Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
KOM (2005) 0089 Bilag 2
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
27. april 2005
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Skatteministeriets
grundnotat om forslag til ændring af direktiv 77/388/EØF med hensyn til
visse foranstaltninger, der skal forenkle momsopkrævningen og hjælpe med
at bekæmpe svig og unddragelse, og om ophævelse af visse beslutninger om
at tillade fravigelser, KOM(2005) 89.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Grundnotat til Folketingets Europaudvalg
Forslag til ændring af direktiv 77/388/EØF med hensyn til visse foranstalt-
ninger, der skal forenkle momsopkrævningen og hjælpe med at bekæmpe
svig og unddragelse, og om ophævelse af visse beslutninger om at tillade fra-
vigelser, KOM(2005)89.
Resumé
Kommissionen har 18. marts 2005 fremsat et forslag, der vil generalisere visse
momsundtagelser. Desuden vil medlemslandene få mulighed for at indføre foran-
staltninger mod svig og unddragelse indenfor visse målrettede områder.
Baggrund
Med hjemmel i sjette momsdirektiv kan Rådet med enstemmighed give en med-
lemsstat tilladelse til at indføre særlige foranstaltninger, der fraviger bestemmel-
serne i sjette direktiv, for at forenkle afgiftsopkrævningen eller for at undgå visse
former for svig eller unddragelse.
Medlemslandene har indtil nu fået 140 fravigelser og dette tal vil formentlig stige
som følge af den seneste udvidelse af EU. Kommissionen har påtaget sig at ratio-
nalisere en del af det store antal fravigelser, således at nogle undtagelser gøres
generelle og indarbejdes i 6. momsdirektiv.
Medlemslandene bliver oftere og oftere stillet overfor unddragelser og svig på
momsområdet. Dette bringer hæderlige erhvervsfolk under pres. Det kan være
vanskeligt hurtigt at imødegå sådanne situationer. Spørgsmålet er ofte om en gi-
ven foranstaltning er i strid med sjette direktiv. Kommissionen finder derfor, at
det vil være effektivt at bekæmpe svig og unddragelse ved at ændre direktivet,
således at der bliver en permanent mulig undtagelse til standardreglerne for alle
lande i de situationer, hvor der klart er tale om svig eller unddragelse.
Forslagets indhold
Det foreliggende forslag har til formål at ændre sjette momsdirektiv, således at
medlemslandene får mulighed for hurtigt at kunne vedtage juridisk forsvarlige
foranstaltninger til at imødegå svig og unddragelse inden for visse specifikke mål-
rettede områder. Udover foranstaltninger til bekæmpelse af svig indeholder for-
slaget også nogle foranstaltninger, som skal forenkle anvendelsen af momsen.
Der indføres i forslaget ændringer på nogle områder, hvor der er konstateret vanske-
ligheder med at få sjette momsdirektiv til at fungere. De foreslåede ændringer er i vid
udstrækning ikke andet end en kodificering af, hvad der under alle omstændigheder
ville være tilgængeligt gennem en fravigelse i henhold til artikel 27. Efter artikel 27 i 6.
momsdirektiv kan et medlemsland anmode om undtagelse fra de generelle momsregler.
Mange medlemslande har benyttet sig af muligheden for at få undtagelser, hvorfor
Kommissionen foreslår at generalisere nogle af disse momsundtagelser, således at alle
medlemslande kan benytte dem.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Det er endvidere et formål med forslaget at øge gennemskueligheden. I forbindelse
med forslaget har Kommissionen på internettet oplyst samtlige undtagelser efter artikel
27 som stadig er i kraft. Hermed øges overblikket over undtagelser til 6. momsdirektiv.
