HØRINGSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
7. juli 2006
J.nr. 123-33-00002
JR/SRJ/JEV
Direktivforslag om markedsføring af pyrotekniske artikler,
KOM(2005) 457 endelig
Baggrund
Kommissionen har den 11. oktober 2005 fremlagt et forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om markedsføring af pyrotekniske artikler,
KOM(2005) 457 endelig. Grundnotatet blev sendt til Folketingets Euro-
paudvalg den 7. marts 2006 og hermed fremsendes høringsnotatet.
Høring
Forslaget blev sendt i bred høring i EU-specialudvalget for vækst og kon-
kurrenceevne med svarfrist den 15. marts 2006.
Følgende parter har haft bemærkninger til direktivforslaget:
De Samvirkende Købmænd (DSK), Forbrugerrådet, KL- Teknik & Miljø
og Dansk Industri (DI).
Følgende parter har ingen bemærkninger til direktivforslaget:
Landbrugsraadet, Andels- og Erhvervsvilkår, FTF, Politimesterforenin-
gen og Dansk Supermarked Indkøb I/S,
Kategorier
KL vurderer det hensigtsmæssigt, at der indføres en mere enkel ”lineær”
inddeling, som er forståelig for såvel professionelle som almindelige bru-
gere. Desuden finder KL, at vilkår bør reguleres efter ensartede grundlag
i alle led. Derudover vurderer KL det hensigtsmæssigt, hvis kvalitetssik-
ringskrav også angives til transport og opbevaring, således at det sikres,
at påvirkninger (fugt-varme-stød mv.) ikke gør artiklerne ustabile.
DI mener, at manglen på nærmere beskrivelse af kategorierne i oplægget
kan medføre forskellige fortolkninger i de forskellige lande og af de for-
skellige bemyndigede organer og myndigheder. Derudover er det vigtigt,
at transport og forbrugerklassifikationer har en utvetydig sammenhæng af
hensyn til håndteringen af produktet.
Forbrugerrådet anfører, at det vil være logisk med en beskrivelse af de
forskellige kategorier og gerne, at der er fastlagt et lydtryksniveau i direk-
SIKKERHEDSSTYRELSEN
Nørregade 63
6700 Esbjerg
Tlf
Fax
33 73 20 00
33 73 20 99
www.sikkerhedsstyrelsen.dk
CVR-nr. 27 40 31 23
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET