Folketinget — Europaudvalget
Christiansborg, den 7. februar 2015
Folketingets repræsentant ved EU
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Europa-Parlamentet begynder andenbehandling af tjenesteydelsesdirektivet
Europa-Parlamentets udvalg for det indre marked (IMCO) begyndte diskussio-
nerne om andenbehandlingen af tjenesteydelsesdirektivet på et udvalgsmøde
den 4. september i Strasbourg. Rådets fælles holdning
1
, som blev forhandlet i
maj og vedtaget i juli 2006, vil blive meddelt Europa-Parlamentet formelt den 7.
september, men udvalget tog forskud på forhandlingerne ved at invitere Rådet
og Kommissionen til at gennemgå Rådets fælles holdning for udvalgets med-
lemmer.
En repræsentant fra det finske formandskab, Satu Mäkynen, indledte diskussi-
onen ved at meddele, at Rådets fælles holdning er et resultat af vanskelige for-
handlinger i Rådet. Hun sagde, at den er udtryk for et "balanceret kompromis" -
som i virkeligheden bygger på forhandlingssituationen i Rådets og Europa-
Parlamentet. Hun advarede Europa-Parlamentet imod at ændre i kompromisets
grundlag. Hun bemærkede, at selvom kompromiset blev vedtaget med en-
stemmighed (dog undladte den belgiske og den litauiske at stemme.), hviler det
på en meget skrøbelig konsensus i Rådet.
Mäkynen fastholdt, at Rådets fælles holdning respekterer resultatet af Europa-
Parlamentets førstebehandling, hvorfor de fleste ændringer til teksten blot er
udtryk for juridiske præciseringer, som vil bidrage til større gennemsigtighed -
og bedre retssikkerhed. Til gengæld pegede hun på en enkelt "substantiel" æn-
dring til Europa-Parlamentets vedtagelse, som hun mente er udtryk for det es-
sentielle kompromis i Rådets vedtagelse. Det drejer sig om forslagets artikel 39
stk. 5.
1
Rådets fælles holdning kan hentes her:
http://register.consilium.europa.eu/pdf/dk/06/st10/st10003-re04.da06.pdf
. Se
også Rådets "begrundelse" for den fælles holdning, som kan hentes her:
http://register.consilium.europa.eu/pdf/dk/06/st10/st10003-re04ad01.da06.pdf