PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2005-06
KOM (2005) 0391 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Dato:

Kontor:

J.nr.:

21. marts 2006

Internationalt kontor

2004/4050-607

INM 229

Grundnotat vedrørende Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (KOM (2005) 391 endelig)

Resumé

Med direktivet ønskes en vis samordning af medlemsstaternes systemer vedrørende udsen-

delse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Direktivet omfatter bl.a. krav til afgørel-

ser om tilbagesendelse og udsendelse, tidsfrister for udrejse, anvendelse af tvangsforan-

staltninger, midlertidig frihedsberøvelse og indrejseforbud. Forslaget er omfattet af det dan-

ske forbehold for retlige og indre anliggender. Da forslaget i et vist omfang udgør en udbyg-

ning af Schengen-reglerne, følger det af Protokollen om Danmarks Stilling, at Danmark in-

den seks måneder efter vedtagelsen træffer afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre rele-

vante dele af direktivet i dansk ret. Dette vil i givet fald have lovgivningsmæssige konse-

kvenser. Regeringen kan generelt støtte tiltag, der fremmer den fælles udsendelsespolitik i

EU. Fælles grundlæggende regler i EU bør dog give en vis fleksibilitet for medlemslandenes

nationale systemer og behov for løbende justeringer for at sikre en effektiv udsendelsespoli-

tik.

Baggrund

Rådet vedtog den 28. november 2002 et handlingsprogram for tilbagesendelse, hvori det

bl.a. krævede fastlæggelse af fælles standarder med henblik på at lette den konkrete tilba-

gesendelse.

Ifølge Haag-programmet, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 5. november 2004,

skal der indføres fælles standarder for tilbagesendelse, således at personer med ulovligt op-

hold hjemsendes på en human måde og med respekt for deres menneskerettigheder og

værdighed. Kommissionen blev samtidig opfordret til at fremlægge et forslag i begyndelsen

af 2005.

På den baggrund har Kommissionen fremsat sit forslag til direktiv om fælles standarder og

procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt

ophold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 63, nr. 3, litra b), og

skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fælles beslut-

ningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af

Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i hen-

hold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvor-

vidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter

sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-

lemsstater. Hvis Danmark beslutter ikke at gennemføre direktivet, beslutter Schengen-

landene, hvilke passende foranstaltninger, der skal træffes.

Det fremgår af direktivforslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning af

Schengen-reglerne – i det omfang det finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, som

ikke opfylder eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse, der er fastsat i Schen-

gen-konventionens artikel 5.

Formål og indhold

Formålet med direktivet er at fastsætte fælles standarder og procedurer vedrørende tilba-

gesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Standarderne skal bl.a. fastsæt-

tes i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder og international ret, herunder be-

skyttelse af flygtninge og menneskeretlige forpligtelser (artikel 1).

Det fremgår af Kommissionens begrundelse for forslaget, at Kommissionen med direktivfor-

slaget sigter mod at etablere fælles regler for udsendelse af personer med ulovligt ophold,

uanset årsagen til det ulovlige ophold. Årsagen kan f.eks. være udløb af visum, udvisning

ved dom, udløb eller inddragelse af en opholdstilladelse, endeligt afslag på en asylansøg-

ning, ophævelse af flygtningestatus eller ulovlig indrejse. Forslaget omhandler derimod ikke

grundene til eller procedurer for ophør af lovligt ophold.

Kommissionen anfører, at medlemsstaternes systemer på området er forskellige på nuvæ-

rende tidspunkt, men med forslaget forsøges samordnet i et vist omfang.

Direktivet finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, som ikke opfylder betingelserne el-

ler ikke længere opfylder de betingelser for indrejse, der er fastsat i artikel 5 i Schengen-

konventionen, eller som af anden grund opholder sig ulovligt på en medlemsstats område

(artikel 2, stk. 1).

Direktivet finder ikke anvendelse på tredjelandsstatsborgere, som er familiemedlemmer til

unionsborgere, der har udøvet deres ret til fri bevægelighed inden for Fællesskabet, eller

som i henhold til en bilateral aftale nyder godt af en ret til fri bevægelighed, der svarer til uni-

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

onsborgernes (artikel 2, stk. 3). Sådanne bilaterale aftaler er f.eks. gældende i forhold til

Norge, Island og Schweiz.

