Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige BEK nr 995 af 19/10/2005 (Gældende) LOV Nr. 939 af 27/12/1991 LBK Nr. 678 af 12/08/2002 LBK Nr. 289 af 28/04/2003 LBK Nr. 207 af 18/03/2005 LOV Nr. 429 af 06/06/2005 LBK Nr. 758 af 02/08/2005 LBK Nr. 863 af 02/09/2005 LBK Nr. 910 af 27/09/2005 Kapitel 1 Opgaver hos fordringshaveren Kapitel 2 Overdragelse af fordringer til restanceinddrivelsesmyndigheden Kapitel 3 Afdragsordninger Kapitel 4 Berostillelse af inddrivelsen og henstand for personer Kapitel 5 Fremgangsmåden ved indeholdelse i løn mv. Kapitel 6 Fastsættelse af den maksimale indeholdelsesprocent ved brug af betalingsevnevurdering Kapitel 7 Eftergivelse efter reglerne i opkrævningsl  oven Kapitel 8 Gebyrer Kapitel 9 Særlige regler om inddrivelse af visse bøder, konfiskations   beløb og sagsomkostninger mv. Kapitel 10 Oversendelse af sager til politiet med henblik på udståelse af bødeforvandlingsstraf Kapitel 11 Behandlingen af klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser Kapitel 12 Andre bestemmelser Kapitel 13 Ikrafttrædelse Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige I medfør af §  70 A, § 73, stk. 3, 4, 9 og 11, og § 76 i kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, som senest ændret ved §   52 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, § 15, stk. 3 -    5, i lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse 863 af 2. september 2005, §  91, stk. 4, og
§ 92, stk. 1, i lov om fuldbyrdelse af straf, jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 18. marts 2005, som ændret ved §   14 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, § 997, stk. 2, 2. pkt., § 997, stk. 3, 2. pkt., og § 1013, stk. 3, i retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 910 af 27. september 2005, §  2, stk. 3 og 4, i lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af amtskommuner og kommuner, jf. lov nr. 939 af 27. december 1991, § 2, stk. 1 og 6, § 3, stk. 4, og § 4, stk. 2, i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fo  rdringer, jf. lov nr. 429 af 6. juni 2005, § 14 og § 15 a, stk. 2 og 3, i opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som senest ændret ved § 51 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, samt § 35, stk. 2, i skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005, og efter forhandling med justitsministeren fastsættes: Kapitel 1 Opgaver hos fordringshaveren § 1. Efter overdragelsen af fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden skal fordringshaveren, eller den der på vegne  af fordringshaveren opkræver fordringen, såfremt denne bliver bekendt med væsentlige ændringer i skyldnerens sociale eller økonomiske forhold, underrette restanceinddrivelsesmyndigheden herom. Stk. 2. Hvis ændringerne i skyldnerens forhold afstedkommer fo rbedrede økonomiske forhold, kan fordringshaveren samtidig med underretningen anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om at intensivere inddrivelsen. Stk. 3. Hvis ændringerne i skyldnerens forhold afstedkommer forværrede økonomiske forhold, kan fordringshaveren samtidig med underretningen enten anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om at give henstand eller tillade afdragsvis betaling, eller i det omfang fordringen ikke er omfattet af refusionsret fra statskassen, anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om, at sagen tilbagesendes til fordringshaveren med henblik på, at denne kan tillade afdragsvis betaling eller henstand med betalingen. Fordringshaveren skal skriftligt underrette skyldneren, hvis fordringen efter anmodning tilbagesendes til fordringshaveren. Kapitel 2 Overdragelse af fordringer til restanceinddrivelsesmyndigheden § 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden er told- og skatteforvaltningen. § 3. Fremkommer skyldneren efter fordringens overdragelse med indsigelser om fordringens eksistens eller stø rrelse, sender restanceinddrivelsesmyndigheden skyldnerens indsigelser til fordringshaveren, eller den der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, til afgørelse af indsigelserne. Restanceinddrivelsesmyndigheden underretter skriftligt skyldneren om oversendelsen. Indsigelser fra skyldner om fordringens eksistens eller størrelse har ikke opsættende virkning i forhold til restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af fordringen, i det omfang der ikke er fastsat særlige bestemmelser herom i lovgivni  ngen. § 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan fastsætte nærmere retningslinier for elektronisk dataudveksling med fordringshaverne. Det kan herunder fastsættes, at fordringer kan overdrages manuelt eller elektronisk til restanceinddrivelsesmyndigheden. Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan fastsætte nærmere retningslinier for, hvem der varetager forrentningen af gælden.
