PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
EUU Alm.del INFO-note I 68
Offentligt

Folketinget — Europaudvalget

Christiansborg, den 7. februar 2015

Europaudvalgets sekretariat

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Referat af åbent samråd i Europaudvalget 14. juli 2006 om

fugleinfluenza

Til orientering omdeles referat af åbent samråd i Europaudvalget den 14. juli

2006 med fødevareministeren om en dansk ansøgning om ”ophugningsstøtte”

til fjerkræbranchen.

Med venlig hilsen

Mia Dehnhardt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Åbent samråd med fødevareministeren vedr. samrådsspørgsmål V om

fugleinfluenza

Alm. del (05) – samrådsspørgsmål V (vedlagt)

KOM (2006) 0153 – svar på spørgsmål 2 (om omfanget af forbrugerreaktio-

ner)

KOM (2006) 0153 – svar på spørgsmål 1 (om national støtte til fjerkræbran-

chen)

KOM (2006) 0153 – bilag 1 (notat af 28/6-06 om markedsstøtte til fjerkræbran-

chen i visse EU-medlemslande)

Udvalgsmødereferat (05) side 1101 FO (forhandlingsoplæg forelagt 21/4-06)

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

”Ministeren bedes i et kommende samråd redegøre for forløbet omkring en dansk an-

søgning om ”ophugningsstøtte” til fjerkræbranchen på ca. 50 mio. kr., herunder hvo r-

for og på hvilket grundlag ministeren ændrede holdning fra, at landbrugets produkt i-

onsfonde skulle betale den nationale medfinansiering, til at den pludselig delvis skal

dækkes af statskassen.

I lyset af Kommissionens udmeldinger om, at Italiens støtte til fjerkræbranchen

kan ses som ulovlig statsstøtte, bedes ministeren i et kommende samråd redegøre for,

hvordan han vil sikre, at den danske ”ophugningsstøtte” til fjerkræbranchen på ca. 50

mio. kr. ikke bliver betragtet som ulovlig statsstøtte, når statskassen medfinansierer

støtten.”

Mette Gjerskov

begrundede samrådsspørgsmålet. Hun henviste til, at Europaudvalget

havde fået besked om, at der var indsendt en ansøgning til EU om ”ophugningsstøtte” til

fjerkræbranchen – hvilket sådan set var fint nok og lå i forlængelse af de drøftelser, der

havde været i Europaudvalget – men så lige pludselig viste det sig, at der skulle være

statslig medfinansiering, hvilket bestemt ikke var i overensstemmelse med det, Euro-

paudvalget havde givet fødevareministeren mandat til den 21. april 2006. Hun pointerede,

at det ikke var beløbets størrelse, det drejede sig om, men det principielle i sagen, at mini-

steren først havde sagt én ting til Europaudvalget og så havde gået ud og gjort noget andet

og ”lusket” sagen igennem i EU. Det ville Europaudvalget gerne have en forklaring på.

-2-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mette Gjerskov sagde endvidere, at da der var statsstøtte involveret, og bl.a. Itali-

en var blevet beskyldt for at have givet ulovlig statsstøtte i forbindelse med fugleinfluen-

zaen, ville hun gerne have fødevareministeren til at bekræfte, at der ikke var tale om ulov-

lig statsstøtte.

Fødevareministeren:

Jeg vil godt først sige et par ting om forhistorien og vedtagelsen af

rådsforordningen.

Som reaktion på fugleinfluenza faldt såvel priser som efterspørgsel på fjerkræ-

kød i EU allerede fra efteråret 2005. Nogle lande oplevede meget kraftige fald, også

selv om sygdommen ikke engang var konstateret i disse lande. Der var altså en mærk-

bar forbrugerreaktion, allerede før sygdommen nåede EU.

Som følge af den alvorlige situation på EU-markedet og de kraftige forbruger-

reaktioner vedtog ministerrådet i april en ændring af markedsordningerne for he n-

holdsvis fjerkræ og æg, så undtagelsesforanstaltninger for markedet blev muliggjort.

Forud for afstemningen fik jeg i Europaudvalget mandat til at stemme for

Kommissionens forslag. Jeg sagde i den forbindelse, at jeg ville arbejde for målrettede,

omkostningseffektive og midlertidige foranstaltninger, og at der skulle være en direkte

sammenhæng mellem forbrugerreaktioner og det veterinære sygdomsudbrud.

I relation til en eventuel dansk ansøgning sagde jeg, at situationen på det tid s-

punkt ikke viste behov for en dansk ansøgning. Det danske marked var ikke væsentligt

berørt, og vi havde ikke haft noget udbrud i besætninger, men alene et fund i en vild

fugl den 20. marts 2006. Det fremgik af samlenotatet af 20. april 2006, at det var reg e-

ringens holdning, at en eventuel national medfinansiering af krisestyringsforanstalt-

ninger bør finansieres af erhvervet.

Den 18. maj 2006 – altså efter at jeg var i samråd i Europaudvalget og fik mit

mandat – skete der imidlertid det, at vi i Danmark blev vidne til et udbrud af fuglein-

fluenza i en hobbybesætning på Fyn. Et udbrud, som havde den afgørende konsekvens,

at en række tredjelande lukkede deres markeder for import af dansk produceret fjer-

krækød. Branchen tøvede da heller ikke med at gøre mig opmærksom på, at den i for-

vejen problematiske situation for branchen var blevet forværret efter dette udbrud og

havde udsigt til at blive længerevarende. Det var altså en helt anden situation.

Kort efter udbruddet mødtes jeg sidst i maj med branchen for at drøfte situat i-

onen. Som opfølgning på mødet fremsendte branchen i midten af juni måned en rap-

port, hvor de kvantificerede det samlede tab som følge af fugleinfluenza. Hvis situati o-

-3-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nen ikke ændres, skønner branchen således, at den står til et tab på godt 300 mio. kr. Et

tal, som dækker perioden fra oktober 2005 frem til udgangen af i år.

Sideløbende med dette arbejde har der været en proces i EU-regi, idet 14 andre

lande fremsendte ansøgninger til Kommissionen om støtteforanstaltninger. Der var alt-

så 14 lande, der sagde: ”Vi vil allerede forlods meddele, at vi vil gå ind og støtte vor

fjerkræbranche.” De har altså fremsendt anmodninger om støtteforanstaltninger. På

baggrund af disse anmodninger fremsatte Kommissionen i juni et forslag til en foror d-

ning, som angav, hvilke foranstaltninger Kommissionen ville yde støtte til. Udvalget

blev orienteret herom.

