Arbejdsmarkedsudvalget 2005-06
KOM (2005) 0246 Bilag 1
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
3. november 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 11. november 2005
vedlægges Beskæftigelsesministeriets notat vedrørende forslag til ændring af
direktiv 2003/88/EF vedrørende visse aspekter af organiseringen af
arbejdstiden.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Revideret samlenotat
Forslag til ændring af direktiv 2003/88/EF vedr. visse aspekter af
organiseringen af arbejdstiden
Opdatering af samlenotat forelagt Europaudvalget forud for rådsmødet (beskæftigelses- og
socialministre) den 2.-3. juni 2005. Kopi af notatet sendt til Folketingets
Arbejdsmarkedsudvalg.
Resumé
Ovennævnte forslag er fremsat dels som en konsekvens af en
revisionsforpligtelse i direktivets artikel 22, dels som en konsekvens af EF-
domstolens to principielle domme om anvendelsen af arbejdstidsdirektivet.
Afgørelserne giver anledning til vanskeligheder for en række medlemsstater
for så vidt angår arbejdstidstilrettelæggelsen (arbejdstidsopgørelsen) for
sundhedspersonale – særligt læger. På rådsmødet i december 2004 kunne
Rådet ikke nå til enighed om forslaget. Europa-Parlamentet fremkom i maj
2005 med en række ændringsforslag, som Kommissionen tog i betragtning i
forbindelse med fremsættelsen af et revideret forslag til ændring af
arbejdstidsdirektivet lige før Rådsmødet den 2. juni 2005. Rådet kunne ikke
nå til enighed på dette møde, og forhandlingerne har siden da fortsat på
grundlag af Kommissionens forslag af 31. maj 2005.
Baggrund
Kommissionen fremlagde i september 2004 et direktivforslag om ændring af
direktiv 2003/88/EF vedr. visse aspekter af organiseringen af arbejdstiden
(KOM(2004)607). Forslaget har hjemmel i TEF art. 137.
Forslaget er blevet drøftet på flere Rådsmøder (beskæftigelsesministre) uden,
at man har kunnet nå til enighed. Europa-Parlamentet afgav sin udtalelse den
11. maj 2005.
Kommissionen har på baggrund heraf den 31. maj 2005 fremlagt et revideret
direktivforslag (KOM(2005)246).
Formålet med forslaget er i høj grad at få løst de problemer i forhold til
arbejdstilrettelæggelsen i medlemsstaterne, som blev skabt med SIMAP-
dommen og forstærket med JAEGER-dommen.
Om SIMAP- og JAEGER-dommene kan det anføres, at førstnævnte dom
fastslog, at rådighedsvagter, der tilbringes på arbejdsstedet, skal medregnes til
arbejdstiden, hvilket betød, at det i en række brancher, herunder i
særdeleshed sundhedssektoren, ville blive meget vanskeligt at opfylde
direktivets krav om, at der højst må arbejdes 48 timer om ugen i gennemsnit.
Sidstnævnte dom bekræftede dette og knæsatte desuden, at kompenserende
hviletid skal afvikles i fuld udstrækning umiddelbart efter arbejdstids ophør.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Ifølge det gældende arbejdstidsdirektiv skulle den såkaldte ”opt out”-
bestemmelse i artikel 22 tages op til overvejelse, og også dette afspejles i det
fremsatte forslag.
Forslaget behandles på rådsmødet (beskæftigelsesministre) den 8. december
2005. Når sagen forelægges for Europaudvalget allerede nu, skyldes det, at
der er kommet et nyt element ind i forhandlingerne efter Europa-
Parlamentets ændringsforslag og Kommissionens reaktion herpå.
