PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2004-05 (2. samling)
KOM (2005) 0230 Bilag 1
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EU-sekr.

13. september 2005

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriet

grundnotat vedr. forslag til retsakter vedrørende SIS II (KOM (2005) 230

endelig, KOM (2005) 236 endelig og KOM (2005) 237 endelig).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kære udenrigsminister.

Vedlagt sender jeg et forslag til Rådets afgørelse om oprettelse, drift og brug af SIS

II, et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse, drift og

brug af SIS II samt et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

adgang til SIS II for de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse

af registreringsattester for motorkøretøjer, tillige med et grundnotat om forslagene,

idet jeg skal anmode om, at materialet oversendes til Folketingets Europaudvalg.

Materialet vil ligeledes blive oversendt til Folketingets Retsudvalg.

Med venlig hilsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GRUNDNOTAT

vedrørende forslag til retsakter vedrørende SIS II (KOM(2005) 230 endelig,

KOM(2005) 236 endelig og KOM(2005)237 endelig)

Resumé

Forslagene til de tre retsakter har til formål tilsammen at fastlægge retsgrundlaget for SIS II.

Forslagene indeholder regler om systemets tekniske struktur, ansvarsfordelingen mellem medlems-

staterne og Kommissionen, betingelserne og procedurerne for indberetning af oplysninger i systemet,

udveksling af uddybende oplysninger, udveksling af supplerende oplysninger, enkeltpersoners ret-

tigheder i forhold til indberettede oplysninger vedrørende dem, databeskyttelse og erstatningsansvar.

Forslagene vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslagene vurderes at have lov-

givningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om

andre medlemsstaters holdninger til forslagene. Fra dansk side er man på det foreliggende grundlag

overordnet set positiv overfor de fremlagte forslag til retsakter vedrørende SIS II, der bl.a. udgør en

afgørende forudsætning for de nye medlemsstaters fuldstændige deltagelse i Schengen-samarbejdet.

1. Baggrund

Som led i Schengen-samarbejdet er der oprettet et fælles informationssystem

(Schengen-informationssystemet), der ved hjælp af elektronisk søgning giver de

nationale myndigheder, der er udpeget af Schengen-landene, adgang til indbe-

retninger om personer og genstande til brug for grænsekontrollen og for anden

politi- og toldkontrol i de enkelte lande samt for administrationen af udlændinge-

lovgivningen. Schengen-informationssystemet består af en national del i hvert

medlemsland (N.SIS) og en central teknisk støttefunktion (C.SIS), som er belig-

gende i Strasbourg.

Bestemmelserne vedrørende Schengen-informationssystemet (SIS) findes i

Schengen-konventionens afsnit IV (artikel 92 – 119), der er gennemført i dansk

ret ved lov nr. 418 af 10. juni 1997 med senere ændringer.

Ved Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 blev Schengen-reglerne

integreret i Den Europæiske Union. I den forbindelse blev der ikke taget stilling

til retsgrundlaget for Schengen-konventionens bestemmelser vedrørende SIS.

Disse bestemmelser betragtes derfor som udgangspunkt som retsakter baseret på

afsnit VI i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU), jf. artikel 2, stk. 1, 2.

afsnit, sidste punktum, i protokollen om integrationen af Schengen-reglerne i

Den Europæiske Union (Schengen-protokollen), der ved Amsterdam-traktaten er

knyttet som bilag til TEU og Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fælles-

skab (TEF). Det følger imidlertid af Schengen-protokollens artikel 5, stk. 2, at

forslag og initiativer til udbygning af Schengen-reglerne er underlagt de relevan-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

te traktatbestemmelser, hvilket medfører, at man i forbindelse med enhver ud-

bygning af reglerne om SIS må tage stilling til retsgrundlaget for det konkrete

forslag til udbygning, jf. nærmere nedenfor.

Det eksisterende SIS er dimensioneret til maksimalt at indeholde oplysninger for

18 lande og giver således ikke mulighed for at medtage oplysninger fra yderlige-

re lande i forbindelse med udvidelsen af Den Europæiske Union.

Etableringen af et ændret og udvidet Schengen-informationssystem (SIS II) med

mulighed for tilslutning af yderligere lande er på denne baggrund en forudsæt-

ning for de nye medlemsstaters aktive deltagelse i Schengen-samarbejdet. Etab-

leringen af SIS II vil endvidere give mulighed for at gennemføre forbedringer

inden for en række områder for så vidt angår anvendelsen af Schengen-

informationssystemet.

På den baggrund blev det på rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civil-

beskyttelse) og mødet i Det Blandede Udvalg den 28. - 29. maj 2001 besluttet, at

udgifter til udvikling af SIS II i 2001 skulle afholdes over anlægsbudgettet for

C.SIS. Endvidere vedtog Rådet en række konklusioner vedrørende udviklingen

af SIS II, hvori det bl.a. anføres, at udviklingen af SIS II bør have højeste priori-

tet, at der i Fællesskabets budget for 2002 bør afsættes de fornødne midler med

henblik på udviklingen af SIS II, ligesom der bør udarbejdes udkast til de for-

nødne retsakter med henblik på gennemførelsen af udviklingsarbejdet.

I forlængelse heraf vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender

samt civilbeskyttelse) og mødet i Det Blandede Udvalg den 6. – 7. december

2001 henholdsvis en rådsforordning (2001/2424/EF, EFT L 328 af 13. 12 2001,

s. 4) og en rådsafgørelse (EFT L 328 af 13. 12 2001, s. 1) om udviklingen af den

anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II), og Kommissionen

har på denne baggrund indledt udviklingsarbejdet.

Danmark deltog ikke i vedtagelsen af ovennævnte forordning, jf. protokollen om

Danmarks stilling. Danmark meddelte ved skrivelse af 27. maj 2002, at Dan-

mark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling havde truffet

afgørelse om at gennemføre forordningen i dansk ret. Forordningens gennemfø-

relse krævede ikke lovændringer i Danmark.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg på

ministerniveau med deltagelse af Norge og Island den 13.- 14. juni 2002 blev der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opnået enighed om en række rådskonklusioner vedrørende SIS II. Konklusioner-

ne blev efterfølgende vedtaget af Rådet den 17. juni 2002.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg på

ministerniveau med deltagelse af Norge og Island den 5. – 6. juni 2003 blev der

vedtaget yderligere en række rådskonklusioner vedrørende bl.a. tilrettelæggelsen

af det videre arbejde med SIS II. Af konklusionerne fremgår det, at Rådets re-

spektive arbejdsgrupper skal forberede Rådets konklusioner om placering, for-

valtning og finansiering af SIS II så hurtigt som muligt og tidsnok til, at Rådet

kan vedtage dem senest inden udgangen af maj 2004. Denne tidsplan er senere

bekræftet i erklæringen om bekæmpelse af terrorisme, der blev vedtaget af Det

Europæiske Råd den 25. marts 2004.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede

Udvalg på ministerniveau med deltagelse af Norge og Island den 29. –

30. april 2004 blev der vedtaget en række rådskonklusioner om place-

ring, ledelse og finansiering af SIS II. Rådskonklusionerne tager stil-

ling til spørgsmålet om placering og driftsmæssig ledelse i udviklings-

fasen af henholdsvis den centrale del af SIS II og et nødsystem. Det

fremgår desuden, at beslutningen om placering og ledelse af SIS II

under udviklingsarbejdet ikke skal præjudicere senere rådskonklusio-

ner vedrørende langsigtet ledelse, finansiering og placering af SIS II.

Endelig pålægges de relevante rådsarbejdsgrupper at forberede råds-

konklusioner vedrørende langsigtet ledelse, finansiering og placering

af SIS II efter at have foretaget en vurdering af den relative værdi af

forskellige muligheder, samt omkostninger og juridiske spørgsmål

forbundet med disse.

Endelig blev der på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser)

den 14. juni 2004 vedtaget en række rådskonklusioner om funktioner i SIS II. Heraf

fremgår det bl.a., at SIS II – udover de funktioner, der allerede findes i det eksiste-

rende SIS med senere ændringer – skal indeholde en række yderligere nærmere an-

givne funktioner, samt at SIS II herudover skal indeholde teknisk mulighed for

yderligere funktioner.

Kommissionen har på denne baggrund udarbejdet forslag til tre retsakter, der til-

sammen skal udgøre retsgrundlaget for SIS II: en rådsafgørelse om oprettelse, drift

og brug af SIS II (KOM(2005) 230 endelig) (herefter rådsafgørelsen), en forordning

om oprettelse, drift og brug af SIS II (KOM(2005) 236 endelig) (herefter hovedfor-

ordningen) og en forordning om adgang til SIS II for de tjenester i medlemsstater-

ne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer

(KOM(2005) 237 endelig) (herefter forordningen vedrørende motorkøretøjsregi-

streringsmyndigheder).

Forslaget til rådsafgørelse er fremsat med hjemmel i TEU, særlig artikel 30, stk. 1,

litra a) og b), artikel 31, stk. 1, litra a) og b), og artikel 34, stk. 2, litra c). Af TEU

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

artikel 30, stk. 1, litra a) og b) følger det, at fælles handling vedrørende politisamar-

bejde omfatter operativt samarbejde mellem de kompetente myndigheder vedrø-

rende forebyggelse, afsløring og efterforskning af kriminelle handlinger samt ind-

samling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af relevante oplysninger. Af

TEU artikel 31, stk. 1, litra a) og b) fremgår det, at retligt samarbejde i kriminalsager

omfatter fremme og fremskyndelse af samarbejdet mellem kompetente ministerier

og retlige eller tilsvarende myndigheder i medlemsstaterne samt lettelse af udleve-

ring mellem medlemsstaterne. Endelig fremgår det af TEU artikel 34, stk. 2, litra c),

at Rådet på initiativ af en medlemsstat eller Kommissionen med enstemmighed kan

vedtage afgørelser i overensstemmelse med målsætningerne i TEU afsnit VI, uden

at de dog indebærer nogen indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og ad-

ministrative bestemmelser.

Forslaget til hovedforordning er fremsat med hjemmel i TEF, særlig artikel 62, nr.

2), litra a), og artikel 66. Af TEF artikel 62, nr. 2), litra a), fremgår det, at Rådet efter

fremgangsmåden i TEF artikel 67 vedtager foranstaltninger vedrørende passage af

medlemsstaternes ydre grænser, hvori der fastlægges standarder og procedurer, som

medlemsstaterne skal følge ved udøvelsen af personkontrol ved disse grænser. Af

TEF artikel 66 fremgår det, at Rådet efter fremgangsmåden i TEF artikel 67 træffer

foranstaltninger til at sikre samarbejde mellem de kompetente tjenester i medlems-

staternes administrationer på de områder, der er omfattet af TEF afsnit IV, og mel-

lem disse tjenester og Kommissionen.

Endelig er forslaget til forordning vedrørende motorkøretøjsregistreringsmyndig-

heder fremsat med hjemmel i TEF, særlig artikel 71. Af TEF artikel 71 fremgår det

bl.a. af bestemmelsens stk. 1, litra d), at Rådet efter fremgangsmåden i TEF artikel

251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget fast-

sætter formålstjenlige bestemmelser med henblik på gennemførelsen af TEF artikel

70 om en fælles transportpolitik.

Den samtidige fremsættelse af forslaget til rådsafgørelsen i medfør af TEU afsnit VI

og forslaget til hovedforordningen i medfør af TEF afsnit IV skal ses i sammen-

hæng med, at SIS II har betydning dels for det fællesskabsretlige samarbejde om

visum, asyl og indvandring mv. (TEF afnit IV), dels for det mellemstatslige samar-

bejde på det politimæssige og strafferetlige område (TEU afsnit VI). Endelig frem-

sættes der som nævnt tillige et særskilt forordningsforslag om motorkøretøjsregi-

streringsmyndigheders adgang til visse oplysninger i SIS II under henvisning til det

fællesskabsretlige samarbejde om transport (TEF afsnit V).