Sammen med en række andre lande var vi forundret over, at Kommissionen

alene ville yde støtte til bagudrettede tiltag. Fremadrettede tiltag vurderes jo generelt

at kunne hjælpe til at genoprette en balance. Men det lå der altså ikke i det forslag,

Kommissionen kom med.

Vi var derimod enige i, at det var hensigtsmæssigt, at foranstaltningerne tog

udgangspunkt i at reducere produktionen og tilgodese tab på de første niveauer i fje r-

kræproduktionen. Vi skulle altså ikke skyde problemerne ud til andre, men løse dem

selv.

Med hensyn til den danske ansøgning kan jeg sige følgende om finansieringen:

I lyset af den kritiske situation, som branchen befinder sig i som følge af udbruddet af

fugleinfluenza – det var altså den ændring, der var sket – vurderes det, at fjerkræer-

hvervet ikke selv vil kunne løfte hele opgaven med at tilpasse den danske pr oduktion

til markedet. Situationen var jo totalt forandret.

På den baggrund er det besluttet at anmode om at lade staten bidrage til den

nationale medfinansiering. En finansiering, som bevirker, at branchen gennem par afi-

skale midler fra fjerkræfonden bidrager med halvdelen af den nationale finansiering,

staten med den anden halvdel, mens EU betaler halvdelen af de samlede udgifter. Alt-

så halvdelen til EU, en fjerdedel til erhvervet og en fjerdedel til staten.

Det er vigtigt at støtte op om en sektor, hvor der er gjort en stor indsats på zo o-

noseområdet. Med det resultat, at der nu er en meget lav forekomst af salmonel la i

dansk fjerkrækød. Vi har i Danmark en fjerkræproduktion, som vi er berømt for, men

vi kan komme i den situation, at den fjerkræproduktion kan blive udsat for en kraftig

konkurrence.

Samtidig finder jeg det rigtigt at sætte ind tidligt i produktionskæden – dvs. i

forhold til primærproducenter af slagtefjerkræ og rugeæg – og at hjælpe de trængte

-4-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

producenter, som bliver ramt hårdt af fugleinfluenzakrisen, og som, selv om de måske

gerne ville, ikke bare fra den ene dag til den anden kan skifte job.

Endelig kan man sige, at Danmark i solidaritet med resten af EU bør reducere

sin fjerkræproduktion i en tid med generelt vigende efterspørgsel.

Den 26. juni 2006 fremsendte vi så fra dansk side en ansøgning om støtte til

Kommissionen. Det er vurderet, at den kritiske situation kan afhjælpes gennem bistand

til tiltag, der skal hjælpe med at genskabe markedsbalancen.

Vi anmodede derfor Kommissionen om implementering af både bagudrettede

og fremadrettede tiltag indtil årets udgang svarende til et samlet beløb på 49,2 mio. kr.

De bagudrettede tiltag skyldtes, at nogle i Danmark allerede havde reageret, men jeg

kan sige, at det er en ganske lille del.

Det er vigtigt for mig at understrege, at den danske ansøgning blev fremsendt

under forudsætning af, at den nationale medfinansiering godkendes. Et aktstykke vil

blive fremsendt til Finansudvalget. Jeg håber, det vil blive godt modtaget i Finansud-

valget.

Kommissionen har givet tilsagn om, at Danmark kan yde støtte for en per iode,

der går frem til og med august i år. Forslaget, der fastlægger dette, var til afstemning i

forvaltningskomiteen i går. Perioden, der kan ydes støtte i i Danmark, er kortere end

ansøgt, men dog længere end det, Kommissionen generelt er gået med til for andre

lande. Det skyldes det sene udbrud af fugleinfluenza i Danmark. Der er tale om en helt

ny situation, og der er en anden situation i Danmark end i de andre lande.

Kommissionen finder endvidere, at markedssituationen i EU generelt er i be d-

ring, hvorfor man ikke i denne omgang har villet yde støtte til foranstaltninger, som

løber længere end august måned. Beløbsmæssigt svarer Kommissionens godkendelse

til et samlet støtteloft på ca. 26 mio. kr. Man har altså halveret perioden og halveret b e-

løbet. Det synes at være nogenlunde logisk.

Den ansøgning, som vi fra dansk side har sendt til Kommissionen, indeholder 3

støtteforanstaltninger. Jeg oplever det sådan, at de i høj grad er inspireret af det møde,

vi havde i Europaudvalget. Støtteforanstaltningerne har til formål at støtte rug erileddet

og slagtefjerkræproducenterne for at opnå en reduceret produktion af slagtekyllinger.

Det drejer sig om støtte til forarbejdning af rugeæg, hvorved rugeæg i st edet for

at blive klækket forarbejdes til ægprodukter. Der blev søgt om støtte til 30 mio. æg, og

Kommissionen har sagt ja til 15 mio. stk. svarende til 13 mio. kr.

Det andet element er støtte til tidlig slagtning af forældredyr i rugerileddet, s å-

-5-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ledes at antallet af æg til udrugning reduceres. Der er søgt om 488.000 stk. høner, og

Kommissionen har sagt ja til det halve, svarende til en støtte på i alt knap 6 mio. kr.

Det tredje og sidste element er støtte til, at fjerkræproducenterne indsætter fær-

re kyllinger og dermed begrænser belægningsgraden og produktionen. Det er hvert

fald noget, der er godt for dyrevelfærden. Der er søgt om støtte til 11,4 mio. kyllinger,

og Kommissionen har sagt ja til det halve, svarende til en støtte på ca. 7 mio. kr.

Der er tale om foranstaltninger, som også fjerkræbranchen har anset for gavnl i-

ge med henblik på at afhjælpe situationen i branchen.

Den danske ansøgning omfatter som tidligere omtalt perioden frem til udgan-

gen af indeværende år. Vi må nu vente og se, om det, som Kommissionen har accept e-

ret, er tilstrækkeligt, og at markedssituationen generelt forbedres.

