Betænkning afgivet af Folketinget - Europaudvalget den 0. maj 2006

1. udkast

Betænkning

over

 Forslag til folketingsbeslutning om at pålægge regeringen at arbejde for, at Den Europæiske Unions udvidelse med Rumænien og Bulgarien udskydes til tidligst den 1. januar 2008

[af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.]

 

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 2. februar 2006 og var til 1. behandling den 16. maj 2006. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Europaudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et < >tal (DF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at det, at hverken regeringen eller noget andet parti har kunnet støtte forslaget, kun kan tages som udtryk for, at der åbenbart er fuldkommen enighed i Folketinget om, at der ikke bør stilles spørgsmålstegn ved Kommissionens rapporter og vurderinger af nye medlemslande. Dansk Folkeparti er uenig i, at den vetoret, der egentlig tilkommer medlemslandene i de centrale spørgsmål om udvidelse af unionen, skal deponeres hos Kommissionen, fordi landene ganske enkelt ikke tør have selvstændige holdninger.

Pressen har rapporteret om uhyrlige forhold i såvel Bulgarien som Rumænien. Forhold, som Kommissionen ikke har været i stand til at dementere. Særligt har Kommissionens egen udsendte, Klaus Jansen, påpeget de alvorlige problemer med korruption, som særligt gør sig gældende i Bulgarien. Men i stedet for at kommentere eller stå ved oplysningerne, har man som en reaktion valgt at give Klaus Jansen en reprimande og indskærpet, at han ikke må fortælle offentligheden om de katastrofale forhold, som udvidelsen med Bulgarien og Rumænien gør til en del af EU.

Dansk Folkeparti fastholder, at medlemslandene i EU skal leve op til en streng fortolkning af Københavnskriterierne. Derfor er det utåleligt, at man sidder beskyldningerne om, at mafiaen i Bulgarien styrer både partier, fagbevægelse, embedsapparatet og domstolene, overhørig. Det er uacceptabelt, når Kommissionen, på trods af at dens egen udsendte, Klaus Jansen, påtaler en udpræget ”laissez-faire”-holdning i forhold til nødvendigheden af reformer, ikke reagerer. Og det har igennem hele forløbet været kritisabelt, at EU på forhånd har lagt sig fast på, at begge lande vil blive optaget senest i 2008.

Nok er det positivt, at man har opretholdt en mulighed for at udskyde optagelsen til 2008. Men efter de seneste meldinger at dømme, er der intet, der tyder på, at Kommissionen vil gøre alvor af denne mulighed– om end det i dag må anses som ganske utænkeligt, at de alvorlige omstillinger, der skal til, for at komme korruptionen i Bulgarien til livs, skulle kunne nås inden indgangen til 2008. Dansk Folkeparti havde allerhelst set, at man ikke på forhånd havde lagt sig fast på en dato, men at man først havde accepteret medlemskab den dag, landene rent faktisk lever op til de betingelser, der stilles.

Det har som argument for en hurtig optagelse været fremført, at medlemskab til føre til større økonomisk vækst i de to lande, og at dette vil afhjælpe korruptionen. Der er næppe tvivl om, at et fuldt medlemskab vil være gunstigt for såvel den bulgarske som den rumænske økonomi. Men det samme kan indvendes i forhold til alle andre europæiske lande – lige fra Rusland til Aserbajdsjan. Dem er der næppe nogen, der ønsker at optage. Og derfor er det klart, at argumentet om øget velstand ikke alene kan kvalificere, at vi ser bort fra alle andre forhold i disse lande.

Centralt for Dansk Folkeparti er det, at indbyggerne i Bulgarien og Rumænien med et medlemskab får mulighed for at rejse ind i EU og søge arbejde i op til 6 måneder uden tilladelse. Der er givetvis mange, som ville kunne bidrage med positive input, men når mafiaen er så dominerende, som tilfældet er, virker det som halsløs gerning at skabe øgede muligheder for at bevæge sig over grænsen mellem de to lande og EU. Kun den mest enfoldige frygter ikke, at mafiaen, der ifølge pressen alene i 2005 begik over 140 mord i Bulgarien, vil benytte disse udvidede muligheder for fri bevægelighed. Et hurtigt medlemskab vil således være en klar håndsrækning til øget international kriminalitet, herunder kvindehandel og narkotikakriminalitet.

