Indenrigs- og sundhedsministerens besvarelse af alm. del - spørgsmål nr. 72 stillet af Folketingets Europaudvalg den 25. september 2006

 

Spørgsmål nr. 72:

"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. september 2006 fra Ejler Balslev Pedersen vedrørende sygeforsikring i Tyskland, jf. EUU alm.del (05) – bilag 417".

 

Svar:

Ejler Balslev Pedersen har boet i Tyskland siden 1999 og arbejdet i Danmark indtil 2004. I denne periode har han efter reglerne i EF-forordning 1408/71 (Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet) været sygeforsikret i Tyskland – i princippet til udgift for Danmark. Som efterlønsmodtager kan han ikke blive sygeforsikret til udgift for Danmark, men må selv sygeforsikre sig i Tyskland, hvilket han oplyser, er en temmelig stor udgift.

 

I den anledning kan jeg oplyse følgende om dansk lovgivning og EU-regler for koordinering af syge(for)sikring:

 

Efter dansk lovgivning har man ret til offentlige sundhedsydelser, når man bor i Danmark. Personer, der ikke (længere) har bopæl i Danmark kan være sygesikret i Danmark, og kan have ret til syge(for)sikring for dansk regning under ophold eller bopæl i et andet EU-land i medfør af reglerne i EF-forordning 1408/71.

 

Efter EF-reglerne er en person socialt sikret, herunder sygesikret, i Danmark, hvis vedkommende har lønnet beskæftigelse eller udøver selvstændig virksomhed her. Hvis man i denne situation bor i et andet EU-land, har man tillige ret til optagelse i bopælslandets syge(for)sikring til udgift for Danmark.

 

En person, der modtager dansk social pension eller tjenestemandspension, og som bor i et andet EU-land har også ret til optagelse i syge(for)sikringen i bopæls­landet til udgift for Danmark.

 

En person, der modtager efterløn, er efter den gældende EF-forordning ikke ligestillet med hverken en arbejdstager eller en pensionist.  Dette er også anført i bemærkningerne til lovforslag nr. 276 om ændring af arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. (Ændring af bopælskravet i efterlønsordningen m.v.), der blev fremsat af arbejdsministeren den 12. april 2000.

 

Lovforslaget blev fremsat på baggrund af en henvendelse fra Europa-kommissionen med forslag om at ændre bopælskravet i efterlønsordningen.

 

Det hedder i bemærkningerne:

"Kommissionen er enig med regeringen i, at efterlønsordningen ikke er en social sikringsordning, der er omfattet af koordineringsreglerne i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Efterløn er hverken en pension eller en ydelse ved arbejdsløshed, men en særlig arbejdsmarkedspolitisk ordning i form af en tilbagetrækningsordning, der kan regulere udbuddet af arbejdskraft. Dette betyder, at en efterlønsmodtager ikke på samme måde som en person, der modtager social pension, har ret til fx sygesikring for dansk regning ved bopæl i et andet EØS-land."

 

Personer, der ikke er omfattet af EF-forordningens personkreds som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark eller modtager en dansk pension, og som bor i et andet EU-land, kan optages i den offentlige syge(for)sikring i bopælslandet, hvis de opfylder bopælslandets betingelser herfor.  I modsat fald er de henvist til at tegne en privat sygeforsikring.

 

Jeg kan oplyse, at der i EU-regi er vedtaget en revision af EF-reglerne. EF-forordning 1408/71 vil blive erstattet af EF-forordning 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger mv.

 

I den reviderede forordning ligestilles modtagere af efterløn med arbejdstagere. Danske efterlønsmodtagere vil derfor herefter være dansk sygesikrede og vil kunne optages i den offentlige syge(for)sikring i deres bopælsland til udgift for Danmark.

 

Den reviderede forordning finder først anvendelse, når bestemmelser til gennemførelse af forordningen er vedtaget af Ministerrådet og Europa-Parlamentet og trådt i kraft. Et forslag til denne såkaldte gennemførelsesforordning behandles for tiden i Rådets sociale arbejdsgruppe.

 

 

Jeg ved på nuværende tidspunkt ikke, hvornår de nye regler træder i kraft.