Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2005-06, Finansudvalget 2005-06
KOM (2005) 0181 Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 187
Offentligt
298500_0001.png
Supplerende grundnotat til FEU
Supplerende grundnotat om ændret forslag til Rådets forordning
om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finans-
forordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers alminde-
lige budget (KOM (2006) 213)
1. Resumé
EU’s nuværende finansforordning, der trådte i kraft den 1. januar 2003, indeholder reglerne
for
den økonomiske forvaltning, kontrol og revision af EU-budgetgennemførelsen. Baseret på de
indhentede erfaringer med denne finansforordning fremlagde Kommissionen i maj 2005 et forslag
til en række ændringer i regelsættet, der kan forbedre og forenkle gennemførelsen af budgettet.
Dette forslag er beskrevet i Finansministeriets grundnotat af 31. oktober 2005.
Kommissionen har i midten af maj 2006 fremlagt et nyt ændringsforslag til revision af finansfor-
ordningen, der søger at tage hensyn til andre EU-institutioners bemærkninger og forslag under
behandlingen af Kommissionens oprindelige ændringsforslag fra sidste år. Derudover indeholder
det nye ændringsforslag en udmøntning af dele af Kommissionens køre- og handlingsplan for en
integreret struktur for intern kontrol. Kommissionen ønsker fortsat, at ændringerne skal træde i
kraft den 1. januar 2007.
Sammenholdt med Kommissionens oprindelige ændringsforslag indeholder det seneste ændringsfor-
slag bl.a. følgende nydannelser: Styrkelse af den interne kontrol med de EU-midler, der er omfat-
tet af delt forvaltning; forbedring af budgettets gennemsigtighed ved systematisk oplysning om
modtagere af EU-støttemidler; og en vis yderligere forenkling og smidiggørelse af EU-budgetgen-
nemførelsen.
Rådets budgetudvalg har foretaget en første gennemgang af Kommissionens nye ændringsforslag og
fortsætter behandlingen heraf i efteråret 2006.
Forslaget skønnes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Regeringen ser som udgangspunkt positivt på Kommissionens nye forslag til en revision af finans-
forordningen.
2. Baggrund
Kommissionen har i midten af maj 2006 til Rådet fremsendt ændret forslag til Rå-
dets forordning om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om fi-
nansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget
(KOM (2006) 213 endelig af 18. maj 2006).
Kommissionens nye ændringsforslag til revision af finansforordningen søger at
tage hensyn til andre EU-institutioners bemærkninger og forslag under behandlin-
gen af Kommissionens oprindelige ændringsforslag fra maj 2005 (KOM (2005)
14. juli 2006
7. kontor, GGI
J. nr. 51-71
kom (2005) 0181 - Bilag 2: Supplerende grundnotat om Kommissionens nye forslag til ændring af finansforordningen for EU's budget
298500_0002.png
2
181 endelig af 3. maj 2005). Derudover indeholder det nye ændringsforslag en
udmøntning af dele af Kommissionens køre- og handlingsplan for en integreret
struktur for intern kontrol. Det oprindelige ændringsforslag er beskrevet i Fi-
nansministeriets grundnotat af 31. oktober 2005.
Kommissionen ønsker fortsat, at de foreslåede ændringer af finansforordningen
skal træde i kraft den 1. januar 2007, der markerer starttidspunktet for de nye fi-
nansielle perspektiver for perioden 2007-2013. Gennemførelsesbestemmelserne -
hvori Kommissionen fastlægger de mere detaljerede regler for den økonomiske
forvaltning, kontrol og revision af EU-budgettet - vil også blive søgt ændret med
ikrafttræden den 1. januar 2007.
Finansforordningen om EU’s budget og revisioner heraf skal vedtages af Rådet
med enstemmighed efter høring af Parlamentet og udtalelse fra Revisionsretten, jf.
EF-traktatens artikel 279.
Rådets budgetudvalg har på en række møder i maj og juni 2006 foretaget en første
gennemgang af Kommissionens nye ændringsforslag, og herunder efterlyst et re-
videret forslag til ændrede gennemførelsesbestemmelser for finansforordningen.
Budgetudvalget fortsætter behandlingen af revisionen af finansforordningen i ef-
teråret 2006.
Parlamentets holdning til det nye ændringsforslag er ved at blive indhentet, lige-
som Revisionsretten er anmodet om en supplerende udtalelse.