Kapitel 3 Afdragsordninger § 5. Afdragsordninger, der fastsættes af restanceinddrivelsesmyndigheden overfor personer, kan fastsættes som en procentdel af den årlige nettoindkomst opgjort som den årlige bruttoindkomst inkl. positivkapitalindkomst, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetalinger efter § 13, stk. 4, nr. 2 a, SP-bidrag, ATP og skat. Det beløb, som skal afdrages  årligt, fastsættes med udgangspunkt i følgende tabel: Ikke forsørgerpligt overfor børn Forsørgerpligt overfor børn Procent Nettoindkomstinterval per år Procent 5% 85.000 105.999 0% 6% 106.000 111.999 4% 7% 112.000 117.999 4% 8% 118.000 123.999 4% 9% 124.000 129.999 4% 10% 130.000 135.999 5% 11% 136.000 141.999 6% 12% 142.000 147.999 7% 13% 148.000 153.999 8% 14% 154.000 159.999 9% 15% 160.000 165.999 10% 16% 166.000 171.999 11% 17% 172 .000 177.999 12% 18% 178.000 183.999 13% 19% 184.000 189.999 14% 20% 190.000 195.999 15% 21% 196.000 201.999 16% 22% 202.000 207.999 17% 23% 208.000 213.999 18% 24% 214.000 219.999 19% 25% 220.000 225.999 20% 26% 226.000 231.999 21% 27% 232.000 237.999 22% 28% 238.000 243.999 23% 29% 244.000 249.999 24% 30% 250.000 255.999 25% 30% 256.000 261.999 26% 30% 262.000 267.999 28% 30% 268.000 273.999 29% 30% 274.000 + 30% Stk. 2. Det månedlige beløb, som skal afdrages, svarer til det efter stk. 1 fastsatte årlige afdragsbeløb delt med 12 og afrundet nedad til nærmeste hele eller halve hundrede. Stk. 3. Når afdragsordningen er fastsat efter stk. 1, anses skyldneren normalt for at have overladt et rimeligt rådighedsbeløb til sig og sin familie. Hvis der ikke foreligger oplysninger om
skyldnerens indkomst på grund af manglende slutligning, eller hvis gældens alder eller størrelse tilsiger det, kan afdragsordningen i stedet fastsættes med udgangspunkt i gældens størrelse. Herudover kan afdragsordninger fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6, når særlige forhold taler derfor. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere tiltræde forslag til afdragsordninger fra skyldneren, når forslaget sikrer afvikling af restancen indenfor en rimelig tidshorisont. Stk. 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ændre afdragsbeløbet, når skyldnerens økonomiske forhold ændres. Stk. 5. En afdragsordnin g efter stk. 1 eller 3, som overholdes af skyldneren, er ikke til hinder for at restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage og realisere udlæg, modregning og indtrædelse mv., når der tages forbehold herfor. Stk. 6. Er forældrene ikke samlevende, anses de n af forældrene som børnefamilieydelsen udbetales til som forsørger. Kapitel 4 Berostillelse af inddrivelsen og henstand for personer § 6. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan bevilge henstand, når skyldneren efter reglerne i §  5, stk. 1 og 3, eller kapitel 6 ikke aktuelt har betalingsevne. Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere bevilge henstand, når særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor. § 7. Henstand efter § 6 er ikke til hinder for, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage og realisere udlæg, modregning og indtrædelse mv., når der tages forbehold herfor. Kapitel 5 Fremgangsmåden ved indeholdelse i løn mv. § 8. Afgørelse om indeholdelse i løn mv. for misligholdt gæld, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, herunder renter, omkostninger, gebyrer og udlagte retsafgifter, træffes af restanceinddrivelsesmyndigheden. Stk. 2. Afgørelse om indeholdelse træffes efter reglerne i kildeskattelovens § 73. Indeholdelsen sker med en procentdel (indeholdelsesprocent) af løn,  provision eller andet arbejdsvederlag samt ventepenge, pensioner og lignende understøttelser, der udredes af statskassen, kommunale kasser, andre offentlige kasser eller private kasser efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetalinger efter § 13, stk. 4, nr. 2 a, SP-bidrag, ATP og skat. Stk. 3. Ved afgørelsen om lønindeholdelse skal der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold. Dette vil normalt være tilfældet, når indeholdelsesprocenten fastsættes efter reglerne i § 5, stk. 1. Stk. 4. Ved afgørelsen om lønindeholdelse fastsætter restanceinddrivelsesmyndigheden indeholdelsesprocenten efter reglerne i § 5, stk. 1, jf. dog kapitel 6. