Folketinget — Europaudvalget

Christiansborg den 18 maj 2006

Folketingets repræsentant ved EU

 

 

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

 

 

Europa-Parlamentets forfatningsudvalg sætter spørgsmålstegn ved COSACs beslutning om at drøfte nærhedsprincippet

 

Forud for det næste ordinære COSAC møde, som finder sted i Wien den 22. – 23. maj, drøftede Europa-Parlamentets forfatningsudvalg de seneste udviklinger inden for COSAC-samarbejdet. Foruden forfatningsudvalgets medlemmer var Edward McMillan-Scott (EPP-ED, UK), Europa-Parlamentets næstformand med ansvar for de nationale parlamenter, til stede.

McMillan-Scott indledte debatten med et indlæg, hvor han erklærede, at de nationale parlamenter har sat den interparlamentariske dialog i fokus i COSAC. I den forbindelse bemærkede han, at de nationale parlamenter er i færd med at udvikle sig til at være en stærk partner, og at de nu må betragtes som samarbejdspartnere frem for modstandere af Europa-Parlamentet. Han påpegede, at netop den udvikling er positiv, da den bidrager til at styrke den demokratiske dimension i EU og dermed medvirker til at legitimere EU’s politikker. Han ønskede endnu tættere forbindelser mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter, og forslog lanceringen af et nyt demokrati program, hvor Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter fra EU’s medlemsstater og nabolandene kunne mødes og udveksle informationer. Han sagde endvidere, at Amsterdam-traktaten giver de nationale parlamenter og COSAC det fornødne retsgrundlag for en kontrol af nærhedsprincippet

Efter indlægget fra McMillan-Scott tog udvalgets formand, Jo Leinen (PSE, Tyskland), ordet. I forhold til McMillan-Scotts positive ord om COSAC, var Leinen mere kritisk. Leinen satte spørgsmålstegn ved COSAC beslutningen fra London og Wien, hvor det blev besluttet at anvende COSAC i forbindelse med kontrollen af nærhedsprincippet gennem en koordinering af kontrollen af nærhedsprincippet på to kommende forslag fra Europa-Kommissionen (forslaget om posttjenester og et forslag om skilsmisser^[1]). Ifølge Leinen er COSAC blot et redskab for konsultation og ikke et netværk, som kan anvendes i forbindelse med nærhedsprincippet^[2]. Leinen var dog enig med McMillan-Scott i, at Amsterdam-traktaten indeholder bestemmelser, som vil gøre det muligt for de nationale parlamenter at beskæftige sig med nærhedsprincippet, men at den ret primært er individuel og bør ikke koordineres af COSAC. Han noterede sig, at Danmark og Finland allerede har en national kontrol af nærhedsprincippet. Endeligt advarede Leinen imod “cherry-picking” af udvalgte emner fra forfatningstraktaten.

Leinens udlægning fik støtte fra de fleste medlemmer i udvalget. Fra den konservative gruppe sagde Medez de Vigo (EPP-ED, Spanien), at Europa-Parlamentet tager COSAC-samarbejdet meget alvorligt, dog kan hans gruppe ikke støtte igangsættelsen af en kollektiv kontrolmekanisme af nærhedsprincippet her og nu - og dette må betragtes som “prisen” for den manglende ratifikation af forfatningstraktaten. Han tilføjede, at forfatningstraktatens bestemmelser om de nationale parlamenters kontrol af nærhedsprincippet blev indført som en kompensation for, at flere områder overgik til den fælles beslutningsprocedure ved forfatningstraktaten. Afslutningsvist refererede Mendez de Vigo til Kommissionens beslutning om at sende Kommissionens dokumenter direkte til de nationale parlamenter, hvilket han advarede imod, da EU’s traktater ikke indeholder retsgrundlag herom.

Den liberale gruppe var enig med Leinen og Medez de Vigo. På vegne af de liberale, sagde Andrew Duff (ALDE, UK), at hans gruppe heller ikke kunne støtte igangsættelsen af en kollektiv kontrolmekanisme af nærhedsprincippet. Han noterede sig, at ganske få nationale parlamenter har reel magt, og at de fleste aldrig kunne drømme om at modsætte sig deres regering. I forbindelse med COSACs beslutning om at beskæftige sig med nærhedsprincippet advarede han, at hvis en 1/3 af de nationale parlamenter kan blokere for en beslutning vil det underminere både Rådet og Europa-Parlamentet.

Johannes Voggenhuber (Verts, Østrig) fra de grønne påstod endvidere, at nationale regeringer muligvis står bag de nationale parlamenters krav om øgede beføjelser - antageligvis som et redskab for at undermine Europa-Parlamentet. Han mindede om, at de nationale parlamenters rolle er at kontrollere deres regeringer i Rådet - og derfor bør de nationale parlamenter i stedet koncentrere deres indsats på en forbedring af gennemsigtigheden i Rådet. Endeligt sagde han, at der er en del forvirring om hvem der repræsentere de nationale parlamenter: det østrigske parlament, som EU formandsland, eller Danmark i kraft af danske formandskab for formandskonferencen.

Den britiske socialist Richard Corbett (PSE, UK) pointerede, at de nationale parlamenter bør foretage en kontrol af nærhedsprincippet vis á vis deres nationale ministre forud for beslutninger i Rådet. Han sagde, at snakken om nærhedsprincippet er spil af tid, og at der ikke er behov for noget nyt.

Den irske formand for UEN gruppen, Brian Crowley var en af mødets sidste talere. Han bemærkede, at udvalgets medlemmer virkede særdeles arrogante, og at EU’s borgere ønsker en forbedret kontrol af nærhedsprincippet for dermed at bringe EU tættere på befolkningen.

Afslutningsvis tog McMillan-Scott ordet, hvor han betegnede udvalget som bizart – og han sagde i den forbindelse, at udvalgets holdning ikke er delt af et flertal af Europa-Parlamentets medlemmer. Han mindede udvalgets medlemmer om, at Europa-Parlamentet sidder i COSAC trojkaen, og er dermed direkte ansvarlige for COSAC beslutninger. Han bemærkede, at COSAC bidraget fra London var meget positivt for så vidt det angår Europa-Parlamentet. Endeligt sagde han, at COSAC er et meget konservativt organ, og netop derfor, har Europa-Parlamentet ikke noget at være bekymret for.

 

Med venlig hilsen

Mongin Forrest