Udvalget for Videnskab og Teknologi 2004-05 (2. samling), Udvalget for Videnskab og Teknologi 2004-05 (2. samling)
KOM (2005) 0361 Bilag 1, UVT Alm.del Bilag 173
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
9. september 2005
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Ministeriet for
Videnskab, Teknologi og Udviklings notat vedrørende Kommissionens for-
slag om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophævelse af Rådets
direktiv 90/544/EØF om de frekvensbånd, der skal anvendes til samordnet
indførelse af fælleseuropæisk landbaseret offentlig personsøgning i Fælles-
skabet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Kommissionens forslag om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophæ-
velse af Rådets direktiv 90/544/EØF om de frekvensbånd, der skal anvendes til
samordnet indførelse af fælleseuropæisk landbaseret offentlig personsøgning i
Fællesskabet
Baggrund
Kommissionen har den 29. august 2005 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om ophævelse af Rådets direktiv 90/544/EØF om de frekvensbånd,
der skal anvendes til samordnet indførelse af fælleseuropæisk landbaseret offentlig
personsøgning i Fællesskabet.
Det gældende direktiv 90/544/EØF af 9. oktober 1990 fastlægger, hvilke frekven-
ser der skal anvendes til landbaseret offentlig personsøgning i Fællesskabet (popu-
lært kaldet Ermes-direktivet), opfylder ikke længere EU’s politiske mål. Direktivet
kræver, at der afsættes fire kanaler i frekvensbåndet 169,4 – 169,8 MHz til Ermes,
og at hele frekvensbåndet afsættes til Ermes, hvor der er kommercielt behov for
det.
Imidlertid er brugen af frekvensbåndet til Ermes gået tilbage eller endda helt op-
hørt, og Ermes er blevet afløst af andre teknologier såsom SMS (short messaging
system) via GSM.
Formålet med forslaget
Forslaget går ud på at ophæve direktiv 90/544/EØF af 9. oktober 1990 om de frek-
vensbånd, der skal anvendes til samordnet indførelse af fælleseuropæisk landbaseret
offentlig personsøgning i Fællesskabet (Ermes-direktivet). Når dette direktiv er ophæ-
vet, vil Kommissionen vedtage en ny harmoniseret frekvensplan for disse frekvens-
bånd, der opfylder EU’s politiske mål i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
beslutning 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Euro-
pæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen).
Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet,
da medlemsstaterne ikke hver især kan ophæve Ermes-direktivet, og fordi de ikke
selvstændigt kan sikre, at der i rette tid indføres en ny harmoniseret frekvensplan på
EU-plan.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Regeringens foreløbige vurdering af nærhedsprincippet
Regeringen finder på det foreløbige grundlag, at nærhedsprincippet må anses at være
overholdt, da gennemførelse af forslaget ikke vil kunne ske ved nationale foranstalt-
ninger, men alene ved en fælleseuropæisk foranstaltning.