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal skriftligt varsle skyldneren om, at lønindeholdels e agtes iværksat. Varslet skal angive hvilken indeholdelsesprocent indeholdelsen vil blive gennemført med og hvilken nettoindkomst, der er lagt til grund ved fastlæggelse af indeholdelsesprocenten. Varslet skal endvidere indeholde oplysning om, at restanceinddrivelsesmyndigheden efter fornyet varsel kan ændre indeholdelsesprocenten, hvis indkomstforholdene ændrer sig før eller efter iværksættelsen af lønindeholdelsen. Sammen med varslet om lønindeholdelse skal restanceinddrivelsesmyndigheden sende et budgetskema til skyldneren og oplyse, at skyldneren kan
udfylde og indsende skemaet, og at oplysningerne vil indgå i vurderingen af, om lønindeholdelse kan gennemføres og med hvilken indeholdelsesprocent. Skyldneren skal have en frist på mindst 14 dage til indsendelse af budgetskemaet. Stk. 5. Indsender skyldneren ikke budgetskemaet, kan lønindeholdelsen iværksættes i overensstemmelse med varslet. Restanceinddrivelsesmyndigheden underretter straks skyldneren om afgørelsen. Underretningen skal være skriftlig og a   ngive gældens art og størrelse. Stk. 6. Lønindeholdelse kan dog iværksættes uden forudgående varsel og underretning, hvis skyldner ikke er tilmeldt folkeregisteret og ikke har oplyst en adresse, hvortil breve kan sendes. Stk. 7. Hvis skyldneren indsender budgetskemaet vurderer restanceinddrivelsesmyndigheden om der, hvis lønindeholdelsen iværksættes, overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold. Vurderingen sker efter reglerne i kapitel 6. Viser vurderingen, at der ikke er betalingsevne, kan der bevilges henstand, jf. § 6. §§ 6 og 7 finder tillige anvendelse på vurderinger efter dette stykke. Stk. 8. Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden modtager en restance til inddrivelse, og skyldner i forvejen har en restance, der inddrives ved lønindeholdelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden iværksætte lønindeholdelse uden forudgående varsel. Stk. 9. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om en ændret indeholdelsesprocent, hvis skyldners økonomiske forhold ændrer sig. Ved en fo   rhøjelse af indeholdelsesprocenten skal restanceinddrivelsesmyndigheden iagttage reglerne om varsel i stk. 4. Stk. 10. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal gennemføre en betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6, hvis skyldneren som følge af væsen   tligt ændrede økonomiske forhold anmoder herom. § 9. Afgørelse om lønindeholdelse indberettes til Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. § 10. Den indeholdelsespligtige indbetaler indeholdte beløb til Det Fæl   les Lønindeholdelsesregister. Indbetalingen skal indeholde følgende oplysninger: 1) den indeholdelsespligtiges CVR- eller SE-nr., 2) skyldnerens personnummer og 3) den dato, hvor beløbet, hvori indeholdelse har fundet sted, var til disposition for skyld neren. Stk. 2. Vedrører det indbetalte beløb flere skyldnere, skal oplysningerne i stk. 1, nr. 2 og 3, anføres for hver skyldner med angivelse af, hvorledes beløbet skal fordeles mellem skyldnerne. Stk. 3. Omfatter det indbetalte beløb flere lønperioder, skal