Trafikudvalget 2005-06
KOM (2005) 0589 Bilag 2
Offentligt
247422_0001.png
GRUNDNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
7. februar 2006
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets ændring
af direktiv 2002/59/EF om oprettelse af et trafikovervågnings- og tra-
fikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet (overvågnings-
direktivet) – KOM(2005) 589 af 23. november 2005
Resumé
Sigtet med forslaget er at højne søsikkerheden samt at forebygge forure-
ning fra skibe gennem en forstærket overvågning af skibstrafikken ved
hjælp af et fælles informationsudvekslingssystem og en præcisering af
procedurer for nødområder. Endelig skal indførelse af automatisk identi-
fikationssystem (AIS) om bord på fiskeskibe med en længde på 15 meter
eller derover reducere risikoen for ulykker og heraf følgende tab af men-
neskeliv.
Forslaget er en ændring og udvidelse af det gældende direktiv
2002/59/EF om overvågning af skibe, som gennemsejler Fællesskabets
farvande, og/eller besejler Fællesskabets havne med farligt eller forure-
nende gods.
Forslaget skønnes at kræve lovændring. Forslaget skønnes ikke at have
nævneværdige statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser,
men vurderes at have en positiv miljømæssig virkning. Forslaget skønnes
endvidere ikke at indeholde nævneværdige administrative konsekvenser
for erhvervslivet, og vil indebære økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet i størrelsesordenen 7,2 mio. kr.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen fremlagde den 23. november 2005 den 3. søsikkerheds-
pakke. I modsætning til ERIKA I og ERIKA II pakkerne er den 3. søsik-
kerhedspakke ikke fremlagt som opfølgning på en konkret større ulykke.
Formålet med pakken er imidlertid fortsat målrettet forebyggelse af ulyk-
ker til søs samt at sikre en tilstrækkelig opklaring og opfølgning på så-
danne ulykker.
Kommissionens forslag om ændring af direktiv 2002/59/EF om oprettelse
af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i
Fællesskabet (overvågningsdirektivet) indgår som et af søsikkerhedspak-
kens 7 konkrete forslag til retsakter. Forslaget er den 13. januar 2006
fremsendt i dansk sprogversion. Forslaget er fremlagt med hjemmel i
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/6
traktatens artikel 80, stk. 2 og kan vedtages med kvalificeret flertal efter
proceduren for fælles beslutningstagen i traktatens artikel 251.
Baggrunden for Kommissionens forslag er, at udviklingen inden for iden-
tifikation af skibe, overvågningssystemer og satellitteknologi taler for en
ændring og udvidelse af overvågningsdirektivet, der har været gældende
siden 2004. Formålet er at sikre, at overvågningen af skibstrafikken er or-
ganiseret og koordineret på tværs af landegrænser for at forbedre det fo-
rebyggende arbejde med søsikkerhed.
Det væsentligste indhold af forslaget er:
Der er allerede i henhold til det gældende overvågningsdirektiv en for-
pligtigelse til elektronisk dataudveksling om farlig og forurenende last
mellem medlemslandene. Denne forpligtigelse skal ifølge forslaget frem-
over opfyldes ved anvendelse af
SafeSeaNet,
som vil blive et grundlæg-
gende informationsudvekslingssystem i Fællesskabet. SafeSeaNet er ud-
viklet af Kommissionen sammen med medlemsstaterne og ledes af Det
Europæiske Søsikkerhedsagentur (EMSA).
Medlemslandene skal udarbejde planer for skibe, der henvises til et
nød-
område.
Der er tale om beredskabsplaner for at imødegå en eventuel ri-
siko fra et skib med behov for assistance. Derudover skal medlemslande-
ne udarbejde et katalog over nødområder, der skal kunne danne grundla-
get for at tage beslutninger om at henvise et skib til et nødområde og om
indsatsen i forbindelse hermed. Planerne skal være offentligt tilgængelige
og være i overensstemmelse med anbefalinger fra FN’s internationale sø-
fartsorganisation (IMO).
Efter forslaget får medlemsstaterne ret til at få stillet en
finansiel garanti
eller at få oplysninger om skibets forsikringsforhold
i forbindelse med
ansvar for skader forårsaget af skibet, mens det befinder sig i et nødom-
råde. Et sådant krav følger af det nye direktivforslag om rederes erstat-
ningsansvar og om finansiel garanti, som ikke er vedtaget.
Forslaget sigter mod at fremme
identifikationen af fiskeskibe
med en
længde på 15 meter eller derover, der sejler til og fra EU havne. Der fore-
slås krav om udstyr til automatisk identifikation på sådanne fiskeskibe
(såkaldt Automatic Information System, AIS). AIS giver skibene gensi-
dige oplysninger om hinanden med henblik på at formindske antallet af
kollisioner mellem fiskeskibe og handelsskibe.