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling, der ved Amsterdam-traktaten

er knyttet som bilag til TEU og TEF, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEF afsnit IV, og ifølge protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der vedtages i henhold til dette afsnit bin-

dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i forholdet til Danmark.

I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbyg-

ning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i TEF afsnit IV, træffer Danmark i

henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgø-

relse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse

mellem Danmark og de øvrige lande.

2. Forslagets indhold

I det følgende beskrives forslagenes indhold samlet, idet de tilsammen udgør rets-

grundlaget for SIS II. En del af bestemmelserne i rådsafgørelsen og hovedforord-

ningen er identiske, idet de er relevante for begge dele af retsgrundlaget for SIS II.

Disse bestemmelser vil derfor blive beskrevet under ét nedenfor. Herudover findes

der en række særlige bestemmelser i såvel rådsafgørelsen som hovedforordningen.

Endelig indeholder forordningen vedrørende motorkøretøjsregistreringsmyndighe-

der specifikke bestemmelser for disse myndigheders adgang til visse kategorier af

oplysninger indberettet i medfør af rådsafgørelsen.

Der henvises i øvrigt til forslagene til rådsafgørelsen, hovedforordningen og for-

ordningen vedrørende motorkøretøjsregistreringsmyndigheder, der vedlægges i

kopi. Det bemærkes, at forslagene endnu ikke offentliggjort i en dansk oversættelse,

hvorfor alene den officielle engelske sprogversion af forslagene vedlægges.

Generelle bestemmelser

Rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 1 indeholder en fælles beskrivelse af

oprettelsen af SIS II og det generelle formål med systemet. Det fremgår heraf, at

SIS II skal bidrage til at opretholde et højt sikkerhedsniveau i et område uden kon-

trol ved de indre grænser mellem medlemsstaterne.

Rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 2 beskriver de to retsakters respek-

tive anvendelsesområde. Af rådsafgørelsens artikel 2 fremgår det således, at rådsaf-

gørelsen fastsætter betingelser og procedurer for behandling af indberetninger og

uddybende oplysninger i SIS II og udveksling af supplerende oplysninger til brug i

det politimæssige og strafferetlige samarbejde. Tilsvarende følger det af hovedfor-

ordningens artikel 2, at hovedforordningen fastsætter betingelser og procedurer for

behandling af indberetninger vedrørende tredjelandsstatsborgere til SIS II og ud-

veksling af supplerende oplysninger med henblik på at nægte dem indrejse i med-

lemsstaternes område.

Rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 3 indeholder en række definitioner.

Det følger heraf, at en ”indberetning” anses for at være et sæt oplysninger, der ind-

læses i SIS II for at sætte de kompetente myndigheder i stand til at identificere en

person eller genstand med henblik på at træffe en særlig foranstaltning. ”Suppleren-

de oplysninger” er oplysninger, der ikke lagres i SIS II, men som er nødvendige i

tilknytning til den særlige foranstaltning, mens ”uddybende oplysninger” er oplys-

ninger, der har tilknytning til indberetninger, og som er nødvendige for, at de kom-

petente myndigheder kan træffe passende foranstaltninger. For så vidt angår ”be-

handling af personoplysninger”, ”behandling” og ”personoplysninger” henvises til

definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober

1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personop-

lysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ud over de ovennævnte definitioner indeholder hovedforordningens artikel 3 yder-

ligere definitioner. Det fremgår således, at ”tredjelandsstatsborgere” skal forstås

som personer, der ikke er EU-borgere i TEF artikel 17, stk. 1,’s forstand, og som

ikke nyder godt af retten til fri bevægelighed inden for Fællesskabet. Sidstnævnte

kategori af personer defineres tillige, idet det fremgår, at ”personer, der nyder godt

af retten til fri bevægelighed inden for Fællesskabet” omfatter EU-borgere i TEF

artikel 17 stk. 1,’s forstand og tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til

en unionsborger, som udøver sin ret til fri bevægelighed, og som er omfattet af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres

familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes områ-

de. Endelig omfatter kategorien de tredjelandsstatsborgere og deres familiemed-

lemmer, uanset nationalitet, som i henhold til aftaler indgået mellem Fællesskabet

og dets medlemsstater på den ene side og de tredjelande, hvori de er statsborgere,

på den anden side er tillagt en ret til fri bevægelighed, der svarer til EU-borgeres.

I rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 4 beskrives først SIS II’s tekniske

struktur. Det fremgår således, at SIS II består af en central database (”CS-SIS”), et

eller to adgangspunkter for hver medlemsstat (”NI-SIS”) og en kommunikations-

struktur mellem CS-SIS og NI-SIS. Medlemsstaternes nationale systemer (”NS”)

tilkobles SIS II via NI-SIS.

Dernæst beskrives i samme artikel SIS II’s driftsmåde. Medlemsstaterne har således

mulighed for at give deres kompetente myndigheder adgang til direkte søgning i SIS

II eller i en kopi af oplysningerne i CS-SIS, der er tilgængelig i deres NS. Medlems-

staterne anvender endvidere kommunikationsinfrastrukturen mellem CS-SIS og NI-

SIS til udveksling af supplerende oplysninger.

Af artikel 5 i rådsafgørelsen og hovedforordningen fremgår det, at udgifterne i for-

bindelse med driften og vedligeholdelsen af SIS II, der omfatter CS-SIS, NI-SIS og

kommunikationsinfrastrukturen mellem disse dækkes af EU’s budget, mens med-

lemsstaterne selv må afholde alle udgifter i forbindelse med udvikling, tilpasning og

drift af deres respektive NS samt yderligere udgifter i forbindelse med eventuelle

nationale kopier.

Medlemsstaternes ansvar

Det fremgår af artikel 6 i rådsafgørelsen og hovedforordningen, at medlemsstaterne

er ansvarlige for drift og vedligeholdelse af deres NS og tilkoblingen til SIS II.

For så vidt angår nationale myndigheder med ansvar for SIS II, fremgår det af råds-

afgørelsens og hovedforordningens artikel 7, at hver medlemsstat skal udpege et

kontor, der skal sikre de kompetente myndigheders adgang til SIS II. Derudover

skal medlemsstaterne udpege en myndighed (”Sirene-myndighed”), der sikrer ud-

vekslingen af supplerende oplysninger som defineret i artikel 3. Sirene-

myndigheden skal endvidere kontrollere kvaliteten af de oplysninger, der indlæses i

SIS II, og skal med henblik herpå have adgang til oplysninger, der behandles i SIS

II.

For så vidt angår udveksling af supplerende oplysninger som defineret i artikel 3,

fremgår det af rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 8, at medlemsstaterne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udveksler alle supplerende oplysninger gennem Sirene-myndighederne med det

formål at konsultere og informere hinanden, når en indberetning indlæses i SIS II,

når en søgning har ført til et positivt resultat, når den påkrævede foranstaltning ikke

kan træffes eller i spørgsmål vedrørende kvaliteten af SIS II-oplysningerne og ind-

beretningernes kompatibilitet og udøvelsen af retten til adgang til systemet. Mere

detaljerede regler om udvekslingen af supplerende oplysninger vedtages i form af en

håndbog (”Sirene-håndbogen”) gennem en forskriftsprocedure som beskrevet i

henholdsvis rådsafgørelsens artikel 61 og hovedforordningens artikel 35, stk. 3.

Det påhviler ifølge rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 9 medlemsstater-

ne at sikre, at deres NS er kompatibelt med SIS II og i den forbindelse overholde

de procedurer og tekniske standarder, der er fastsat herfor via den rådgivningspro-

cedure, der er beskrevet i rådsafgørelsens artikel 60 og hovedfordningens artikel 35,

stk. 2. Medlemsstater, der ønsker at benytte sig af nationale kopier af oplysningerne

i CS-SIS, skal endvidere sikre, at oplysningerne i kopien altid er identiske med op-

lysninger i CS-SIS, og at en søgning i kopien giver samme resultat som en søgning

direkte i CS-SIS.

Ifølge artikel 10 i rådsafgørelsen og hovedforordningen pålægges medlemsstaterne

endvidere en række forpligtelser vedrørende sikkerhed og fortrolighed omkring SIS

II og oplysningerne heri. Således pålægges medlemsstaterne at forhindre uautorise-

ret adgang til installationer, hvor processer vedrørende NI-SIS og NS gennemføres,

forhindre uautoriseret læsning, kopiering, ændring eller sletning af SIS II-

oplysninger og oplysningsbærende medier, herunder i forbindelse med overførelse

af oplysninger mellem NS og SIS II, sikre mulighed for efterfølgende at kontrollere

og fastslå, hvilke oplysninger der er blevet registeret, af hvem og hvornår, forhindre

uautoriseret behandling, ændring eller sletning af SIS II-oplysninger i NS, sikre be-

grænsningen af adgangen til SIS II-oplysninger i NS for autoriserede personer, så de

kun har adgang til oplysninger, der hører ind under deres kompetenceområde, samt

sikre mulighed for at kontrollere og fastslå, til hvilke myndigheder SIS II-

oplysninger i NS kan fremsendes via datatransmissionsudstyr. Endelig skal med-

lemsstaterne selv overvåge effektiviteten af de nævnte sikkerhedsforanstaltninger.

Tilsvarende sikkerhedsforanstaltninger gælder i forhold til behandling og udveksling

af supplerende oplysninger.

For så vidt angår tavshedspligt fremgår det af artikel 10 i rådsafgørelsen og hoved-

forordningen, at alle personer og organer, der skal arbejde med SIS II-oplysninger

og supplerende oplysninger, er underlagt tavshedspligt eller tilsvarende fortrolig-

hedskrav, også efter fratrædelse af stillingen eller ophør af virksomheden.

Af rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 11 fremgår det, at hver medlems-

stat er forpligtet til at foretage registrering af alle udvekslinger af oplysninger med

SIS II og den yderligere behandling heraf med henblik på at kontrollere databe-

handlingens lovlighed og sikre NS’s funktion, dataintegritet og datasikkerhed. Regi-

streringsfilerne skal navnlig indeholde angivelse af dato, tid, oplysninger anvendt til

søgningen, de overførte oplysninger samt navn på myndigheden og den person, der

er ansvarlig for behandlingen af oplysningerne. Registreringsfilerne skal beskyttes

mod uautoriseret adgang og slettes efter en periode på et år, hvis de ikke er nød-

vendige for kontrolprocedurer, der allerede er indledt. Med henblik på at opfylde

formålet med registreringsfilerne skal medlemsstaternes kompetente myndigheder,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

særligt myndigheder med tilsynsansvar i forhold til databehandlingen i SIS II, have

adgang til registreringsfilerne. Resultatet af medlemsstaternes kontrol skal videregi-

ves til Kommissionen med henblik på – i det omfang det er hensigtsmæssigt – at

blive medtaget i den rapport om SIS II, der skal udarbejdes af Kommissionen og

forelægges for Europa-Parlamentet og Rådet hvert andet år.

Kommissionens ansvar

Kommissionen er ifølge artikel 12 i rådsafgørelsen og hovedforordningen ansvarlig

for den operationelle forvaltning af SIS II, dvs. alle de opgaver, der er nødvendige

for, at SIS II kan fungere hele døgnet alle ugens dage, herunder navnlig vedligehol-

delse og teknisk udvikling, der er nødvendig for, at SIS II kan fungere gnidnings-

løst.