Den støtte, der kan udbetales, udgør knap 26 mio. kr. og vedrører foranstalt-

ninger, som løber frem til udgangen af august måned.

Til dette samråd er jeg også blevet spurgt om, hvorledes jeg vil sikre, at støtten

til fjerkræbranchen ikke vil blive betragtet som ulovlig statsstøtte.

Til det skal jeg pointere, at der i Danmark udelukkende er tale om, at der ydes

støtte til foranstaltninger med hjemmel i og inden for rammerne af de gennemførelse s-

bestemmelser, som Kommissionen har fastlagt. Der er fastsat lofter for den støtte,

Danmark kan yde, og det er fastsat, hvilke foranstaltninger der er tale om.

Der er derfor ikke tale om statsstøtte, der skal notificeres til EU, men derimod

om lovlige støtteforanstaltninger, delvist finansieret af EU-midler.

Man kan sige, at det er sådan set Kommissionen, der opfordrer landene til det.

Det ville komme noget bag på os, hvis vi lige pludselig skulle til at forklare, at vi s iger

ja til noget, som Kommissionen synes er en god idé.

Jeg har også ligesom spørger hørt rygter om, at Kommissionen har igangsat en

undersøgelse af, hvorvidt der er ydet ulovlig italiensk statsstøtte. En støtte der angiv e-

ligt blandt andet vedrører 17.000 tons fjerkrækød givet i fødevarehjælp samt rentetil-

skud givet til branchen.

Det forholder sig imidlertid sådan, at Italien på et meget tidligt tidspunkt –

samtidig med Frankrig – nationalt besluttede at støtte sit kriseramte fjerkræerhverv.

Dette skete ikke med hjemmel i forordningen om undtagelsesforanstaltninger, som

endnu ikke var vedtaget på det tidspunkt, men efter de almindelige statsstøtteregler,

som kræver godkendelse fra Kommissionen.

Der er derfor tale om en anden form for støtte end den, Danmark nu har søgt

-6-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om at give.

I samrådsspørgsmålet er det angivet, at der er tale om en ”ophugnings

samrådsspørgsmålet er det angivet, at der er tale om en ”ophugningsstøtte” til fjerkræ-

branchen. Set med regeringens øjne er der tale om en fjerkræbranche, som på et tid s-

punkt, hvor alle vel håbede at faren for et udbrud af fugleinfluenza i en tambesætning

var drevet over, netop blev ramt. Det er klart, at det er alvorligt for en eksportoriente-

ret sektor.

Regeringen har derfor fundet det rigtigt sammen med fjerkræbranchen at gøre

det muligt at afhjælpe den kritiske situation, der opstod som følge af udbruddet i maj

måned. Målet er at støtte op om en dansk fjerkræproduktion.

Vi taler jo ikke om støtte til at ophøre eller nedlægge produktioner i hverken

rugerileddet eller blandt slagtekyllingeproducenterne. Der er således ikke tale om ”o p-

hugningsstøtte”, idet tankerne med disse tiltag jo er at hjælpe med til at genskabe ba-

lancen på markedet gennem midlertidige tiltag, og at producenterne fortsat skal v ære

aktive.

Jeg vil gerne knytte nogle bemærkninger til denne besvarelse. Man kan jo have

den holdning, at man er imod den ordning, der blev indført. Men når den nu er indført,

kan man også anlægge den betragtning, at det næsten ville være fuldstændig uforklarligt,

at producenterne i de lande, der producerer kyllinger efter nogle regler, som ikke tilnær-

melsesvist er så skrappe som de danske, skal støttes, hvorimod vore producenter, der pro-

ducerer kyllinger efter de skrappeste regler – efter nogle krav, vi som danske politikere

har stillet – kom i en situation, hvor deres eget lands regering ikke ville støtte dem, samti-

dig med at de så, at andre landes regeringer støttede deres producenter. Den betragtning

er selvfølgelig også indgået i de overvejelser, som jeg har lagt til grund i den fuldstændigt

ændrede situation, at man fik et udbrud i en tambesætning, og at vi fik lukket vores ek-

sportmarkeder – hvilket ikke var tilfældet på det tidspunkt, da vi sad og diskuterede

mandatet i Europaudvalget.

Mette Gjerskov

takkede for det grundige svar. Hun syntes dog ikke, fødevaremi-

nisteren havde været særlig grundig med hensyn til, hvad der helt præcist skete fra den

21. april og frem til fødevareministeren sendte ansøgningen, som gør, at erhvervet lige

pludselig ikke selv skal betale hele den danske medfinansiering. Hun henviste til, at land-

bruget har nogle produktionsfonde, der bugner af millioner. Hun henviste ligeledes til, at

Europaudvalget den 21. april var fuldstændig klar over, at der kunne komme udbrud i

Danmark, og var fuldstændig enige om, at landbrugets produktionsfonde selv skulle beta-

-7-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

le. Hun havde ikke hørt en eneste ting fra ministeren, som forklarede, hvorfor det lige

pludselig var staten, der skulle betale.

Mette Gjerskov forstod stadig væk ikke, hvorfor fødevareministeren ikke havde

fundet det rimeligt at komme tilbage til Europaudvalget, når han nu havde ændret stand-

punkt. Det var faktisk først, da Europaudvalget selv bad om at få en orientering, at der

blev sendt et notat over.

Mette Gjerskov spurgte, om der ville blive ydet statsstøtte til de medarbejdere, der

var blevet fyret. Hun tilføjede, at hele ordningen åbenbart var noget, der var blevet lavet

ovre på Axelborg og ikke på Christiansborg. Socialdemokraterne var interesseret i de

medarbejdere, der bliver fyret på slagterierne og andre steder. Mette Gjerskov spurgte, om

det var nogle, fødevareministeren har tænkt sig at udvise solidaritet over for.

Jens Peter Vernersen

pointerede, at det spørgsmål, han rejste, var helt principielt

og ikke drejede sig om beløbets størrelse. Da man den 21. april havde en diskussion om,

hvad der skulle ske, når der udbrød en sygdom som fugleinfluenza, og der kom forbru-

gerreaktioner, lå der en aftale med landbruget om, at erhvervet selv skulle betale den

halvdel, som Danmark kom til at betale. Derfor var det helt principielt, når fødevaremini-

steren pludselig sagde: ”Vi slår halv skade”. Når det drejer sig om et så lille beløb som 6

mio. kr., hvorfor kan erhvervet så ikke selv finansiere det?