det fremgå, hvor meget af beløbet der vedrører de enkelte dispositionsdatoer for den pågældende skyldner. Stk. 4. Indbetalinger efter stk. 1 skal ske efterhånden, som indeholdelse finder sted. Beløbene forfalder til betaling den 1. i den kalendermån ed, der følger efter indeholdelsen. Sidste rettidige indbetalingsdag er den 15. i de måneder, hvori beløbene forfalder til betaling den 1. Fristen forlænges til den nærmest følgende hverdag, hvis sidste rettidige indbetalingsdag er en lørdag, søndag eller  en helligdag. § 11. Den indeholdelsespligtige skal inden 5 dage underrette Det Fælles Lønindeholdelsesregister, hvis skyldneren ikke er eller ophører at være beskæftiget hos den pågældende, eller udbetaling af indeholdelsespligtige ydelser i øvrigt ophøre  r. Stk. 2. Den indeholdelsespligtige skal efter anmodning give restanceinddrivelsesmyndigheden alle oplysninger om skyldnerens arbejdsforhold og økonomiske forhold af betydning for indeholdelsen. Besvarelse skal ske inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen.
Kapitel 6 Fastsættelse af den maksimale indeholdelsesprocent ved brug af betalingsevnevurdering § 12. Den maksimale lønindeholdelsesprocent fastsættes som det månedlige afdrag efter stk. 2 ganget med 100 og divideret med den månedlige nettoløni  ndtægt m.v., jf. §   8, stk. 2, 2. pkt., og afrundes til nærmeste hele procent. Lønindeholdelsesprocenten kan højst udgøre 100 pct. Stk. 2. Det månedlige afdrag til betaling af gælden udgøres af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, jf. 13, med fradrag af følgende udgifter: 1) rimelige udgifter til bolig, jf. § 14, 2) nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, jf. §   15, 3) udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. § 16, 4) bidragsforpligtelser, jf. § 17, 5) udgifter til særlige behov, jf. §   18, 6) udgifter til ganske særlige behov, jf. §   19, 7) et rådighedsbeløb, jf. §   20, 8) ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 21, og 9) ydelser på anden gæld, jf. § 22. Stk. 3. Det månedlige afdrag efter stk. 2 kan ikke ove rstige skyldnerens nettoindkomst opgjort efter § 13. Stk. 4. Er skyldnerens gæld i al væsentlighed stiftet før påbegyndelse af samlivet med ægtefællen, eller træffes der samtidig afgørelse om eftergivelse eller afsiges der samtidig gældssaneringskendelse   vedrørende skyldnerens ægtefælle, eller afdrager ægtefællen offentlig gæld udgør det månedlige afdrag skyldnerens nettoindkomst med fradrag af halvdelen af udgifterne i stk. 2, nr. 1-7 og nr. 9. § 13. Nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren og denn es ægtefælle. Stk. 2. Som indkomst medregnes alle indtægter, bortset fra 1) indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer modtageren for en ikke   - økonomisk skade, 2) børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andr e indtægter, der vedrører husstandens børn, og 3) boligstøtte og andre boligydelser. Stk. 3. Som indtægt medregnes endvidere: 1) udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler, samt 2) udbetalinger af erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende. Stk. 4. Nettoindkomsten udgør indtægten i stk. 2-3 med fradrag af 1) Skat, arbejdsmarkedsbidrag, SP-bidrag samt ATP-bidrag. 2) Pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren, a) når pensionen er et obligatorisk led i ansættelsesforholdet, og b) når der efter ansættelsesforholdets karakter, herunder ansættelsessted, branche mv., er tale om sædvanlige indbetalinger. 3) Rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder udgifter ud over 550 kr. til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj. 4) Kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening. 5) Bidrag til efterlønsordning.