Forslaget inkluderer krav til medlemsstaterne i tilfælde af
isforhold til
søs, der giver en særlig risiko
for besætningers sikkerhed og for forure-
ning af miljøet. Medlemslandene forpligtes til at sikre, at der en istjene-
ste, der kan oplyse skibe om isforhold, anbefalede ruter i forbindelse
hermed og isbrydningsaktiviteter i området. Medlemsstaterne vil endvi-
dere få mulighed for at stille krav til skibe om styrke og maskineffekt, når
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
247422_0003.png
3/6
skibet skal have tilladelse til at anløbe eller afgå fra en havn eller en red i
en medlemsstat.
Det foreslås endvidere, at afskibere skal aflevere en deklaration
om far-
ligt eller forurenende gods
til skibets fører. Deklarationen skal indehol-
de oplysninger om ladningen og oplyse numre på kontaktpersoner, der
ligger inde med yderligere informationer, som kan anvendes i ulykkestil-
fælde.
Der er endvidere i henhold til det gældende direktiv 2002/59/EF en for-
pligtigelse til at indberette
skibe, som anses for at udgøre en særlig ri-
siko.
Det foreslås, at skibe, der ikke opfylder forsikrings-, eller garanti-
kravene i direktivforslaget om rederes privatretlige ansvar og finansielle
sikkerhed (et andet direktivforslag i den 3. søsikkerhedspakke, der endnu
ikke foreligger i dansk sprogversion), eller skibe, som er blevet indrap-
porteret af lodser eller havnemyndigheder for at have mangler, der kan
influere på skibenes sikre navigation, i fremtiden skal tilhøre denne kate-
gori af skibe.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet behandling af sagen, jf. traktatens artikel 251, er
endnu ikke indledt.
3.
Nærhedsprincippet
I sit forklarende memorandum er Kommissionen af den opfattelse, at må-
lene for den planlagte retsakt ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af
medlemsstaterne alene af følgende grunde:
Initiativet vil kræve tæt samarbejde gennem udveksling af infor-
mation mellem medlemsstaterne særligt for så vidt angår skibes
last og styring af nødområder.
Utilstrækkelig koordination af informationer om skibe vil øge ri-
sikoen for ulykker og forurening.
Kommissionen er endvidere af den opfattelse, at forslaget komplemente-
rer allerede eksisterende foranstaltninger i Fællesskabet, og at det dermed
er med til at sikre, at medlemsstaterne indfører initiativerne på en ensartet
måde.
Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er
overholdt. Skibsfarten er i vid udstrækning international og en sikring af
en effektiv overvågning af skibsfarten og udveksling af informationer
mellem medslemstaterne i forbindelse hermed vil med fordel kunne fore-
tages på fællesskabsniveau.
4.
Gældende dansk ret
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
247422_0004.png
4/6
Der findes følgende dansk lovgivning på området:
Lovbekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 2002 om sikkerhed til søs, der
bl.a. indeholder hjemmel til udstedelse af forholdsregler for sejladsen
og regler om udstedelse af forbud mod, at et skib forlader en havn på
grund af ugunstige vejrforhold.
Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 3 af 27. januar 2004 om et tra-
fikovervågnings- og trafikinformationssystem i danske farvande og
havne. Forskriften implementerer den del af overvågningsdirektivet,
som omhandler regler om indberetninger fra skibe til havne og over-
vågning af skibe samt foranstaltninger i tilfælde af usædvanligt ugun-
stige vejrforhold.
Søfartsstyrelsens tekniske forskrift E af 1. januar 2003, kapitel X, om
udstyrsregler om bord på fiskeskibe.
Lovbekendtgørelse nr. 925 af 28. september 2005 om beskyttelse af
havmiljøet, der blandt andet har til formål at forebygge og begrænse
forurening af havmiljøet fra både danske og udenlandske skibe i dan-
ske farvande.
Bekendtgørelse nr. 258 af 1. maj 1999 om indberetning af oplysnin-
ger om farligt eller forurenende gods om bord på skibe. Lovbekendt-
gørelse nr. 578 af 29. september 1988 om Statens Istjeneste, som har
til formål at bistå skibsfarten i danske farvande under isforhold.
Bekendtgørelse nr. 452 af 17. december 1965 om isbrydningstjene-
sten, som fastsætter regler vedrørende isbryderassistance i danske far-
vande.
Høring
5.
Kommissionens forslag blev sendt til høring hos medlemmerne af Special-
udvalget vedrørende skibsfartspolitiske spørgsmål. Der var tale om en ind-
ledende samlet høring over hele den 3. søsikkerhedspakke på baggrund af
de engelske versioner af forslagene. Der er igangsat en fornyet høring over
overvågningsdirektivet på baggrund af den danske sprogversion. Høringen
forventes afsluttet den 15. februar 2006.
