GRUNDNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
6. marts 2006
JR/JEV
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af
bestemmelser om markedsføring af pyrotekniske artikler KOM(2005)
457 endelig.
Resumé
Kommissionen har fremlagt et direktivforslag, der skal gennemføre et in-
dre marked for pyrotekniske artikler, herunder især fyrværkeri. Formålet
med forslaget er at skabe en omfattende, sammenhængende retlig ramme
på fællesskabsplan samt at indføre minimums sikkerhedskrav. Direktiv-
forslaget lægger op til en harmonisering af kategorisering, brugen af
standarder samt godkendelsessystemet for pyrotekniske artikler. Hensig-
ten med harmoniseringen er at forbedre produktsikkerheden i kombinati-
on med et indre marked for fabrikanter og importører.
Derudover udvider harmoniseringen anvendelsen af CE-mærkningen til
pyrotekniske artikler, hvilket betyder, at kun CE-mærkede pyrotekniske
artikler kan markedsføres i EU. Under hensynet til den offentlige sikker-
hed kan staterne sætte højere krav til både begrænsning i markedsføring
af bestemte kategorier af fyrværkeri samt opretholdelse af en højere
mindstealder i forbindelse med salg af fyrværkeri.
Forslaget vurderes at medføre mindre ændringer i bekendtgørelse nr.
1061 af 10/11/2005 om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen har den 11. oktober 2005 fremlagt et forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om markedsføring af pyrotekniske artikler,
KOM(2005) 457 endelig. Retsgrundlaget for direktivforslaget er traktatens
artikel 95 om gennemførelsen af det indre marked. Rådet skal træffe beslut-
ning om forslaget ved kvalificeret flertal i fælles beslutningstagen med Eu-
ropa-Parlamentet, jf. traktatens artikel 251.
Forslagets formål er at skabe en omfattende, sammenhængende retlig ram-
me på fællesskabsplan, samt at indføre minimums sikkerhedskrav for at:
sikre fri bevægelighed for pyrotekniske varer inden for EU
forbedre den generelle beskyttelse af forbrugere og professionelle
brugere
bidrage til en reducering af antallet af ulykker med fyrværkeri
harmonisere de gældende sikkerhedskrav i medlemsstaterne.