6) Et beløb svarende til kirkeskatten i bopælskommunen, når der betales et beløb, der svarer til eller overstiger kirkeskatten til et trossamfund, der er anerkendt ved kongelig resolution, eller som kirkeministeren har godkendt som trossamfund ved i medfør af ægteskabslovens § 16, stk. 1, nr. 3, at bemyndige eller at give tilsagn om at ville bemyndige en præst i trossamfundet til at foretage vielser med borgerlig gyldighed. Betales et mindre beløb end kirkeskatten, fradrage s alene dette mindre beløb. Fradrages kirkeskat efter nr. 1, kan der ikke fradrages yderligere beløb til trossamfund. § 14. Nettoboligudgiften udgør udgifter til lejebetaling, ydelser på prioritetsgæld, fællesudgifter vedrørende ejendommen, ejendomsskat,  ejendomsværdiskat, el, gas, vand og varme, renovation og lignende samt bygnings- og brandforsikring for skyldneren, dennes ægtefælle og husstandens hjemmeboende mindreårige børn med fradrag af boligsikring og andre ydelser, der tilfalder husstanden i kraft af boligen. Der kan efter § 12, stk. 2, alene fradrages en rimelig nettoboligudgift. § 15. Udgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn kan kun fradrages efter §   12, stk. 2, hvis udgifterne efter stk. 3 overstiger indtægterne efter stk.   2 (nettoudgiften). Stk. 2. Som indtægt medregnes børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører barnet og ikke hidrører fra barnets personlige formue eller selvstændige arbejdsindsats. Stk. 3. Som udgifter medregnes : 1) udgifter vedrørende pasning af barnet, 2) udgifter til barnets særlige behov, jf. §   18, og barnets ganske særlige behov, jf. §   19, og 3) et rådighedsbeløb, der afhænger af barnets alder. Rådighedsbeløbet udgør 1.250 kr. om måneden for børn indtil d et fyldte 2. år, 1.600 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 2. år og indtil det fyldte 7. år og 2.300 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 18. år. Stk. 4. Nettoudgiften opgøres separat for hvert barn. § 16. Som udgifter til samvær med børn medregnes rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægtefælle har til samvær med et mindreårigt barn, som ikke har samme folkeregisteradresse som skyldneren. Stk. 2. Er der fælles forældremyndighed over et barn, der op holder sig lige meget hos begge forældre, kan der hos den af forældrene, hvor barnet ikke er tilmeldt folkeregistreret, i stedet for udgifter til samvær efter §   12, stk. 2, fradrages et beløb, der efter en konkret vurdering udgør halvdelen eller mere af rå dighedsbeløbet efter §  15, stk. 3, nr. 3. § 17. Som bidragsforpligtelser medregnes skyldnerens og dennes ægtefælles pligt til at betale børnebidrag og underholdsbidrag. Stk. 2. Den del af børnebidraget, der kan fradrages efter § 12, stk. 2, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 2 i lov om børns forsørgelse. Stk. 3. Den del af underholdsbidraget, der kan fradrages efter § 12, stk. 2, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af k apitel 5 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. § 18. Som udgifter til særlige behov kan medregnes nødvendige udgifter til medicin, behandlinger, transport mv., der afholdes på grund af kronisk sygdom eller handicap hos skyldneren eller dennes ægtefæl le. Det beløb, der kan fradrages efter §  12, stk. 2, udgør den afholdte udgift fratrukket ydelser, erstatninger, tilskud mv., der er ydet direkte til dækning af udgiften, samt ydelser, godtgørelser mv., der er af personlig karakter og må antages at skulle   kompensere for en