I den indledende høring har Danmarks Rederiforening (DR) bemærket, at
det bør indgå i overvejelserne, hvorvidt det er økonomisk og praktisk mu-
ligt at kræve, at alle fiskeskibe over 15 meter udstyres med AIS i forhold
til det, man derved kan opnå. Desuden udtrykker man bekymring for, at
AIS systemet i et tilfælde med stor koncentration af fiskeskibe og eksem-
pelvis tankskibe kan medføre, at sidstnævnte skibe ikke bliver opmærk-
somme på hinanden på grund af manglende overblik over det større antal
skibe, der vises på skærmen.
Der er ikke modtaget yderligere høringssvar i forbindelse med forslaget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
247422_0005.png
5/6
Der vil blive fremsendt et supplerende notat på baggrund af den fornyede
høring på baggrund af den danske version af direktivet.
6.
Andre landes holdninger
Der har den 8. december 2005 og den 11. januar 2006 været afholdt indle-
dende møder om forslaget i Rådets Transportarbejdsgruppe. Der har forelø-
big kun været tale om indledende afklarende drøftelser.
På baggrund af de indledende tilkendegivelser skønnes forslaget samlet set
at være blevet positivt modtaget. De kommende forhandlinger forventes at
fokusere på de dele af forslaget, der omhandler nødområder, skibes pligt til
at stille finansiel garanti i forbindelse hermed og indførelse af AIS om
bord på fiskeskibe. På nuværende tidspunkt vurderes, at medlemslandenes
holdninger på disse punkter vil være splittede.
7.
Foreløbig dansk holdning
Danmark kan overordnet støtte direktivforslaget, herunder forslaget om ud-
vikling af informationsudvekslingssystemet SafeSeaNet og udarbejdelse af
planer for nødområderne. Danmark støtter principielt forslaget om foran-
staltninger i forbindelse med særlige isforhold til søs, men vil arbejde for en
præcisering af, at det er skibsføreren, der er ansvarlig for skibets sikre sej-
lads. På nogle af punkterne i forslaget, det være sig AIS for fiskeskibe og
krav om finansiel garanti afventer udformning af den danske holdning yder-
ligere drøftelser med de berørte parter.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Kyststatens ret til at kræve en finansiel garanti eller oplysninger om ski-
bets forsikringsforhold i forbindelse med anvisning af et nødområde for-
ventes at kræve lovændring. Herudover forventes der ikke andre lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser.
Direktivforslagets økonomiske konsekvenser kan ikke opgøres på nuvæ-
rende tidspunkt, men der forventes at være meromkostninger som følge af
videreudviklingen af SafeSeaNet. Endvidere forventes et øget antal ind-
beretninger af skibe og deres sejlads i forbindelse med overvågning af
skibstrafikken at medføre en mindre merbelastning af myndighederne.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget indeholder ingen samfundsøkonomiske konsekvenser. Kommissi-
onen peger i begrundelsen for forslaget på, at reglerne vil få positive øko-
nomiske og miljømæssige virkninger på grund af den mindskede risiko for
ulykker og forurening. Danmark kan støtte denne vurdering, idet et forbed-
ret beredskab overfor risikoskibe og skibe med behov for assistance skøn-
nes at ville mindske risikoen for forurening. Endelig skønnes krav om AIS
på visse fiskeskibe at ville mindske risikoen for kollisioner.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
247422_0006.png
6/6
I det omfang direktivet går ud over konventionsforpligtigelserne for krav
om AIS, vil der blive merudgifter for fiskeskibe med en længde på 15
meter eller derover, men med en længde mindre end 45 meter. Fiskeskibe
med en længde på 45 m eller derover skal allerede i henhold til eksiste-
rende direktiv 2002/59/EF have AIS om bord. Omkostninger til AIS
skønnes at være i størrelsesordenen 20.000 kr. for det enkelte fiskeskib.
Der skønnes at være ca. 360 danske fiskeskibe med en længde på 15 me-
ter eller derover, men under 45 meter. Erhvervet bliver dermed samlet på-
lagt en udgift på ca. 7.200.000 kr.
Forslagets krav om øgede indberetninger medfører begrænsede admini-
strative byrder for erhvervslivet. Der er tale om, at afskiberen som noget
nyt skal videresende oplysninger til skibet angående olielaster
1
ved hjælp
af et sikkerhedsdatablad, som allerede i dag bliver udarbejdet i forbindel-
se med sådanne laster, og oplyse om numre til brug for nødopkald.
10.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
1
Nærmere bestemt stoffer, som fremgår af bilag I til Marpol-konventionen.