Jens Peter Vernersen henviste til, at der står i notatet af 29. juni 2006 fra fødevare-

ministeren: ”Den nationale medfinansiering kan udgøres af parafiskale midler, hvilket i

Danmark udgøres af landbrugets produktionsfonde.” Her skriver fødevareministeren

selv, at det er landbrugets produktionsfonde, der kan komme til at betale, ikke kun fjer-

kræbranchen selv.

Det, Jens Peter Vernersen var mest bekymret for, var, at fødevareministeren med

sin beslutning om statslig medfinansiering åbnede op for, at hvis man kom i en tilsvarende

situation på et andet område – f.eks. i forbindelse med svinepest, som der var opstået en

mistanke om var i udbrud – og der også dér kom en forbrugerreaktion, så kunne man også

dér yde statsstøtte. Det kunne komme til at dreje sig om betydeligt større beløb. Det var

det, fødevareministeren havde åbnet op for ved at løbe efter landbruget i stedet for at hol-

de sig til den aftale, der var omkring Newcastle Disease.

Jens Peter Vernersen pegede på, at der ikke var noget som helst i de tre støtteord-

ninger, som overhovedet ville bidrage til beskæftigelsen. Derfor spurgte han: Vil der blive

givet støtte til de områder, hvor man mister jobs? Det kunne der være brug for, hvis der

bliver fyret flere hundrede medarbejdere i visse områder.

-8-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Per Clausen

henviste til, at fødevareministeren havde sagt, at en del af ordningen

ville føre til forbedret dyrevelfærd. Derfor ville han gerne vide, om der ikke kun var tale

om en midlertidig forbedring af dyrevelfærden, idet man, så snart situationen var norma-

liseret, vendte tilbage til de gamle tilstande.

Per Clausen kunne godt forstå, at ministeren tog udgangspunkt i år 2004, når han

beskrev den økonomiske katastrofe for fjerkræbranchen, idet man kunne konstatere, at

den danske fjerkræbranche i tiden siden 2003 fik forøget sine indtægter ganske meget, idet

vi kunne afsætte vore produkter til markederne i Sydkorea og Japan på grund af udbrud-

dene af fugleinfluenza i Asien – i en situation, hvor produktionen i EU i en årrække havde

været støt faldende. Er realiteten ikke, at fjerkræbranchen først scorede på fugleinfluenza-

en, og senere kom fugleinfluenzaen til at koste den penge – og så vil den have statsstøtte?

Svend Auken

erklærede sig helt enig i det, der allerede var sagt. Svend Auken

var mest optaget af, om fødevareministeren ville erkende, at der var tale om en fejl. Hvis

fødevareministeren ville erkende, at det var en fejl, ville Svend Auken sige: ”OK, det dre-

jer sig jo ikke om så store beløb.” I så fald ville et erhverv i fremtiden ikke kunne tiltvinge

sig en ændret beslutning i forhold til regeringens udgangspunkt, at der ikke kunne ydes

statsstøtte. Fødevareministeren burde sige: ”Jeg burde have været her, jeg burde have talt

med jer. Vi plejer at have en ordentlig dialog, men det smuttede. Jeg fik meget ondt af de

ægproducenter, og mit gode hjerte løb af med mig. Men det vil ikke ske igen, for nu har

jeg erkendt, at det var ikke godt.”

Svend Auken pegede på, at næste gang der kommer en lignende situation, kan det

gå som Jens Peter Vernersen var inde på, nemlig at staten så også skal betale. I den forbin-

delse henviste han til, at i den hobbybesætning, hvor der blev konstateret fugleinfluenza,

var der begået åbenbare ulovligheder, og nævnte også, at en del af problemerne skyldes

den meget store trafik af dyr over grænserne, fordi de danske slagterier ikke vil betale

overenskomstmæssige lønninger, men eksporterer dyrene til Polen.

Svend Auken pointerede, at socialdemokraterne ikke er optaget af de 6 mio. kr. og

gerne ville sige: ”Lad det, der er sket tidligere, ligger bag os”, bare fødevareministeren

ville erkende, at det ikke vil ske i fremtiden, at der ydes statsstøtte, men at regeringen vil

opretholde det princip, man var enige om den 21. april.

Svend Auken håbede, fødevareministeren ville give Europaudvalget et klart svar

på de to spørgsmål, han havde stillet.

Fødevareministeren

satte pris på den omsorg, Svend Auken omfattede ham med,

men ville henholde sig til det, han sagde den 21. april. Nu var man jo så heldigt, at det bå-

-9-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de stod i hans manuskript og var afleveret til Europaudvalget. Han havde sagt: ”Såfremt

vi fra dansk side beslutter os for at anmode om undtagelsesforanstaltninger, vil jeg natur-

ligvis orientere udvalget herom.” Det følte han, han havde levet op til ved at sende det no-

tat, der kom den 29. juni, hvor der står øverst side 4: ”På denne baggrund har Danmark

anmodet Kommissionen om støtteforanstaltninger hovedsageligt fremadrettet og rettet

mod de første led i produktionskæden. Den danske anmodning består af

støtte til forarbejd-

ning af rugeæg, støtte til førtidsslagtning af forældrefugle samt støtte til en mindre belægning af

slagtekyllinger.

Fra dansk side ansøges om et beløb på 49,2 mio. DKK, hvoraf 2,4 mio. er re-

troaktivt, mens 46,8 mio. er fremadrettet. Halvdelen af beløbet refunderes af EU, og den

resterende del betales af den danske stat og erhvervet med halvdelen hver. Ansøgning

sker med forbehold af de bevilligende myndigheders godkendelse.” Han syntes derfor,

han havde orienteret udvalget, sådan som han havde sagt i samrådet at han ville gøre,

hvis det skulle ske, at Danmark ville søge om støtte. Fødevareministeren tilføjede, at så

vidt han kunne regne på datoerne, skete det, før udvalget selv kom i tanke om det. I hvert

fald sendte han notatet over, så snart man var klar til at søge om støtte. Fødevareministe-

ren mente altså, at han havde orienteret udvalget. Hvis det af nogle oplevedes som ander-

ledes, ville han beklage det, for han var enig i det, der var sagt om, at han normalt havde

et rigtigt godt samarbejde med Europaudvalget. Han mente altså ikke, han havde lavet en

fejl, men tilføjede, at nogle godt kunne have oplevet det anderledes.