ikke-økonomisk skade, hvis der åbenbart er årsagssammenhæng mellem det forhold, der har udløst ydelsen, godtgørelsen mv., og udgiften til medicin mv. § 19. Rimelige udgifter til ganske særlige behov for skyldneren eller dennes husstand k  an undtagelsesvist fradrages efter § 12, stk. 2, jf. dog § 15, stk. 1. § 20. Rådighedsbeløbet udgør 4.600 kr. om måneden. Har skyldneren en ægtefælle forhøjes rådighedsbeløbet med 3.200 kr. § 21. Ydelser på gæld, som ægtefællen hæfter for, kan fradrages efter § 12, stk. 2, i det omfang afdragenes størrelse ikke overstiger ægtefællens nettoindkomst, jf. § 13, med fradrag af halvdelen af udgifterne efter § 12, stk. 2, nr. 1-7. Gæld, der vedrører ægtefællens nuværende bolig og transportmiddel, kan ikke fradrages efter denne bestemmelse. § 22. Ydelser på studiegæld, tilbagebetalingspligtige sociale ydelser og ydelser, der betales på afdragsordninger omfattet af § 2, stk. 3, i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fodringer, og afdragsordninger omfattet af § 5 eller som inddrives ved lønindeholdelse, kan fradrages efter §  12, stk. 2. Ydelser på privat gæld der vedrører erhvervelser omfattet af retsplejelovens § 509, kan endvidere fradrages efter § 13, stk. 2. § 23. Reglerne i dette kapitel om ægtefæller fi nder tilsvarende anvendelse på samlevende. Kapitel 7 Eftergivelse efter reglerne i opkrævningsloven § 24. Afdragsperioden i eftergivelsessager efter opkrævningslovens §§   15, 15 a og 15 b udgør 5 år og påbegyndes den første i måneden, efter at eftergivel   sesafgørelsen er blevet endelig. Når særlige forhold taler derfor, kan perioden være kortere eller længere. Stk. 2. Har skyldneren, i perioden fra eftergivelsessagen bliver indledt, til eftergivelsesafgørelsen bliver truffet, opsparet et beløb til fordel  for kreditorerne, forkortes afdragsperiodens længde med det antal måneder, som beløbet dækker det månedlige afdrag efter stk. 1. § 25. Det månedlige afdrag fastsættes efter reglerne i kapitel 6, jf. dog stk. 2. Stk. 2. I eftergivelsessager affattes § 13, stk. 3 således: Som indtægt medregnes endvidere hvert år: 1) en forholdsmæssig del af skyldnerens pensionsordninger udbetalt som en sum efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler, hvis pensionsordningen er eller inden afdragsperiodens udløb bliver udbetalt. Den forholdsmæssige del udgør i almindelighed 1/120 af den samlede sum for hver måned, der fra udbetalingstidspunktet er tilbage af afdragsperioden, samt 2) en forholdsmæssig del af en erstatning for tab af erhvervsevne,   tab af forsørger og lignende, der er eller inden afdragsperiodens udløb bliver udbetalt i en sum. Den forholdsmæssige del opgøres som forholdet mellem det udbetalte sum og antallet af de år, som summen må antages at kompensere.
