik om ikke at kunne drage fordel af fremskridtene indenfor det internationale sundhedsområde. Kritikken blev taget til efterretning og blev diskuteret før og under Doha-runden, hvilket resulterede i enighed om en erklæring om offentlig sundhed. I erklæringen blev der særligt peget på problemer som bl.a. HIV/AIDS, Tuberkulose og Malaria. Den 30. august 2003 opnåede TRIPS-rådet konsensus om en række principper for import og patent beskyttelse, det foreliggende forslag er således en implementering af denne beslutning.

 

Forslagets ordfører Johan VAN HECKE fik af salen ros for sit arbejde, men der var ikke komplet enighed at spore under diskussionen, idet flere viste bekymringer for aftalen i forbindelse med muligheden for misbrug, samt muligheder for problemer med praksis, kontrol og beskyttelse af ejendomsretten – ikke desto mindre talte samtlige overvejende for en hurtig vedtagelse. 

 

 

Kompromisset blev vedtaget ved afstemning i salen i form af en ”pakke” af 74 ændringsforslag. En af de vigtigste ændringer, som blev vedtaget, var ændringsforslag 81 som indeholder en arealmæssig udvidelse af aftalen. Nu inkluderes også de mindst udviklede lande og de udviklingslande der ikke er WTO-medlemmer i forordningen.

 

Forslaget blev altså vedtaget[3] i form af et kompromis med Rådet, og der er dermed indgået en førstebehandlingsaftale. Forslaget og Europa-Parlamentets ændringsforslag forventes vedtaget af Rådet på et kommende møde.

 

Referencer

§         Dokumentnumre: KOM (2004) 0737 - COD/2004/0258

§         Betænkning: Johan Van Heche (A6-0242/2005) – Tvangslicens for patenter vedrørende farmaceutiske produkter udarbejdet i Udvalget om International Handel.

§         Statusblad: http://www.euo.dk/dokumenter/status/alle/status_20040737/

§         Behandling i Europaudvalget: Sagen blev sidst behandlet pÃ¥ Europaudvalgsmødet 16. september 2005.

§         Europa-Parlamentets beslutning:  http://www.europarl.eu.int/omk/sipade3?L=EN&OBJID=103881&MODE=SIP&NAV=X&LSTDOC=N&LEVEL=2

 

 

Forslag til forordning om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejdet og det økonomiske samarbejde

 

Forslaget har til formål at skabe et nyt finansieringsinstrument, der ønskes tildelt et budget på € 44 229 mio. fordelt over en 7 årig periode. Dette finansielle instrument skal sigte på, at støtte det udviklingsmæssige og økonomiske samarbejde med udviklingslandene[4]. Forslaget skal ses i lyset af og som en del af EU’s budget og er dermed et led i de finansielle perspektiver der vil gælde fra 2007 - 2013.

 

Europa-Parlamentet valgte at afvise forslaget, ifølge forslagets ordfører Gay MITCHELL, skyldtes dette utilfredshed med at forslaget mindsker Parlamentets rolle og beføjelser, samt at forslaget blander to politiske områder (det økonomiske samarbejde og udviklingssamarbejdet) uhensigtsmæssigt sammen på bekostning af udviklingssamarbejdet.

 

Europa-Parlamentet valgte derfor, at sende forslaget tilbage til udvalget med henblik på at anmode Kommissionen om at trække forslaget tilbage. Såfremt Kommissionen ikke trække forslaget tilbage, vil Parlamentet formentlig ”forkaste” forslaget ved et kommende plenarmøde. Det erindres herom, at Europa-Parlamentet ikke har beføjelser til at forkaste et forslag ved førstebehandling, og derfor kan Rådet vælge at fortsætte behandling af forslaget og sende det tilbage til Europa-Parlamentet med henblik på andenbehandling. Det bør også fremhæves, at det er det det tredje forslag (inden for tre måneder) som Europa-Parlamentet har valgt at ”forkaste” ved førstebehandlingen.

 

Referencer

§         Dokumentnumre: KOM (2004) 0629 - COD/2004/0220

§         Betænkning: Gay Mitchell (A6-0060/2005) – Finansiering af udviklingssamarbejdet udarbejdet i Udviklingsudvalget.

§         Statusblad: http://www.euo.dk/dokumenter/status/alle/status_20040629/

§         Behandling i Europaudvalget: Europaudvalget modtog et grundnotat 4. november 2004.