Han ville ikke komme ind på svinepest – som kunne blive meget alvorlig ifølge de

avisartikler, der havde været om sagen – men under alle omstændigheder i dag sige, at

han ikke vidste, hvordan fremtiden kom til at se ud, men hvis der kom svinepest, ville re-

geringen fra sag til sag tage stilling til, hvad man skulle gøre.

Fødevareministeren bekræftede, at regeringens overordnede holdning var, at den

var imod statsstøtte, men man kunne komme i en situation, som så helt anderledes ud, og

så måtte man tage stilling fra sag til sag. I den forbindelse henviste han til, at man tidligere

havde været i situationer, der havde udviklet sig anderledes, end man havde regnet med.

Fødevareministeren bestred, at der forelå en aftale med landbruget, men erkendte,

at der forelå en brevveksling om Newcastle Disease. Man kunne have forskellig holdning

til, hvad der var skrevet i diverse breve, og bagefter kunne man tolke dem forskelligt. Det

ville være anderledes, hvis der var indgået en egentlig aftale. Fødevareministeren pegede

på, at Newcastle Disease var en sygdom, mens man i den foreliggende sag havde den helt

nye situation, at Kommissionen gennem den nye artikel 14 b havde givet mulighed for at

- 10 -

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

give støtte på grundlag af forbrugerreaktioner. Han mente ikke, de breve, der var skrevet

på baggrund af de dagældende regler, kunne anvendes på de nye regler, der var kommet.

Med hensyn til Mette Gjerskovs og Jens Peter Vernersens spørgsmål om, hvad

man ville gøre for at hjælpe de ansatte, der bliver fyret, sagde fødevareministeren, at han

var stærkt optaget af deres situation, men heldigvis var vi i en situation, hvor mange af de

afskedigede hurtigt kom i arbejde igen, og det afgørende er, at EU accepterer ikke, at man

yder støtte til noget, der har med slagterier at gøre.

Fødevareministeren svarede Per Clausen, at det er rigtigt, at forbedringen af dyre-

velfærden er midlertidig, men mente, Per Clausen ville være enig i, at selv en midlertidig

forbedring var bedre end ingen forbedring.

Fødevareministeren pointerede, at det havde været helt afgørende for ham, at de

tiltag, vi kom med, havde taget sigte på at løse problemerne her i landet ved at mindske

produktionen, ikke sende problemerne ud til andre lande.

Som svar på Mette Gjerskovs spørgsmål om, hvad der var sket mellem den 21.

april og den 29. juni, sagde fødevareministeren, at der var sket det, at 14 lande havde ind-

givet ansøgninger om støtte til særlige markedsstøtteforanstaltninger til fjerkræ- og ægsek-

toren. Og der var desuden sket det, at vi den 18. maj 2006 havde oplevet et udbrud af fug-

leinfluenza i en hobbybesætning på Fyn. Så det var en forandret situation, der forelå.

Fødevareministeren sagde, at da han den 21. april kom og bad om mandat, var det

det mest underlige mandat, han bad om, idet man ingenting vidste om, hvad Kommissio-

nen ville forlange. Derfor havde han sagt, at som situationen var i Danmark dengang, så

det ud til, at det ikke var noget, staten skulle yde penge til, men hvis situationen skulle

ændre sig, ville han orientere udvalget om det. Hvilket han som nævnt også havde gjort.

Fødevareministeren nævnte, at i Holland og Tyskland deltog branchen i finansie-

ringen, men i de øvrige lande var det, så vidt fødevareministeren var orienteret – uden at

han vidste det helt præcist – udelukkende staten, som medfinansierede.

Mette Gjerskov

kunne godt se, man var i den sædvanlige situation med en imø-

dekommende fødevareminister, men betegnede det som ærgerligt, at han ikke forholdt sig

til problemet. Hun præciserede, at problemet ikke er, om fjerkræerhvervet skal have støtte,

at problemet ikke er, om socialdemokraterne er enige i det, at problemet ikke er, om der er

kommet et udbrud herhjemme, men at problemet er, at man i Europaudvalget den 21.

april havde en klar forståelse af, at den nationale medfinansiering skulle tages fra land-

brugets produktionsfonde. Lige pludselig havde regeringen besluttet, at der skulle ydes

- 11 -

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

statsstøtte – på et tidspunkt, hvor man fik at vide, at danskerne ikke kunne få en ordentlig

behandling på sygehusene efter kl. 15.

Mette Gjerskov fastholdt, at fødevareministeren ikke havde orienteret Europaud-

valget om noget som helst på det tidspunkt, hvor udvalget medlemmer i fjernsynet hørte,

at staten ville yde støtte, hvorefter Mette Gjerskov bad fødevareministeren om at lade væ-

re med at fremsende ansøgningen – netop fordi der var tale om statsstøtte. Hun tilføjede,

at socialdemokraterne mener, der skal være mindre landbrugsstøtte, ikke mere landbrugs-

støtte.

På denne baggrund ville hun gerne helt konkret bede fødevareministeren forholde

sig til, hvad der var sket med landbrugets produktionsfonde siden den 21. april, som be-

virkede, at de ikke selv skulle finansiere ordningen.

Svend Auken

stillede to spørgsmål, som han håbede, fødevareministeren kunne

svare imødekommende på:

Fødevareministeren kan ikke bare få et mandat og så fremsende et notat om, at

han gør det modsatte, nemlig indføre en ny statsstøtteordning til landbruget, mens man

tidligere havde været enige om, at man skulle afvikle statsstøtteordninger. Det var det, der

havde udløst den principielle reaktion fra Europaudvalget. Hvis fødevareministeren vil

gøre noget andet end det, han havde aftalt med Europaudvalget, så måtte han komme til-

bage til Europaudvalget, så man kunne diskutere sagen og udstyre ham med et nyt man-

dat. Svend Auken tilføjede, at han ikke troede, socialdemokraterne i den situation ville ha-

ve sagt ja til en ny statsstøtteordning, idet der var masser af penge i landbrugets produkti-

onsfonde, men man kunne ikke udelukke det. Vil fødevareministeren indrømme, at hvis

man skal fravige princippet om, at nationale støtteordninger må erhvervet selv finansiere,

kræver det et nyt mandat?