Kapitel 8 Gebyrer § 26. For ekspedition af opgaver i forbindelse med inddrivelse af fordringer omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, i lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af amtskommuner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, og § 15, stk. 4, i lov om en arbejdsmarkedsfond, og § 50, § 61 og § 62 A i kildeskatteloven, opkræver restanceinddrivelsesmyndigheden følgende gebyrer hos skyldner: 1)  Udsendelse af erindringsskrivelse 250 kr. 2)  Afgørelse om lønindeholdelse 250 kr. 3)  Tilsigelse til udlægsforretning 250 kr. Kapitel 9 Særlige regler om inddrivelse af visse bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv. Kapitlets anvendelsesområde mv. § 27. Dette kapitel finder anvendelse ved restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af idømte og vedtagne bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger, som det efter lovgivningen påhviler politiet at opkræve, samt idømte og vedtagne bøder, konfiskationsbeløb, sagsomkostninger mv., som overtages til fuldbyrdelse i Danmark efter bestemmelser i 1) kriminallov for Grønland, 2) lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf og 3) lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union. Inddrivelse § 28. Beløb omfattet  af dette kapitel, og som ikke betales, inddrives, medmindre restanceinddrivelsesmyndigheden skønner, at inddrivelse ikke er mulig eller væsentligt vil forringe skyldnerens levevilkår, jf. straffuldbyrdelseslovens §  91, stk. 1. § 29. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan tillade henstand med eller afdragsvis betaling af beløb omfattet af dette kapitel, jf. straffuldbyrdelseslovens §  91, stk. 3, efter reglerne i kapitel 3 og 4, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Når nettoindkomsten er mindre end 85.000 kroner, jf. § 5, stk. 1, fastsættes afdragsordninger vedrørende bøder enten under hensyntagen til gældens størrelse eller på baggrund af en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6. § 30. Betaler skyldneren af på bøde  - eller konfiskationsbeløb eller sags omkostninger, skal indbetalte afdrag først afskrives på bøder i den rækkefølge, de er idømt eller vedtaget, dernæst på konfiskationsbeløb og til sidst på sagsomkostninger. Stk. 2. Skyldneren kan dog altid kræve, at et indbetalt beløb anvendes til fuld ind frielse af en bestemt gældspost. Stk. 3. Udeblivelse med indbetaling af blot et enkelt afdrag medfører, at hele det resterende beløb straks er forfalden til betaling.
Eftergivelse af bøder og konfiskationsbeløb § 31. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om eftergivelse af bøde - og konfiskationsbeløb, bortset fra tvangsbøder. Ansøgning indgives til restanceinddrivelsesmyndigheden. Stk. 2. Udstår skyldneren fængselsstraf eller forvaring i fængsel eller arresthus indgives ansøgning om eftergivelse til fængslet eller arresthuset. Hvis skyldneren er udstationeret til eller anbragt i en af kriminalforsorgens pensioner eller en institution mv. uden for kriminalforsorgen, indgives ansøgningen dog til den institution, hvorfra den dømte er udstatio  neret, eller til skyldneres moderinstitution. Stk. 3. Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, afgiver indstilling til restanceinddrivelsesmyndigheden om, hvorvidt eftergivelse bør ske. Opsættende virkning ved indgivelse af ansøgning om ank   etilladelse eller genoptagelse af straffesagen § 32. Indgiver skyldner ansøgning om anketilladelse, jf. retsplejelovens §  949, stk. 2, § 951, stk. 2, § 962, stk. 3, og § 966, stk. 2, orienterer politiet restanceinddrivelsesmyndigheden herom. Politiet afgiver samtidig indstilling til restanceinddrivelsesmyndigheden om, hvorvidt inddrivelsen bør udsættes eller standses. Stk. 2. Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om, at inddrivelsen ikke udsættes eller standses, skal restanceinddrivelsesmyndigheden vejlede den dømte om adgangen til at indbringe spørgsmålet for landsrettens præsident, jf. retsplejelovens § 962, stk. 4, eller Højesteret, jf. retsplejelovens § 966, stk. 2. Tillades anke, skal fuldbyrdelsen udsættes (standses). § 33. Indgiver skyldner ansøgning om genoptagelse af straffesagen, orienterer politiet restanceinddrivelsesmyndigheden herom. Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden udsætter eller standser fuldbyrdelsen, hvis Den Særlige Klageret bestemmer det, jf. retsplejelovens § 986, 1. pkt. Kapitel 10 Oversendelse af sager til politiet med henblik på udståelse af bødeforvandlingsstraf § 34. Restanceinddrivelsesmyndigheden oversender sagen til politiet med henblik på afgørelse af, hvorvidt den pågældende skal udstå forvandlingss traf for bøden, hvis 1) det ikke er muligt at inddrive en bøde helt eller delvist, og 2) skyldneren efter en konkret vurdering efter reglerne i kapitel 6 har betalingsevne. Stk. 2. Oversendelse efter stk. 1 skal dog ikke ske, hvis 1) der ikke er hjemmel til fastsættelse af forvandlingsstraf for bøden, eller 2) forvandlingsstraffen er forældet. § 35. § 34 omfatter ikke tvangsbøder. Hvis påløbne tvangsbøder ikke straks betales eller inddrives, oversender restanceinddrivelsesmyndigheden sagen til politiet med henblik på afgørelse af, hvorvidt den pågældende skal udstå forvandlingsstraf for tvangsbøderne.
