Europaudvalget 2005-06
KOM (2005) 0586 Bilag 2
Offentligt
274694_0001.png
GRUNDNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
2. maj 2006
Kommissionens forslag til direktiv om opfyldelse af kravene til flags-
tater - KOM(2005) 586 af 23. november 2005
Resumé
Hensigten med forslaget er at sikre, at medlemsstaterne efterlever deres
forpligtelser efter FN’s Internationale Søfartsorganisations (IMO’s) in-
ternationale konventioner om sikkerhed til søs. Forslaget fastsætter krav
om ratifikation af en række internationale konventioner og ensartet gen-
nemførelse heraf. Forslaget indfører desuden nye foranstaltninger som
eksempelvis supplerende syn for visse skibe og gennemførelse af kvali-
tetsstyringssystemer i de nationale administrationer.
Forslaget skønnes at få lovgivningsmæssige og statsfinansielle konse-
kvenser. Forslaget skønnes desuden at indebære konsekvenser for er-
hvervet i form af merudgifter på ca. 2 mio. kr. årligt samt løbende admi-
nistrative konsekvenser på ca. 50-100.000 kr. årligt.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen har den 23. november 2005, som en del af den 3. søsikker-
hedspakke, fremlagt forslag til et direktiv om opfyldelse af kravene til flags-
tater. I modsætning til de to tidligere søsikkerhedspakker (ERIKA I og
ERIKA II) er denne 3. søsikkerhedspakke ikke fremlagt som opfølgning
på en konkret større ulykke. Formålet med pakken er fortsat at søge at
øge sikkerheden til søs.
Forslaget er modtaget i dansk sprogversion den 24. februar 2006. Forsla-
get har hjemmel i traktatens artikel 80, stk. 2. Direktivet kan vedtages med
kvalificeret flertal efter proceduren for fælles beslutningstagen i artikel 251.
Forslagets formål er at sikre, at medlemsstaterne effektivt og konsekvent
opfylder deres forpligtelser ifølge FN’s internationale søfartsorganisati-
ons konventioner om sikkerhed til søs, der fastsætter en række globale
regler for søfarten. Princippet om medlemsstaternes pligt til at overholde
krav i internationale konventioner om sikkerhed til søs følger endvidere
af gældende direktiv 94/57/EF med senere ændringer
1
.
1
Rådsdirektiv 94/57/EF (med senere ændringer) om fælles regler og standarder for or-
ganisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes akti-
viteter i forbindelse hermed, jf. artikel 3, stk. 1.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
274694_0002.png
2/5
Sigtet med forslaget er at forbedre sikkerheden og forebygge forurening
fra skibe, der sejler i international fart under et medlemsstatsflag. Forsla-
get indebærer derfor krav om, at medlemsstaterne ratificerer en række
gældende IMO konventioner og efterlever IMO’s (frivillige) kode for gen-
nemførelse af retligt bindende IMO instrumenter
2
.
Medlemsstaterne forpligtes dermed blandt andet til at sikre, at procedurer
for registrering og inspektion af skibe overholdes, at skibe opfylder interna-
tionale regler og standarder, at kontrol- og overvågningssystemer imple-
menteres, at eventuelle overtrædelser af internationale regler strafsanktione-
res, samt at en række nærmere angivne retningslinier for medlemsstaternes
indsats, hvor et skib tilbageholdes ved havnestatskontrol
3
, overholdes. Med-
lemsstaterne pålægges ligeledes at gennemføre undersøgelser af ulykker og
at sikre, at skibe er tilstrækkeligt bemandet i henhold til IMO’s principper
for sikker bemanding
4
.
Ifølge forslaget skal medlemsstaterne ligeledes tildele sine administrationer
tilstrækkelige ressourcer og sikre, at skibsinspektører og øvrige ansatte be-
skæftiget med sikkerhed og forureningsforebyggelse gennemgår nødvendig
uddannelse og besidder tilstrækkelige kvalifikationer svarende til de opga-
ver, de udfører, og til flådens størrelse og karakter. Medlemsstaterne skal
løbende forbedre og årligt evaluere deres effektivitet som flagstater, samt
orientere Kommissionen herom.
Forslaget forpligter også medlemsstaterne til at iværksætte en række nye
foranstaltninger, herunder eksempelvis at etablere og føre en særlig skibsda-
tabase, som skal indeholde en række nærmere bestemte oplysninger, og
hvortil Kommissionen skal have adgang. Medlemsstater, som har uddelege-
ret opgaver til klassifikationsselskaber
5
, forpligtes til at sikre, at der etable-
res en direkte internetforbindelse mellem administrationerne og selskaber-
ne, og at der gennemføres nye supplerende syn på visse nærmere definerede
skibe. Synene vedrører for Danmarks vedkommende skibe, som har været
i registret i Danmark i under to år, som ikke er blevet inspiceret i havne-
statskontrol, eller som har været tilbageholdt i havnestatskontrol.