Kommissionen er ifølge artikel 13 i rådsafgørelsen og hovedforordningen underlagt

de samme krav om sikkerhed og fortrolighed som medlemsstaterne, dog med de

fornødne tilpasninger.

For så vidt angår registrering af alle behandlingsprocesser på centralt plan er Kom-

missionen ifølge rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 14 underlagt lig-

nende principper som medlemsstaterne på nationalt niveau. De kompetente natio-

nale myndigheder, herunder navnlig myndigheder med ansvar for tilsyn af i forhold

til behandlingen af oplysninger, skal have adgang til registreringsfiler, der vedrører

den pågældende medlemsstats behandling af oplysninger. Desuden skal Kommissi-

onen have adgang til registreringsfilerne for at sikre, at systemet fungerer efter hen-

sigten, og for at sikre dataintegritet og –sikkerhed. Endelig gives Den Europæiske

Tilsynsførende for Databeskyttelse adgang til registreringsfilerne med henblik på at

kontrollere, at Kommissionens behandling af personoplysninger er lovlig.

Indberetninger vedrørende eftersøgte personer, der begæres anholdt med henblik

på udlevering

Ifølge rådsafgørelsens artikel 15 kan der i SIS II på anmodning af den kompetente

retsmyndighed optages indberetninger vedrørende personer, der begæres anholdt

og udleveret på grundlag af en europæisk arrestordre eller personer, der i øvrigt

begæres anholdt med henblik på udlevering.

Af rådsafgørelsens artikel 16 fremgår det, at den indberettende medlemsstat ud over

indberetningen indlæser de oplysninger, der er nævnt i artikel 8, stk. 1, i Rådets

rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og

om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (herefter rammeafgørel-

sen om den europæiske arrestordre) samt en kopi af originalen af den europæiske

arrestordre. Medlemsstaten kan desuden vælge at indlæse en oversættelse af oplys-

ningerne og/eller den originale arrestordre til et eller flere af EU’s officielle sprog.

I rådsafgørelsens artikel 17 angives, hvilke uddybende oplysninger der obligatorisk

skal indlægges i SIS II i forbindelse med indberetninger ifølge artikel 15. Det drejer

sig bl.a. om oplysninger om den pågældende persons identitet og nationalitet, om

den indberettende retsmyndighed, om den bagved liggende eksigible retsafgørelse,

om den strafbare handling og omstændighederne omkring denne, om den relevante

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nationale lovgivning og den idømte straf eller strafferammen for den strafbare

handling samt om eventuelle andre konsekvenser af den strafbare handling. Den

indberettende myndighed kan herudover vælge at indlæse en oversættelse af disse

uddybende oplysninger til et eller flere af EU’s officielle sprog.

Rådsafgørelsens artikel 18 indeholder en angivelse af de myndigheder, der har ret til

adgang til indberetninger efter artikel 15 og til hvilket formål, de gives adgang. Det

følger heraf, at politi- og grænsemyndigheder har ret til adgang med henblik på an-

holdelse, at nationale retsmyndigheder og offentlige anklagere har ret til adgang

med henblik på straffesager, samt at Europol og Eurojust har ret til adgang i det

omfang, det er nødvendigt for udførelsen af deres opgaver efter henholdsvis Euro-

pol-konventionen og Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar 2002 om op-

rettelse af Eurojust (herefter rådsafgørelsen om Eurojust). Eurojust gives endvidere

ret til adgang til de uddybende oplysninger nævnt i artikel 16 og 17 med henblik på

udførelsen af sine opgaver efter rådsafgørelsen om Eurojust, mens nationale rets-

myndigheder og anklagere gives ret til adgang til oplysningerne nævnt i artikel 16

med henblik på at gennemføre en europæisk arrestordre og oplysningerne nævnt i

artikel 17 med henblik på udleveringsproceduren.

Af rådsafgørelsens artikel 19 fremgår det, at indberetninger efter artikel 15 og ud-

dybende oplysninger efter artikel 16 og 17 som udgangspunkt bevares i SIS II, indtil

den pågældende person er udleveret, hvis den bagved liggende arrestordre fortsat

anses for gyldig efter den indberettende myndigheds nationale ret. Der vil dog –

medmindre den indberettende medlemsstat beslutter at bevare oplysningerne – ske

automatisk sletning af oplysningerne ifølge artikel 15, 16 og 17 efter en periode på

10 år.

Efter rådsafgørelsens artikel 45, der omtales nærmere nedenfor, har medlemsstater-

ne mulighed for at indsætte en påtegning på indberetninger, der er foretaget i hen-

hold til bl.a. artikel 15, om, at den foranstaltning, der skal træffes på grundlag af

indberetningen, ikke vil blive truffet på dens område, idet medlemsstaten finder, at

indberetningen er uforenelig med dens nationale lov, internationale forpligtelser

eller væsentlige nationale interesser. Det følger af rådsafgørelsens artikel 20, at den

medlemsstat, der har indsat påtegningen, i stedet skal betragte en indberetning efter

artikel 15 som en indberetning med henblik på at formidle den pågældende persons

kendte opholdssted, samt at medlemsstaten mindst hver sjette måned skal tage be-

slutningen om at indsætte påtegningen op til fornyet overvejelse.

Yderligere særlige regler for påtegninger i tilknytning til indberetninger vedrørende

personer med henblik på udlevering følger af rådsafgørelsens artikel 21, hvorefter

påtegninger kun kan indsættes i tilknytning til artikel 15, hvis den kompetente rets-

myndighed har givet tilladelse hertil på grundlag af en klar og indlysende grund til

ikke-fuldbyrdelse baseret på rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, eller

hvis den pågældende person er blevet midlertidigt løsladt efter anholdelse. En på-

tegning skal indsættes snarest muligt og så vidt muligt ikke senere end syv dage efter

indberetningen i SIS II. Påtegningen slettes, når grundlaget for den ikke længere

eksisterer. De almindelige regler om sletning og genovervejelse af påtegninger, jf.

rådsafgørelsens artikel 45, stk. 4 og 5, gælder ikke for påtegninger i tilknytning til

indberetninger efter artikel 15.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge rådsafgørelsens artikel 22 har en indberetning til SIS II efter artikel 15 samme

virkning for så vidt angår den foranstaltning, der skal foretages, som en europæisk

arrestordre udstedt i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i rammeafgørelsen om

den europæiske arrestordre.

Indberetninger vedrørende personer med henblik på beskyttelse eller forebyggelse

af trusler

Det følger af rådafgørelsens artikel 23, at medlemsstaterne foretager indberetninger

til SIS II vedrørende savnede personer eller personer, som med henblik på deres

egen beskyttelse eller for at forebygge trusler midlertidigt bør tages i varetægt på

anmodning af den kompetente administrative eller retlige myndighed. Indberetnin-

ger foretages navnlig vedrørende savnede mindreårige og personer, der skal tvangs-

anbringes.

Det følger af rådsafgørelsens artikel 24, at politi- og grænsemyndigheder skal have

ret til adgang til indberetninger i medfør af artikel 23 med henblik på at sætte den

pågældende person under politibeskyttelse eller opspore en savnet person. Endvi-

dere kan de nationale retsmyndigheder få adgang til disse indberetninger i forbin-

delse med udførelsen af deres opgaver.

Indberetninger efter rådsafgørelsens artikel 23 skal slettes, når den pågældende per-

son er sat under politibeskyttelse, jf. rådsafgørelsens artikel 25. Dog slettes indbe-

retningerne automatisk efter 10 år, medmindre den indberettende medlemsstat be-

slutter at indberetningen skal bevares under hensyn til formålet med indberetnin-

gen.

Det følger af rådsafgørelsens artikel 26, at myndighederne i den medlemsstat, hvor

en person, der er genstand for en indberetning i medfør af artikel 23, er fundet,

meddeler den indberettende stat, hvor den pågældende befinder sig ved hjælp af

udveksling af supplerende oplysninger i overensstemmelse med de detaljerede reg-

ler herom i Sirene-håndbogen. Hvis en savnet person er myndig, må oplysninger

om dennes opholdssted dog kun videregives med den pågældendes samtykke. De

kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor den savnede person er fundet,

kan, i overensstemmelse med national ret, flytte den pågældende person til et sik-

kert sted for at forhindre vedkommende i at rejse videre.

Indberetninger vedrørende personer, der er eftersøgt med henblik på en retssag

På anmodning fra de kompetente myndigheder kan medlemsstaterne i de indberet-

ninger de foretager i SIS II medtage oplysninger om vidner, personer, der er ind-

stævnet for en national domstol som led i en straffesag på grund af handlinger, som

de retsforfølges for, eller personer, der skal have forkyndt en strafferetlig dom eller

tilsigelse til afsoning af en frihedsstraf med henblik på at fastslå deres opholdssted

eller bopæl, jf. rådsafgørelsens artikel 27.

Om adgangen til indberetninger ifølge artikel 27 fremgår det af rådsafgørelsens

artikel 28, at politi- og grænsemyndigheder har ret til adgang med henblik på at fast-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

slå de pågældendes opholdssted eller bopæl, at de nationale retsmyndigheder kan få

adgang, når det er nødvendigt for udførelsen af deres opgaver, samt at Eurojust har

ret til adgang, når det er nødvendigt for udførelsen af Eurojusts opgaver efter råds-

afgørelsen om Eurojust.

Det følger af rådsafgørelsens artikel 29, at indberetninger efter artikel 27 slettes, når

den pågældende persons opholdssted eller bopæl er fundet, idet sletning dog fore-

tages automatisk efter 10 år, medmindre den indberettende medlemsstat beslutter,

at indberetningen skal bevares.

Medlemsstaten, hvor den pågældende person er fundet, underretter den indberet-

tende medlemsstat ved hjælp af udveksling af supplerende oplysninger, jf. rådsafgø-

relsens artikel 30.

Indberetninger vedrørende personer og genstande med henblik på diskret overvåg-

ning eller særlig kontrol

Ifølge rådsafgørelsens artikel 31 kan medlemsstaterne med henblik på retsforfølg-

ning og forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed foretage indberetnin-

ger i SIS II vedrørende personer eller motorkøretøjer, både, luftfartøjer, og contai-

nere med henblik på diskret overvågning eller særlig kontrol, når der foreligger

konkrete indicier for, at den pågældende person har til hensigt at begå eller begår

mange og meget alvorlige strafbare handlinger, eller når det ud fra en samlet vurde-

ring af den pågældende person, navnlig under hensyn til tidligere begåede strafbare

handlinger, må formodes, at vedkommende også i fremtiden vil begå særligt alvorli-

ge strafbare handlinger.

Endvidere kan medlemsstaterne på anmodning fra de myndigheder, der har ansva-

ret for statens sikkerhed, foretage indberetning, når der foreligger klare indicier, der

indikerer, at udveksling af oplysninger er nødvendige for at forebygge en alvorlig

trussel fra den pågældendes side eller andre alvorlige trusler mod statens sikkerhed

indadtil eller udadtil. Den indberettende medlemsstat informerer de øvrige med-

lemsstater herom ved udveksling af supplerende oplysninger.

I forbindelse med indberetninger med henblik på diskret overvågning følger det

rådsafgørelsens artikel 32, at de kompetente nationale myndigheder, der udfører

grænsekontrol eller anden politi- og toldkontrol inden for landets grænser, som

supplerende oplysninger kan indsamle og videregive en række nærmere angivne

oplysninger til den indberettende myndighed i tilknytning til fundet af en person

eller et motorkøretøj, der er genstand for en indberetning. Medlemsstaterne pålæg-

ges i den forbindelse at træffe de fornødne foranstaltninger for ikke at afsløre den

diskrete overvågning.

