Besvarelse af spørgsmål nr. 6<DOCUMENT_START>6 66 af 21. juni 2006 fra Folketingets Retsudvalg.

 

Spørgsmål:

 

”Hvordan forestiller ministeren sig, at vejledningen vil blive taget op i de relevante samarbejdsorganer og -relationer f.eks. i de nye kommuner, og hvordan bliver arbejdspladserne og de praktiske brugere af ytringsfriheden orienteret om vejledningen?”

         

 

Svar:

 

Som omtalt i Justitsministeriets besvarelse den 19. juni 2006 af spørgsmål nr. 1 overvejer Justitsministeriet og Finansministeriet bl.a., hvorledes den kommende vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed skal udsendes. Disse overvejelser er endnu ikke afsluttet.

 

Med hensyn til spørgsmålet om, hvordan vejledningen ”vil blive taget op i de relevante samarbejdsorganer og -relationer i f.eks. de nye kommuner” kan Justitsministeriet henvise til besvarelsen af 19. juni 2006 af spørgsmål nr. 4. Heraf fremgår bl.a., at det efter Justitsministeriets opfattelse må være overladt til ledelsen og de ansatte på den enkelte offentlige arbejdsplads at tage stilling til, i hvilket omfang den kommende vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed bør give anledning til initiativer i forhold til f.eks. drøftelse og gennemførelse af personale- og ledelsespolitikker.