Tak, men dog kun 5 minutter.
Jeg vil godt sige, at der er tre helt åbenlyse årsager til, at vi selvfølgelig skal have reelt åbne standarder. Den ene er, at alle skal have adgang til den offentlige sektor, lige meget hvilken platform de arbejder på. Den anden er, at vi skal have åben konkurrence og ikke monopoltilstande, fordi det simpelt hen er afgørende, at der er åben konkurrence, og den tredje er, at vi skal understøtte softwareudviklingen, og det gør man netop ved at have fri konkurrence og åben adgang for alle. Monopoldannelse er og har altid været en barriere for udvikling af teknologier.
Det er de tre hovedårsager til, at vi konsekvent har arbejdet for og kæmpet for åbne standarder, og derfor kan vi naturligvis også sige ja til Det Radikale Venstres beslutningsforslag. Vi synes, det er godt, og vi er glade for, at Det Radikale Venstre har lyttet til den kritik, vi fremførte sidste gang, og har gjort det klart i forslaget, at når vi snakker åbne standarder, snakker vi reelt åbne standarder.
I den forbindelse vil jeg godt sige tak til Venstres ordfører, som var meget klar i mælet og sagde, at Venstre går ind for hundrede procent åbne standarder. I samme forbindelse vil jeg godt spørge videnskabsministeren, om videnskabsministeren kan tilslutte sig det, som Venstres ordfører sagde. Det håber jeg naturligvis, og det forventer jeg også, men jeg vil meget gerne høre det heroppefra. Det er nemlig fuldstændig afgørende, at det er hundrede procent åbne standarder, vi taler om, og ikke kun delvis åbne standarder, for så har vi igen hele cirkusset kørende, hvor nogle hævder, at det er en åben standard, men når det kommer til stykket, er det en standard, hvor der er lagt noget ind, som betyder, at der ikke er åben og fri konkurrence på markedet. Det næste, jeg gerne vil, er at takke ministeren, fordi han sagde, at han vil invitere til en drøftelse, lige så snart udvalget er kommet med sin rapport. Men jeg vil også meget gerne have ministeren i infight igen, for én ting er en rapport, noget andet er at erklære, at man vil noget, og jeg synes, ministeren var for svag i sin indledning heroppefra. Han sagde pæne ord om, at regeringen går ind for åbne standarder, men at han lige ville påpege to ting, fordi det ikke er helt enkelt. Den ene var modenheden af systemet, og den anden var økonomien. Nu er det jo sådan med modenhed af systemer, at systemer altså ikke bliver modne, hvis de ikke er ude på markedet. Det troede jeg sådan set ikke jeg skulle stå og belære en minister fra Venstre om, men det bliver jeg altså nødt til. Man får aldrig modenhed, hvis man ikke træffer nogle beslutninger og skaber et marked, og det er det ene, jeg vil sige om modenheden. Det andet er, at når man i Massachusetts - det kan godt være, det kun er en delstat, som Venstres ordfører sagde, men det er dog en delstat på størrelse med Danmark - kan beslutte at indføre åbent dokumentformat den 1. januar 2007 efter at have gennemprøvet det, hvad er så forhindringen for, at staten herhjemme med ministeren for bordenden kan sige: Det gør vi også, og hermed viser vi vilje og kommer ikke bare med pæne ord, vi starter med åbent dokumentformat?
Hvorfor er det nu så vigtigt? Jo, for det første er det vigtigt, fordi det helt klart er bedre at have en fugl i hånden end ti, der pipper om åbne standarder, på taget. For det andet betyder den store kommunalreform, at rigtig mange af de nye kommuner og også nogle af de nuværende kommuner skal investere i it i den kommende tid, og derfor er det fuldstændig afgørende, at staten går foran og siger: Nu har vi besluttet åbne standarder, og vi starter med dokumentformatet. Det dækker ikke hele området, men vi starter med det, for dermed viser vi i praksis vilje til at sikre, at der kommer åbne standarder, og at de bliver vedligeholdt. Det vil være retningsgivende for kommunerne. Det er ikke at trække noget ned over hovedet på dem, det vil faktisk været en fantastisk stor hjælp til kommunerne, hvis man gør det.
Ministerens andet argument var økonomien, altså at vi ikke rigtig ved, hvad det koster. Jeg vil godt spørge ministeren, om han ikke har en bare svag mistanke om, at det
i det lange løb er billigere at have fri konkurrence end ikke at have det. Og på hvilken måde beregner man i øvrigt økonomien i arbejdsgruppen? Er det sådan, at man sammenligner købsprisen på forskellige typer systemer, eller hvad er der lagt op til? Hr. Dohrmann kom til at sige - jeg tror, det var en smutter fra hans side - at det ikke må koste én krone mere, men sådan kan man jo ikke helt udtrykke det. Jeg går ud fra, at ministeren er enig i, at her skal vi sammenligne både drifts- og indkøbsøkonomien, og at det skal gøres over en årrække.