Direktivet berører i øvrigt ikke bestemmelser i fællesskabslovgivningen vedrørende indvan-

dring og asyl, som er mere gunstige for tredjelandsstatsborgere (artikel 4, stk. 2). Medlems-

landene kan desuden vedtage eller opretholde mere gunstige bestemmelser, hvis disse er

forenelige med direktivet (artikel 4, stk. 3).

Medlemsstaterne skal ved gennemførelse af direktivet tage hensyn til tredjelandsstatsborge-

res familiemæssige tilknytning og til opholdets varighed samt til familiemæssig, kulturel eller

social tilknytning til hjemlandet. De skal også tage hensyn til barnets tarv i overensstemmel-

se med FN Konventionen fra 1989 om barnets rettigheder (artikel 5).

Med direktivet forpligtes medlemsstaterne til at træffe afgørelse om tilbagesendelse vedrø-

rende tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. I direktivet skelnes mellem afgørelser om

tilbagesendelse (artikel 6) og afgørelser om udsendelse (artikel 7). Der er tale om en slags

harmoniseret to-trinsprocedure, hvor der først træffes afgørelse om, at den pågældende skal

udrejse (afgørelse om tilbagesendelse), og hvis dette ikke sker frivilligt inden for den angivne

frist, eller hvis der er fare for, at den pågældende forsvinder, træffes der ligeledes afgørelse

om udsendelse. De to afgørelser kan enten træffes samtidigt eller særskilt (artikel 6, stk. 3,

og artikel 7, stk. 3). Afgørelserne træffes enten af en administrativ eller af en retlig myndig-

hed (artikel 3, litra d) og f).

I en afgørelse om tilbagesendelse fastsættes en passende frist for frivillig udrejse på op til

fire uger, medmindre der er grund til at tro, at den pågældende vil forsvinde, og der kan på-

lægges visse forpligtelser for at undgå, at den pågældende forsvinder, herunder meldepligt

og økonomisk garanti (artikel 6, stk. 1 og 2).

En afgørelse om tilbagesendelse skal respektere grundlæggende rettigheder i den Europæi-

ske Menneskerettighedskonvention (artikel 6, stk. 4).

Medlemsstaterne skal udskyde beslutningen om tilbagesendelse, hvis der behandles en sag

om fornyelse af den pågældendes opholdstilladelse (artikel 6, stk. 7). Hvis der behandles en

sag om meddelelse af en ny form for opholdstilladelse, kan beslutningen om tilbagesendelse

udskydes (artikel 6, stk. 8).

I en række tilfælde skal medlemsstaterne udsætte fuldbyrdelsen af en afgørelse om tilba-

gesendelse. Dette gælder, når tredjelandsstatsborgeren ikke kan rejse på grund af sin fysi-

ske eller psykiske tilstand, samt når der foreligger tekniske hindringer, som umuliggør ud-

sendelsen med fuld respekt for den pågældendes grundlæggende rettigheder og værdighed

(artikel 8, stk. 2). Dette gælder også, når der ikke er sikkerhed for, at uledsagede mindreåri-

ge ved afrejsen eller ankomsten kan overgives til et familiemedlem, en værge eller lignende

(artikel 8, stk. 2, litra c).

Medlemsstaterne skal fastsætte et indrejseforbud i afgørelser om udsendelse, der højst må

fastsættes til fem år (artikel 9, stk. 1). Varigheden af indrejseforbuddet fastlægges under

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hensyntagen til alle de relevante forhold i den enkelte sag og kan udstedes for en periode på

over fem år, når den pågældende tredjelandsstatsborger udgør en alvorlig trussel mod den

offentlige orden eller den offentlige sikkerhed (artikel 9, stk. 2). Forbudet kan suspenderes i

undtagelsestilfælde (artikel 9, stk. 4). Reglerne om indrejseforbud berører ikke retten til at

søge asyl (artikel 9, stk. 5).

Direktivforslaget indeholder regler for anvendelse af tvangsforanstaltninger til gennemførelse

af udsendelse, hvorefter tvangsforanstaltninger skal stå i et rimeligt forhold til formålet og

gennemføres i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og med respekt for

den pågældende tredjelandsstatsborgers værdighed (artikel 10).

