PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Energipolitiske Udvalg 2005-06
KOM (2005) 0265 Bilag 1
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

25. oktober 2005

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Er-

hvervsministeriets grundnotat om EU-Kommissionens Grønbog om energi-

effektivitet, KOM(2005) 265 endelig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den 17. oktober 2005

J.nr.:

Ref.: PB/svf

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg

EU Kommissionens Grønbog om energieffektivi-

tet

KOM (2005) 265 endelig

Resumé

Grønbogen er en del af Kommissionens opprioritering af indsatsen for

at fremme energibesparelser som et middel til at fremme konkurrence-

evnen, til at fremme miljøbeskyttelsen og til at opfylde EU’s Kyoto-

forpligtelser og endelig til at øge forsyningssikkerheden. Med udgangs-

punkt i en identifikation af en række flaskehalse for realisering af

energibesparelser indeholder grønbogen overvejelser om nye og forstær-

kende initiativer inden for en række områder. Der er bl.a. forslag om

bedre oplysning til borgerne, bedre beskatning, mere målrettet statsstøt-

te, øget anvendelse af offentlige indkøb, forbedrede finansieringsinstru-

menter og yderligere tiltag til forbedring af bygningers energieffektivitet.

Grønbogen indeholder også overvejelser om initiativer til energieffektivi-

sering på transportområdet.

1. Status

Kommissionen vedtog den 22. juni 2005 ”Grønbog om energieffektivisering – eller

hvordan vi kan få mere ud af mindre”. Grønbogen blev præsenteret på Rådsmødet

(energi) den 29. juni 2005. Den danske udgave blev modtaget den 20. september

2005.

Grønbogen er et vigtigt element i kommissær for energi, Andris Piebalgs’ energipo-

litiske prioriteringer, som gør en forbedring af energieffektiviteten til et hovedind-

satsområde.

Grønbogen skitserer et ambitiøst program, der skal medvirke til at sikre realisering

af omkostningseffektive energibesparelser svarende til 20 % af EU’s nuværende

energiforbrug.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønbogen indeholder 25 spørgsmål, som er tænkt som grundlaget for en bred

debat frem til udgangen af marts 2006. Grønbogen er lagt frem via internettet i en

offentlig høring, således at alle har mulighed for direkte at svare på disse spørgsmål.

Herefter vil Kommissionen i starten af 2006 fremlægge et forslag til en handlings-

plan om energieffektivisering, ledsaget af konkrete handlingsforslag.

Det engelske formandskab lægger op til, at handlingsplanen bliver et af hovedpunk-

terne på rådsmødet (energi) den 1. december 2005. Formandskabet forventer, at det

vil resultere i en identifikation af 1) de vigtigste prioriteringer og kriterier for hand-

ling, 2) de vigtigste barrierer og 3) niveauet for handling og naturen af instrumen-

terne. Formandskabet vil formentlig fremlægge rådskonklusioner, således at Rådet

kan udstikke overordnede politiske retningslinjer om opfølgningen.

2. Formål og indhold

Grønbogen tager udgangspunkt i, at der er flere gode grunde til at styrke energispa-

reindsatsen



Konkurrenceevnen og Lissabon processen:

I grønbogen anføres det, at en

lang række undersøgelser viser, at EU kunne spare mindst 20% af sit nuvæ-

rende energiforbrug på en omkostningseffektiv måde, svarende til 60 mia. €

pr. år eller Tysklands og Finlands nuværende energiforbrug taget under ét.

Der er ganske vist brug for betydelige investeringer i nyt energieffektivt ud-

styr og energitjenester for at dette sparepotentiale kan realiseres, men EU er

blandt de første i verden på dette område, og energitjenesterne er ofte af lo-

kal art. Dette betyder, at der vil skabes mange nye højt kvalificerede jobs i

Europa. En række undersøgelser viser, at et sådant initiativ, direkte og indi-

rekte, vil kunne skabe op til en million nye jobs i Europa. Da tiltagene i dette

initiativ udelukkende består af omkostningseffektive energieffektivitetsfor-

anstaltninger – som kan føre til nettobesparelser, selv om de nødvendige in-

vesteringer medregnes – vil en vellykket energieffektivitetsplan endvidere

medføre, at en del af de 60 mia. €, der ikke bruges på energi, er reelle netto-

besparelser, som forbedrer konkurrenceevnen og EU-borgernes levestandard.