Svend Auken havde prøvet at imødekomme fødevareministeren ved at sige, at

man ikke kunne udelukke, at der kunne opstå en anden situation i fremtiden, men han

ville gerne have fødevareministeren til at sige, at hvis han igen ville bryde det princip, som

man havde været enige om, så må han have et udtrykkeligt mandat til det i Europaudval-

get.

Jens Peter Vernersen

ville gerne vide, om ministeren var indstillet på – ligesom

det var tilfældet med Newcastle Disease – at meddele landbruget, at det selv måtte klare

ærterne. Hvis den brevveksling, der forelå, ikke var præcis nok, var ministeren så indstil-

let på at gøre den så præcis, at landbruget viste, hvordan spillereglerne er? Ellers kom det

til at minde lidt om kammerateri.

- 12 -

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jens Peter Vernersen spurgte, om regeringen vil give uddannelsesstøtte til de per-

soner, som bliver fyret.

I anledning af fødevareministerens bemærkninger om, at det var et lidt underligt

mandat, han bad om, sagde Jens Peter Vernersen, at det vel netop var en grund til at

komme tilbage til Europaudvalget.

Per Clausen

henviste til, at der ikke er tale om noget større beløb, så pengene

kunne godt findes i landbrugets produktionsfonde, hvis man havde ønsket det. Derfor

blev hele sagen kun forståelig, hvis det for landbruget drejede sig om at få skudt et hul i

den opfattelse, at ny landbrugsstøtte skal finansieres af branchen selv. Han pointerede, at

der intet er i denne sag, der er særlig katastrofeagtigt, og henviste til, at fjerkræbranchen

først havde haft en ekstrafortjeneste på grund af fugleinfluenzaen og senere var komme til

at betale.

Morten Messerschmidt

tog udgangspunkt i fødevareministeren oplysning om, at

der var 14 lande, som havde indgivet ansøgning til Kommissionen, og at det kun var to af

dem, som havde valgt at tilrettelægge det sådan, at de 50 pct. af finansieringen skulle

komme fra erhvervet, og spurgte, om ministeren havde nogen fornemmelse af, hvordan

de 12 andre landes procentfordeling så ud, og om ministeren havde en idé om, hvorvidt

en høj national statslig medfinansiering kunne have en eventuelt præventiv virkning i for-

hold til de summer, man ville ansøge om. Ud fra den betragtning, at hvis man skal finan-

siere meget selv, vil man være mere tilbageholdende med at søge mange penge.

Morten Messerschmidt ville gerne vide, hvordan de tre støtteordninger ville på-

virke den konkrete produktion, idet han gjorde opmærksom på, at der netop ikke var tale

om en subsidiering af produktionen, men om en omlægning.

Fødevareministeren

svarede Morten Messerschmidt, at bortset fra Tyskland og

Holland var der, så vidt han var orienteret, tale om statsfinansiering af de 50 pct., landene

selv skulle betale. Han mente, man i de fleste af de pågældende lande ikke ville være sær-

ligt tilbageholdende med hensyn til, hvor mange penge man søgte, og pegede på, at

Kommissionen havde reduceret beløbene.

De tre ting, vi havde søgt om støtte til, var netop inspireret af den diskussion, der

havde været i Europaudvalget. Foranstaltningerne var midlertidige, men de var måske

mere fremadrettede, end de var i andre lande, idet de æg, der skulle være blevet til kyllin-

ger, nu i stedet for blev brugt til noget andet. Samtidig får vi færre kyllinger ind på de are-

aler, der findes. Fødevareministeren ville endda svinge sig op til at sige, at havde det dog

bare været det, alle de andre lande også havde gjort, så ville der have været mere frem-

- 13 -

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

adrettet i det. Han havde argumenteret for, at det burde være mere fremadrettet, men

havde haft svært ved at komme igennem med det.

Fødevareministeren var ikke enig med Per Clausen i, at der ikke var tale om noget

særligt, idet han havde oplevet de mennesker, der var blevet ramt af forbrugernes reaktio-

ner på fugleinfluenzaen, da deres eksportmarkeder pludselig blev lukket. Han erkendte, at

vi i begyndelsen af perioden havde haft en stigning i eksporten til Sydkorea, men med

hensyn til eksporten til Malaysia havde situationen været den modsatte. Generelt var man

sammen med branchen kommet frem til, at der ville være tale om et tab på 320 mio. kr.

Man havde sorteret barsk i det og fundet frem til, at det kun var ca. 50 mio. kr., der direkte

skyldtes forbrugerreaktioner. Når man havde fået barberet tallet så meget ned, var det

svært at komme og sige, at nu var der tale om så små beløb, at branchen slet ingenting fik.

Fødevareministeren var blevet skældt voldsomt ud i nogle nationale medier, men

han måtte melde hus forbi og sige, at de 50 mio. kr. relaterede sig direkte til det, Kommis-

sionen gav mulighed for at give støtte til. Da der var tale om en meget stor forandring af

situationen, havde man sagt, at staten ville yde halvdelen og branchen den anden halvdel

af det, der skulle finansieres nationalt. Også set i lyset af, hvad andre lande gjorde, tilføje-

de fødevareministeren.

Fødevareministeren erkendte, at man havde skrevet som man havde gjort vedrø-

rende Newcastle Disease, man han mente ikke, det kunne være afgørende, når der på et

helt andet område forelå en ny situation, bl.a. nye EU-regler i form af artikel 14 b.

I svaret til Mette Gjerskov fastholdt fødevareministeren, at man havde orienteret

udvalget, sådan som han havde lovet, så han mente ikke, han havde gjort noget forkert.

Med hensyn til hvad man skulle gøre fremover, indrømmede fødevareministeren,

at det ville være fristende at svare imødekommende på Svend Aukens spørgsmål, men

han ville henholde sig til det, han tidligere havde sagt, at regeringen ville tage stilling fra

sag til sag, idet man bl.a. ville undersøge, hvilke modeller der bliver brugt i andre lande.