3. Forslagets indhold
Finansforordningen indeholder reglerne for den økonomiske forvaltning, kontrol
og revision af EU-budgetgennemførelsen og regulerer i hovedsagen følgende om-
råder: Budgetprincipper, budgettets opstilling og struktur, de finansielle aktørers
opgaver og ansvar, forvaltningen af indtægter og udgifter, indgåelsen af offentlige
indkøbsaftaler, tilskudsforvaltning og -kontrol, regnskabsaflæggelse samt budget-
kontrol og revision (internt og eksternt).
Sammenholdt med Kommissionens oprindelige ændringsforslag indeholder det
seneste ændringsforslag følgende væsentlige nydannelser:
Budgetprincipper
Det fremhæves, at budgettet gennemføres i overensstemmelse med
proportionalitets-
princippet,
således at kravene til procedurer og dokumentation står i et rimeligt for-
hold til risikoen og udgifterne ved gennemførelsen af programmer og aktiviteter.
Der indføres et nyt budgetprincip om effektiv og produktiv
intern kontrol
med hen-
blik på at forbedre gennemførelsen af budgettet og herunder opnå et acceptabelt
risikoniveau ved kontrollen af de underliggende transaktioners lovlighed og for-
melle rigtighed.
2
kom (2005) 0181 - Bilag 2: Supplerende grundnotat om Kommissionens nye forslag til ændring af finansforordningen for EU's budget
298500_0003.png
3
Forvaltningsprincipper
Retsgrundlag og beslutningsprocedurer for anvendelsen af
bevillinger til forberedende
foranstaltninger
præciseres og udbygges, således at bestemmelserne herom dels bed-
re afspejler de særlige forhold inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
(FUSP), og dels sikrer en hurtigere finansiering af EU’s foranstaltninger i krisesi-
tuationer.
Budgettets
gennemsigtighed
styrkes ved, at der skal gives oplysninger om modtagere
af EU-støttemidler. Medlemsstaterne skal sikre en passende offentliggørelse af op-
lysninger herom under hensyntagen til fortroligheds- og sikkerhedskrav.
For at sikre en bedre
integreret struktur for intern kontrol
med de EU-midler, der er
omfattet af delt forvaltning, skal medlemsstaterne på det relevante nationale plan
sende Kommissionen en årlig oversigt over de foreliggende revisioner og erklæ-
ringer.
Finansielle aktører
Rapporteringsforpligtelsen for den ved delegation bemyndigede anvisningsberetti-
gede ved hver EU-institution udvides, idet
den anvisningsberettigedes årsberetning
skal
ledsages af flere oplysninger om de finansielle forhold, herunder om risiciene ved
de gennemførte transaktioner og det interne kontrolsystems effektivitet og pro-
duktivitet. Kommissionen sender Rådet og Parlamentet en sammenfatning af års-
beretningerne.
Inddrivelse af fordringer
I det oprindelige ændringsforslag til finansforordningen fra maj 2005 foreslås mu-
lighederne for tvangsinddrivelse af EU-fordringer styrket ved, at man i forbindelse
med visse EU-fordringer også kan benytte de instrumenter, der er vedtaget i hen-
hold til EF-traktatens artikel 65 om civilretlige sager med grænseoverskridende
virkninger. Dette betyder ifølge Kommissionen bl.a., at et EU-krav, der er fastslå-
et af en ret i ét land, også af andre medlemsstaters retter anerkendes og kan fuld-
byrdes under anvendelse af en forenklet procedure.
Fra dansk side har man gjort Kommissionen opmærksom på, at på grund af
det
danske forbehold
vedrørende retlige og indre anliggender er instrumenter vedtaget i
henhold til EF-traktatens artikel 65 ikke bindende for eller finder anvendelse i
Danmark. Kommissionen har på denne baggrund foreslået en tilføjelse til artiklen
om styrket tvangsinddrivelse, således at artiklen fuldt ud afspejler Danmarks - og
enkelte andre landes - særlige stilling med hensyn til EF-traktatens afsnit IV. Med
tilføjelsen præciseres det, at muligheden for benyttelse af instrumenter vedtaget
efter EF-traktatens artikel 65 kun finder anvendelse i det omfang, der er indgået
parallelaftale herom, d.v.s. såfremt Danmark i forvejen generelt måtte have tiltrådt
disse instrumenter på mellemstatsligt grundlag.