I de ovennævnte undersøgelser konkluderes det, at en gennemsnitlig EU-

husstand - alt efter energiforbrug - vil kunne spare mellem 200 og 1 000 € pr.

år på en omkostningseffektiv måde.

En effektiv energisparepolitik vil derfor ifølge Kommissionen kunne bidrage

væsentligt til EU’s konkurrenceevne og beskæftigelse – to centrale mål for

Lissabon-dagsordenen. Da denne politik er rettet mod energiefterspørgslen,

hænger den sammen med EU’s energiforsyningspolitik, bl.a. indsatsen for at

fremme vedvarende energi, og indgår derfor i de prioriteringer, der første

gang blev opstillet i grønbogen fra 2000 “På vej mod en europæisk strategi

for energiforsyningssikkerhed”. Endvidere får energieffektivitetsudstyr, –

tjenester og -teknologi stadig større betydning i verden som helhed. Hvis Eu-

ropa fastholder sin fremstående stilling på dette område og er først til at ud-

vikle og anvende ny energieffektivitetsteknologi, vil det også åbne døren for

betydelige handelsmuligheder.



Miljøbeskyttelse og EU’s Kyoto forpligtigelse:

I den forbindelse anføres det bl.a. i

grønbogen, at energibesparelser uden tvivl er det mest effektive og billigste in-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

strument til at mindske drivhusgasemissionerne og forbedre luftkvaliteten, sær-

lig i tætbefolkede områder. Det vil derfor gøre det nemmere for medlemsstater-

ne at opfylde deres Kyoto-forpligtelser. Herudover vil energibesparelser få en

central plads i EU’s mere langsigtede bestræbelser på at bekæmpe klimaændrin-

gerne gennem yderligere nedskæringer i emissionerne, som led i en kommende

klimaplan for tiden efter 2012 under De Forenede Nationers rammekonvention

om klimaændringer.



Forsyningsikkerhed:

Her nævnes det, at ud fra den aktuelle udvikling kan det an-

slås, at EU i 2030 må dække 90% af sit oliebehov og 80% af sit gasbehov gen-

nem import. Energieffektivitet en vigtig nøgle til håndtering af dette problem.

Gøres der en reel indsats for først at stabilisere EU’s energiefterspørgsel på det

nuværende niveau og dernæst mindske det, ville det være et vigtigt bidrag til en

sammenhængende og afbalanceret politik for sikre energiforsyninger til EU.

På baggrund heraf identificerer grønbogen flaskehalsene for realisering af de om-

kostningseffektive energibesparelser. Der peges f.eks. på mangel på passende inci-

tamenter, mangel på information og mangel på tilgængelige finansieringsmekanis-

mer.

Grønbogen peger på lang række initiativer og elementer, som kan medvirke til at

overvinde disse flaskehalse. Nogle af de centrale forslag til handling er:



Opstilling af årlige handlingsplaner for energieffektivitet på nationalt plan.

Planerne kan indeholde foranstaltninger på nationalt, regionalt og lokalt plan

med efterfølgende overvågning af resultaterne, både hvad energieffektivitet

og omkostningseffektivitet angår. Planerne vil kunne suppleres med en

’benchmarking’- og ’peer review’-proces på europæisk plan, så medlemssta-

terne nemt kan lære af de andres gode og dårlige resultater, og det sikres, at

den bedste praksis hurtigt vinder indpas i hele EU

Bedre oplysning af borgerne,

f.eks. gennem mere målrettede informations-

kampagner og bedre varemærkning

Bedre beskatning,

så det sikres, at forureneren betaler, dog uden at det sam-

lede afgiftsniveau hæves

Mere målrettet statsstøtte

(i tilfælde hvor offentlig støtte er berettiget), der

står i rimeligt forhold til målet og tjener som incitament til effektiv energi-

udnyttelse

Anvendelse af offentlige indkøb

til at sætte skub i brugen af ny energieffektiv

teknologi, f.eks. mere energieffektive biler og it-udstyr

Anvendelse af nye eller forbedrede finansieringsinstrumenter

på både EU-

og nationalt plan som incitament, men ikke støtte, til indførelse af omkost-

ningseffektive forbedringer i både virksomheder og husholdninger

Yderligere tiltag til at forbedre energieffektiviteten i bygninger,

der er omfat-

tet af EF-direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, og eventuel ud-



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

videlse af direktivet til også at omfatte mindre bygninger, uden at dette med-

fører ringere omkostningseffektivitet og unødige administrationsbyrder



Anvendelse af Kommissionens CARS 21-initiativ

til at fremskynde udviklin-

gen af en ny generation af mere brændstofeffektive køretøjer.