Med hensyn til mandatet pointerede fødevareministeren, at det, han havde fået

mandat til, var at sige ja til Kommissionens forslag om at indføre en hjemmel til at give

støtte. Det havde han fået mandat til i Europaudvalget. Han satte stor pris på Europaud-

valget, og han ville også fortsat orientere det, men det var nu Finansudvalget, han skulle

gå til, når det drejede sig om at bruge penge til dansk statsstøtte.

Per Clausen

medgav, at der var sket et fald i eksporten til Malaysia, samtidig med

at der var sket en dramatisk stigning i eksporten til Sydkorea, men ville gerne vide, hvor-

dan forholdet mellem de to ændringer var.

- 14 -

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Han gik ud fra, at fødevareministeren hver gang ville søge at gøre beløbet så lille

som muligt, og spurgte, om ministeren svar vedrørende dette så ikke betød, at vi hver

gang skulle yde statsstøtte.

Morten Messerschmidt

spurgte, om det ikke ville bringe den danske produktion i

en konkurrencemæssigt dårligere situation, at der fra de 12 andre lande blev ydet 50 pct.

statslig finansiering, hvis hovedparten af de lande, der havde søgt, faktisk brugte støtten.

Elisabeth Arnold

medgav, at hun også var en af dem, der havde hoppet i stolen,

da hun hørte om, at fødevareministeren ville søge statsstøtte til erhvervet, idet det var

præcis det modsatte, man fik indtryk af på det Europaudvalgsmøde, hvor mandatet blev

givet. Hun oplyste fødevareministeren om, at det faktisk var ret ofte, ministre kom tilbage

til Europaudvalget, hvis mandatet ikke slog til. Hun spurgte, om det ville have været for-

bundet med store vanskeligheder at bede om at komme igen i Europaudvalget, som gerne

ville have stillet sig til rådighed.

Svend Auken

var glad for Elisabeth Arnolds indlæg.

Med hensyn til fremtiden bad han om, at hvis der var et mandat, der skulle æn-

dres, eller en opfattelse, der skulle ændres, så kom ministeren igen til Europaudvalget.

Det eneste, der efter Svend Aukens opfattelse var sket siden den 21. april, var, at

ministeren havde haft et møde med fjerkræbranchen, men det spor havde han ikke ønsket

at forfølge, blot ministeren ville love for fremtiden at komme til udvalget, hvis der skete

ændringer. Han tilføjede, at hvis ministeren sagde nej til dette, var det meget alvorligt for

samarbejdet.

Det var klart, at Europaudvalget ikke bevilgede penge – det var Finansudvalget,

der gjorde det – men tog stilling til, hvad Danmark kunne gå med til og ikke gå med til i

EU.

Svend Auken forstod, at fødevareministeren i den konkrete sag fik støtte fra

Dansk Folkeparti, men var det klogt alene at basere sig på Dansk Folkeparti, når regerin-

gen normalt havde et godt samarbejde med den øvrige opposition?

Svend Auken spurgte, om man var enige om, at vi ikke skal have nye nationale

støtteordninger, og at hvis der skal være nye nationale støtteordninger i relation til EU –

der kunne jo opstå en situation engang i fremtiden – så kom ministeren til Europaudval-

get. Han tilføjede, at han var tilhænger af den fælles landbrugspolitik i EU, netop fordi den

havde været imod indførelse af nationale støtteordninger.

Svend Auken gentog, at han ville lade fortiden ligge – også fordi beløbet var så lil-

le og mange mennesker ville sige, at foranstaltningerne alt andet lige var meget fornuftige

- 15 -

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– men med hensyn til fremtiden ville han gerne have ministeren til at svare bekræftende

på de to spørgsmål, han havde stillet.

Jens Peter Vernersen

spurgte, om ministeren ikke mente, det ville være klogt at få

skabt klarhed med hensyn til fremtiden, når man skulle se på nationale støtteordninger.

Han tilføjede, at det måske var ikke særlig klogt – selv om ministeren havde et flertal med

opbakning fra Dansk Folkeparti i den konkrete sag – at afvise de synspunkter, som social-

demokraterne og den øvrige opposition havde. Fødevareministeren kunne jo få brug for

støtte fra den side ved en anden lejlighed. Det ville være risikabelt at basere fremtiden på

et EU-fjendtligt parti som Dansk Folkeparti.

Jens Peter Vernersen pegede på, at når man ville undersøge de modeller for stats-

støtte, man brugte i de andre lande, måtte man tage i betragtning, at vi i Danmark havde

opbygget store fonde i landbruget som ”buffere” i opståede situationer, hvad man måske

ikke havde i andre lande.

Fødevareministeren

var enig i, at hvis man i sine overvejelser havde den tanke, at

mandatet skulle ændres, så syntes han, man skulle komme i Europaudvalget. Når han ik-

ke havde gjort det i den konkrete sag, var det simpelt hen, fordi det ikke var indgået i re-

geringens overvejelser. Mandatet gik ud på at sige ja til Kommissionens forslag, og det

havde ikke ændret sig. I diskussionen i Europaudvalget havde det indgået i diskussionen,

om ministeren kunne forestille sig, at man skulle bruge statslige penge til at støtte erhver-

vet, og i den forbindelse havde han givet udtryk for den holdning, at som situationen var

på daværende tidspunkt, indgik det ikke i regeringens overvejelser.

Fødevareministeren sagde i anledning af Svend Aukens bemærkning om, at der

kun var sket det siden den 21. april, at ministeren havde haft et møde med fjerkræbran-

chen, at for det første havde der været et udbrud i en stambesætning, hvilket blev konsta-

teret den 18. maj, og for det andet var Kommissionen kommet med sit forslag om en helt

ny hjemmel i form af den nye artikel 14 b.

Fødevareministeren sagde, at hvis der var en, der i EU var kommet med indlæg

om, at man skulle lade være med at indføre nye støtteordninger, så var det den danske

minister. Men han tilføjede, at der kunne ske nogle ændringer, som gjorde, at man ændre-

de sin holdning. Han var ikke fuldstændig argumentresistent.

I svaret til Morten Messerschmidt sagde fødevareministeren, at det var klart, at

når man oplevede, at de andre lande støttede deres erhverv ved at betale statsstøtte, så var

det selvfølgelig konkurrenceforvridende, hvis vi lod erhvervet selv betale. I den forbindel-

se mindede han om, at vi startede med 320 mio. kr., men det beløb havde man fået ned til

- 16 -

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

50 mio. kr., idet fødevareministeren kun ville have det med, som direkte kunne få EU-

støtte efter artikel 14 b.

