UDENRIGSMINISTERIET

                                                                                                             Den      marts 2006

                                                           Europaudvalgets spørgsmål nr. 44 af 7. marts 2006

Ad EUU alm. del

 

 

Spørgsmål 44:

Hvor stor andel af toldlinierne på landbrugsvarer bør kunne udråbes til særligt følsomme varer? Omfatter dette alle, de fleste, nogen eller ingen: a) mejeriprodukter b) svinekød c) oksekød d) sukker og hvad er regeringens holdning til EU's "tilbud" om at gøre 8 pct. af landbrugstoldlinierne til "særligt følsomme produkter"?

 

Svar:

Rammeaftalen fra august 2004 lægger op til, at medlemslandene kan udpege ”et passende antal” følsomme produkter til mindre toldreduktion. Men også for sådanne produkter skal markedsadgangen øges.

 

EU Kommissionen har ikke udmeldt i forhandlingerne, hvilke produkter der sigtes til som følsomme. Kommissionen har dog antydet, at der primært vil være tale om toldlinier inden for oksekød, fjerkræ, frugt og grønt samt sukker. Visse mælkeprodukter synes heller ikke udelukket.  EU har tilbudt at højst 8% af produkterne udpeges som følsomme.

 

For de følsomme produkter lægger man fra dansk side vægt på, at der bliver tale om færrest mulige. Vores mål er som nævnt væsentlig forbedret markedsadgang på alle områder.