Indhold
Det reviderede forslag af 31. maj 2005 indeholder tre hovedelementer, som
netop har de problemstillinger, der udspringer af SIMAP- og JAEGER-
dommene, før øje. Forslaget indeholder også en bestemmelse om, at den
ovenfor nævnte ”opt out” (hvorefter lønmodtagere individuelt kan fraskrive
sig loftet på maksimalt 48 timers arbejde om ugen i gennemsnit) ophører
efter 3 år, men dog eventuelt vil kunne forlænges af Kommissionen efter
ansøgning herom. Endvidere indeholder forslaget en bestemmelse om at
forene arbejds- og familieliv og en betragtning om, at direktivets
minimumskrav gælder for alle arbejdstagere som defineret i artikel 3, litra a i
direktiv 89/391/EF. Endelig er der med Europa-Parlamentets
ændringsforslag dukket et nyt element op i forhandlingerne, som vurderes at
kunne påføre medlemslandene betydelige forpligtelser. Disse elementer
gennemgås nedenfor:
1) Det foreslås, at inaktiv rådighedstid ikke medregnes til arbejdstiden, med
mindre andet bestemmes nationalt. Der kan dog ikke afvikles hviletid i den
inaktive rådighedstid, som i øvrigt med inddragelse af arbejdsmarkedets
parter vil kunne fastsættes ud fra gennemsnitstimetal i de forskellige sektorer.
I den forbindelse indføres nye
definitioner af rådighedstid og inaktiv
rådighedstid og arbejdsplads.
2) Det foreslås, at der gives mulighed for ved lov at
udvide
referenceperioden
for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid
fra udgangspunktet på fire måneder op til 12 måneder, idet medlemsstaterne
dog skal sikre, at arbejdsgiver i så fald opfylder visse betingelser. Hidtil har
det kun været muligt at udvide referenceperioden i medfør af kollektiv
overenskomst.
3) Det foreslås, at
kompenserende hviletid
skal afvikles inden for en
rimelig frist, der fastsættes nationalt.
4)
”Opt out”-en
foreslås som udgangspunkt afskaffet tre år efter
implementeringsfristen for et ændringsdirektiv, men en sådan ordning vil
kunne forlænges af Kommissionen efter anmodning herom fra en
medlemsstat. Den opt out, der kan anvendes i de tre år og eventuelt
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
forlænges, er i øvrigt beskåret, og der kan eksempelvis ikke arbejdes mere
end 55 timer i én enkelt uge, hvis andet ikke er aftalt ved kollektiv
overenskomst.
5) Det foreslås, at medlemsstaterne skal opfordre arbejdsmarkedets parter til
at indgå aftaler, der gør det lettere at
forene arbejdsliv og familieliv.
I den
forbindelse skal medlemsstaterne sikre, at arbejdsgiverne i god tid informerer
medarbejderne om ændringer i tilrettelæggelsen af arbejdet, og at
arbejdsgiverne overvejer anmodninger fra medarbejderne om ændringer i
tilrettelæggelsen af arbejdet.
6) Et af Europa-Parlamentets ændringsforslag er, at direktivets loft over den
samlede ugentlige arbejdstid på 48 timer i gennemsnit skal gælde
pr.
lønmodtager.
Kommissionen har i sit reviderede forslag (af 31. maj 2005)
søgt at imødekomme forslaget ved at indsætte en betragtning om, at
direktivets forskrifter finder anvendelse på alle arbejdstagere.
Gældende dansk ret
Reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid og de definitioner, der er relevante
i den forbindelse, findes i lov om gennemførelse af dele af
arbejdstidsdirektivet, jf. lovbekendtgørelse nr. 896 af 24. august 2004.
Regler om afvikling af hviletid mv., herunder hvordan rådighedsvagter skal
behandles i den forbindelse, findes i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 324
af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn mv., som har hjemmel i
arbejdsmiljøloven.
De særlige arbejds- og hviletidsregler for fiskere på havgående fiskeskibe er
gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 516 af 21. juni 2002 om
fiskeres hviletid mv.
