Side 1/1 Bilag til forsvarsministerens skrivelse af 30. januar 2006 (B 64 – Spørgsmål 88) Spørgsmål nr. 88: ”Hvorledes skal de danske styrker forholde sig, hvis de bliver angrebet af Al-Qaeda eller andre terrororganisationer?” Svar: Det fremgår af beslutningsforslaget, at FNs Sikkerhedsråd har bemyndiget den internatio- nale sikkerhedsstyrke, herunder det danske bidrag, til i fornødent omfang at anvende mili- tær magt bl.a. i selvforsvar og til at gennemføre de af Sikkerhedsrådets pålagte opgaver. Det betyder, at den internationale sikkerhedsstyrke, herunder det danske bidrag, kan an- vende militær magt bl.a. i selvforsvar. Dette gælder også, hvis danske styrker bliver angre- bet af Al-Qaeda eller andre terrororganisationer. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 87 til B 64.