Kommissionen har – suppleret med en svag trussel om at udskyde optagelsen til 2008 – lovet både Bulgarien og Rumænien medlemskab med indgangen til 2007. Kun hvis reformprocessen voldsomt sænkes inden 2007, vil man overveje at bruge muligheden for udskydelse. For Dansk Folkeparti er der ingen tvivl om, at Kommissionen ikke tør anvende muligheden for at udskyde optagelsen til 2008. Derfor er det nødvendigt, at medlemslandene trækker i nødbremsen. Når Dansk Folkeparti således foreslår at udskyde optagelsen til 2008, er dette ikke et udtryk for, at et medlemskab fra 2008 er ønskværdig, men derimod en erkendelse af, at det er det mindst ringe resultat, der kan komme ud af den aftale, som allerede er indgået med de to ansøgerlande.

Nogle har indvendt, at de to lande bør optages så hurtigt som muligt, selvom landene ikke lever 100 pct. op til de krav, der stilles. Her har argumentationen været, at man jo allerede har lovet dem medlemskab, samt at landene er så små, at de i det store EU ikke vil udgøre noget nævneværdigt problem. Desværre lukker denne argumentation øjnene for, at man derved med præcedens over for senere ansøgerlande sænker de standarder, der stilles for medlemskab. For kan man forestille sig, at der over for senere ansøgerlande skulle stilles strengere krav end til Bulgarien og Rumænien? Naturligvis ikke.

Fra den første udvidelsesrunde og frem til udvidelsen med de 8 østeuropæiske lande er der sket en kontinuerlig reduktion i udviklingsniveauet for de nye medlemslande. En optagelse af Bulgarien og Rumænien vil endnu engang sænke det niveau, der stilles til nye medlemslande. Dermed er vejen lettet for andre lande, eksempelvis Tyrkiet, der har en meget stor interesse i at få sænket kravene til medlemskab og på denne måde kunne opnå medlemskab uden at leve op til de krav, der oprindeligt var nødvendige.

På denne baggrund udtrykker Dansk Folkeparti sin beklagelse over, at regeringen er for svag til selv at ville formulere en selvstændig vurdering af forholdene i Bulgarien og Rumænien, men alene henholder sig til, hvad Kommissionen siger. Danmark kunne sige fra og dermed sikre, at de problemer, som i dag præger de to lande, ville være løst, inden en eventuel optagelse kom på tale. Det har været Dansk Folkepartis ønske. Desværre deles det ikke af et flertal i Folketinget.

 

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

  Charlotte Antonsen (V) nfmd.  Erling Bonnesen (V) Â  Jens Kirk (V) Â  Birgitte Josefsen (V) Â  Ellen Trane Nørby (V) Â  Morten Messerschmidt (DF) Â  Martin Henriksen (DF) Â  Helle Sjelle (KF) Â  Jakob Axel Nielsen (KF) Â  Svend Auken (S) Â  Rasmus Prehn (S) Â  Niels Sindal (S) Â  Jens Peter Vernersen (S) Â  Elisabeth Arnold (RV) fmd.  Lone Dybkjær (RV) Â  Anne Grete Holmsgaard (SF) Â  Rune Lund (EL) 

Fólkaflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Tjóðveldisflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

 

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	52		Enhedslisten (EL)	6
Socialdemokratiet (S)	47		Siumut (SIU)	1
Dansk Folkeparti (DF)	24		Tjóðveldisflokkurin (TF)	1
Det Konservative Folkeparti (KF)	18		Fólkaflokkurin (FF)	1
Det Radikale Venstre (RV)	17		Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Socialistisk Folkeparti (SF)	11

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 70

Bilagsnr.	Titel
1	Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af B 70