For så vidt angår offshore-området udgøres retsgrundlaget af bekendtgørelse
nr. 630 af 1. juli 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af
arbejdstiden på havanlæg, som har hjemmel i lov nr. 292 af 10. juni 1981 om
visse havanlæg med senere ændringer. Idet man gennem denne
bekendtgørelse har gennemført regler, der som minimum svarer til
direktivets beskyttelsesniveau, gælder lov om gennemførelse af dele af
arbejdstidsdirektivet ikke for dette område, jf. § 1, stk. 4, i lovbekendtgørelse
nr. 896 af 24. august 2004.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Direktivforslaget vurderes som værende i overensstemmelse med nærheds-
og proportionalitetsprincippet, da der er tale om et forslag om ændring af et
direktiv på baggrund af to domme, der har givet anledning til betydelige
problemer i medlemslandene.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
216493_0005.png
5
Høring
Kommissionens reviderede forslag af 31. maj 2005 har ikke været sendt i
høring i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold.
Kommissionens oprindelige forslag fra september 2004 blev sendt i høring i
udvalget, hvorfra der indkom følgende høringssvar:
DA finder generelt, at Kommissionens direktivforslag slet ikke i tilstrækkelig
grad bidrager til at øge fleksibiliteten på det europæiske arbejdsmarked. DA
finder mere konkret, at fastholdelsen af en referenceperiode på som
udgangspunkt fire måneder ikke afspejler den europæiske virkelighed. Efter
DAs opfattelse burde direktivet i stedet direkte hjemle parternes adgang til at
aftale en længere referenceperiode end de foreslåede 12 måneder. DA støtter,
at medlemsstaterne får mulighed for ved lov at fastsætte referenceperioden
for den maksimale ugentlige arbejdstid til 12 måneder. Herved bliver der
mulighed for at ligestille den del af arbejdsmarkedet, hvor reguleringen sker
på grundlag af individuelle kontrakter med den overenskomstdækkede del af
arbejdsmarkedet. DA anerkender endvidere, at definitionerne af rådighedstid
og inaktiv rådighedstid hjælper til at løse problemer for alle virksomheder
med overvågningsopgaver, hvor det er nødvendigt at have et beredskab. DA
fastholder samtidig, at definitionen af arbejdstid generelt er for bred, hvilket
også er årsag til problemerne med rådighedsvagter. Efter DA’s opfattelse er
det vanskeligt at se den nærmere begrundelse for indførelsen af en 72 timers-
grænse ved afholdelse af kompenserende hvileperioder. Man burde i denne
forbindelse i højere grad tage udgangspunkt i praksis i de forskellige
medlemsstater. DA savner endvidere argumenter i forslaget for at foretage
stramninger i adgangen til individuelt at aftale, at 48-timersreglen ikke finder
anvendelse. Tværtimod er anvendelsen af denne mulighed for at fravige 48-
timers reglen ved individuel aftale i god overensstemmelse med reglerne på
den del af arbejdsmarkedet, hvor løn- og ansættelsesvilkår fastsættes ved
individuel kontrakt.
FA er tilfredse med forslaget med hensyn til indførelsen af inaktiv tid og
udvidelsen af referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige
ugentlige arbejdstid.
DSI vurderer, at ændringerne, der foreslås, kan være til betydelig fordel med
hensyn til regelafklaring og konkret planlægning for de mennesker, som har
forskellige hjælpeordninger, eksempelvis efter lov om socialservice § 77.
FTF vender sig generelt imod de ændringer, der foreslås, idet ændringerne
angiveligt forringer lønmodtagernes vilkår. FTF finder, at der ikke er behov
for at give mulighed for en udvidelse af referenceperioden til 12 måneder ved
lov, da der i dag er mulighed for en sådan udvidelse via kollektive
overenskomster. I den forbindelse nævner FTF, at det forekommer
uacceptabelt, at der åbnes for en 65 timers uge over en meget lang periode. I
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
216493_0006.png
6
relation til forslagene om rådighedstid, inaktiv tid og kompenserende hviletid
finder FTF, at der er tale om en forringelse af lønmodtagernes sikkerheds- og
sundhedsmæssige forhold og af forholdet mellem arbejds- og familieliv.
Endelig finder FTF, at forslaget om generel adgang til ved individuel aftale at
fravige reglen om gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 48 timer udgør en
forringelse af lønmodtagernes vilkår på det danske arbejdsmarked.