Med henblik på at sikre, at medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser,
skal der gennemføres uafhængige audits af flagstatsadministrationerne. Dis-
se audits kan under visse betingelser udføres i overensstemmelse med
IMO resolution A.973 (24) af december 2005 ”Code for the implementation of manda-
tory IMO instruments”.
3
Havnestatskontrol er medlemsstatens kontrol af fremmedflagede skibe i sine havne
med hensyn til overholdelse af internationale konventioner mv. for skibes sikkerhed,
forureningsforebyggelse samt besætningens leve- og arbejdsvilkår om bord.
4
IMO resolution A.890 (21) af november 1999 ”Principles of safe manning”.
5
Klassifikationsselskaber er anerkendte organisationer, der er godkendt af myndighe-
derne til at udføre inspektioner, certificere og syne skibe på vegne af medlemslandenes
søfartsadministrationer.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
274694_0003.png
3/5
IMO’s krav til frivillig flagstatsaudit
6
. Forslaget pålægger ligeledes med-
lemsstaterne at indføre et kvalitetsstyringssystem for sin administration. Sy-
stemet skal være i overensstemmelse med ISO 9001:2000-standarderne el-
ler tilsvarende standarder.
Udvalget for sikkerhed til søs og forebyggelse af forurening fra skibe
(COSS)
7
kan ifølge forskriftsproceduren nærmere fastlægge indhold og
udvikle konkrete retningslinier for direktivets udmøntning i komiteproce-
dure. Forslaget skaber herunder mulighed for, at der i komiteprocedure
kan vedtages harmoniserede procedurer for anvendelse af undtagelser,
harmoniseret fortolkning af spørgsmål, der i IMO konventioner er over-
ladt til medlemsstaternes skøn, samt ensartet fortolkning af IMO konven-
tionernes bestemmelser. Direktivet kan ligeledes ændres i komiteproce-
dure under hensyn til nye bestemmelser og forpligtelser angående flagsta-
ter, der bliver vedtaget på internationalt plan, navnlig i IMO og ILO
(FN’s Internationale Arbejdsorganisation).
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets behandling af sagen, jf. traktatens artikel 251, er end-
nu ikke indledt.
3.
Nærhedsprincippet
Som begrundelse for forslaget anfører Kommissionen, at forslagets for-
mål, i lyset af skibsfartens internationale karakter, ikke i tilstrækkelig
grad kan opfyldes af medlemsstaterne, idet der ikke eksisterer et interna-
tionalt kontrolsystem. Samtidig vurderer Kommissionen, at forskellene på
medlemsstaternes implementering af internationale forpligtelser, der på-
hviler landene som flagstater, berettiger til regulering på fællesskabsplan.
Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er
overholdt, idet skibsfarten i vid udstrækning er international.
4.
Gældende dansk ret
Danmark har tiltrådt de gældende IMO konventioner, som forslaget pålæg-
ger medlemsstaterne at ratificere. Forpligtelserne til at varetage flagstatsop-
gaverne med henblik på at opfylde de gældende internationale konventioner
er indarbejdet i gældende dansk ret, hvorfor forslaget vedrører en lang ræk-
ke danske søfartslove med tilhørende bekendtgørelser og tekniske forskrif-
ter.
5.
Høring
Forslaget har været i høring hos medlemmerne af EF-specialudvalget for
skibsfartspolitiske spørgsmål.
IMO resolution A.974 (24) af december 2005 ”Framework and procedures for the vol-
untary IMO member state audit scheme”.
7
Udvalget er oprettet ifølge Europa-Parlamentets og Rådets Forordning 2099/2002 af 5.
november 2002 om oprettelse af et Udvalg for Sikkerhed til Søs og forebyggelse af foru-
rening fra skibe (USS) og om ændring af forordningerne om sikkerhed til søs og om fo-
rebyggelse af forurening fra skibe.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
274694_0004.png
4/5
Danmarks Rederiforening har tilkendegivet, at det arbejde, der foregår i
IMO vedrørende flagstaternes forpligtelser, er af stor betydning for forbed-
ring af sikkerheden til søs. Rederiforeningen er af den opfattelse, at idet
harmonisering af EU landenes opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til
en række IMO konventioner alene omfatter EU’s medlemslande, kan for-
slaget være medvirkende til at skabe ulige konkurrencevilkår. Derfor er det
rederiforeningens opfattelse, at initiativer på dette område skal ske globalt
ved bindende regler, som fastsættes i IMO.