Direktivforslaget fastsætter en række formkrav til afgørelser om tilbagesendelse og udsen-

delse, herunder krav om vejledning, klagevejledning og oversættelse, hvis der anmodes

herom (artikel 11).

Tredjelandsstatsborgeren har ifølge direktivet ret til at klage til en domstol/ret over en afgø-

relse om tilbagesendelse og/eller udsendelse (artikel 12, stk. 1). En sådan klage skal enten

have opsættende virkning eller give tredjelandsstatsborgeren ret til at anmode om opsæt-

tende virkning. Hvis der anmodes om opsættende virkning udsættes fuldbyrdelsen, indtil

domstolen/retten har truffet afgørelse om opsættende virkning (artikel 12, stk. 2).

Tredjelandsstatsborgeren skal blandt andet have ret til at lade sig repræsentere og om nød-

vendigt at få sproglig bistand. Der skal ydes juridisk bistand til dem, der ikke har tilstrækkeli-

ge midler, hvis en sådan bistand er nødvendig for at sikre effektiv adgang til domstolsprøvel-

se (artikel 12, stk. 3).

Ifølge direktivet må opholdsbetingelserne for tredjelandsstatsborgere, der enten har fået ud-

sat deres udsendelse eller ikke kan udsendes, ikke være mindre gunstige end en række af

de minimumsstandarder, der er fastsat i EU for modtagelse af asylansøgere (artikel 13).

Midlertidig frihedsberøvelse af en person med ulovligt ophold er betinget af, at der er en al-

vorlig grund til at tro, at tredjelandsstatsborgeren vil forsvinde, og at det ikke er tilstrækkeligt

at anvende mindre indgribende foranstaltninger såsom meldepligt, økonomisk garanti, depo-

nering af dokumenter. Afgørelser om midlertidig frihedsberøvelse skal træffes af en retslig

myndighed. I hastetilfælde kan afgørelserne træffes af administrative myndigheder, men skal

i givet fald bekræftes af en domstol inden for 72 timer. Afgørelser om midlertidig frihedsberø-

velse skal vurderes på ny af en retslig myndighed mindst én gang om måneden. Midlertidig

frihedsberøvelse kan forlænges til højst seks måneder (artikel 14).

Midlertidig frihedsberøvelse af personer med ulovligt ophold skal som udgangspunkt finde

sted i særlige faciliteter, og hvis der måtte blive tale om anbringelse i fængsel, skal der ske

en permanent fysisk adskillelse fra de almindeligt indsatte. Mindreårige må ikke frihedsberø-

ves i almindelige fængsler, og uledsagede mindreårige skal som udgangspunkt holdes ad-

skilt fra voksne (artikel 15).

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivforslaget indeholder desuden regler om udsendelse i tilfælde hvor et medlemsland

pågriber en tredjelandsstatsborger, om hvilken et andet land har truffet afgørelse om udsen-

delse (artikel 16). Direktivet vil således træde i stedet for Rådets direktiv 2001/40/EF om

gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere (artikel 20).

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

3.1. Gældende dansk ret

Den retlige regulering for så vidt angår procedurer og standarder for udsendelse af personer

med ulovligt ophold findes primært i udlændingeloven (lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. au-

gust 2005). De væsentligste danske regler i forhold til direktivet beskrives i det følgende.

Det følger af udlændingelovens § 30, stk. 1, at en udlænding, der ikke har ret til at opholde

sig her i landet, skal udrejse af landet. Udrejser udlændingen ikke frivilligt, drager politiet om-

sorg for udrejse, jf. § 30, stk. 2.

Udlændinge, der ikke har opholdstilladelse her i landet kan afvises ved indrejsen fra et land,

der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen bl.a., hvis udlændingen ikke opfylder de be-

stemmelser om rejselegitimation, visum, og indrejse, som er fastsat i udlændingelovens ka-

pitel 7, jf. udlændingelovens § 28, stk. 1. Afvisning vil i visse tilfælde kunne ske indtil tre må-

neder efter indrejsen, jf. udlændingelovens § 28, stk. 5.

I forbindelse med en afgørelse om afslag på opholdstilladelse i Danmark træffer de danske

myndigheder beslutning om tilbagesendelse. En afgørelse om tilbagesendelse vil i visse ty-

per af sager, herunder asylsager, også indeholde en bestemmelse om, at udlændingen kan

udsendes tvangsmæssigt, hvis udrejse ikke sker frivilligt. Afslag på asyl eller afgørelse om

bortfald eller inddragelse i asylsager skal indeholde afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan

udsendes, hvis denne ikke udrejser frivilligt, jf. udlændingelovens § 32 a. Afgørelse om tilba-

gesendelse og udsendelse træffes således i én samlet afgørelse.

Ved administrative afgørelser samt domme om udvisning i medfør af udlændingelovens reg-

ler herom skal der i medfør af udlændingelovens § 26 blandt andet tages hensyn til udlæn-

dingens tilknytning til Danmark samt til herboende personer og udlændingens manglende

eller ringe tilknytning til hjemlandet. Dette gælder tilsvarende i sager om inddragelse af op-

holdstilladelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 7. Myndighederne skal ligeledes overholde

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om familiens enhed og FN’s Kon-

vention om barnets rettigheder.

Hvis en udlænding, der er forpligtet til at udrejse af landet, har ansøgt om forlængelse af en

tidligere meddelt, men nu udløbet opholdstilladelse i Danmark, eller om et nyt opholdsgrund-

lag, afgør udlændingemyndighederne i medfør af udlændingelovens regler herom, om an-

søgningen skal tillægges opsættende virkning, se herved udlændingelovens § 9, stk. 18 (fa-

miliesammenføring), § 9 a, stk. 3 (beskæftigelse), § 9 c, stk. 4 (særlige grunde), § 9 f, stk. 6

(religiøse forkyndere), § 33, stk. 3 (påklage af afslag) og § 33, stk. 4 (humanitær opholdstil-

ladelse). Hvis ansøgningen tillægges opsættende virkning, vil afgørelsen om udsendelse ik-

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ke blive fuldbyrdet. Hvis ansøgningen derimod ikke tillægges opsættende virkning, påhviler

det fortsat udlændingen at udrejse.

Udrejsefristen vil derudover i påtrængende tilfælde kunne være længere end normalt, her-

under under hensyntagen til udlændingens helbredsmæssige tilstand, jf. udlændingelovens

§ 33, stk. 2, 4. pkt. Der tages ved udsendelsen hensyn til, om udlændingen lider af en akut

sygdom eller f.eks. er højgravid i forbindelse med forberedelsen og fuldbyrdelsen af en ud-

sendelse. I sager vedrørende udsendelse af uledsagede mindreårige foretager de danske

myndigheder en vurdering af, om den pågældende mindreårige kan antages at have et soci-

alt eller familiemæssigt netværk i hjemlandet. Hvis dette er tilfældet, etableres der som ud-

gangspunkt ikke en kontakt forud for udsendelsen.

Efter udlændingelovens § 32, stk. 1, medfører en dom, kendelse eller beslutning, hvorved en

udlænding udvises, at udlændingens visum og opholdstilladelse bortfalder, og at udlændin-

gen ikke uden tilladelse på ny må indrejse og opholde sig her i landet (indrejseforbud). Rigs-

politichefen indberetter endvidere under visse omstændigheder udlændinge, der ikke er

statsborgere i et Schengenland eller et land, der er tilknyttet EU, som uønsket i Schengenin-

formationssystemet (SIS), jf. udlændingelovens § 58 g. Udlændinge, der afvises eller med-

deles afslag på en opholdstilladelse og derefter skal udrejse af landet, får derimod ikke sam-

tidig et indrejseforbud til Danmark.

Varigheden af indrejseforbud reguleres i udlændingelovens § 32, stk. 2-4, og varierer fra et

år til bestandig alt efter længden af den idømte straf. Indrejseforbud i forbindelse med udvis-

ning i tilfælde, hvor udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed eller må anses

for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, meddeles for be-

standig.

Efter udlændingelovens § 32, stk. 6, bortfalder et indrejseforbud, såfremt udlændingen af

(helt) særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, meddeles opholdstilladelse i

Danmark.