3. Nærhedsprincippet

Overordnet skal det nævnes, at grønbogen ikke indeholder forslag til retsakter og at

en vurdering af nærhedsprincippet derfor ikke er direkte relevant. Men grønbogen

lægger op til at der vil blive fremlagt konkrete forslag. Det nævnes således eksplicit,

at en fremtidig styrket indsats bør omfatte aktiviteter såvel på fællesskabsniveau

som på nationalt, regionalt og lokalt niveau. Der er selvstændige afsnit der beskriver

mulige initiativer på alle disse niveauer.

Det er regeringens opfattelse, at en række kommende initiativer til fremme af ener-

gibesparelser med fordel kan gennemføres på EU-niveau. Dette er dels begrundet i,

at der er tale om fælles markeder for energieffektiviseringsteknologier og at der

gennem fælles regulering derfor kan opnås større og billigere besparelser end gen-

nem national regulering. Dels vil national regulering kunne medføre tekniske han-

delshindringer.

4. Gældende dansk ret

I Danmark er der vedtaget en række love mv. som har til formål at fremme energi-

effektivisering og –besparelser. Bl.a. er alle de gældende EU-initiativer implemente-

ret i dansk lovgivning. En række af de danske initiativer svarer godt til de tanker og

forslag der skitseres i grønbogen.

5. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er tale om en grønbog, som ikke indeholder konkrete forslag til nye initiativer.

Der er derfor ingen umiddelbare konsekvenser i forhold til gældende dansk ret.

Administrative konsekvenser

Da grønbogen ikke indeholder konkrete forslag har den ingen administrative kon-

sekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Da grønbogen ikke indeholder konkrete forslag har den ingen statsfinansielle kon-

sekvenser.

Samfunds- og privatøkonomiske konsekvenser

Da grønbogen ikke indeholder konkrete forslag har den ingen samfunds- og privat-

økonomiske konsekvenser. Grønbogen tager udgangspunkt i at kommende nye

initiativer til energibesparelser og øget energieffektivitet skal være omkostningsef-

fektive.

Beskyttelsesniveau

Forbedret energieffektivitet og øgede energibesparelser som følge af kommende

konkrete initiativer vil reducere emissionerne af såvel SOx, NOx som drivhusgas-

ser. Dette vil have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Høring

Grønbogen blev sendt i høring den 9. august 2005 til 70 interessenter med en hø-

ringsfrist til den 29. august 2005. Efterfølgende er grønbogen sendt til høring hos

yderligere 7 organisationer inden for transportområdet. Høringen blev gennemført

på grundlag af den engelske udgave af grønbogen da den danske oversættelse på

dette tidspunkt ikke var tilgængelig.

I det følgende resumeres de modtagne høringssvar kort:

Dansk Energi

anfører indledningsvis, at det er helt afgørende at det indre el- og gas-

marked bringes til at fungere stadigt mere effektivt. De ser energieffektiviseringer,

som en væsentlig samfundsopgave, hvor energisektoren kan spille en væsentlig rol-

le. En effektiv energispareindsats bør være markedsorienteret, og det er vigtigt at se

på hele energisystemet og ikke kun på enkelte energibærere eller sektorer. Derfor

støtter de grønbogens helhedsorienterede tilgang. Dansk Energi nævner, at den

store udfordring er at sikre, at de eksisterende energieffektive teknologier anvendes,

og at der er brug for markedsmodning og markedstræk. Som midler hertil nævnes

bl.a. den offentlige sektor, dynamiske mærkningsordninger samt normer, standarder

og positivlister. Det nævnes, at den danske energisektor gerne ser ambitiøse miljø-

mål for reduktion af for eksempel CO2, men det er helt afgørende at der er ens

konkurrencevilkår på tværs af landegrænserne. Endelig nævner Dansk Energi, at det

er logisk at inddrage energibesparelser i transportsektoren på linje med energibespa-

relser i andre sektorer.

