PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsudvalget 2005-06
KOM (2005) 0603 Bilag 2
Offentligt

GRUNDNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

8. marts 2006

INTR

/lt

Forslag til direktiv om betalingstjenester i det indre marked

KOM(2005)603 af 1. december 2005.

Dette notat er ligeledes sendt til Folketingets Erhvervsudvalg.

Resumé

Formålet med forslaget er at skabe de juridisk rammer for et indre mar-

ked for detailbetalinger. Det skal ske ved at harmonisere reglerne for ud-

bydere af betalingstjenester i EU og for brugen af beta-

lings"instrumenter". Direktivet vil bl.a. understøtte den europæiske bank-

sektors igangværende arbejde med at opbygge infrastrukturen for et fæl-

les detailbetalingsområde i euro (Single Euro Payment Area, SEPA).

Kommissionen forudsætter, at direktivet behandles i løbet af 2006, og at

medlemslandene gennemfører direktivet i national lovgivning i løbet af

2007. Kommissionen understreger, at tidsplanen er meget vigtig set i for-

hold til arbejdet med etableringen af SEPA.

Baggrund og indhold

Kommissionen har den 1. december 2005 udsendt et forslag til direktiv om

betalinger i det indre marked samt om ændring af direktiverne 97/7/EF,

2000/12/EF og 2002/65/EF. Forslagets hjemmel er Traktatens art. 47, stk. 2

og art. 95 (vedtagelse efter den fælles beslutningstagning – art. 251).

Kommissionen har beregnet, at omkostningerne ved de nuværende beta-

lingsformidlingssystemer udgør 2-3 % af medlemslandenes BNP. Kommis-

sionen henviser til beregninger, der viser, at omkostningerne til betalings-

formidling er 8 gange højere i det medlemsland, hvor formidlingen er

mindst effektiv i forhold til det mest effektive medlemsland.

Kommissionens beregninger viser, at hvis omkostningerne bliver reduceret

til 20 % over det mest effektive betalingsformidlingssystem, vil der på EU-

plan kunne opnås en besparelse på 10 mia. euro. For erhvervslivet er bespa-

relserne anslået til 50-100 mia. euro årligt. Effektiviseringen skal bl.a. ske

ved overgang fra transaktioner med kontant betaling og betaling med

checks til elektroniske betalinger, herunder kreditoverførsler (konto-til-

konto-overførsler), betalingsservice og kortbetalinger.

34 euro i Nederlandene og 252 euro i Italien om året for en "gennemsnitlig bruger af

betalingstjenester. I nogle lande opkræves op til 5 % af forretningernes omsætning ved

betaling med betalings-kreditkort.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/14

Formålet med forslaget er blandt andet at skabe rammerne for en europæ-

isk betalingsinfrastruktur, således at der ikke er nationale regler eller

standarder, der bevirker, at det er vanskeligere at foretage betalinger fra et

medlemsland til et andet, end det er at foretage indenlandske betalinger.

Det er derfor nødvendigt at harmonisere reglerne for alle udbydere af be-

talingstjenester.

Formålet skal nås ved at skabe et indre marked for betalingstjenester, såle-

des at grænseoverskridende betalingstransaktioner sker lige så hurtigt og til

samme pris som tilsvarende indenlandske betalingstjenester. Forslaget skal

skabe den lovgivningsmæssige ramme for opbygningen af et "Single Euro

Payment Area" (SEPA) og et betalingsformidlingssystem, der kan gennem-

føre grænseoverskridende betalingstransaktioner i euro. Forslaget omfatter

både indenlandske og grænseoverskridende betalinger.

Principperne i forslaget bygger på:

- ret til at udbyde betalingstjenester i hele EU

- gennemsigtighed og informationskrav ved betalingstjenester

- ens rettigheder og forpligtelser for brugere og udbydere af betalings-

tjenester i hele EU.

Forslaget omfatter både indenlandske og grænseoverskridende betalings-

tjenester. Reglerne i forslaget finder med enkelte undtagelser anvendelse,

hvis mindst en af de deltagende betalingsformidlere befinder sig i EU.

Forslaget omfatter betalinger i alle valutaer. Betalinger skal gennemføres i

den angivne valuta. Hvis en udbyder af en betalingstjeneste tilbyder at veks-

le et beløb, skal vekselkurs samt omkostninger herved oplyses.

Beløbsmæssigt omfatter forslaget oplysningsforpligtelser og forholdet

mellem betalingsformidler og kunde ved betalinger til og med 50.000 eu-

ro. Forslaget omfatter både erhvervsmæssige betalinger og betalinger, der

involverer forbrugere.

Direktivet omfatter alle virksomheder, som udfører elektroniske beta-

lingstjenester. Alle udbydere af betalingstjenester skal have ret til at udfø-

re alle typer betalingstjenester. Forslaget indfører en ny type virksomheder,

nemlig "betalingsinstitutter" for virksomheder, der udfører betalingstjene-

ster.