For så vidt angår indberetninger med henblik på særlig kontrol efter artikel 31

fremgår det, at særlig kontrol af personer, motorkøretøjer, både, luftfartøjer, con-

tainere og genstande undersøges i overensstemmelse med national ret. Hvis natio-

nal ret ikke hjemler særlig kontrol, erstattes denne automatisk i den medlemsstat

med diskret overvågning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Om adgangen til indberetninger i medfør af artikel 31 følger det af rådsafgørelsens

artikel 33, at politi-, grænse- og toldmyndigheder skal have ret til adgang til disse

med henblik på at foretage diskret overvågning eller særlig kontrol, at nationale

retsmyndigheder kan få adgang i forbindelse med udførelsen af deres opgaver, og at

Europol skal have ret til adgang, når det er nødvendigt for løsningen af dens opga-

ver i overensstemmelse med Europol-konventionen.

Ifølge rådsafgørelsens artikel 34 slettes indberetninger efter artikel 31 automatisk,

medmindre den indberettende medlemsstat under hensyn til formålet med indbe-

retningen har besluttet, at denne skal bevares i SIS II. Sletning sker efter 3 år for så

vidt angår indberetninger om personer og 5 år for så vidt angår indberetninger om

genstande.

Indberetninger vedrørende genstande, der skal beslaglægges eller anvendes som

bevismateriale i straffesager

I medfør af rådsafgørelsens artikel 35 kan medlemsstaterne foretage indberetning af

en række genstande med henblik på beslaglæggelse eller anvendelse som bevismate-

riale i straffesager. Det drejer sig om følgende genstande, der er stjålet, ulovligt

handlet eller forsvundet: visse motorkøretøjer, både, luftfartøjer, visse trailere, cam-

pingvogne, industrielt udstyr, påhængsmotorer, containere, skydevåben, blankodo-

kumenter, identifikationspapirer, registreringsattester, nummerplader, pengesedler,

værdipapirer og betalingsmidler. Herudover kan indberetning ske vedrørende be-

skadigede identifikationspapirer, registreringsattester og nummerplader.

De tekniske regler for indlæsning af og adgang til indberetningerne fastsættes af

Kommissionen efter en rådgivningsprocedure.

Hvis en søgning giver et positivt resultat, fremgår det af rådsafgørelsens artikel 36,

at myndighederne i medlemsstaten, hvor genstanden er fundet, kontakter den ind-

berettende medlemsstat med henblik på at nå til enighed om den foranstaltning, der

skal træffes i overensstemmelse med national ret i førstnævnte stat. Dette sker i

form at udveksling af oplysninger, herunder personoplysninger.

Ifølge rådsafgørelsens artikel 37 svarer adgangen til indberetninger foretaget i med-

før af artikel 35 til adgangen til indberetninger foretaget i medfør af artikel 31.

Indberetninger foretaget i medfør af artikel 35 slettes, når genstanden er beslaglagt,

jf. rådsafgørelsens artikel 38. Medmindre den indberettende medlemsstat beslutter

at bevare indberetningen bliver denne automatisk slettet efter 10 år, idet den dog

allerede slettes efter tre år, hvis den indeholder personoplysninger.

Motorkøretøjsregisteringsmyndigheders adgang til oplysninger i SIS II

Ifølge artikel 1 i forordningen vedrørende motorkøretøjsregistreringsmyndigheder

skal de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registrerings-

attester for motorkøretøjer som nævnt i direktiv 1999/37/EF af 29. april 1999 om

registreringsdokumenter for motorkøretøjer, have adgang til oplysningerne indbe-

rettet i SIS II i overensstemmelse med rådsafgørelsens artikel 35, stk. 1, litra a), b)

og f), udelukkende med henblik på at kontrollere, om køretøjer, der ønskes registre-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ret, er stjålet, ulovligt handlet eller forsvundet. Motorkøretøjsregistreringsmyndig-

hederne vil dermed få adgang til oplysninger om visse motorkøretøjer, både, luftfar-

tøjer, visse trailere, campingvogne, industrielt udstyr, påhængsmotorer, containere,

registeringsattester og nummerplader, der er stjålne, ulovligt handlede eller for-

svundet. De vil endvidere få adgang til oplysninger om beskadigede registreringsat-

tester og nummerplader.

Adgangen til oplysningerne er underlagt national lovgivning, idet det dog udtrykke-

ligt angives, at statslige tjenester skal have ret til direkte søgning i oplysningerne i

SIS II. Derimod skal ikke-statslige tjenester kun have adgang til oplysningerne via

en af de i rådsafgørelsens artikel 37 nævnte myndigheder, dvs. politi-, grænse- og

toldmyndigheder samt de nationale retsmyndigheder. Herudover gives Europol

ifølge rådsafgørelsens artikel 37 adgang til oplysningerne i indberetninger efter arti-

kel 35. Myndighederne nævnt i rådsafgørelsens artikel 37 skal have adgang til direk-

te søgning i oplysningerne i SIS II og til at videregives disse oplysninger til de ikke-

statslige tjenester. Medlemsstaterne skal sikre, at den ikke-statslige tjeneste og dens

ansatte er forpligtet til at overholde eventuelle begrænsninger i brugen af de over-

sendte oplysninger.

Reglerne i rådsafgørelsens artikel 36 om udveksling af supplerende oplysninger i

tilfælde af, at en søgning giver et positivt resultat, omfatter ikke motorkøretøjsregi-

streringsmyndighedernes søgninger. Eventuelle meddelelser fra motorkøretøjsregi-

streringsmyndighederne til politimyndighederne eller de retlige myndigheder som

følge af, at en søgning har givet et positivt resultat, er underlagt national ret.

Indberetninger vedrørende tredjelandsstatsborgere med henblik på at nægte dem

indrejse

Det fremgår af hovedforordningens artikel 15, at medlemsstaterne foretager indbe-

retning vedrørende tredjelandsstatsborgere med henblik på indrejseforbud på med-

lemsstaternes område på grundlag af en beslutning truffet af de kompetente admi-

nistrative eller retlige myndigheder, hvori det tidsrum, hvor de pågældende nægtes

indrejse, fastsættes. Dette omfatter tilfælde, hvor en tredjelandsstatsborgers tilstede-

værelse på en medlemsstats område udgør en alvorlig trussel mod den offentlige

orden eller den offentlige sikkerhed i nogen af medlemsstaterne baseret på en indi-

viduel vurdering, herunder navnlig hvis den pågældende er blevet idømt frihedsstraf

i mindst ét år som følge af en lovovertrædelse omfattet af artikel 2, stk. 2, i ramme-

afgørelsen om den europæiske arrestordre (den såkaldte ”positivliste”), eller hvis

den pågældende er omfattet af en restriktiv foranstaltning med henblik på at for-

hindre indrejse eller gennemrejse i medlemsstaternes område, jf. TEU artikel 15.

Det omfatter endvidere tilfælde, hvor en tredjelandsstatsborger er omfattet af et

forbud mod fornyet indrejse som følge af en afgørelse om tilbagesendelse eller ud-

sendelse i overensstemmelse med det kommende direktiv om tilbagesendelse.

Indberetning i medfør af hovedforordningens artikel 15 foretages i overensstem-

melse med artikel 25, stk. 2, i Schengen-konventionen om konsultation i tilfælde,

hvor den pågældende tredjelandsstatsborger er i besiddelse af en opholdstilladelse

udstedt af en af de øvrige medlemsstater, medmindre andet følger af bestemmelser,

der er mere gunstige for tredjelandsstatsborgere og fastsat i en række angivne fæl-

lesskabsretsakter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den pågældende tredjelandsstatsborger har ret til prøvelse af en administrativ be-

slutning om at foretage en indberetning i SIS II – enten i form af en ret til at få sa-

gen genbehandlet af den administrative myndighed eller til at påklage sagen til en

retsmyndighed.

Det følger af hovedforordningens artikel 16, at kun en række nærmere angivne op-

lysninger skal medtages i indberetninger i medfør af artikel 15. Det drejer sig om:

efternavn(e), fornavn(e), fødselsnavn, tidligere anvendte navne, eventuelle kalde-

navne, fødselsdato, fødested, køn, fotografier, fingeraftryk, nationalitet, særlige fysi-

ske kendetegn af objektiv og blivende karakter, den indberettende myndighed, en

henvisning til beslutningen om indberetning samt en henvisning til alle andre indbe-

retninger, der er behandlet i SIS II.

Beslutningen om indberetning skal ifølge bestemmelsen være en retlig eller admini-

strativ beslutning baseret på en trussel mod den offentlige orden eller den interne

sikkerhed, herunder eventuelt en beslutning om domfældelse eller en restriktiv for-

anstaltning truffet i overensstemmelse med TEU artikel 15, eller en afgørelse om

tilbagesendelse og/eller udsendelse ledsaget af et forbud mod (fornyet) indrejse.

Det fremgår af bestemmelsen, at oplysningerne i SIS II kun må anvendes til at iden-

tificere en person med henblik på at opfylde hovedforordningens formål, dvs. næg-

telse af indrejse på medlemsstaternes område.

De tekniske regler for indlæsning af og adgang til oplysninger indberettet efter arti-

kel 15 fastsættes efter en forskriftsprocedure.

For så vidt angår adgangen til indberetninger i medfør af artikel 15 fremgår det af

hovedforordningens artikel 17, at myndigheder med ansvar for grænsekontrollen

ved medlemsstaternes ydre grænser samt visumudstedende myndigheder har ret til

adgang med henblik på nægtelse af indrejse. Endvidere gives der adgang til indbe-

retninger til de myndigheder, der er ansvarlige for udstedelse af opholdstilladelser

med henblik på at afgøre, om der skal gives opholdstilladelse i overensstemmelse

med den procedure, der er fastsat i Schengen-konventionens artikel 25, stk. 1, om

udstedelse af opholdstilladelse til en tredjelandsstatsborger på trods af en indberet-

ning med henblik på nægtelse af indrejse.

Hvis en søgning giver et positivt resultat og den pågældende medlemsstat alligevel

finder det nødvendigt at give den pågældende tredjelandsstatsborger adgang til ind-

rejse i medfør af Schengen-konventionens artikel 5, stk. 2, skal den påkrævede un-

derretning herom ske i form af supplerende oplysninger. Den konsultationsproce-

dure, der er kræves i Schengen-konventionens artikel 25, stk. 1, gennemføres på

samme måde.

Yderligere gives der i medfør af hovedforordningens artikel 18 adgang til visse ind-

beretninger for henholdsvis de myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen

af det kommende direktiv om tilbagesendelse for at håndhæve en afgørelse om til-

bagesendelse eller udsendelse, de myndigheder, der er ansvarlige for gennemførel-

sen af forordning nr. 343/2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørel-

se af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne for at afgøre,

om en asylansøger ulovligt har ophold sig i en anden medlemsstat, og endelig til de

myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af direktiv 2004/83/EF og det

kommende direktiv om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for

tildeling og ophævelse af flygtningestatus for at afgøre, om en tredjelandsstatsbor-

ger udgør en trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed.

Det fremgår af hovedforordningens artikel 19, at de myndigheder, der er angivet i

artikel 17 samt myndighederne, der er ansvarlige for gennemførelsen af det kom-

mende direktiv om tilbagesendelse desuden har adgang til indberetninger om identi-

tetspapirer, jf. rådsafgørelsens artikel 35, stk. 1, litra d) og e), med henblik på at kon-

trollere, at tredjelandsstatsborgeres identitetspapirer ikke er stjålet, ulovligt handlet

eller forsvundet.