Dansk Industri

anfører indledningsvis, at det er positivt, at EU-Kommissionen læg-

ger op til en åben dialog med aktørerne. I relation til Lissabonprocessen giver DI

udtryk for, at det er deres vurdering, at politisk skabte job ikke bringer højere vel-

stand til samfundet eller skaber flere job, end hvad der ellers ville finde sted – på

EU-niveau. DI er enig i,at energieffektiviseringer er en væsentlig forudsætning for

løsning af de klimapolitiske og ressourcemæssige udfordringer, som EU i lighed

med resten af verden står overfor. De nødvendige energieffektiviseringer er kun

mulige gennem nye innovationer og investeringer i ny teknologi. EU’s primære

indsats må derfor baseres på en intensiveret forskning og udvikling. I forhold til

argumenterne om forsyningssikkerheden lægger DI vægt på, at der skal være et

økonomisk rationale bag energieffektiviseringstiltagene. DI finder at de økonomi-

ske incitamenter er til stede og de er imod yderligere tilskud eller afgifter. De kan

lede til dobbeltregulering, og de ser en risiko for at der med grønbogen lægges op til

dobbeltregulering. DI finder at såvel bindende som indikative mål for energieffekti-

viseringsindsatsen er ineffektive og de kan derfor heller ikke støtte etablering af

markeder for hvide certifikater.

Energi Industrien i Dansk Industri

(EI) anfører indledningsvis, at det parallelle forløb

med Kommissionens høring og diskussioner af grønbogen i rådsregi medfører en

risiko for, at resultaterne af den deltaljerede høring af de 25 spørgsmål ikke fuldt ud

kommer til at indgå i den danske holdning. EI finder det positivt, at Kommissionen

med grønbogen sætter et markant øget fokus på energibesparelser og spørgsmålet

om, hvordan energieffektiviteten i EU kan øges. EI anfører, at der ikke er tvivl om,

at energibesparelser og øget energieffektivitet har stor betydning for udviklingen i

det samlede energiforbrug og tilsvarende for udviklingen i udslippet af klimagasser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udfordringen består i at skabe rammerne for, at levedygtige investeringer i energi-

besparelser faktisk gennemføres. Der skal etableres ensartede og transparente ram-

mer for alle EU-medlemsstater, hvor der anvendes midler, der bygger på markeds-

mæssige vilkår. EI finder, at Energy Service Companies (ESCO’s) er et af de områ-

der, der skal ses nærmere på. Endelig anføres det, at forskning, udvikling og de-

monstration spiller en afgørende rolle.

Byggematerialeindustrien

anfører at de har specifikke interesser i de aktioner, der vedrø-

rer bygninger og byggeri, og her indtager EU’s direktiv om bygningers energimæssi-

ge ydeevne en central rolle. Øget energieffektiviseringer i bygninger giver danske

byggematerialeproducenter ny muligheder på et marked, hvor man allerede nu kan

levere til konkurrencedygtige priser.

Tekniq

anfører at grønbogen på en række områder beskriver elementer af energief-

fektiviseringen, som allerede i dag er en del af dansk energipolitik og lovgivning.

Tekniq støtter initiativer, der fremmer effektiv energianvendelse, og giver udtryk

for, at installatørerne spiller en væsentlig rolle heri. De anfører, at der bør fokuseres

på gennemførelse af effektiviseringerne og at det skal ske så ubureaukratisk som

muligt.

Foreningen For Energi & Miljø (FFE&M)

er generelt positivt stemt over for grønbo-

gen og dens målsætning om at fremme energieffektivisering. Foreningen finder, at

grønbogen som sådan ikke skitserer nye overraskende initiativer, men at den samler

trådene op fra en række udmærkede og allerede kendte initiativer. FFEM finder at

skat på energi kan være et godt værktøj til at forøge energieffektiviteten, men det

kræver at det fulde provenu tilbageføres som tilskud. Foreningen finder, at der er en

hårfin balance mellem, hvornår statsstøtte ”booster” en teknologi og hvornår den

forhindrer billiggørelse og udvikling. De støtter tanken om at ”det offentlige går

foran” og finder at energimærkningen af apparater har været en succes, men der er

brug for en løbende opdatering, og mærkningen bør udvides til flere produkter. I

forhold til energimærkningen af bygninger finder de at der er brug for konsekvent

opfølgning og størst mulig omtale af mærkerne med henblik på at sikre, at de bliver

alment kendte.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

finder det positivt, at Kommissionen søger at

fremme energieffektiviseringen, men man finder, at de konkrete virkemidler synes

at være relativt svage og målsætningen for uambitiøst. DTU finder, at besparelses-