Virksomheder, der er omfattet af direktivet, skal søge tilladelse til at drive

betalingsformidling hos hjemlandets kompetente myndigheder. Det er op til

medlemslandene at udpege disse myndigheder. Virksomheder, der opnår en

sådan tilladelse, har ret til at drive grænseoverskridende virksomhed med

betalingstjenester. Virksomhederne skal herunder have adgang til betalings-

formidlingssystemer efter regler, som er objektive, proportionale og ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/14

begrænser adgangen mere end det er nødvendigt for at beskytte systemet

mod økonomiske tab.

Grænseoverskridende virksomhed skal anmeldes til hjemlandets tilsyns-

myndighed. Hjemlandets tilsynsmyndighed oplyser værtslandets myndig-

heder (det land hvor tjenesteydelsen leveres) om "notifikationen". Hjem-

landets og værtslandets myndigheder skal samarbejde om tilsynet.

Hjemlandets tilsynsmyndighed skal meddele værtslandets myndigheder,

hvis hjemlandets tilsyn ønsker at foretage kontrol på stedet i værtslandet. De

kompetente myndigheder i hjem- og i værtslandet kan aftale, at kompeten-

cen til at gennemføre kontrol på stedet kan uddelegeres til myndighederne i

værtslandet.

Virksomheder, der ved direktivets ikrafttræden formidler betalingstjenester,

skal søge tilladelse efter den lovgivning, der gennemfører direktivet senest

18 måneder efter direktivets ikrafttræden.

Efter de gældende direktiver om finansielle tjenesteydelser gælder princip-

pet om hjemlandskontrol. Det vil sige, at hjemlandets myndighed fører til-

syn med grænseoverskridende virksomhed på grundlag af hjemlandets reg-

ler. Tilsynet omfatter hjemlandets offentligretlige regler (altså regler om be-

tingelserne for at drive virksomhed). Virksomhederne skal følge reglerne i

værtslandet om markedsadfærd, god skik m.v. Disse regler håndhæves af

værtslandets myndigheder.

Kommissionen har oplyst, at bestemmelserne skal svare til de tilsvarende

regler, der gælder for grænseoverskridende virksomhed som kreditinstitut,

forsikringsselskab og for værdipapirhandel.

Betalingstjenester, der kun kan anvendes til at erhverve varer og tjenester

inden for et begrænset netværk af nærtstående tjenesteydere, og som er ba-

seret på instrumenter som kuponer og kort, i det omfang disse instrumenter

ikke kan give anledning til tilbagebetaling, er ikke omfattet af forslaget.

Forslaget bygger på fuld harmonisering af bestemmelserne, som regulerer

retten til at udbyde betalingstjenester samt af bestemmelserne om informa-

tionsforpligtelser samt rettigheder og forpligtelser i forbindelse med udbud

af betalingstjenester.

Medlemslandene kan fastsætte nationale regler om begrænsning af "betale-

rens" tab som følge af misbrug med betalingsmidlet og kortere frister for

gennemførelse af betalinger. Informationskravene er ikke til hinder for, at

medlemslandene kan fastsætte yderligere informations-/indberetningskrav,

f.eks. på skatteområdet. Udbyderne af betalingstjenesteydelser må gerne til-

byde mere fordelagtige betingelser, end hvad der følger af direktivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/14

Forslaget fastholder princippet om, at det afsendte beløb skal komme

frem til modtageren uden fradrag eller omkostninger af nogen art. Kom-

missionen har oplyst, at forslaget ikke berører de eksisterende nationale

systemer for finansiering af betalingssystemer.

Betalinger på foranledning af betaleren skal være gennemført, og det sendte

beløb skal være indsat på modtageren konto (være til rådighed for modtage-

ren) senest med udgangen af den arbejdsdag, der følger efter afsendelsen af

beløbet. I perioden frem til den 1. januar 2010 kan betalingsformidleren og

afsenderen aftale, at fristen er længere – dog ikke mere end 3 dage. For så

vidt angår betalingsservice kan aftales en længere tidsfrist.

Betalingsformidlere skal inden aftalens indgåelse give deres kunder en ræk-

ke oplysninger om betalingsydelsen bl.a. om parternes rettigheder og plig-

ter, ansvarsforhold, accepttidspunktet ved brug af ydelsen, omkostninger,

valutakurs, klagemuligheder samt om, hvor der kan søges yderligere oplys-

ninger. Der skelnes mellem oplysningskrav for enkeltstående betalinger og

for rammeaftaler (f.eks. betalingsservice, betalingskort o.l.). Oplysningerne

kan gives periodevis. Der skal ligeledes gives en række oplysninger, efter at

en transaktion har fundet sted.

Forslaget indeholder bestemmelser om ændring og opsigelse af kontrakten.