Ifølge hovedforordningens artikel 20 må en indberetning ikke bevares længere end

det tidsrum, hvor beslutningen om indrejseforbud gælder. Indberetninger vedrø-

rende personer, der opnår statsborgerskab i en medlemsstat, eller som omfattes af

fællesskabsreglerne om fri bevægelighed, skal slettes straks, når den indberettende

medlemsstat får kendskab til den pågældendes nye status. Lovligheden af indberet-

ningen skal endvidere kontrolleres, hvis den pågældende person bliver omfattet af

bestemmelserne i de artikel 15, stk. 2, nævnte fællesskabsretsakter. En indberetning

slettes automatisk efter fem år, medmindre den indberettende medlemsstat beslut-

ter, at indberetningen skal bevares og betingelserne i artikel 15 fortsat er opfyldt.

Generelle regler for behandling af oplysninger

Af rådsafgørelsens artikel 39 følger det, at indberetninger i SIS II vedrørende per-

soner i medfør af rådsafgørelsen kun må indeholde oplysninger om efternavn(e),

fornavn(e), fødselsnavn, tidligere anvendte navne, eventuelle kaldenavne, fødselsda-

to, fødested, køn, fotografier, fingeraftryk, nationalitet, særlige fysiske kendetegn af

objektiv og blivende karakter, om den pågældende er bevæbnet, voldelig eller und-

sluppet, indberetningsgrunden, den indberettende myndighed, foranstaltningen, der

skal træffes, den strafbare handlings art i tilfælde af indberetning med henblik på

anholdelse, henvisning til andre indberetninger, der er behandlet i SIS II.

Oplysningerne må kun anvendes i overensstemmelse med rådsafgørelsen til identi-

fikation af en person med henblik på en særlig foranstaltning, der skal træffes.

De tekniske regler for indlæsning af og adgang til oplysningerne fastsættes af

Kommissionen efter en forskriftsprocedure

Rådsafgørelsens artikel 40 og hovedforordningens artikel 21 indeholder de nærmere

regler for behandling af SIS II-oplysninger. Det fremgår således af begge bestem-

melser, at oplysninger, der indlæses i SIS II i overensstemmelse med rådsafgørelsen

og hovedforordningen kun må behandles med de formål og af de kompetente nati-

onale myndigheder, medlemsstaterne har angivet, i overensstemmelse med hen-

holdsvis rådsafgørelsen og hovedforordningen. En særlig undtagelse fra denne regel

gælder dog for motorkøretøjsregistreringsmyndigheders adgang til visse oplysninger

indberettet i SIS II efter rådsafgørelsens artikel 35, se ovenfor. Det følger endvide-

re, at der kun må gives adgang til SIS II-oplysninger inden for rammerne af den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nationale myndigheds beføjelser og til behørigt autoriseret personale. Endelig følger

det af bestemmelsen, at medlemsstaterne fører og sender Kommissionen en ajour-

ført liste over de nationale myndigheder, der er autoriseret til at behandle SIS II-

oplysninger. For hver myndighed skal det præciseres, hvilken kategori af oplysnin-

ger myndigheden må behandle, til hvilket formål, og hvem der skal betragtes som

registeransvarlig. Kommissionen skal herefter videresende listen til Den Europæi-

ske Tilsynsførende for Databeskyttelse og sørge for offentliggørelse af listen i EU-

Tidende.

Særligt for så vidt angår rådsafgørelsen, fremgår det af dennes artikel 40, at en med-

lemsstat kun kan ændre en indberetnings kategori, hvis det er nødvendigt for at

forhindre en umiddelbart forestående alvorlig trussel mod den offentlige orden, den

offentlige sikkerhed, eller af alvorlige årsager, der vedrører den nationale sikkerhed

eller med henblik på at forhindre en alvorlig strafbar handling. En indberetning, der

således har skiftet kategori, anses for at være en ny indberetning foretaget af den

medlemsstat, der har anmodet om ændringen. Med henblik på ændringen skal der

indhentes en forhåndstilladelse fra den oprindeligt indberettende medlemsstat ved

hjælp af udveksling af supplerende oplysninger.

Af rådsafgørelsens artikel 41 og hovedforordningens artikel 22 fremgår det, at en

medlemsstat, der har direkte adgang til SIS II uden anvendelse af en national kopi

af oplysningerne i CI-SIS, kan tilføje et referencenummer til sine egne indberetnin-

ger med henblik på at kunne finde frem til nationale oplysninger, der er knyttet til

den pågældende indberetning. Kun den indberettende stat har adgang til reference-

nummeret.

For så vidt angår kopi af SIS II-oplysninger ud over den nationale kopi, der er om-

talt i artikel 4, stk. 3, følger det af rådsafgørelsens artikel 42 og hovedforordningens

artikel 23, at oplysninger, der behandles i SIS II, kun må kopieres til tekniske formål

og forudsat at denne kopiering er nødvendig for at de kompetente nationale myn-

digheder kan få adgang til oplysningerne i overensstemmelse med rådsafgørelsen og

hovedforordningen. Oplysninger indlæst i SIS II af en anden medlemsstat må ikke

kopieres ind i medlemsstatens nationale dataarkiver, idet en medlemsstat dog gerne

må opbevare SIS II-oplysninger i nationale arkiver, hvis der på den pågældende

medlemsstats territorium er truffet foranstaltninger i tilknytning til oplysningerne.

Disse oplysninger bevares i nationale arkiver i højst tre år, medmindre national ret

angiver et længere tidsrum. Bestemmelsen påvirker ikke en medlemsstats ret til at

opbevare oplysninger i egne arkiver, der er anvendt i en indberetning foretaget i SIS

II af medlemsstaten selv.

For så vidt angår kvaliteten af de oplysninger, der behandles i SIS II, og kompatibi-

liteten af indberetningerne er dette reguleret i rådsafgørelsens artikel 43 og hoved-

forordningens artikel 24. Det fremgår heraf, at den medlemsstat, der indlæser op-

lysninger i SIS II, har ansvaret for at sikre, at disse oplysninger behandles lovligt, og

navnlig at de er præcise og ajourførte. Kun den medlemsstat, der har indlæst oplys-

ninger i SIS II, kan ændre, foretage tilføjelser til, rette eller slette dem. Hvis en med-

lemsstat, der ikke har indlæst oplysningerne i SIS II, har beviser, der peger i retning

af, at oplysningerne er ukorrekte eller behandlet ulovligt i SIS II, skal den ved hjælp

af udveksling af supplerende oplysninger underrette den indberettende medlemsstat

herom, hvorefter den indberettende medlemsstat er forpligtet til at kontrollere og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om nødvendigt ændre, foretage tilføjelser til, rette eller slette oplysningerne. Sagen

kan forelægges Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse som mægler,

hvis de involverede medlemsstater ikke kan nå til enighed om at rette oplysningerne

inden to måneder. Med henblik på at kunne sondre mellem flere indberetninger

vedrørende personer med samme kendetegn udveksler medlemsstaterne suppleren-

de oplysninger.

Der kan foretages flere indberetninger vedrørende samme person i SIS II, hvis ind-

beretningerne er kompatible. Når en person allerede er omfattet af en indberetning

i SIS II, skal en medlemsstat, der vil foretage en ny indberetning vedrørende samme

person, ved hjælp af udveksling af supplerende oplysninger nå til enighed herom

med den oprindelige indberettende medlemsstat. Nærmere regler for forskellige

indberetningers kompatibilitet og prioritering fastlægges ved en forskriftsprocedure.

Oplysningerne i SIS II skal revideres mindst én gang årligt af den medlemsstat, der

har indlæst dem.

Med henblik på at mindske forvekslingsrisikoen mellem personer omfattet af en

indberetning og personer, hvis identitet er blevet misbrugt, fremgår det af rådsafgø-

relsens artikel 44 og hovedforordningens artikel 25, at medlemsstaterne skal tilføje

uddybende oplysninger vedrørende sidstnævnte i indberetningen, hvis den pågæl-

dende giver samtykke hertil. De uddybende oplysninger må udelukkende anvendes

til at sondre mellem de nævnte personer eller til at give den person, hvis identitet er

blevet misbrugt, mulighed for at bevise sin identitet. Som uddybende oplysninger

efter denne bestemmelse må kun efternavn(e), fornavn(e), eventuelle kaldenavne,

fødselsdato, fødested, køn, fotografier, fingeraftryk, særlige fysiske kendetegn af

objektiv og blivende karakter, nationalitet og identitetsdokumenters nummer og

udstedelsesdato angives. De uddybende oplysninger efter denne bestemmelse skal

slettes samtidig med indberetningen eller tidligere, hvis den person, hvis identitet er

blevet misbrugt, anmoder herom. Adgangen til de uddybende oplysninger er be-

grænset til de myndigheder, der har adgang til den pågældende indberetning, og kun

med henblik på at undgå fejlagtig identifikation. De tekniske regler, der skal udar-

bejdes af Kommissionen efter en forskriftsprocedure for så vidt angår adgang til og

indlæsning af oplysninger vedrørende personer i SIS II, jf. rådsafgørelsens artikel

39, stk. 3, og hovedforordningens artikel 16, stk. 3, gælder også for de uddybende

oplysninger efter denne bestemmelse.

For så vidt angår indberetninger, der er foretaget efter rådsafgørelsens artikel 15

(indberetning af eftersøgte personer, der begæres anholdt med henblik på udleve-

ring), 23 (indberetning af personer med henblik på beskyttelse eller forebyggelse af

trusler) og 31 (indberetninger vedrørende personer og genstande med henblik på

diskret overvågning eller særlig kontrol) kan en medlemsstat indsætte påtegning om,

at den påkrævede foranstaltning ikke vil blive truffet på den pågældende medlems-

stats område. Der kan ikke indsættes påtegninger i tilknytning til andre kategorier af

indberetninger i SIS II. En påtegning kan sættes på en indberetning, hvis medlems-

staten finder, at indberetningen er uforenelig med national ret, internationale for-

pligtelser eller væsentlige nationale interesser. Med henblik på at gøre medlemssta-

terne i stand til at foretage denne vurdering sendes via SIS II automatisk besked om

nye indberetninger, der er foretaget efter rådsafgørelsens artikel 15, og om de sup-

plerende oplysninger efter artikel 16 og 17. Endvidere forpligtes en medlemsstat,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der foretager en indberetning efter rådsafgørelsens artikel 23 og 31, til at informere

de øvrige medlemsstater herom ved hjælp af udveksling af supplerende oplysninger.

Hvis en medlemsstat ønsker at indsætte en påtegning kontakter den ved hjælp af

udveksling af supplerende oplysninger den indberettende stat, der kan vælge at slet-

te indberetningen. Hvis indberetningen bevares gælder den uanfægtet i de med-

lemsstater, der ikke har indsat en påtegning. Påtegningen slettes senest en måned

efter indsættelsen, medmindre medlemsstaten af retlige årsager eller særlige prakti-

ske hensyn afviser at slette påtegningen. Hvis den indberettende medlemsstat i sær-

ligt hastende og alvorlige tilfælde anmoder om, at foranstaltningerne træffes, skal

medlemsstaten, der har indsat en påtegning og skal træffe foranstaltningerne, un-

dersøge, om påtegningen kan slettes og herefter tage de nødvendige skridt til at

træffe foranstaltningerne øjeblikkeligt. Proceduren og de tekniske regler for at ind-

sætte og ajourføre påtegninger træffes efter en rådgivningsprocedure.

