Folketinget — Europaudvalget
Christiansborg, den 19. december 2005
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere.
Ad
KOM (2005) 0280
Vedr. forslag til Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions
Agentur for Grundlæggende Rettigheder m.v.
Udkast til udtalelse fra Europaudvalget
Europaudvalget besluttede på udvalgsmødet den 4/11 2005 at afgive en udtalel-
se vedrørende ovennævnte forslag. Det sker efter at Retsudvalget har valgt ikke
at afgive en udtalelse. Partierne blev bedt om at fremsende bidrag til EU-
Sekretariatet, som foreløbig har modtaget bidrag fra Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti og Enhedslisten.
De modtagne bidrag indeholder stærkt divergerende holdninger til forslaget.
Mens Socialdemokratiet udtrykker sig meget positivt overfor forslaget, er
Dansk Folkeparti og Enhedslisten modstandere af, at der oprettes et Agentur
for grundlæggende rettigheder.
Europaudvalgets formand har herefter udarbejdet et udkast til udtalelse på ud-
valgets vegne. Efter aftale med udvalgets formand omdeles udkastet hermed til
udvalget. Sagen vil herefter blive sat på dagsordenen på et af de første ud-
valgsmøder i det nye år med henblik på at nå til enighed om en fælles udtalelse.