potentialet snarere ligger over 40 %. Man savner en diskussion af grønne skattere-

former, og DTU finder at man bør overveje at gøre grønbogens krav til mini-

mumskrav, så progressive lande kan gå i spidsen. De finder, at det er positivt, at der

lægges op til at bruge energiafgifter mere målrettet, og anfører at der er få konkrete

forslag på transportområdet. I relation til teknologiudvikling anfører DTU, at EU i

forbindelse med udvikling af nye teknologier bør overveje mulighederne for mere

erhvervsuafhængig forskningsstøtte inden for den grundlæggende forskning. DTU

finder det rigtigt at opmuntre forsyningsselskaberne til at sælge energitjenester.

DTU støtter at information og uddannelse er to underbenyttede værktøjer.

FDM

støtter overordnet ønsket om energieffektiviseringer også i transportsektoren.

Det er et fremskridt både for trafikanter og samfundet, men FDM understreger, at

borgernes bevægelsesfrihed er fundamental. FDM støtter Kommissionens ønske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om i højere grad at lade bilafgifterne basere på CO2-udledning, men påpeger samti-

digt at ønsket om at et forureneren-betaler princip bør gælde for alle transportfor-

mer. I relation til skift mellem transportformer anfører FDM, at selv meget store

stigninger i antallet af rejser med bus og tog kun vil medføre meget små reduktioner

i biltrafikken. Unionens trafikale problemer kan derfor ikke løses med offentlige

transportmidler. FDM finder ikke at der er fagligt belæg for at kørselsafgifter vil

føre til reduktion af CO2 udledningen.

Dansk Transport og Logistik (DTL)

hilser Kommissionens initiativ velkommen, idet

det giver mulighed for en tværfaglig diskussion af energipolitikken. Som følge af de

fortsat stigende oliepriser er energispørgsmålet mere aktuel end nogensinde. DTL

kommenterer en række af de konkrete spørgsmål, og anfører bl.a. vigtigheden af

fortsat udvikling af Best Practice cases og teknologiudvikling og at anvendelse af

fiskale instrumenter til fremme af energieffektivitet er interessant, men løftet om

provenuneutralitet bør opfyldes. I forhold til evt. vejafgifter lægger DTL vægt på at

de anvendes til forbedring af vejinfrastrukturen og ikke til anden infrastruktur. De

ser et potentiale i forbindelse med udbud af opgaver, men det afgørende at det sker

på en sådan måde at alle stilles lige.

Oliebranchens Fællesrepræsentation (OFR)

hilser Kommissionens beslutning om øget

fokus på energieffektivisering velkommen. OFR finder at en forbedret energieffek-

tivisering kan hjælpe til at sikre den langsigtede forsyningssikkerhed med energi og

til at reducere emissionen af drivhusgasser. Det er OFR’s opfattelse, at fokus i før-

ste omgang skal rettes mod at forbedre energiforbrugende udstyrs effektivitet. Der

er derfor en stor opgave i at ansvarliggøre og oplyse slutforbrugeren om valg og

brug af energieffektivt udstyr. Efter OFR’s opfattelse er der i dag ikke tilstrækkelig

viden hos de relevante aktører. Det er vigtigt at gennemføre en nærmere analyse af

barriererne for en øget indsats.

Elsparefonden

finder det positivt, at EU Kommissionen har udsendt grønbogen.

Elsparefonden finder, at den kommende handlingsplan bør indeholde krav til den

offentlige sektor svarende til kravene herhjemme i cirkulæret om energieffektivise-

ring i statslige institutioner. Der kan også stilles krav om energiledelse i offentlige

bygninger. Elsparefonden finder, at energimærkning af apparater er vigtig, men den

skal gøres mere dynamisk. Der er behov for et initiativ i forhold til standby forbru-

get. Fonden anfører, at de har gode erfaringer med informationskampagner på na-

tionalt niveau, hvor der satses på at påvirke såvel udbuds- som efterspørgselssiden.

Energinet.dk

anfører at grønbogen kun i meget begrænset omfang inddrager spørgs-

målet om prisfølsomt forbrug. De finder, at der er gode grunde til at se energieffek-

tivisering hos forbrugeren og prisfølsomt forbrug i sammenhæng. Mange af barrie-

rerne og virkemidler er de samme.