En medlemsstat kan ifølge rådsafgørelsens artikel 46 og hovedforordningens artikel

26 sammenkoble to eller flere indberetninger, den selv foretager i SIS II i overens-

stemmelse med national lovgivning. Virkningen af sammenkoblingen er, at skabe

en forbindelse mellem de pågældende indberetninger. Derimod påvirker sammen-

koblingen ikke de foranstaltninger, der skal træffes på grundlag af hver enkelt ind-

beretning eller det tidsrum, hvori indberetningerne bevares, ligesom den ikke påvir-

ker retten til adgang til SIS II. Myndigheder, der ikke har ret til adgang til bestemte

kategorier af indberetninger har ikke adgang til sammenkoblingen af disse kategori-

er. En medlemsstat har endvidere mulighed for at tage de nødvendige skridt for at

sikre, at der ikke er adgang til de sammenkoblede indberetninger fra dens område,

hvis medlemsstaten finder, at det er i strid med dens nationale ret eller internationa-

le forpligtelser at sammenkoble indberetninger. De tekniske regler for sammenkob-

ling af indberetninger fastlægges efter en rådgivningsprocedure for så vidt angår

rådsafgørelsen og en forskriftsprocedure for så vidt angår hovedfordningen.

For så vidt angår de supplerende oplysninger, der udveksles med en anden med-

lemsstat i tilknytning til en indberetning, fremgår det af rådsafgørelsens artikel 47 og

hovedforordningens artikel 27, at disse kun må anvendes til det formål, hvortil de

fremsendes. De bevares kun i nationale arkiver, så længe den indberetning, de ved-

rører, bevares i SIS II. Medlemsstaterne kan om nødvendigt bevare oplysningerne i

nationale arkiver længere med henblik på at opnå det mål, hvortil de blev frem-

sendt, men de skal dog senest slettes et år efter sletningen af indberetningen i SIS

II. Supplerende oplysninger kan bevares i nationale arkiver i op til tre år, hvis der er

truffet foranstaltninger i den pågældende medlemsstat i tilknytning til den indberet-

ning, de vedrører, eller endnu længere hvis der i national ret findes hjemmel til det-

te.

Særligt for så vidt angår indberetninger vedrørende tredjelandsstatsborgere med

henblik på at nægte dem indrejse, fremgår det af hovedforordningens artikel 27, at

medlemsstaterne bevarer en kopi af de beslutninger om indberetning, der er be-

skrevet i artikel 16, stk. 1, litra i), til støtte for udvekslingen af supplerende oplys-

ninger.

Ifølge rådsafgørelsens artikel 48 må personoplysninger, der er behandlet i SIS II i

medfør af rådsafgørelsen ikke videregives eller stilles til rådighed for et tredjeland

eller en international organisation, medmindre dette er udtrykkeligt hjemlet i EU-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

retten, eller medmindre det sker inden for rammerne af en EU-aftale om politimæs-

sigt og retligt samarbejde, der garanterer et passende beskyttelsesniveau for de over-

førte personoplysninger, og med den indberettende medlemsstats samtykke.

Beskyttelse af personoplysninger

Særligt for så vidt angår personoplysninger, der behandles i medfør af rådsafgørel-

sen, fremgår det af rådsafgørelsens artikel 49, at oplysningerne er beskyttet i over-

ensstemmelse med den europæiske konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af

det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplys-

ninger og efterfølgende ændringer heraf.

En person, hvis personoplysninger vil blive behandlet i SIS II efter reglerne i råds-

afgørelsen, skal ifølge artikel 50 i rådsafgørelsen på anmodning informeres om den

registeransvarlige og dennes eventuelle repræsentants identitet, formålene med be-

handlingen af personoplysningerne i SIS II, de potentielle modtagere af personop-

lysningerne, begrundelsen for at foretage en indberetning i SIS II samt retten til at

få indsigt i og foretage berigtigelse af den pågældendes personoplysninger. Videre-

givelse kan dog nægtes til en fysisk person, hvis videregivelsen kan skade udførelsen

af en retlig opgave i forbindelse med de oplysninger, der blev indlæst i SIS II, eller

for at beskytte den pågældendes eller tredjemands rettigheder og friheder. Oplys-

ninger må aldrig videregives i et tidsrum, hvor der foretages diskret overvågning

som følge af en indberetning.

En person, hvis personoplysninger vil blive behandlet i SIS II efter reglerne i ho-

vedforordningen med henblik på at nægte denne indrejse, skal – uden at anmod-

ning er nødvendig – ifølge hovedforordningens artikel 28 informeres i samme om-

fang som angivet i rådsafgørelsens artikel 50. Der findes ikke som i rådsafgørelsen

mulighed for nægtelse af videregivelse af oplysninger.

Det fremgår af artikel 51 i rådsafgørelsen og artikel 29 i hovedforordningen, at en-

keltpersoners ret til at få adgang til og opnå ændring eller sletning af deres person-

oplysninger, der behandles i SIS II, skal udøves i overensstemmelse med national

ret i medlemsstaten, hvor retten påberåbes. Hvis retten påberåbes i en anden med-

lemsstat end den indberettende medlemsstat, skal denne anden medlemsstat videre-

formidle oplysningerne til personen efter at have givet den indberettende medlems-

stat lejlighed til at udtale sig gennem udveksling af supplerende oplysninger. Per-

sonoplysninger skal videreformidles til den pågældende person hurtigst muligt og

aldrig senere end 60 dage efter anmodningen om adgang. Den pågældende person

skal hurtigst muligt informeres om udfaldet af en anmodning om ændring eller slet-

ning af personoplysninger og aldrig senere end seks måneder efter anmodningen.

Særligt for så vidt angår personoplysninger, der behandles i SIS II efter reglerne i

rådsafgørelsen, gælder der ifølge rådsafgørelsens artikel 51 en adgang til nægtelse af

videregivelse af personoplysninger, svarende til den, der findes i rådsafgørelsens

artikel 50. Nægtelsesadgangen omfatter ikke anmodninger om ændring eller sletning

af personoplysninger.

For så vidt angår klageadgangen følger det af rådsafgørelsens artikel 52 og hoved-

forordningens artikel 30, at enhver, der befinder sig på en medlemsstats område,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

har ret til at indbringe en sag for eller klage til retten i den medlemsstat, hvis den

pågældende nægtes ret til at få adgang til eller ret til at ændre eller slette data vedrø-

rende den pågældende eller ret til at opnå oplysninger eller erstatning i forbindelse

med en behandling af den pågældendes personoplysninger, der er i strid med rets-

grundlaget for henholdsvis rådsafgørelsen og hovedforordningen.

For så vidt angår rådsafgørelsen fremgår det af dennes artikel 53, at hver medlems-

stat skal sikre, at en uafhængig myndighed kontrollerer, at behandlingen på dens

område af personoplysninger i SIS II, herunder udvekslingen og den videre be-

handling af supplerende oplysninger, er lovlig. Enhver fysisk person har i overens-

stemmelse med national ret ret til at anmode tilsynsmyndigheden om at kontrollere,

at behandlingen af personoplysninger i SIS II vedrørende den pågældende er lovlig.

Hvis oplysningerne er indlæst af en anden medlemsstat, skal kontrollen udføres i

tæt samarbejde med denne anden medlemsstats tilsynsmyndighed. For så vidt angår

Europol og Eurojust pålægges tilsynsmyndighederne etableret i tilknytning til disse

to organer at sikre, at Europol og Eurojusts adgang til og eventuelle videre behand-

ling af SIS II-personoplysninger er lovlig. Kommissionens behandling af SIS II-

oplysninger kontrolleres af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. De

nævnte tilsynsmyndigheder pålægges at samarbejde indbyrdes, og Den Europæiske

Tilsynsførende for Databeskyttelse indkalder mindst én gang årligt til et møde med

dette formål.

For så vidt angår behandling af personoplysninger efter reglerne i hovedforordnin-

gen fremgår det af hovedforordningens artikel 31, at den tilsynsmyndighed, der er

udpeget i medfør af direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysi-

ske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveks-

ling af sådanne oplysninger, uafhængigt kontrollerer, at behandlingen af SIS II-

personoplysninger på dens område, herunder udvekslingen og den videre behand-

ling af supplerende oplysninger, er lovlig. Kommissionens behandling af SIS II-

oplysninger kontrolleres også her af Den Tilsynsførende for Databeskyttelse lige-

som forpligtelsen til indbyrdes samarbejde mellem de involverede tilsynsmyndighe-

der også svarer til rådsafgørelsens bestemmelser herom.

Erstatningsansvar og sanktioner

Det fremgår af rådsafgørelsens artikel 54 og hovedforordningens artikel 32, at hver

medlemsstat er ansvarlig for eventuelle skader, der påføres en enkeltperson som

følge af den pågældende medlemsstats uautoriserede eller ukorrekte behandling af

oplysninger, der er sendt via SIS II eller Sirene-myndighederne. Som udgangspunkt

påhviler det den indberettende medlemsstat at refundere erstatningsbeløbet til den

anmodede medlemsstat, medmindre erstatningsansvaret skyldes den anmodede

medlemsstats anvendelse af oplysningerne i strid med henholdsvis rådsafgørelsen

og hovedforordningen. Medlemsstaterne er tillige ansvarlige for eventuelle skader

forårsaget på SIS II som følge af manglende overholdelse af deres forpligtelser,

medmindre Kommissionen eller en anden/andre medlemsstat(er) ikke har truffet

rimelige foranstaltninger for at undgå eller begrænse skaden.

For så vidt angår sanktioner fremgår det af rådsafgørelsens artikel 55 og hovedfor-

ordningens artikel 33, at medlemsstaterne sikrer, at behandlingen af SIS II-

oplysninger eller supplerende oplysninger i strid med henholdsvis rådsafgørelsen og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hovedforordningen straffes med sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt for-

hold til overtrædelsen, og virker afskrækkende i overensstemmelse med national ret.

Europols og Eurojusts adgang til SIS II.

Europols og Eurojusts adgang til SIS er begrænset til visse oplysninger indberettet i

medfør af rådsafgørelsen, mens de ikke har adgang til oplysninger indberettet i

medfør af hovedforordningen.

Det fremgår af rådsafgørelsens artikel 56, at Europol og Eurojust hver udpeger et

eller to SIS II-adgangspunkter.

For så vidt angår Europols adgang fremgår det af rådsafgørelsens artikel 57, at Eu-

ropol informerer den indberettende medlemsstat via den nationale Europol-enhed,

hvis Europol finder en indberetning, der er af interesse for Europol. Europol må

kun gøre brug af SIS II-oplysninger, herunder ved videregivelse til tredjelande og -

organer, med den indberettende medlemsstats samtykke. Hvis den indberettende

medlemsstat giver sit samtykke, behandles SIS II-oplysningerne i overensstemmelse

med Europol-konventionen. Europol vedtager og anvender sikkerheds- og fortro-

lighedsbestemmelser svarende til bestemmelserne herom i rådsafgørelsens artikel

10. Europol skal foretage registrering af sin adgang til SIS II og den videre behand-

ling af SIS II-oplysninger i overensstemmelse med rådsafgørelsens artikel 11. Euro-

pol må ikke forbinde dele af SIS II eller overføre oplysninger fra SIS II, som Euro-

pol har adgang til, til noget computersystem til behandling af oplysninger, der be-

nyttes af eller hos Europol. Europol må endvidere ikke downloade eller på anden

måde kopiere nogen del af SIS II. Europol kan anmode den indberettende med-

lemsstat om supplerende oplysninger eller de uddybende oplysninger nævnt i artikel

16 og 17 i rådsafgørelsen via medlemsstatens Europol-enhed.

For Eurojusts adgang til SIS II gælder regler svarende til reglerne for Europols ad-

gang, jf. rådsafgørelsens artikel 58. Eurojust kan dog ikke anmode om de uddyben-

de oplysninger nævnt i artikel 16 og 17 i rådsafgørelsen og adgangen til SIS II-

oplysninger er endvidere begrænset til nationale medlemmer og deres assistenter og

omfatter ikke Eurojust-personale.

