Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 0. maj 2006
1. udkast
Betænkning
over
 Forslag til
folketingsbeslutning om afskaffelse af kontanthjælpsloftet af den nedsatte
ydelse til ægtefæller på kontanthjælp og af den nedsatte
ydelse til unge under 25 år
[af Jørgen Arbo‑Bæhr (EL) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 11. oktober 2005 og var til 1. behandling den 15. december 2005. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Baggrunden for Enhedslistens forslag om at fjerne kontanthjælpsloftet, fjerne den nedsatte ydelse til ægtefæller på kontanthjælp og den nedsatte kontanthjælp til unge under 25 år skal ses i den dokumentation, der foreligger vedrørende den øgede fattigdom i Danmark. De dårligst stillede 10 pct. oplever i disse år en reallønsnedgang og uligheden i det danske samfund er stigende.
30.500 børn lever i familier, der rammes af kontanthjælpsloftet, psykisk syge rammes af de nedsatte ydelser – og nok så vigtigt: Undersøgelsen fra SFI viser, at kontanthjælpsloftet ikke har bragt flere i arbejde.
Den eksisterende lovgivning virker kort sagt ikke. Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, der i sin tid støttede indførelsen af loftet, er i dag nået til den erkendelse, at loftet ikke virker efter hensigten og at det bør afskaffes. Så vidt så godt.
Socialdemokratiet kan imidlertid ikke støtte beslutningsforslaget med henvisning til, at man støtter ungeindsatsen, som man hævder har bragt de unge i uddannelse eller arbejde. Socialdemokratiets andet argument er, at Dansk Folkeparti alligevel vil sikre regeringen mod at forslaget om at fjerne kontanthjælpsloftet bliver vedtaget. Med den argumentation kan Socialdemokratiet jo stemme imod et hvilket som helst forslag, der sigter mod at mindske fattigdommen og uligheden, på trods af alle de løfter partiet udsteder ved højtidelige lejligheder.
Heller ikke Det Radikale Venstre vil støtte beslutningsforslaget. Ganske vist erkender også dette parti, at kontanthjælpsloftet ikke virker, at det har øget fattigdommen for masser af mennesker og skabet social nød. Figenbladet for Det Radikale Venstre er ligesom for Socialdemokratiet den »ungeindsats«, som SR-regeringen gennemførte, der angiveligt skulle have fjernet ungdomsarbejdsløsheden. Nej, højkonjunkturen i 90’erne fjernede ungdomsarbejdsløsheden, ikke den nedsatte kontanthjælp til unge under 25.
Under førstebehandlingen af beslutningsforslaget var Dansk Folkepartis eneste figenblad for ikke at støtte fjernelsen af kontanthjælpsloftet, at partiet vil have flere undersøgelser, mens regeringspartiernes »mantra« var, at det skal kunne betale sig art arbejde.
Det Radikale Venstre nævnte i debatten i Folketingssalen, at partiet ønskede at løfte ca. 60.000 mennesker ud af kontanthjælpsloftet. Regeringspartierne havde i dagene op til debatten erkendt, at psykisk syge blev urimelig hårdt ramt af loftet. Alligevel må Enhedslisten konstatere, at trods alle pæne ord er den reelle vilje til at lette byrderne for nogle af de svagest stillede medborgere kan ligge på et begrænset sted. Regeringen har oven i købet efterfølgende i sit såkaldte velfærdsudspil lagt op til yderlige angreb på kontanthjælpsmodtagere.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
 Charlotte Antonsen (V)  Erling Bonnesen (V) fmd. Tina Nedergaard (V)  Marion Pedersen (V)  Jens Vibjerg (V)  Bent Bøgsted (DF)  Colette L. Brix (DF)  Jakob Axel Nielsen (KF)  Tom Behnke (KF)  Thomas Adelskov (S)  Kim Mortensen (S) nfmd. Jytte Andersen (S)  Anne‑Marie Meldgaard (S)  Lone Møller (S)  Elisabeth Geday (RV)  Ole Sohn (SF)  Jørgen Arbo‑Bæhr (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
|
||||
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
52 |
|
Enhedslisten (EL) |
6 |
Socialdemokratiet (S) |
47 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
Dansk Folkeparti (DF) |
24 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) |
18 |
|
Fólkaflokkurin (FF) |
1 |
Det Radikale Venstre (RV) |
17 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) |
11 |
|
|
|