Det kan oplyses, at Danmark og Fællesskabet den 19. oktober 2005 har under-
skrevet en parallelaftale med Kommissionen om retternes kompetence og om
anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige områ-
de. Folketingets samtykke efter grundlovens § 19 til indgåelse af aftalen vil blive
3
kom (2005) 0181 - Bilag 2: Supplerende grundnotat om Kommissionens nye forslag til ændring af finansforordningen for EU's budget
298500_0004.png
4
søgt indhentet i forbindelse med et lovforslag, der forventes fremsat i næste folke-
tingssamling.
Offentlige indkøbsaftaler
Bestemmelserne om
udelukkelse af ansøgere og bydende
fra indgåelse af indkøbskon-
trakter er præciseret. Der foretages en klar sondring mellem obligatorisk udeluk-
kelse og udelukkelse på grundlag af en administrativ sanktion, ligesom der af rets-
sikkerheds- og proportionalitetshensyn fastsættes en maksimal udelukkelsesperio-
de.
Med henblik på en forbedret beskyttelse af EU’s finansielle interesser opretter og
forvalter Kommissionen en
central database
over ansøgere og bydende, der befinder
sig i en udelukkelsessituation. Myndighederne i medlemsstaterne og tredjelande
samt andre organer, der deltager i gennemførelsen af budgettet, skal indsende de
relevante oplysninger til Kommissionen.
Hvad angår deltagelse i proceduren for indgåelse af aftaler af beskeden værdi lem-
pes
kravene til dokumentation
af, at ansøgere og bydende ikke befinder sig i en ude-
lukkelsessituation.
Tilskud
Der er foretaget en række tekniske og terminologiske justeringer i bestemmelserne
om anvendelsesområdet og formerne for tilskud.
4. Nærhedsprincippet
Forslaget vedrører gennemførelsen af EU’s budget og
kan kun behandles på fæl-
lesskabsniveau. Det vurderes derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
5. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslaget skønnes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
6. Forslagets konsekvenser i øvrigt
Forslaget har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller miljømæssige kon-
sekvenser. Dog vil en vedtagelse af forslaget kunne have statsfinansielle konse-
kvenser eller konsekvenser for EU’s budget, f.eks. i form af udgifter til etablering,
tilpasning og drift af databaser med oplysninger om navne på støttemodtagere af
EU-midler.
7. Høring
Forslaget er sendt til høring hos Rigsrevisionen.
8. Regeringens foreløbige generelle holdning
Kommissionens nye ændringsforslag til revision af finansforordningen tager hen-
syn til bl.a. Rådets bemærkninger og forslag under behandlingen af Kommissio-
nens oprindelige ændringsforslag fra sidste år. Endvidere indeholder ændringsfor-
slaget en række nye initiativer, der vil kunne styrke Kommissionens og medlems-
staternes oplysning om og kontrol med budgetgennemførelsen. Endelig indebærer
4
kom (2005) 0181 - Bilag 2: Supplerende grundnotat om Kommissionens nye forslag til ændring af finansforordningen for EU's budget
5
ændringsforslaget en vis yderligere forenkling og smidiggørelse af EU-budgetgen-
nemførelsen i forhold til det tidligere ændringsforslag.
Regeringens foreløbige generelle holdning til det nye ændringsforslag til finans-
forordningen er på denne baggrund positiv. Regeringen er herunder tilfreds med,
at den særlige danske stilling vedrørende inddrivelsesinstrumenter vedtaget i hen-
hold til EF-traktatens artikel 65 er blevet præciseret.
Regeringens holdning til forslagets delelementer vil blive fastlagt, når de enkelte
ændringsforslag er blevet studeret i detaljer.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Rådets budgetudvalg har som nævnt foretaget en første gennemgang af Kommis-
sionens nye ændringsforslag. De dele af forslaget, der indebærer en yderligere for-
enkling og smidiggørelse af EU-budgetgennemførelsen, er blevet positivt modta-
get af budgetudvalget. Derimod har gennemgangen har vist en generel skepsis
mod de dele af ændringsforslaget, der er en udmøntning af Kommissionens køre-
og handlingsplan for en integreret struktur for intern kontrol med budgettet.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Det nye ændringsforslag
til finansforordningen om EU’s
budget har ikke tidligere
været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Grundnotat om det oprindelige
ændringsforslag blev oversendt den 1. november 2005.
5