De danske myndigheders afgørelser i udlændingesager udfærdiges skriftligt på dansk. Ud-

lændingestyrelsens afslag på asyl i første instans oversættes til eller forkyndes på asylansø-

gerens modersmål eller et sprog, som den pågældende udlænding forstår. Flygtningenæv-

nets afgørelse i anden instans i asylsager udfærdiges skriftligt på dansk og forkyndes mundt-

ligt på nævnsmødet eller efterfølgende af politiet i begge tilfælde med bistand af en tolk. Øv-

rige afgørelser udfærdiges som udgangspunkt på dansk og fremsendes med post til den på-

gældende udlænding eller dennes partsrepræsentant.

Afslag på en ansøgning om asyl anses automatisk for påklaget til Flygtningenævnet, jf. ud-

lændingelovens § 53 a, stk. 2. Flygtningenævnets afgørelser er endelige, jf. udlændingelo-

vens § 56, stk. 8.

Efter udlændingelovens § 52 kan visse endelige administrative afgørelser truffet i medfør af

udlændingeloven inden 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt udlændingen, af denne kræ-

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ves indbragt for en domstol. Dette gælder blandt andet afgørelser om afslag på en opholds-

tilladelse med mulighed for varigt ophold for et barn under 15 år, jf. § 9, stk. 1, nr. 2.

Herudover kan endelige administrative afgørelser om udsendelse af en tredjelandsstatsbor-

ger, der er truffet af udlændingemyndighederne, indbringes for domstolene, jf. grundlovens §

63. En dom, kendelse eller beslutning truffet af domstolene, hvorved en udlænding udvises

kan ankes eller kæres i overensstemmelse med retsplejelovens almindelige regler.

Alle klager til Flygtningenævnet efter udlændingelovens § 53 a, stk. 1, herunder om afslag

på asyl og bortfald og inddragelse af asyl, har opsættende virkning, jf. § 53 a, stk. 2, 2. pkt.

I sager om børn under 15 år, der i medfør af udlændingelovens § 52 indbringes for en dom-

stol, tillægges sagen ikke opsættende virkning, medmindre retten træffer bestemmelse her-

om, jf. § 52, stk. 6. For andre administrative afgørelser har påklage til domstolene som ud-

gangspunkt ikke opsættende virkning. Afgørelser, der er indbragt for domstolene i medfør af

grundlovens § 63, har alene opsættende virkning, hvis domstolene træffer afgørelse herom.

I forbindelse med en asylsag, der behandles i normalproceduren, får udlændingen som ud-

gangspunkt alene beskikket en advokat til at føre sagen i anden instans for Flygtningenæv-

net, jf. udlændingelovens § 55, stk. 1. I åbenbart grundløse sager får alene uledsagede min-

dreårige asylansøgere beskikket en advokat, jf. udlændingelovens § 56 a, stk. 7.

I sager, der i medfør af udlændingelovens § 52 indbringes for en domstol, beskikkes der en

advokat for udlændingen, hvis retten finder det fornødent, og udlændingen opfylder retsple-

jelovens betingelser for fri proces, medmindre denne selv har antaget en sådan.

I andre sager om afslag på eller inddragelse af opholdstilladelse i Danmark, der indbringes

for domstolene, afholder udlændingen som udgangspunkt selv udgifter til advokatbistand,

men der kan under visse betingelser opnås fri proces i medfør af retsplejelovens regler her-

om. I sager om udvisning beskikkes efter anmodning en advokat for den pågældende, hvis

denne ikke efter retsplejelovens almindelige regler har fået beskikket en forsvarer, jf. udlæn-

dingelovens § 49, stk. 3.

Udlændingelovens § 35 indeholder regler for varetægtsfængsling af en udlænding, når der

er bestemte grunde til at anse varetægtsfængsling for nødvendig for at sikre udlændingens

tilstedeværelse under sagen, indtil en eventuel bestemmelse om udvisning ved dom kan

fuldbyrdes. Varetægtsfængsling kan alene finde sted, hvis de øvrige betingelser i § 35 er op-

fyldt.