Afsluttende bestemmelser

Det fremgår af rådsafgørelsens artikel 59 og hovedforordningens artikel 34, at

Kommissionen skal sørge for oprettelsen af systemer til kontrol af, hvordan SIS II

fungerer set i forhold til de mål, der er fastlagt for resultater, omkostningseffektivi-

tet og tjenestens kvalitet. Kommissionen gives adgang til de nødvendige oplysnin-

ger vedrørende behandlingsprocesserne i SIS II med henblik på den tekniske vedli-

geholdelse, rapportering og statistik. Kommissionen skal hvert andet år forelægge

Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om SIS II-aktiviteterne og den bi- og mul-

tilaterale udveksling af supplerende oplysninger mellem medlemsstaterne. Kommis-

sionen skal endvidere hvert fjerde år aflevere en overordnet evalueringsrapport

vedrørende SIS II og den bi- og multilaterale udveksling af supplerende oplysninger

til Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten skal bl.a. indeholde en vurdering af de

opnåede resultater i forhold til målsætningen med SIS II og af, hvorvidt de grund-

læggende principper fortsat kan anses for gyldige. Medlemsstaterne skal sende de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

oplysninger, der er nødvendige for, at Kommissionen kan udarbejde de nævnte

rapporter.

Rådsafgørelsens artikel 60 beskriver en procedure, hvor Kommissionens bistås af et

rådgivende udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har

Kommissionens repræsentant som formand. Proceduren svarer i hovedtræk til den

procedure, der angives i artikel 3 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999

om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser,

der tillægges Kommissionen, og hvortil der henvises i hovedforordningens artikel

35, stk. 2.

Rådsafgørelsens artikel 61 beskriver en procedure, hvor Kommissionen bistås af et

forskriftsudvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har

Kommissionens repræsentant som formand. Proceduren svarer i hovedtræk til den

procedure, der angives i artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999

om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser,

der tillægges Kommissionen og hvortil der henvises i hovedforordningens artikel

35, stk. 3.

Rådsafgørelsens artikel 62 beskriver de ændringer, der foretages i Schengen-

konventionen som følge af rådsafgørelsen. Det fremgår heraf, at rådsafgørelsen i

forhold, der falder inden for TEU’s anvendelsesområde, erstatter Schengen-

konventionens artikel 92-119 med undtagelse af artikel 102a. Herudover erstatter

rådsafgørelsen en række angivne bestemmelser i Schengen-reglerne, der gennemfø-

rer de ovennævnte konventionsbestemmelser. I forhold, der er omfattet af TEU,

skal henvisninger til de således erstattede bestemmelser for fremtiden læses som

henvisninger til de nye bestemmelser i overensstemmelse med den sammenlignings-

tabel, der udgør et bilag til rådsafgørelsen.

Hovedforordningens artikel 36 beskriver tilsvarende de ændringer, der foretages i

Schengen-konventionen som følge af hovedforordningen. Det fremgår heraf, at

hovedforordningen i forhold, der falder inden for TEF’s anvendelsesområde, er-

statter Schengen-konventionens artikel 92-119 med undtagelse af artikel 102a. Her-

udover erstatter hovedforordningen en række angivne bestemmelser i Schengen-

reglerne, der gennemfører de ovennævnte konventionsbestemmelser. I forhold, der

er omfattet af TEF, skal henvisninger til de således erstattede bestemmelser for

fremtiden læses som henvisninger til de nye bestemmelser i overensstemmelse med

den sammenligningstabel, der udgør et bilag til hovedforordningen.

Ifølge artikel 2 i forordningen vedrørende motorkøretøjsregistreringsmyndigheder

træder denne i stedet for Schengen-konventionens artikel 102a.

Af rådsafgørelsens artikel 63 fremgår det, at Rådets afgørelse 2004/201/RIA af 19.

februar 2004 om proceduren for ændring af Sirene-håndbogen ophæves, ligesom

det fremgår af hovedforordningens artikel 37, at Rådets forordning nr. 378/2004 af

19. februar 2004 om proceduren for ændring af Sirene-håndbogen ophæves.

Det fremgår af artikel 64 i rådsafgørelsen sammenholdt med artikel 38 i hovedfor-

ordningen, at bestemmelserne i Schengen-konventionens artikel 94 – 101 fortsat

finder anvendelse på indberetninger, der er foretaget i SIS og overført til SIS II

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samt på indberetninger, der er foretaget direkte i SIS II inden en dato, der fastsættes

i medfør af rådsafgørelsens artikel 65, stk. 3, og hovedfordningens artikel 39, stk. 3.

Et år efter denne dato ophører Schengen-konventionens bestemmelser dog med

finde anvendelse på disse indberetninger, og de slettes automatisk fra SIS II, med-

mindre medlemsstaterne på ny har foretaget indberetningerne i overensstemmelse

med de nye regler i rådsafgørelsen og hovedforordningen.

Det fremgår endvidere, at de beløb, der på den dato, der fastsættes efter rådsafgø-

relsens artikel 65, stk. 2, og hovedforordningens artikel 39, stk. 2, resterer på det

budget, som er godkendt i overensstemmelse med artikel 119 i Schengen-

konventionen, tilbagebetales til medlemsstaterne på grundlag af fordelingsnøglen

for medlemsstaternes bidrag.

Rådsafgørelsens artikel 65, hovedforordningens artikel 39 og forordningen vedrø-

rende motorkøretøjsregistreringsmyndigheders artikel 2 indeholder bestemmelser

om ikrafttrædelse og anvendelse af de tre retsakter.

Alle tre retsakter træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i EU-

Tidende.

Rådsafgørelsen og hovedforordningen angiver at finde anvendelse fra den dato, der

fastsættes af Kommissionen efter de nærmere regler herom.

Det fremgår således af Rådsafgørelsen, at den dato, hvorfra artikel 1 – 14 og artikel

40 – 64 med undtagelse af artikel 41, 44, 45 og 46 skal finde anvendelse, fastsættes

af Kommissionen, efter at de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger er vedta-

get, Kommissionen har truffet de nødvendige tekniske foranstaltninger, der gør det

muligt at koble SIS II til medlemsstaterne, og alle medlemsstater har meddelt

Kommissionen, at de har truffet de nødvendige tekniske og retlige foranstaltninger

for at behandle SIS II-oplysninger og udveksle supplerende oplysninger i overens-

stemmelse med rådsafgørelsens bestemmelser. Kommissionen offentliggør anven-

delsesdatoen i EU-Tidende.

Det fremgår endvidere af rådsafgørelsen, at den dato, hvorfra artikel 15 – 59 og

artikel 41, 44, 45 og 46 skal finde anvendelse, fastsættes af Kommissionen, efter at

de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger er blevet vedtaget, og alle medlems-

stater har meddelt Kommissionen, at de har truffet de nødvendige tekniske og retli-

ge foranstaltninger for at behandle SIS II-oplysninger og udveksle supplerende op-

lysninger i overensstemmelse med rådsafgørelsens bestemmelser. Kommissionen

offentliggør ligeledes denne anvendelsesdato i EU-Tidende. Det bemærkes endvi-

dere, at denne dato tillige udgør anvendelsesdatoen for forordningen vedrørende

motorkøretøjsregistreringsmyndigheder, jf. dennes artikel 2.

Det fremgår af hovedforordningen, at den dato, hvorfra artikel 1 – 14 og artikel 21

– 38 med undtagelse af artikel 22, 25 og 26 skal finde anvendelse, fastsættes af

Kommissionen, efter at de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger er vedtaget,

Kommissionen har truffet de nødvendige tekniske foranstaltninger, der gør det

muligt at koble SIS II til medlemsstaterne, og alle medlemsstater har meddelt

Kommissionen, at de har truffet de nødvendige tekniske og retlige foranstaltninger

for at behandle SIS II-data og udveksle supplerende oplysninger i overensstemmel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

se med hovedforordningens bestemmelser. Kommissionen offentliggør anvendel-

sesdatoen i EU-Tidende.

Det fremgår endvidere af hovedforordningen, at den dato, hvorfra artikel 15 – 20

og artikel 22, 25 og 26 skal finde anvendelse, fastsættes af Kommissionen, efter at

de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger er vedtaget, og alle medlemsstater

har meddelt Kommissionen, at de har truffet de nødvendige tekniske og retlige

foranstaltninger for at behandle SIS II-oplysninger og udveksle supplerende oplys-

ninger i overensstemmelse med bestemmelserne i hovedforordningen. Kommissio-

nen offentliggør også denne anvendelsesdato i EU-Tidende.

3. Gældende dansk ret

Danmarks anvendelse af Schengen-reglerne, herunder reglerne om det eksisterende

SIS, er gennemført ved lov nr. 418 af 10. juni 1997 om Danmarks tiltrædelse af

Schengen-konventionen som ændret ved lov nr. 227 af 2. april 2003 og lov nr. 448

af 9. juni 2004.

Det fremgår således af lovens § 2, stk. 1, at bestemmelserne i konventionens afsnit

IV (Schengen-informationssystemet) gælder her i landet.

Visse ændringer af SIS er gennemført med Rådets afgørelse 2005/211/RIA af 24.

februar 2005 og Rådets forordning nr. 871/2004 af 29. april 2004 om indførelse af

nye funktioner i Schengen-informationssystemet, herunder i forbindelse med terro-

rismebekæmpelse. Ændringerne er gennemført i dansk ret ved lov nr. 448 af 9. juni

2004 om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengen-konventionen. Æn-

dringslovens § 1, nr. 2, om ændring af hovedlovens § 2, stk. 1, er delvist sat i kraft

fra henholdsvis den 13. juni 2005 og den 11. september 2005 ved bekendtgørelse

nr. 450 af 31. maj 2005 om ikrafttræden af § 1, nr. 2, i lov om ændring af lov om

Danmarks tiltrædelse af Schengen-konventionen.

Ændringer af Schengen-konventionens afsnit IV vil endvidere ske ved Europa-

Parlamentets og Rådets forordning nr. 1160/2005 af 6. juli 2005 om ændring af

konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis

ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser med hensyn til adgang til Schengen-

informationssystemet for de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for ud-

stedelse af registreringsattester for motorkøretøjer. Forordningen træder i kraft 11.

august 2005, men finder dog først anvendelse fra 11. januar 2006. Forordningen

gælder umiddelbart i medlemsstaterne.

De nærmere regler om SIS findes i Schengen-konventionens artikel 92 – 119. De

foreslåede regler om SIS II bygger i vidt omfang på Schengen-konventionens eksi-

sterende regler om SIS. I det følgende vil de væsentligste ændringer blive omtalt.

I forbindelse med SIS II foreslås det, at udgifterne til den centrale del af systemet

dækkes via EU-budgettet, mens betalingerne til det centrale system hidtil er blevet

dækket via medlemsstatsbidrag, jf. konventionens artikel 92, stk. 3, sammenholdt

med artikel 119.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter forslagene overlades ansvaret for den operationelle forvaltning af SIS II til

Kommissionen. Hidtil har denne opgave ligget hos medlemsstaterne og Rådet, jf.

konventionens artikel 92.

For så vidt angår indberetninger vedrørende personer følger det af konventionens

artikel 94, stk. 3, at det ikke hidtil har været muligt at indberette oplysninger i form

af fingeraftryk og fotografier vedrørende personer i SIS.