Kapitel 11 Behandlingen af klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser § 36. Klage over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om ind drivelse af fordringer mv. skal indgives skriftligt til restanceinddrivelsesmyndigheden. Klagen skal være modtaget i restanceinddrivelsesmyndigheden inden 3 måneder fra modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Klagen kan dog uanset en overskridelse af klagefristen behandles, hvis særlige omstændigheder taler derfor. § 37. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan på baggrund af en indgivet klage træffe en ny afgørelse i sagen, hvorefter klager gives helt eller delvist medhold. Afgørelsen skal meddeles klag  er senest 14 dage efter, at sagen er fuldt oplyst for myndigheden. Stk. 2. Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden efter en fornyet vurdering ikke finder grundlag for at ændre afgørelsen, eller hvis restanceinddrivelsesmyndigheden kun finder grundlag for at    give klager delvist medhold, og klager i den anledning fastholder klagen, videresender restanceinddrivelsesmyndigheden klagen til Landsskatteretten sammen med en udtalelse om sagen. Stk. 3. Det skal fremgå af udtalelsen, hvis der er punkter i den påklaged e afgørelse, der anses for urigtige og begrundelsen herfor. Med udtalelsen skal følge i original eller kopi: 1) Klagen. 2) Den afgørelse, der klages over. 3) Dokumenter, som klageren har ønsket at anvende som bevis. Stk. 4. Meddelelse om, at klagen fas tholdes, jf. stk. 2, skal være modtaget af restanceinddrivelsesmyndigheden senest 1 måned efter, at klager har modtaget meddelelse om, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan give delvist medhold i klagen. § 38. Dette kapitel finder ikke anvendelse i de sager, som er omfattet af reglerne i kapitel 9, jf. Justitsministeriets bekendtgørelse om klageadgang i sager om inddrivelse af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger, samt vedrørende indsigelser mod pålæg om lønindeholdelse eller iværksættelse af mod regning efter færdselslovens §   122 b, stk. 5, radio- og fjernsynslovens § 71, stk. 5, HT-lovens § 6a, stk. 5, lov om jernbane § 23, stk. 6, lov om trafikselskaber § 29, stk. 5, og lov om buskørsel §  5, stk. 7. Kapitel 12 Andre bestemmelser § 39. Den, der overtræder §§   10 og 11 straffes med bøde. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. § 40. Meddelelser, underretninger, erindringsskrivelser, tilsigelser og afgørelser mv. afgivet e ller truffet af restanceinddrivelsesmyndigheden kan udstedes uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at et sådant dokument i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift. § 41. Beløbene fastsat i §  5, stk. 1, § 13, stk. 4, nr. 3, § 15, stk. 3, nr. 3, § 20 og § 29, stk. 2, reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb. De regulerede beløb offentliggøres af restanceinddrivelsesmyndigheden.
§ 42. På restanceinddrivelsesmyndighedens initiativ oprettes pr. 1. november 2005 et centralt Inddrivelseskontaktudvalg med Inddrivelsesdirektøren som formand. I udvalget sidder repræsentanter fra restanceinddrivelsesmyndigheden, Kommunernes Landsforening og fra fordringshavere. Stk. 2. På restanceinddrivelsesmyndighedens initiativ oprettes endvidere 30 decentrale Inddrivelseskontaktudvalg med skattedirektøren som formand, og med deltagelse af kommunerne og skattecentret i det pågældende skattecenters område. Kapitel 13 Ikrafttrædelse § 43. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2005. Skatteministeriet, den 19. oktober 2005 Kristian Jensen /K. - H. Ludolph