|
|
Spørgsmål 29:
Ministeren bedes – i forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål C om sikkerhed til søs den 25. januar 2006 – oversende et notat, der redegør for IMO-regler vedrørende kvalifikationskrav til mandskab om bord på skibe, herunder sprogkrav, og hvorledes kravene sikres overholdt.
Bidrag til besvarelsen:
Kvalifikations- og sprogkrav
De internationale regler for søfarendes uddannelse og kvalifikationer er fastsat i den såkaldte STCW-konvention. Konventionen indeholder desuden regler for udstedelse af certifikater til søfarende – dvs. dokumentationen for, at en søfarende er i stand til at bestride bestemte funktioner om bord på et skib, herunder at de lever op til konventionens sprogkrav. Herudover har den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS), bestemmelser om, at der på alle skibe skal fastsættes et arbejdssprog for at sikre besætningens effektive udøvelse af sikkerhedsmæssige forhold. På skibe omfattet af SOLAS skal engelsk anvendes som arbejdssprog på broen i forbindelse med bro-til-bro og bro-til-kyst sikkerhedskommunikation og til kommunikation om bord mellem lodsen og det vagthavende personale på broen. Danmark har ratificeret denne konvention, og den er implementeret i dansk ret.
Det enkelte land er ifølge konventionen forpligtet til at sikre, at uddannelsen af søfarende fra det pågældende land og udstedelse af certifikater til disse foregår på betryggende vis. Landene skal hvert 5. år dokumentere over for IMO, at dette er tilfældet.
STCW-konventionen er også implementeret i EU gennem direktiv 2001/25/EF om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv, der forpligter EU-landene til at overholde de oven for nævnte regler.
Når en flagstat vil give søfarende fra et andet land mulighed for at arbejde på skibe under dets flag, skal der foreligge en aftale herom mellem de to lande. Aftalen giver flagstaten mulighed for at inspicere det pågældende lands maritime uddannelser og certificering af søfarende for at sikre sig, at man lever op til reglerne i STCW-konventionen, og at de søfarendes kvalifikationer er i orden. Inspektioner foregår såvel forud for indgåelsen af en aftale som løbende efter, at aftalen er indgået. Danmark har indgået en række af sådanne aftaler med tredjelande, og har i den forbindelse gennemført en række inspektioner i de pågældende lande.
Kontrol af kvalifikations- og sprogkrav
Det er primært flagstatens ansvar at sikre overholdelse af reglerne, men STCW-konventionen indeholder tillige adgang for havnestaten til at gå om bord i fremmede skibe, der anløber dens havne, for at sikre sig, at besætningernes kvalifikationer og sprogfærdigheder lever op til konventionens krav.
Herudover har man i begyndelsen af 1980’erne i europæisk sammenhæng etableret en samarbejdsaftale mellem en række havnestater om fælles retningslinier for kontrol af fremmede skibe. Den grundlæggende samarbejdsaftale er i dag gennemført i EF-retten ved det såkaldte havnestatskontroldirektiv.
I havnestatskontrollen indgår blandt andet kontrol af besætningens kvalifikationer og sprogfærdigheder. Hvis der konstateres uoverensstemmelser med STCW-konventionens krav, kan havnestaten tilbageholde skibet, indtil forholdene er bragt i orden. På passagerskibe indgår kontrol af sprogfærdigheder i kontrolproceduren, da forholdet har afgørende betydning for passagerernes sikkerhed bl.a. i en evakueringssituation. På lastskibe kontrolleres sprogfærdighederne stikprøvevis. Havnestatskontrollen kan omfatte kontrol af en række internationale konventioner. Således kan kontrol af arbejdssprog, som krævet af SOLAS-konventionen, også indgå. Havnestatskontrol er derfor et supplement til flagstatskontrollen.