UDENRIGSMINISTERIET

                                                                                                             Den      marts 2006

                                                           Europaudvalgets spørgsmål nr. 46 af 7. marts 2006

Ad EUU alm. del

 

 

Spørgsmål 46:

Er regeringen enig i at lavere landbrugstold i EU er til fordel for EU, og at det derfor er misvisende at kalde det en indrømmelse?

 

Svar:

Der er ingen tvivl om, at friere handel på sigt er til fordel for alle i EU – forbrugere, skatteydere og konkurrencedygtige producenter.

 

Ligeledes er der ingen tvivl om, at visse sektorer vil stå over for større udfordringer end andre ved en toldnedsættelse. En nedsættelse af landbrugstolden med i gennemsnit ca. 46%, som der nu lægges op til af EU, vil betyde pres på dele af fødevaresektoren i EU, herunder også i Danmark. Tilpasningen bør derfor ske gradvist og transparent, så erhvervet får muligheder for at tilpasse sig de nye konkurrencebetingelser.