AC mener på det overordnede plan, at direktivforslaget primært tilgodeser
arbejdsgiversidens ønske om fleksibilitet, og at det kan underminere det
danske overenskomstsystem, da muligheden for at indgå individuelle aftaler
om at fravige arbejdstidsbestemmelserne kan udgøre et incitament til ikke at
indgå nye kollektive aftaler og til ikke at forny de eksisterende. AC fraråder
dansk opbakning til de af Kommissionen foreslåede ændringer. AC fraråder
desuden indførelsen af de to nye arbejdstidsbegreber, da betydningen og
rækkevidden af dem skaber betydelig usikkerhed og uklarhed. Hvis de nye
tidsbegreber alligevel fastholdes, skal AC som et minimum anmode om, at
usikkerheden om begrebernes indbyrdes sammenhæng, herunder hvorvidt
inaktiv kan betragtes som hviletid, afklares, inden et endeligt direktiv
vedtages. I relation til forslaget om udvidelsen af referenceperioden finder
AC, at fravigelse fra hovedreglen om en fire måneders referenceperiode kun
bør kunne ske på basis af aftaler mellem parterne. AC finder endvidere
forslaget om kompenserende hviletid meget uheldigt, da det vil kunne
medføre urimeligt lange og helbredstruende arbejdsperioder for
lønmodtagere. AC mener, at en sådan bestemmelse helt bør udgå, da
referenceperioderne allerede i dag kan udvides efter nærmere aftale. I forhold
til ”opt out”-en ser AC positivt på, at Kommissionen har søgt at stramme op
på anvendelsen heraf, men foretrækker, at muligheden helt fjernes. Efter
AC’s opfattelse sættes arbejdstiden reelt op til 65 timer om ugen, og de
beskyttelsesforanstaltninger, direktivet opstiller, er intet værd. Som minimum
foreslår AC, at arbejdsgiver tillægges bevisbyrden for, at betingelserne for at
anvende ”opt out”-en er iagttaget.
Det Kommunale Kartel (KK) finder det overordnet uacceptabelt, at
Kommissionen i et arbejdsmiljødirektiv foreslår forringelser af
lønmodtagernes sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold. KK vurderer, at
denne nye praksis ikke er i overensstemmelse med traktatens mål. Mere
konkret betragter KK forslaget om kompenserende hviletid som en klar
forringelse. KK foreslår, at direktivet som minimum bør indeholde
bestemmelser om, hvor ofte en hvileperiode kan udskydes, og om det kan
gælde flere dage i træk. Udskydelsesmuligheden i så lang en periode er dybt
kritisabel under hensyn til den enkeltes sundhed og sikkerhed.”
KL hilser Kommissionens forslag velkomment. KL fremhæver vigtigheden
af, at de nye definitioner og bestemmelserne om hviletid i forslaget
gennemføres. KL opfordrer til, at eventuelle mindre problemer, der måtte
blive påpeget, ikke kommer til at dominere den danske holdning til forslaget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
216493_0007.png
7
LO er overordnet af den opfattelse, at direktivforslaget er et skridt i den
forkerte retning. De nye definitioner vil ifølge LO gøre det vanskeligere at
skabe sammenhæng mellem arbejds- og familieliv, og det vil rejse nye
fortolkningsspørgsmål. Hvis det skulle være muligt at definere rådighedstid
som andet end arbejdstid, bør det ikke kunne ske uden hjemmel i kollektiv
overenskomst. LO er betænkelig ved muligheden for at udskyde afvikling af
kompenserende hviletid i op til 72 timer, da en sådan forringelse af
arbejdstidsreglerne vil kunne medføre, at lønmodtagere får endog meget
lange arbejdsperioder uden hvil. LO tager skarp afstand fra forslaget om, at
referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid
skal kunne udvides til 12 måneder ved lov alene efter konsultation med
arbejdsmarkedets parter, da en sådan mulighed vil svække incitamentet til at
indgå kollektive overenskomster. Dog finder LO, at de foreslåede
præciseringer omkring referenceperioden er hensigtsmæssige. Efter LO’s
opfattelse burde direktivforslaget indeholde en udfasning af ”opt out’en”
frem for blot en mindre indskrænkning heraf. Det er således uacceptabelt, at
det fortsat er muligt at have en ugentlig arbejdstid på 65 timer på det
europæiske arbejdsmarked, og LO tager det for givet, at ”opt out’en” heller
ikke vil blive udnyttet i Danmark fremover.