Danske Maritime har tilkendegivet, at det forekommer rimeligt, om der
kunne indføres en nem procedure for ratifikation af konventioner, der alle-
rede er gennemført i EU-retten.
6.
Andre landes holdninger
Rådets forhandlinger om forslaget er endnu ikke indledt, og der er derfor
ikke direkte kendskab til andre landes holdninger til forslaget.
Det må dog forventes, at flere lande vil forholde sig skeptiske til forslaget.
Baggrunden er dels uklarhed om forslagets rækkevidde, herunder de konse-
kvenser forslaget vil få for EU medlemsstaternes suverænitet samt kompe-
tence i forhold til IMO, dels behovet for at sikre europæisk skibsfarts globa-
le konkurrenceevne.
7.
Foreløbig dansk holdning
Fra dansk side er man som udgangspunkt positiv over for intentionen i for-
slaget om at sikre, at internationale konventioner ratificeres, og dermed også
sikre, at flagstaterne overholder deres forpligtelser i henhold de internatio-
nale konventioner. Fra dansk side har man bidraget aktivt til arbejdet i IMO
om frivillige flagstatsaudits og etablering af IMO’s frivillige kode for gen-
nemførelse af retligt bindende IMO instrumenter, idet det fremmer kvali-
tetsskibsfart globalt.
Fra dansk side har man ikke taget endelig stilling til, om det er hensigts-
mæssigt at gøre IMO’s kode obligatorisk ved en EU retsakt. Hvis man skal
gå den vej, som Kommissionen foreslår, er der behov for en række afklarin-
ger og præciseringer af både mere principiel og konkret karakter bl.a. ved-
rørende forslagets rækkevidde, omfanget af kompetenceafgivelse samt kon-
sekvenserne af, at Kommissionen får mulighed for direkte at stille krav til
en medlemsstats anvendelse af ressourcer.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget skønnes på det foreliggende grundlag at få lovgivningsmæssige
konsekvenser blandt andet i forbindelse med de nye supplerende syn og
udnyttelse af den eksisterende hjemmel ved eventuel indførelse af bru-
gerbetaling.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
274694_0005.png
5/5
Forslaget skønnes derudover at kunne få lovgivningsmæssige konsekvenser
i det omfang, at fortolkninger mv. af krav i internationale konventioner, el-
ler som Søfartsstyrelsen har truffet beslutning om, ændres.
Forslaget skønnes at få statsfinansielle konsekvenser vedrørende de foreslå-
ede nye foranstaltninger, herunder etablering af den særlige skibsdatabase,
udførelse af supplerende syn, indførelse af et kvalitetsstyringssystem
samt udarbejdelse af evalueringer og afrapporteringer til Kommissionen.
Disse foranstaltninger indebærer statsfinansielle konsekvenser, som vil
skulle afholdes inden for Økonomi- og Erhvervsministeriets ramme, og i
denne forbindelse vil der skulle tages stilling til, om omkostningerne ved
foreslåede nye syn af skibe – i lighed med andre syn – vil blive dækket
via brugerbetaling. De statsfinansielle konsekvenser vil blive konkretise-
ret nærmere i forbindelse med præcisering af direktivet.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget om gennemførelse af supplerende syn kan indebære økonomiske
konsekvenser for søfartserhvervet. De supplerende syn skønnes at omfatte
i størrelsesordenen ca. 60 større last- og fiskeskibe, hvormed de økonomi-
ske konsekvenser for erhvervet vil udgøre i størrelsesordenen ca. 2 mio. kr.
årligt ved et krav om betaling for syn.
I det omfang fortolkninger af krav i internationale konventioner, som er ind-
ført i dansk ret, eller som Søfartsstyrelsen har truffet beslutning om, ændres
som følge af harmoniseringer, kan forslaget desuden medføre samfunds-
økonomiske konsekvenser, idet det på sigt kan indebære nye krav, som er-
hvervet skal opfylde. Tilsvarende skønnes der i det omfang, at forslaget
konkretiseres, at kunne blive behov for en justering af opgørelsen af de
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget om at udføre supplerende syn skønnes at medføre løbende admi-
nistrative konsekvenser for erhvervet på i størrelsesordenen ca. 50-100.000
kr. årligt. I det omfang, at forslaget yderligere konkretiseres, kan der blive
behov for en justering af dette skøn.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.