Udlændingelovens § 36 indeholder regler om, at politiet i visse tilfælde og under visse nær-

mere beskrevne betingelser kan beslutte at frihedsberøve en udlænding, hvor mindre indgri-

bende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige for at sikre muligheden for blandt andet udsen-

delse. Politiets afgørelse kan påklages til Integrationsministeriet. Efter udlændingelovens §

37, stk.1, skal udlændingen inden tre døgn efter frihedsberøvelsens iværksættelse fremstil-

les for retten, der tager stilling til spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed og fortsatte

opretholdelse, medmindre den pågældende løslades forinden.

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udlændinge, der ikke medvirker til udrejsen, kan frihedsberøves med henblik på at sikre, at

de meddeler de nødvendige oplysninger til udrejsen og medvirker til tilvejebringelse af den

nødvendige rejselegitimation og visum og til udrejsen i øvrigt, jf. udlændingelovens § 35, stk.

5. For så vidt angår endeligt afviste asylansøgere, der ikke medvirker til udrejsen, kan disse

frihedsberøves med henblik på at sikre deres medvirken til udrejsen, jf. udlændingelovens §

35, stk. 6.

Det følger endvidere af udlændingelovens § 37, stk. 3, 3. pkt., at domstolene kan forlænge

frihedsberøvelsen, dog højst med 4 uger ad gangen. Udlændingeloven indeholder ingen

tidsmæssig begrænsning for den samlede varighed for en frihedsberøvelse. Ved vurderin-

gen af frihedsberøvelsens udstrækning finder almindelige proportionalitetshensyn og hensyn

til Danmarks internationale forpligtelser anvendelse.

Udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, får under visse betingelser udgif-

terne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrel-

sen, indtil udlændingen udsendes, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1, og stk. 2. Dette gæl-

der dog ikke, såfremt den pågældende udlænding selv har tilstrækkelige midler hertil, jf. ud-

lændingelovens § 42 a, stk. 4. Afviste asylansøgere har ikke ret til at modtage undervisning,

jf. udlændingelovens § 42 f, stk. 6. Denne bestemmelse er foreslået ophævet ved Lovforslag

nr. L 94 af 30. november 2005. Andre udlændinge i udsendelsesposition har ikke en sådan

ret til at modtage undervisning.

Afviste asylansøgere, der frihedsberøves i medfør af udlændingelovens § 36, anbringes som

udgangspunkt i Institutionen for frihedsberøvede asylansøgere i Sandholmlejren. Dette gæl-

der også afviste mindreårige asylansøgere.

Andre udlændinge, som ikke er asylansøgere, men som afventer, at der træffes beslutning

om afvisning eller udvisning eller gennemførsel af en sådan beslutning, anbringes i arrest-

hus/Københavns fængsler. Der er ikke oprettet særlige afdelinger for udlændinge, som er

frihedsberøvet/varetægtsfængslet i medfør af udlændingeloven.

Såfremt der i særlige tilfælde måtte være behov for frihedsberøvelse af mindreårige ikke-

asylansøgere, vil disse blive placeret i arresthus, medmindre retten har afsagt kendelse om

placering i en af de amtslige, særligt sikrede institutioner for unge.

Rådets direktiv 2001/40/EF om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tred-

jelandsstatsborgere, der udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, er implementeret i

danske ret ved lov nr. 134 af 20. marts 2002, jf. udlændingelovens §§ 27 b - 27d.

3.2. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Hvis Danmark i medfør af Protokollen om Danmarks stilling måtte beslutte at deltage i direk-

tivet på folkeretligt grundlag for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, som ikke opfylder eller

ikke længere opfylder de betingelser for indrejse, der er fastsat i Schengen-konventionens

artikel 5, vil det have lovgivningsmæssige konsekvenser

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis direktivet måtte blive vedtaget i sin nuværende form, vil det komme på tale at ændre

udlændingeloven blandt andet på baggrund af direktivets krav om en to-trinsprocedure, om

fastsættelse af passende udrejsefrister, om opsættende virkning i sager, hvor der behandles

en ansøgning om fornyelse af en opholdstilladelse, og hvor sagen er indbragt for en dom-

stol/ret, samt visse ændringer af reglerne om indrejseforbud. Det samme gælder med hen-

syn til den samlede varighed for frihedsberøvelse af personer i udsendelsesposition og ind-

retning af særlige faciliteter til brug for frihedsberøvelse af personer i udsendelsesposition.