 

Verserende sager under andenbehandling i Europa-Parlamentet

 

Under denne samling var ingen sager under andenbehandling i Europa-Parlamentet.

 

Verserende sager under tredjebehandling i Europa-Parlamentet

 

Under denne samling var ingen sager under tredjebehandling i Europa-Parlamentet.

 

Næste samling

 

Europa-Parlamentets næste samling finder sted den 12. - 15. december 2005 i Strasbourg.

 

Dagsordenen for samlingen kan findes via følgende link (der kan fortsat ske ændringer i dagsordenen):

 

http://www.europarl.eu.int/omk/sipade3?PROG=AGENDA&L=DA&QUERY=ALL-SIT&NAV=S&REF=2005-12

 

 

Med venlig hilsen

 

Marie-Kristine Tang

 

 

 


Oversigtsnotater om Europa-Parlamentets samlinger:

 

§         Nr. 1 – Info-note I 5 af den 24. februar 2005
Samling i Strasbourg den 21. – 24. februar 2005

§         Nr. 2 – Info-note I 10 af den 10. marts 2005
Samling i Strasbourg den 7. – 11. marts 2005

§         Nr. 3 – Info-note I 18 af den 19. april 2005
Samling i Strasbourg den 11. – 14. april 2004

§         Nr. 4 – Info-note I 22 af den 2. maj 2005
Samling i Bruxelles den 27. – 28. april 2005

§         Nr. 5 – Info-note I 24 af den 17. maj 2005
Samling i Strasbourg den 9. – 12. maj 2005

§         Nr. 6 – Info-note I 26 af den 31. maj 2005
Samling i Bruxelles den 25. – 26. maj 2005

§         Nr. 7 – Info-note I 29 af den 13. juni 2005

Samling i Strasbourg den 6. – 9. juni 2005

§         Nr. 8 – Info-note I 35 af den 29. juni 2005

Samling i Bruxelles den 22. – 23. juni 2005

§         Nr. 9 – Info-note I 40 af den 14. juli 2005

Samling i Strasbourg den 4. – 7. juli 2005

§         Nr. 10 - Info-note I 44 af den 8. september 2005

Samling i Bruxelles 5. – 8. september 2005

§         Nr. 11 - Info-note I 1 af den 3. oktober 2005
Samling i Bruxelles 26. – 29. september 2005

§         Nr. 12 – Info-note I 5 af den 26. oktober 2005

Samling i Strasbourg den 24. – 27. oktober 2005

§         Nr. 13 – Info-note I 12 af den 24. november 2005

Samling i Strasbourg 14. – 17. november 2005

§         Nr. 14 af den 2. december 2005

Samling i Bruxelles 30. november – 1. december 2005

 

 

 

 

 

 

 

 

Statistik vedrørende første- og andenbehandlingsaftaler siden 1. januar 2005.

 

Tabel 1: Forslag under førstebehandling i Europa-Parlamentet

Sager underlagt 1. behandling

Enighed uden
aftale

Aftale indgået

Til 2.
behandling

Forkastet

I alt

Januar – november (1)

7

29

28

2

66

November (2) samling

0

1

0

1

2

I alt

7

30

28

3

68

Procent

10,3 %

44,1 %

41,1 %

4,4 %

100 %

 

Tabel 2: Forslag under andenbehandling i Europa-Parlamentet

 

Sager underlagt 2. behandling

Enighed uden

Aftale

Aftale indgået

Forkastet

Til forligs-

udvalg

I alt

Januar – November (1) 2005

1

17

1

8

27

November (2) samling

0

0

0

0

0

I alt

1

17

1

8

27

Procent

3,7 %

62,9 %

3,7

29,6 %

100 %

 

 

 

 

 

 

 

 



[1] Det forventes at Kommissionen vil trække forslaget tilbage.

[2] Trade Related Aspects of Intellectual Property Rights

[3] 599 personer var til stede ved afstemningen – 543 medlemmer stemte for, 35 imod og 21 undlod at stemme.

[4] Ifølge sagens grundnotat omfatter forslaget: udviklingslandene i Afrika, Caribien, og Stillehavet (AVS-landene), Mellemøstlande (Irak, Golf staterne, Yemen og Iran), landene i Latinamerika, landene i Asien herunder Central Asien, OECD-lande og ikke EU medlemslande, der ikke er omfattet af andre forordninger.