I medfør af konventionens artikel 96 kan nationale indberetninger vedrørende uøn-

skede udlændinge foretages i det eksisterende SIS på grundlag af afgørelser truffet

af de kompetente administrative eller retlige myndigheder i de enkelte medlemssta-

ter. Disse afgørelser kan bygge på, at den pågældende udlændings tilstedeværelse i

landet formodes at udgøre en trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed eller

for den nationale sikkerhed, i særdeleshed når den pågældende udlænding er blevet

idømt en frihedsstraf af en varighed på mindst ét år på grundlag af en strafbar

handling, når der er begrundet mistanke om, at udlænding har begået alvorlige

strafbare handlinger, eller når der foreligger konkrete indicier, der lader formode, at

den pågældende har til hensigt at begå alvorlige strafbare handlinger på en med-

lemsstats område. Afgørelserne kan endvidere bygge på, at den pågældende udlæn-

ding tidligere er blevet udsendt, afvist eller udvist, når disse foranstaltninger ikke er

blevet udskudt eller suspenderet, og de indebærer eller er ledsaget af et indrejsefor-

bud eller eventuelt et forbud mod at tage ophold som følge af en overtrædelse af de

nationale bestemmelser om udlændinges indrejse eller ophold. Indberetningen i SIS

er nærmere reguleret i udlændingelovens § 58 g, hvoraf det fremgår, at Rigspoliti-

chefen indberetter en udlænding i SIS som uønsket i visse nærmere angivne tilfælde

af udvisning af landet, meddelelse af afslag på opholdstilladelse samt inddragelse af

opholdstilladelse.

For SIS II opstiller hovedforordningens artikel 15 mere præcise betingelser for ind-

beretning af tredjelandsstatsborgere i SIS II med henblik på nægtelse af indrejse,

idet det fremgår af bestemmelsen, at den pågældende tredjelandsstatsborgers tilste-

deværelse på en medlemsstats område skal udgøre en alvorlig trussel mod den of-

fentlige orden eller den offentlige sikkerhed i nogen af medlemsstaterne baseret på

en individuel vurdering, herunder navnlig hvis den pågældende er blevet idømt fri-

hedsstraf i mindst ét år som følge af en lovovertrædelse omfattet af artikel 2, stk. 2,

i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre (den såkaldte ”positivliste”), eller

hvis den pågældende er omfattet af en restriktiv foranstaltning med henblik på at

forhindre indrejse eller gennemrejse i medlemsstaternes område, jf. TEU artikel 15.

Desuden foretages indberetning, hvis tredjelandsstatsborgeren er omfattet af et

forbud mod fornyet indrejse som følge af en afgørelse om tilbagesendelse eller ud-

sendelse i overensstemmelse med det kommende direktiv om tilbagesendelse. Be-

stemmelsens udtrykkelige krav om en individuel vurdering af, hvorvidt den enkelte

tredjelandsstatsborgers tilstedeværelse på en medlemsstats område udgør en alvorlig

trussel mod den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed i nogen af medlems-

staterne forud for indberetningen af denne i SIS II skønnes at gøre en ændring af

udlændingelovens § 58 g, der ikke giver mulighed for foretagelse af en individuel

vurdering i forbindelse med indberetningen i SIS, påkrævet.

Endvidere følger det direkte af hovedforordningens artikel 15, stk. 3, at tredjelands-

statsborgeren har krav på adgang til prøvelse hos en judiciel myndighed af beslut-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ningen om indberetning af den pågældende i SIS II med henblik på nægtelse af ind-

rejse i tilfælde, hvor beslutningen om indberetning er truffet af en administrativ

myndighed. En tilsvarende bestemmelse findes ikke i konventionen.

I de eksisterende regler om SIS findes ingen bestemmelser om sammenkobling af

indberetninger.

Ifølge konventionens artikel 103 skal gennemsnitligt hver tiende videregivelse af

personoplysninger registreres af den myndighed, der forvalter den nationale data-

base. Med Rådets afgørelse 2005/211/RIA af 24. februar 2005 og Rådets forord-

ning nr. 871/2004 af 29. april 2004 om indførelse af nye funktioner i Schengen-

informationssystemet, herunder i forbindelse med terrorismebekæmpelse, er kon-

ventionens tekst ændret, således at enhver videregivelse af personoplysninger vil

skulle registreres af den myndighed, der forvalter den nationale database. Den æn-

drede version af teksten finder dog først anvendelse fra en dato, der fastsættes af

Rådet. Denne dato er endnu ikke fastsat. For så vidt angår SIS II, følger det af råds-

afgørelsens og hovedforordningens artikel 11, at medlemsstaterne, ud over alle ud-

vekslinger af oplysninger med SIS II, bliver forpligtet til at registrere den yderligere

behandling af oplysningerne, hvilket er en udvidelse i forhold til konventionstek-

sten.

I medfør af konventionens artikel 109 er anmodninger om egen-access i oplysnin-

ger i SIS undergivet national ret i den stat, anmodningen fremsættes til. Der findes

derimod ikke i de gældende regler et krav om obligatorisk meddelelse om indberet-

ningen til den person, der indberettes, svarende til reglen i hovedforordningens

artikel 28 om indberetninger vedrørende tredjelandsstatsborgere, der skal nægtes

indrejse.

I SIS II bliver sletningsfristerne for personoplysninger generelt længere end i SIS, jf.

Schengen-konventionens artikel 112 – 113a. Ifølge konventionens artikel 112 skal

medlemsstaterne således senest tre år efter indberetningens foretagelse vurdere,

hvorvidt personoplysninger skal forblive i systemet. Til sammenligning slettes ind-

beretninger efter hovedforordningens artikel 15 automatisk efter fem år fra beslut-

ningen om indberetning, indberetninger efter rådsafgørelsens kapitel IV, V og VI

efter 10 år, indberetninger efter rådsafgørelsens kapitel VII vedrørende personer

efter tre år, og indberetninger efter kapitel VIII, der indeholder personoplysninger,

efter tre år. I alle tilfælde har den indberettende medlemsstat mulighed for at beslut-

te, at indberetningen skal bevares efter udløbet af fristen.

For oplysninger om genstande gælder det ifølge konventionens artikel 113, at disse

som hovedregel bevares i højst 10 år, bortset fra visse kategorier der slettes efter

henholdsvis fem og tre år. Til sammenligning slettes indberetninger om genstande i

medfør af rådsafgørelsens kapitel VII automatisk efter fem år og indberetninger

efter kapitel VIII, der ikke indeholder personoplysninger, efter 10 år. I begge tilfæl-

de kan den indberettende medlemsstat beslutte at indberetningen skal bevares efter

udløbet af fristen.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget til hovedforordningen, der har hjemmel i afsnit IV i TEF, har ikke i sig

selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark ifølge arti-

kel 1 og 2 i Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen af forord-

ningen.

Danmark vil dog efterfølgende kunne tilslutte sig en sådan retsakt, da den vedrører

udbygning af Schengen-reglerne, jf. artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling.

Danmarks efterfølgende tilslutning vil alene skabe en folkeretlig forpligtelse mellem

Danmark og de øvrige Schengen-lande.

En eventuel tilslutning til hovedforordningen på folkeretligt grundlag nødvendiggør

ændringer af lov nr. 418 af 10. juni 1997 med senere ændringer, der henviser til de

nugældende bestemmelser i Schengen-konventionens afsnit IV (Schengen-

informationssystemet), og forudsætter således Folketingets forudgående samtykke

efter grundlovens § 19, stk. 1.

Danmark deltager fuldt ud i rådsafgørelsen, der vedtages med hjemmel i TEU afsnit

VI.

Forslaget til rådsafgørelsen nødvendiggør ændringer af lov nr. 418 af 10. juni 1997

med senere ændringer, der henviser til de nugældende bestemmelser i Schengen-

konventionens afsnit IV (Schengen-informationssystemet).

Danmarks medvirken til Rådets vedtagelse af rådsafgørelser, der kræver ændringer

af dansk lovgivning, forudsætter Folketingets forudgående samtykke efter grundlo-

vens § 19, stk. 1.

Danmark deltager endvidere fuldt ud i forordningen vedrørende motorkøretøjsregi-

streringsmyndigheder, der vedtages i medfør af TEF afsnit V.

Gennemførelsen af SIS II i dansk ret må forventes at have statsfinansielle konse-

kvenser, herunder med henblik på udvikling og drift af den nationale del af SIS II,

der finansieres af medlemsstaternes selv, samt med henblik på udvikling og drift af

den centrale del af SIS II, der finansieres via EU-budgettet.

For så vidt angår udgifterne til udvikling og drift af SIS II har Kommissionen efter

det oplyste afsat ca. € 156 mio. til den centrale del af SIS II. Heraf vil Danmark via

EU-budgettet i henhold til den generelle fordelingsnøgle skulle betale ca. 2 pct.

svarende til i alt ca. € 3,1 mio.

Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at angive de samlede statsfinansielle

udgifter i forbindelse med gennemførelsen af SIS II.

5. Høring

Forslagene er sendt i høring hos Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for

Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i År-

hus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsiden-

ten for Retten i Roskilde, Domstolsstyrelsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen,

Datatilsynet, Rigspolitichefen, Det Kriminalpræventive Råd, Rigsadvokaten, Stats-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

advokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Politidirektøren i København, Den

danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Politime-

stre i Danmark, Landsforeningen af beskikkede advokater, Politifuldmægtigfor-

eningen, Politiforbundet i Danmark, Landsklubben HK Politi, Advokatrådet, Am-

nesty International, Institut for Menneskerettigheder samt Dansk Told- og Skatte-

forbund.

6. Nærhedsprincippet

Det fremgår af forslaget til rådsafgørelsen og hovedforordningen, herunder be-

grundelserne for forslagene, at målet med den foreslåede foranstaltning, nemlig at

udveksle oplysninger vedrørende bestemte kategorier af personer og genstande ved

hjælp af oprettelsen af et edb-baseret informationssystem, ikke kan nås af medlems-

staterne. Det fremgår videre, at målet bedre kan nås på fællesskabsplan i betragtning

af, at der er tale om et fælles informationssystem, og af foranstaltningens rækkevid-

de og virkninger, samt at initiativet ikke findes at gå ud over, hvad der er nødven-

digt for at nå det angivne mål.

Særligt for så vidt angår adgangen til SIS II for motorkøretøjsregistreringsmyndig-

heder, fremgår det af forslaget til forordningen vedrørende motorkøretøjsregistre-

ringsmyndigheder, herunder begrundelsen for forslaget, at målet med den foreslåe-

de foranstaltning, nemlig at give de tjenester, der har ansvaret for udstedelse af regi-

streringsattester for motorkøretøjer, adgang til SIS II, kun kan opnås ved foran-

staltninger på fællesskabsplan. Det er nødvendigt med fælles regler for adgang til et

system, hvor medlemsstaterne bidrager med fælles oplysninger om personer og

genstande, der støtter gennemførelsen af flere politikker inden for politisamarbejdet

og det retlige samarbejde, ydre grænser, visum og andre politikker i forbindelse med

den frie bevægelighed for personer.

Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er overholdt.

Det bemærkes i den forbindelse, at formålet med forslagene – som anført ved

Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet – er at udveksle og give adgang til

oplysninger mellem medlemsstaterne vedrørende bestemte kategorier af personer

og genstande.

7. Andre medlemsstaters kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters hold-

ninger til forslagene.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man på det foreliggende grundlag overordnet set positiv overfor

de fremlagte forslag til retsakter vedrørende SIS II, der bl.a. udgør en afgørende

forudsætning for de nye medlemsstaters fuldstændige deltagelse i Schengen-

samarbejdet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Orientering af andre af Folketingets udvalg

Forslagene til rådsafgørelsen, hovedforordningen og forordningen vedrørende mo-

torkøretøjsregistreringsmyndigheder og et grundnotat herom sendes – ud over til

Folketingets Europaudvalg – også til Folketingets Retsudvalg.