Amtsrådsforeningen (ARF) mener overordnet, at Kommissionens forslag er
et konstruktivt forsøg på at rette op på de problemer, som SIMAP- og
Jaegerdommen skabte for arbejdstilrettelæggelsen i blandt andet
sygehusvæsenet og på sociale døgninstitutioner. ARF vurderer, at indførelsen
af begrebet inaktiv tid under vagt er helt essentielt for at imødegå nogle af de
problemer, som EF-domstolens afgørelser skabte for varetagelsen af den
offentlige service i Danmark. ARF støtter derfor varmt Kommissionens
forslag om indførelse af begrebet inaktiv tid. ARF finder endvidere, at
forslaget om kompenserende hviletid vil genindføre den fleksibilitet i
arbejdstilrettelæggelsen, som ikke mindst er vigtig i perioder med
eksempelvis vakante stillinger, ferieafholdelse eller sygdom blandt personalet.
ARF hilser ligeledes Kommissionens forslag om udvidelse af
referenceperioden velkomment, da også det vil bidrage til at sikre
fleksibiliteten. Endelig finder ARF det vigtigt, at forslaget om en stramning
af ”opt out”-mulighederne ikke kommer til at blokere for gennemførelsen af
Kommissionens øvrige ændringsforslag.
Tidligere forelæggelser
Det tidligere forslag har været forelagt Folketingets Europaudvalg til
forhandlingsoplæg forud for rådsmødet den 7. december 2004, hvor et flertal
var imod regeringens forhandlingsoplæg, og til orientering forud for
Rådsmødet den 3. marts 2005. Det tidligere forslag har senest været forelagt
Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for rådsmødet den 2.
juni 2005, hvor et flertal var imod regeringens forhandlingsoplæg. Forslaget
af 31. maj 2005 har ikke været forelagt tidligere.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Med de to nævnte domme skal også de danske regler forstås på en måde, der
giver vanskeligheder omkring tilrettelæggelsen af vagter, placeringen af
hviletid og bemandingsmæssige forhold i visse brancher.
De nye definitioner og bestemmelserne om forening af arbejds- og familieliv
vil skulle indarbejdes i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet.
En eventuel udvidelse af referenceperioden for beregning af den
gennemsnitlige ugentlige arbejdstid vil kunne gennemføres med hjemmel i §
9, som bemyndiger ministeren til efter forhandlinger med arbejdsmarkedets
parter at fastsætte nærmere regler vedrørende udnyttelse af direktivets
undtagelsesmuligheder.
Hvis direktivforslaget vedtages vil der endvidere skulle foretages ændringer i
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og
fridøgn mv.
En vedtagelse af direktivforslagets bestemmelse om, at der ikke kan afvikles
hviletid i inaktiv rådighedstid, vil betyde, at visse gældende danske
overenskomster ikke vil kunne opretholdes.
Forslaget - især bestemmelsen om, at der ikke kan afvikles hviletid i inaktiv
rådighedstid - vurderes at have statsfinansielle konsekvenser, hvis det
vedtages i den foreliggende form.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget - især bestemmelsen om, at der ikke kan afvikles hviletid i inaktiv
rådighedstid - vurderes at have samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis det
vedtages i den foreliggende form.
Den fortolkning af direktivet som gældende pr. lønmodtager, som
Kommissionen med den tilføjede betragtningstekst lægger op til, vil i yderste
konsekvens kunne have vidtrækkende betydning for arbejdsmarkedet.
Hvis der ikke vedtages et ændringsdirektiv, vil domstolens fortolkning af
arbejdstidsdirektivet i SIMAP og Jaeger stå fast som gældende ret. Uden at
omfanget kan angives præcist kan det slås fast, at det vil have
samfundsmæssige konsekvenser, hvis kompenserende hviletid skal afvikles
straks og hvis inaktiv rådighedstid skal medregnes til arbejdstiden.