I svaret til Svend Auken bekræftede fødevareministeren, at man i fremtiden altid

ville komme i udvalget, hvis mandatet ikke rakte til. I den forbindelse sagde ministeren, at

regeringen også generelt er imod støtteordninger, men den ville forholde sig fra sag til sag,

og så ville man tage en diskussion, når man havde undersøgt, hvilke modeller de andre

lande ville bruge.

Fødevareministeren sagde, at han i denne sag ikke var gået efter et lille flertal,

men som altid havde bestræbt sig på et få bred støtte i Europaudvalget.

Mette Gjerskov

brød sig ikke om ministerens forsøg på at komme til at ligne en

forfulgt uskyldighed, og sagde, at når ministeren ikke følte, mandatet skulle ændres, så

undrede et hende, at han ikke havde reageret, da hun sendte ham en e-mail den 4. juni og

på det kraftigste frarådede ham at sende ansøgningen, idet hun sagde, hun ikke mente,

den var i overensstemmelse med det mandat, han havde fået i Europaudvalget. Hun be-

tegnede denne e-mail som en klar rød lampe, der burde blinke lige op i hovedet på mini-

steren. Hun havde blot fået et svar tilbage om, at ministeren ikke var enig med hende. Og

så var ansøgningen blevet sendt til behandling. Hun havde altså sagt til på forhånd, og

ministeren var klar over, at nogle i Europaudvalget mente, der var et problem. Men han

fortsatte alligevel uden at komme tilbage til Europaudvalget.

På den baggrund var det endnu vigtigere at få et svar på, om udvalget kan være

sikkert på, at de mandater, det giver, bliver overholdt fremover.

Svend Auken

mindede igen om, at den 21. april var man enige om, at der ikke

skulle søges støtte, men der kunne komme en ny situation – bl.a. hvis der kom et dansk

udbrud af fugleinfluenza, som kunne foranledige en markant forbrugerreaktion – og hvis

man i den situation skulle give støtte, var det selvfølgelig en klar forudsætning, at pengene

ikke skulle komme fra statskassen. Ikke desto mindre ændrede ministeren dette på egen

hånd efter forhandling med erhvervet. Svend Auken gentog, det var han parat til at slå en

streg over det, hvis han kunne få de nævnte to klare udsagn fra ministeren.

Svend Auken var klar over, at fødevareministeren ikke var meget for at udtrykke

sig klart, men han fortolkede svaret sådan – og hvis det var forkert, bad han indtrængende

ministeren om at rette sig – at hvis der skete en ændring i et mandat, ville man, så vidt det

overhovedet var praktisk muligt, søge foretræde i Europaudvalget igen med medblik på at

få et ændret mandat.

- 17 -

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Svend Auken ville videre fortolke fødevareministerens svar sådan, at når der var

tale om nationale statsstøtteregler indført som led i en medfinansiering, ville ministeren

indtage en negativ holdning, men hvis der var en konkret situation, der kunne give anled-

ning til noget andet, så ville han søge et nyt mandat i Europaudvalget. Svend Auken tilfø-

jede, at ministeren jo vidste, at alle i udvalget var negative over for nye statsstøtteordnin-

ger, så argumenterne skulle være meget stærke.

Hvis fødevareministeren ville svare imødekommende på de to spørgsmål, så ville

han få et bedre samarbejdsforhold med socialdemokraterne i fremtiden. Kunne han ikke

svare imødekommende, så var man ude i en meget vanskelig sejlads i fremtiden, sådan

som Jens Peter Vernersen havde været inde på.

Fødevareministeren

syntes, man skulle passe gevaldigt på med ikke at drage

vidtgående konklusioner ud fra en sag, som man kunne have forskellig opfattelse af. Det

ville han opfordre til, at socialdemokraterne trods alt ikke gjorde, men det måtte de selv-

følgelig selv afgøre.

Han kunne kun sige til Mette Gjerskov, at han havde ikke ændret holdning un-

dervejs. Han havde truffet en aftale med branchen. På det tidspunkt følte han ikke, det var

uden for det mandat, han sad med. Havde han følt det, var han selvfølgelig gået i Euro-

paudvalget igen. Han havde indgået en aftale med branchen, som var meget presset. Han

mente stadig væk, aftalen var inden for mandatet. Derefter havde han fået er brev om, at

der var en, der mente noget andet i Europaudvalget. Det ville have set mærkeligt ud, hvis

ministeren pludselig skulle meddele branchen, at det, han havde givet sit ord på, ikke me-

re stod til troende. Fødevareministeren tilføjede, at han den dag i dag stadig var af den op-

fattelse, at det lå inden for mandatet. Man kunne ikke få ham til at sige noget andet.

Men han havde lyttet til diskussionen i udvalget og forstået, at nogle syntes, at

det, han havde gjort, var forkert. Det var svært for ham at indrømme, at det, han mente,

mente han godt nok stadig væk, men det skulle han lade være med at mene. Men han var

da udstyret med to ører og én mund, og derfor var det logisk, at han lyttede til det, han

hørte. Det havde han taget ad notam. Men han bad om, at han ikke blev tvunget til at sige,

at han havde handlet mod bedre vidende. Han havde lyttet til, hvad man havde sagt, og

henviste til, at der normalt havde været et godt samarbejde, og det ville han også gerne

have, at der var i fremtiden. Når regeringen mente, at mandatet skulle fornys, så ville den

komme i Europaudvalget. Det syntes den nu også, den altid havde gjort. Dette var den

eneste sag, hvor man havde haft en diskussion om det. Regeringen plejede at rette sig efter

udvalget, og det ville den også gøre i fremtiden.

- 18 -

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fødevareministeren tilføjede, at denne situation havde været meget speciel, og

han forsikrede, at når Europaudvalget bad ham om at komme, så kom han til Europaud-

valget.

Svend Auken

betegnede det som den mest ejendommelige måde, han havde fået

et imødekommende svar på, men han ville gerne sige tak for det.

Det åbne samråd slut kl. 11.13

- 19 -