Med forslaget får medlemslandene mulighed for at gennemføre en regel om værdian-
sættelse af leveringer, hvor køber og sælger er interesseforbundne. Der er tale om en
beregnet markedspris som momsgrundlag. Der kan kun foretages en ny værdiansættel-
se for at undgå svig og unddragelse under særlige omstændigheder, herunder, at parter-
ne er interesseforbundne, og at dette forhold - i modsætning til en påviselig kommer-
ciel årsag, som f.eks. tilbud – der har ført til en anden værdi end den sædvanlige nor-
malværdi. Reglen kan endvidere kun anvendes, hvis der er blevet pålagt moms og mod-
tageren af leveringen ikke har ret til fuldt fradrag af momsen (i tilfælde af for lavt eller
for højt ansat værdi). Ifølge forslaget er der kun mulighed for en ny værdiansættelse,
når leveringens angivne værdi fører til et direkte afgiftstab for statskassen. Der er intet
krav om, at en medlemsstat skal benytte den foreslåede regel.
Anvendelsesområdet for en ny værdiansættelse er således begrænset. Reglerne
kan ikke benyttes i forbindelse med almindelige dagligdags transaktioner, men
kun for et meget lille antal transaktioner inden for særlige kategorier og under
særlige omstændigheder. Med de i forslaget fastsatte kriterier kan en ny værdian-
sættelse heller ikke komme på tale for varer og ydelser, der er sat under kostprisen
som del af et salgsfremstød, salg af ødelagte lagervarer eller ophørsudsalg mv.
Medlemslandene skal selv indenfor ordlyden af direktivet definere, hvem som
anses for interesseforbundne parter. Direktivet anfører, at momsgrundlaget vil
kunne blive påvirket af familiemæssige, ledelsesmæssige, ejerskabsmæssige, finan-
sielle eller retlige bindinger.
Med forslaget udvides muligheden for at benytte omvendt betalingspligt (reverse char-
ge) til at omfatte nærmere bestemte leveringer til afgiftspligtige personer. Ved omvendt
betalingspligt er det køber, som skal indbetale momsen til myndighederne. Omvendt
betalingspligt vil efter medlemslandenes eget valg kunne anvendes i visse brancher, som
medlemsstaterne har meget svært ved at kontrollere, eksempelvis skrot. Der opstår i
disse brancher ofte betydelige tab, når afgiftspligtige personer udskriver fakturaer for
leveringer og derefter forsvinder uden at have betalt momsen på fakturaerne, samtidig
med at modtageren helt legitimt udøver sin fradragsret.
Såfremt et medlemsland har problemer med unddragelse på et område, der ikke
bliver dækket af en kommende generel regel, vil der fortsat være mulighed for at
anmode om en undtagelse efter artikel 27.
Retsgrundlag
Forslaget er baseret på traktatens artikel 93, som kræver vedtagelse med enstem-
mighed.
Høring
Forslaget er sendt i høring.
Andre landes holdninger
En arbejdsgruppe under Kommissionen har behandlet flere af de i forslaget omfattede
problemstillinger. Der var her ikke modstand at spore mod hovedlinjerne i Kommissi-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
onens forslag. Kommissionen præsenterer sit forslag for Rådets Fiskalgruppe den 28.
april 2005, hvorefter landeholdningerne formentlig vil fremstå klarere.
Foreløbig dansk holdning
Regeringen er som udgangspunkt positivt indstillet overfor en generalisering af
momsundtagelserne. Ligeledes er regeringen positivt indstillet overfor, at medlems-
landene gives mulighed for at forenkle momsopkrævningen og hjælpe med til at
bekæmpe svig og unddragelser.
Nærhedsprincippet
Momsområdet hører under Fællesskabets enekompetance, hvorfor nærhedsprin-
cippet er overholdt. En generalisering af undtagelser fra 6. momsdirektiv, der
giver lige adgang for alle medlemslande til bl.a. at bekæmpe svig, kan derfor ude-
lukkende træffes på EU-plan.
Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vil ikke umiddelbart have hverken samfundsøkonomiske eller statsfinansielle
konsekvenser.
A dministrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget skønnes ikke at have nogle administrative og økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet.
Miljømæssige konskekvenser
Forslaget skønnes ikke at have nogle miljømæssige konsekvenser.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Vælger regeringen at gennemføre dele af direktivforslaget vil det kræve ny lovgiv-
ning.
Tidligere forelæggelser for Folketinget
Folketinget har ikke tidligere været orienteret om forslaget.