Arbejdstilrettelæggelsen i fx sundhedssektoren vil blive vanskeliggjort.
Europa-Parlamentet
Forslaget har været igennem første læsning i Europa-Parlamentet, som den
11. maj 2005 har vedtaget en række ændringsforslag til det tidligere
direktivforslag. En del af disse ændringsforslag genfindes i Kommissionens
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9
reviderede forslag af 31. maj 2005. Det er ikke klart, om Europa-Parlamentet
finder, at dets ændringsforslag i tilstrækkelig grad er imødekommet med
Kommissionens reviderede forslag.
Blandt Europa-Parlamentets næsten 200 ændringsforslag kan fremhæves
forslagene om, at adgangen til opt out afskaffes i løbet af 36 måneder, og at
loftet over den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal anskues i forhold til
samtlige en lønmodtagers ansættelsesforhold. Det er eksempler på, at
Europa-Parlamentet generelt har lagt mere vægt på arbejdstagerbeskyttelse
og mindre vægt på fleksibilitet end det, der var lagt op til i Kommissionens
oprindelige forslag til ændringsdirektiv.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Efter regeringens opfattelse er Kommissionens reviderede forslag ikke noget
fremskridt i forhold til det oprindelige ændringsforslag. Det gælder såvel i
forhold til løsning på de problemer, som EF-domstolens afgørelser har skabt
inden for blandt andet sundhedssektoren, som i forhold til spørgsmålet om
fortolkning en af direktivet bestemmelser som gældende pr. kontrakt eller pr.
lønmodtager.
Konkret vurderes det fra regeringens side, at forslaget om, at der ikke skal
kunne afvikles hviletid i den inaktive rådighedstid, ikke er tilstrækkeligt
fleksibelt til, at gældende danske overenskomster kan opretholdes. Endvidere
vurderes det, at forslaget om, at kompenserende hviletid skal afholdes inden
for en rimelig frist, ikke giver den ønskede sikkerhed for, at kompenserende
hviletid kan udskydes i nødvendigt omfang. I den forbindelse kan det
anføres, at EF-Domstolen i Jaeger-dommen fastslog, at kompenserende
hviletid skulle afvikles straks.
Direktivet indebærer i dag en vis tvetydighed med hensyn til spørgsmålet om,
hvorvidt bestemmelserne skal fortolkes som gældende pr. kontrakt eller pr.
lønmodtager. Kommissionens forslag om en tilføjelse i betragtningsteksten
om, at minimumsforskrifterne finder anvendelse på alle arbejdstagere,
vurderes ikke i sig selv at være problematisk. Men Kommissionen
tilkendegav i forbindelse med fremsættelsen af forslaget, at denne
betragtningstekst imødekom Europa-Parlamentets ændringsforslag om, at
arbejdstiden summeres i tilfælde af flere ansættelsesforhold, og at direktivet
hele tiden har skullet anskues som gældende pr. lønmodtager og ikke i
forhold til det enkelte ansættelsesforhold. En sådan fortolkning vurderes at
ville skabe vanskeligheder i medlemsstaterne og have vidtrækkende
konsekvenser for de europæiske arbejdsmarkeder. Det er vanskeligt at se,
hvordan direktivet i så fald skal kunne håndhæves i praksis.
Generelle forventninger til andre medlemslandes holdninger
Der har hidtil været tre hovedgrupperinger blandt medlemsstaterne. En
gruppe medlemsstater har talt for en afskaffelse eller udfasning af adgangen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10
til opt out. En anden gruppe har ønsket at bibeholde adgangen til opt out og
har lagt vægt på fleksibilitet, mens en tredje gruppe har placeret sig imellem
de to andre.
Pr. lønmodtager-fortolkningen, som et flertal af medlemslandene formentlig
vil være imod, kan dog få en vis betydning for medlemsstaternes holdninger
fremover, hvis den knæsættes. Det kan fx tænkes, at flere lande vil støtte
bibeholdelse af adgangen til opt out, hvis reglerne fremover skal anskues i
forhold til den enkelte lønmodtager frem for i forhold til det enkelte
ansættelsesforhold.