Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

       11. maj 2006

 

 

Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 1, 2, 3, 4, 5 og 6 (B.nr. 103 - bilag 1) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 4. maj 2006.

 

                                                                 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 

 

 

Spørgsmål nr. 1, 2, 3, 4, 5 og 6 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 4. maj 2006 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (B.nr. 103 - bilag 1)

 

Spørgsmål 1:

Vil ministeren beregne de økonomiske konsekvenser af beslutningsforslaget med de i beslutningsforslaget angivne forudsætninger og holde disse op imod de årlige udgifter forbundet med opgradering til ny software baseret på proprietære standarder i den offentlige sektor i dag samt de årlige udgifter i den offentlige sektor til softwarelicenser?

 

Svar

Det er ikke umiddelbart muligt at beregne de økonomiske konsekvenser af beslutningsforslaget.

 

Dette skyldes især, at en opgørelse af omkostningerne i forbindelse med nyindkøb af it-systemer baseret på åbne standarder ikke er mulig uden konkrete analyser: 

>        PÃ¥ hvert enkelt omrÃ¥de

>        I forhold til hvert enkelt it-system

>        I forhold til hver enkelt standard

Og endvidere i forhold til integration med eksisterende systemer, kompetenceudvikling af brugere, support og etablering af snitflader (fx udveksling af data og tværgående brugerflader) i forhold til eksisterende systemer.

 

Det bemærkes endvidere, at de økonomiske gevinster ved indførelsen af standarder ikke alene følger af, at standarderne er åbne, men derimod skyldes, at de er fælles og åbne. Den store værdi kommer af at tale samme sprog, ikke af at stille en ordbog til rådighed for alle.

 

Jeg har bedt IT- og Telestyrelsen om at udarbejde et notat om de økonomiske konsekvenser af beslutningsforslaget, der vedlægges denne besvarelse (bilag 1).

 

Tilsvarende henvises med hensyn til spørgsmålet om årlige udgifter til software til vedlagte notat, der er udarbejdet af IT- og Telestyrelsen (bilag 2).

 

 

Spørgsmål 2

Hvad er de økonomiske og teknologiske konsekvenser af beslutningsforslaget med de i beslutningsforslaget angivne forudsætninger opdelt på finansårene 2006, 2007 og 2008?

 

Svar

Hvad angår de økonomiske konsekvenser af beslutningsforslaget henvises til besvarelsen af spørgsmål 1.

 

Hvad angår de teknologiske konsekvenser, må det forventes, at beslutningsforslaget vil føre til større interoperabilitet mellem offentlige it-systemer, forudsat at der stilles krav om fælles åbne standarder og ikke blot åbne standarder.

 

 

Spørgsmål 3

Hvad er de økonomiske og teknologiske konsekvenser af beslutningsforslaget for Videnskabsministeriet, og hvilket beregningsgrundlag er i den forbindelse lagt til grund?

 

Svar

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1 og 2.

 

 

Spørgsmål 4

Kan ministeren bekræfte, at beslutningsforslaget er udgiftsneutralt for kommunerne?

 

Svar

Vurderingen af omkostninger og gevinster som følge af beslutningsforslaget, jf. spørgsmål 1, gælder også for kommunerne.

 

 

Spørgsmål 5

Kan ministeren bekræfte, der er årsværk i den statslige sektor, der arbejder med udvikling og vedligeholdelse af åbne standarder?

 

Svar

I Videnskabsministeriet er der afsat ca. 31 årsværk i 2006 til generelt at arbejde med it-arkitektur og it-standarder, herunder åbne standarder.

 

Herudover er der afsat ressourcer hos de enkelte sektormyndigheder, der er ansvarlige for udarbejdelse af it-standarder på egne områder.

 

 

Spørgsmål 6

Hvornår forventer ministeren, at beslutningsforslagets forudsætninger om et fuldt sæt åbne standarder vil være tilvejebragt med den nuværende teknologiske udvikling?

 

Svar

I første omgang har regeringen fokus på inden for alle relevante områder at udvikle og fastsætte it-standarder, der kan understøtte den interoperabilitet, der er en forudsætning for at skabe sammenhæng i den offentlige sektor.

 

Regeringen har i dag en liste over standarder i form af det såkaldte OIO-katalog over offentlige it-standarder. Listen er i dag på 609 standarder. For at sikre interoperabilitet mellem it-systemer i offentlige myndigheder, er der behov for udvikling og vedligeholdelse af flere tusinde datastandarder på de forskellige sektorområder.

 

For at etablere standarder, der understøtter interoperabilitet, skal forretningsprocessen, som standarden skal understøtte, være fuldt dokumenteret og standardiseret. Dette arbejde pågår løbende i sektorministerierne.

 

De forretningsmæssige datastandarder vil løbende skulle udvikles. Der vil derfor aldrig være et fuldt og uforanderligt sæt af datastandarder, der omfatter alle dele af it-systemer.