Endelig vil de danske regler om afvisning skulle justeres.

Regeringen vil i forbindelse med forhandlingerne søge nærmere præciseret, i hvilket omfang

de gældende danske regler og procedurer kan rummes inden for direktivforslagets tekst, idet

det bemærkes, at de foreløbige forhandlinger om sagen tyder på, at direktivet ikke vil blive

vedtaget i sin nuværende form.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte tiltag, der fremmer den fælles udsendelsespolitik i EU. Fæl-

les grundlæggende regler i EU bør dog give en vis fleksibilitet for medlemslandenes nationa-

le systemer og behov for løbende justeringer for at sikre en effektiv udsendelsespolitik.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Hidtidige drøftelser på embedsmandsniveau har vist, at der er en skeptisk holdning til forsla-

get i sin nuværende form blandt en lang række medlemslande, idet der blandt andet er hen-

vist til, at forslaget adskiller sig væsentligt fra landenes eksisterende systemer på udsendel-

sesområdet.

Høring

Advokatrådet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Amnesty International, Institut for

Menneskerettigheder og Rådet for Etniske Minoriteter har været hørt over Kommissionens

forslag.

Dansk Flygtningehjælp har ved brev af 12. oktober 2005 afgivet høringssvar. Dansk Flygt-

ningehjælp støtter generelt fælles regler om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med

ulovligt ophold. Dansk Flygtningehjælp finder dog bl.a., at fristen for frivillig tilbagevenden

bør være minimum fire uger, og at udstedelse af indrejseforbud skal være en mulighed frem

for et krav. Det anføres endvidere, at personer, for hvem fuldbyrdelse af en afgørelse om til-

bagesendelse er blevet udsat, eller som ikke kan udsendes af de i direktivets artikel 8 nævn-

te grunde, inden for en given tidsfrist bør gives en midlertidig opholdstilladelse.

Europa-Parlamentets udtalelser

Kommissionen har sendt direktivforslaget til Europa-Parlamentet samtidig med oversendel-

sen til Rådet med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forslaget i overensstem-

melse med proceduren for fælles beslutningstagen, jf. EF-traktatens artikel 251.

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse om dets stillingtagen til forslaget.

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i bemærkningerne til direktivforslaget, at forslagets formål, der er at

indføre fælles regler om tilbagesendelse, udsendelse, anvendelse af tvangsforanstaltninger,

midlertidig frihedsberøvelse, og genindrejse, ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlems-

staterne. Fælles regler, som skal sikre en passende og ensartet behandling af personer med

ulovligt ophold i hele EU, uanset i hvilken medlemsstat de pågribes, kan ifølge Kommissio-

nen kun vedtages på fællesskabsplan.

Kommissionen fremhæver endvidere, at det er specielt nødvendigt med fællesskabsregler

for at håndtere sager, hvor en tredjelandsstatsborger, for hvem en medlemsstat allerede har

truffet afgørelse om tilbagesendelse eller udsendelse eller udstedt et indrejseforbud, pågri-

bes i en anden medlemsstat eller forsøger at indrejse i en anden medlemsstat.

Medlemsstaterne har endelig i Haag-programmet opfordret Kommissionen til at fremlægge

dette forslag, hvilket viser, at medlemsstaterne finder, at der er behov for fælles regler på

området.

Kommissionens vurdering kan umiddelbart tiltrædes. Det skønnes, at forslaget er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet, idet grundlæggende fælles regler om udsendelse alene

kan vedtages på fællesskabsplan, og idet visse grundlæggende regler om udsendelse er et

vigtigt led i forbindelse med vedtagelse af fælles regler i EU om asyl og indrejse og ophold.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

En vedtagelse af direktivet vil hverken få statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konse-

kvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og

direktivet ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

En tilknytning til forordningen på mellemstatsligt grundlag i medfør af Protokollen om Dan-

marks Stilling skønnes at ville få statsfinansielle konsekvenser, hvis størrelse det dog ikke er

muligt at skønne over på nuværende tidspunkt og på det foreliggende oplysningsgrundlag.

Det bemærkes, at forslaget ikke forventes vedtaget i sin nuværende form.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og for Folketingets Udvalg

for Udlændinge- og Integrationspolitik

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og for Folketingets

Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Side 10