Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af 23. januar 2006 (B 63 –  spørgsmål 49) (offentligt) Spørgsmål nr. 49: Vil Danmark i givet fald bidrage til en FN-ledet styrke f.eks. med overvejende muslimske solda- ter i Irak, eller vil det danske bidrag også fremover alene være bundet op på den amerikanske tilstedeværelse? Svar: Det er regeringens politik at bidrage de steder, hvor vi kan gøre en positiv forskel.  Regeringen ønsker at fortsætte støtten til en styrket FN, EU og NATO indsats, hvor det er muligt. Den multinationale sikringsstyrke i Irak er der, fordi FN og den irakiske regering har bedt om det. Grundlaget for tilstedeværelsen er således FN’s Sikkerhedsråds bemyndigelse hertil i resolution 1546 som forlænget ved resolution 1637. FN har hidtil på intet tidspunkt ønsket at stå i spidsen for en multilateral sikkerhedsstyrke i Irak.