Organisationen for Vedvarende Energi (OVE)

foreslår, at Danmark byder initiativet med

grønbogen velkommen, og aktivt støtter, at den leder frem til en langt større indsats

for energibesparelser i EU med styrkelse og udbygning af de eksisterende ordninger

for f.eks. mærkning, samt nye initiativer inden for forskning, udvikling, transport

o.a. OVE foreslår, at der sættes en målsætning om, at der inden 2020 gennemføres

økonomiske energibesparelser svarende til mindst 20 % af energiforbruget. Det bør

kombineres med en målsætning om en reduktion i energiforbruget til 1990-niveau i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de 15 ”gamle” EU-lande. OVE finder, at der er behov for en styrkelse af forsk-

ningsindsatsen vedrørende energieffektivitet, og for en åbning for større deltagelse

af små og mellem store virksomheder. I forhold til ”Intelligent Energi Europa” bør

der åbnes op for et antal mindre projekter, hvor der gives mere end 50 % i støtte.

Sustainable Energy Forum hilses velkommen, men OVE finder, at det er vigtigt at

NGOer for bæredygtigt energi inviteres til at deltage i dette forum. OVE har her-

udover konkrete svar på spørgsmålene i grønbogen.

Det Økologiske Råd

(DØR) ser EU Kommissionens udspil med en grønbog for

energieffektivisering som et positivt og nødvendigt tiltag i EU’s energi- og klimapo-

litik. Uden en markant satsning på det store og økonomiske attraktive besparelses-

potentiale vil EU ikke være i stand til at opfylde sine Kyoto forpligtigelser. DØR er

enige med grønbogen i, at en markant satsning på energibesparelser vil skabe gode

arbejdspladser i EU. De finder, at det identificerede potentiale på 20 % for om-

kostningseffektive besparelser er klart undervurderet. DØR finder det positivt, at

grønbogen peger på en række økonomiske styringsmidler, herunder grønne skatte-

reformer. De støtter også en forbedret og dynamisk energimærkning og at den of-

fentlige sektor skal forpligtes til at ”kick-starte” markedsintroduktionen af eksiste-

rende og nye teknologier. DØR finder forslaget om at medlemslandene skal lave

årlige handlingsplaner for energieffektivisering alt for svagt. Der bør være krav om

ambitiøse samlede energiplaner.

HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene samt Dansk Transportforskning

har meddelt,

at de ikke har bemærkninger til Grønbogen

Forbrugerrådet

har meddelt, at de ikke har ressourcer til at forholde sig til Grønbo-

gen.

7. Forhandlingssituationen

Medlemslandene har i foreløbige, generelle udmeldinger givet udtryk

for opbakning til behovet for øget energieffektivitet og til de begrun-

delser, der er anført herfor i grønbogen (øget konkurrencedygtighed,

øget forsyningssikkerhed og miljøforbedringer).

Medlemslandenes mere detaljerede og forskelligartede synspunkter må i øvrigt ses

på baggrund af de meget betydelige forskelle i udgangspunktet – nogle lande har en

meget lang tradition for en indsats på området, mens andre først lige er begyndt.

Dertil kommer forskelle i klima, nationale ressourcer og sammensætning af energi-

forsyningskilder.

Delvist som følge af disse forhold har medlemslandene fremlagt en meget bred

palet af instrumenter, hvormed landenes indsats for energieffektivisering bliver

gennemført, bør gennemføres eller vil blive gennemført i fremtiden, hvad enten det

drejer sig om retsakter, frivillige aftaler, forskning og udvikling, informationskam-

pagner, subsidier, skatteincitamenter, internationalt samarbejde, og hvad enten disse

fremgangsmåder finder anvendelse på henholdsvis fællesskabs-, nationalt, regionalt,

lokalt eller individuelt niveau.

Medlemslandene er enige om, at en konsekvens af denne store diversitet er, at en

politik der fokuserer på et enkelt instrument ikke vil være passende. Det optimale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mix af instrumenter varierer for de enkelte lande og subsidiaritetsprincippet må

derfor respekteres.

Medlemslandene understreger også, at den administrative byrde og udgifterne ved

energieffektivitetsforanstaltningerne bør være så begrænsede som muligt; foran-

staltningerne bør med andre ord være omkostningseffektive. Mange lande lægger

vægt på, at man i overvejende grad bør benytte markedsbaserede instrumenter.

Beskatning nævnes af en række lande som et nøgleinstrument til at øve indflydelse

på energiforbrugsmønstrene. Adskillige lande anser også offentlige indkøb som en

effektiv og omkostningseffektiv måde at opnå et teknologi-løft, som kan føre til

hurtigere markedsindtrængning af mere energieffektive produkter.

Adskillige medlemsstater peger på at frivillige aftaler med industrien har vist sig

meget værdifulde i mange tilfælde.

8. Regeringens foreløbige, generelle holdning

Den opprioritering af indsatsen for at fremme energieffektivisering,

som grønbogen er udtryk for, ligger fint i forlængelse af regeringens

politik således som den kommer til udtryk i den politiske aftale af 10.

juni 2005 om den fremtidige energispareindsats og i ”Handlingsplanen

for en fornyet energispareindsats”, september 2005. På en række punk-

ter er der sammenfald mellem den danske handlingsplan og grønbo-

gen. Det gælder f.eks. i forhold til begrundelserne for at fremme ener-

gibesparelser.

Regeringen prioriterer generelt internationale initiativer, herunder

specielt EU-initiativer til fremme af energieffektivisering og energibe-

sparelser højt. En internationalt koordineret indsats vil normalt forøge

initiativernes effekt og reducere omkostningerne. Samtidig betyder

det, at erhvervenes konkurrenceforhold ikke belastes i samme grad

som ved national enegang.

Med dette udgangspunkt vil regeringen positivt arbejdet for at grøn-

bogen følges op af konkrete initiativer til en styrkelse af den fælles ind-

sats på områder, hvor handlinger nødvendigvis må ske på EU-niveau.

Det gælder bl.a. i relation til energiforbrugende produkter, bygninger,

transportmidler mv.

Fra dansk side kan man også støtte intentionerne om at styrke forsk-

ning og udvikling i relation til øget energieffektivitet og fjernelsen af

finansielle hindringer, herunder udvikling af markeder for energitjene-

ster. Regeringen kan også støtte, at de europæiske finansieringsmu-

ligheder forbedres.

Regeringen støtter principielt også en øget prisgennemsigtighed og

inddragelse af de eksterne omkostninger samt undervisning og oplys-

ning om energibesparelsesmuligheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra dansk side kan man støtte, at der ved revision af statsstøttebe-

stemmelserne gives muligheder for lægge større vægt på foranstaltnin-

ger, der tager specielt sigte på at fremme miljøinnovation og øget pro-

duktivitet som følge af bedre energieffektivitet.

Fra dansk side kan man også støtte en indsats for at effektivisere og

målrette de europæiske finansieringsmulighederne til især lokale og

regionale energibesparelsesinvesteringer, herunder især de midler, der

kanaliseres gennem EU’s fonde og internationale finansieringsinstitu-

tioner.. Der er erhvervs- og eksportmæssige vækstmuligheder forbun-

det med sådanne investeringer, som må forventes fortrinsvis at falde i

de nye medlemsstater med høj energiintensitet.

Energieffektive indkøbspolitikker i den offentlige sektor er et centralt

element i den danske handlingsplan, og med udgangspunkt heri vil

man støtte initiativer på dette område.

I relation til bygninger kan regeringen støtte en stramning af direktivet

om bygningers energimæssige ydeevne, således at renoveringskravene

kommer til omfatte alle bygninger, uanset størrelse, og at der også

kommer energimæssige krav i forbindelse med udskiftning af byg-

ningsdele. Det vil svare til nye danske krav i energibestemmelserne i

bygningsreglementet.

Med hensyn til apparater og andre energiforbrugende produkter støt-

ter regeringen en revision af rammedirektivet om energimærkning,

således at det udvides til at omfatte flere produkter, og således at op-

dateringen af mærkningen bliver mere dynamisk. Samtidig er det vig-

tigt med en hurtig implementering af normer for en række apparaters

energiforbrug inden for rammerne af det nye Eco-design direktiv. Et

prioriteret område bør være standby området.

I forhold til transportområdet er regeringen generelt positiv over for

fælles EU-initiativer til fremme af bilers energieffektivitet, herunder

energimærkning, normer, frivillige aftaler mv.

9. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev nævnt til orientering i Folketingets Europaudvalg den 24.

juni 2005, jf. samlenotat vedr. Rådsmøde (Transport, Telekommunika-

tion og Energi) den 29. juni 2005, sendt til udvalget den 16. juni 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files