Der må højest være en opsigelsesfrist på 1 måned for "rammeaftaler". Ved

ændring af kontraktvilkår skal der mindst være en opsigelsesfrist på 1 må-

ned, før ændringerne træder i kraft. Kontrakten videreføres med ændrin-

gen(erne), medmindre kunden opsiger aftalen.

Ved misbrug af et "verifikationsinstrument" (f.eks. et betalingskort) før der

er sket underretning til udbyder, hæfter brugeren af betalingstjenesten for op

til 150 euro. Foreligger der grov uagtsomhed eller svigagtig adfærd hæfter

brugeren ubegrænset.

Forslaget indeholder lempeligere informationskrav for betalinger, der ikke

overstiger 50 euro (såkaldte mikrobetalinger). Reglerne om overførselstid

m.m. anvendes ikke på mikrobetalinger.

Medlemslandene skal tillade behandling af personlige data i/af betalingssy-

stemer og udbydere af betalingstjenester, hvis oplysningerne er nødvendige

som led i forebyggelse, undersøgelse, bekæmpelse eller retsforfølgelse af

svig med betalingsmidler.

Medlemslandene skal indføre regler om ankemuligheder for brugere af be-

talingstjenester samt fastsætte sanktioner for overtrædelse af direktivets reg-

ler.

Kommissionen foreslår, at direktivets anvendelsesområde skal kunne tilpas-

ses til den tekniske udvikling, samt at beløbsgrænserne skal kunne tilpasses

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/14

inflationen og væsentlige ændringer på markedet i en komiteprocedure (for-

skriftsudvalg).

Kommissionen foreslår, at direktivet træder i kraft 12 måneder efter offent-

liggørelsen. Kommissionen forventer, at direktivet kan være gennemført i

medlemslandene i 2008.

Europa-Parlamentets holdning

Forslaget er omfattet af den fælles beslutningstagning og Europa-

Parlamentet skal derfor udtale sig. Der er ikke oplysninger om, hvornår ud-

talelsen vil kunne forventes at foreligge.

Nærhedsprincippet

Kommissionen beskriver forholdet til nærhedsprincippet således:

"Målene med forslaget kan ikke opfyldes på tilfredsstillende vis af med-

lemsstaterne, hvilket skyldes følgende.

Betalinger reguleres gennem en række nationale retsakter, som ofte for-

hindrer oprettelsen af europæiske betalingsstandarder, konventioner og

infrastrukturer.

Manglende retssikkerhed for udbydere og brugere af betalingstjenester og

en manglende harmonisering af de centrale rettigheder for udbydere og

brugere forhindrer indførelse af tværeuropæiske betalingssystemer, fri

udveksling af tjenesteydelser og konkurrence på de nationale markeder

for betaling.

En indsats på fællesskabsplan vil af nedenstående grunde være et mere

effektivt redskab til at nå målene med forslaget.

Omfanget og kompleksiteten af integrationsprocessen for elektroniske

detailbetalingsmarkeder kan sammenlignes med indførelsen af euroen, og

medlemsstaterne kan ikke alene overvinde de nuværende hindringer og

samordne alle involverede aktører.

Det forhold, at der samtidig gælder tre fællesskabsakter og 25 forskellige

nationale regelsæt, skaber opsplittede og nogle gange overlappende retli-

ge rammer, hvilket er blevet en hindring for integration af markederne for

betaling.

Forslaget vil medføre en fuld harmonisering på de områder, hvor det er

nødvendigt for at overvinde hindringerne for oprettelsen af et indre mar-

ked for betalinger, som blev identificeret under høringen af de berørte

parter.

Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet."

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/14

Regeringens vurdering af nærhedsprincippet

Regeringen er enig i, at etablering af en infrastruktur for betalinger i euro vil

kunne medvirke til at effektivisere betalingstjenester i både lande, der an-

vender euro som valuta, og i lande, der ikke anvender euro som valuta. En

fælles infrastruktur, som led i skabelsen af et indre marked for betalingstje-

nester vil forudsætte fælles regler på en række områder.

På det foreliggende grundlag er det regeringens vurdering, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Efter lov om visse betalingsmidler skal udbydere af betalingsmidler anmel-

de deres virksomhed til Forbrugerombudsmanden. Lovens indeholder bl.a.

bestemmelser om forretningssted, oplysningspligt, opsigelses- og ret til at få

beløb tilbageført, hæftelses- og ansvarsregler.

Som væsentligste forskelle mellem forslaget og loven kan fremhæves:

Gældende regler i betalingsmid-

delloven (bml), der berøres væ-

sentligt

Loven gælder for visse betalingsmid-

ler. Ved betalingsmidler forstås føl-

gende midler, i det omfang de kan

benyttes til at erhverve varer eller

tjenesteydelser, foranledige over-

førsel af beløb, hæve penge eller fo-

retage andre betalingstransaktioner:

1) Hævekort og betalingskort, som

er knyttet til bestemte brugere.

2) Andre fysiske legitimationsmid-

ler, som er knyttet til bestemte

brugere, og som er beregnet til

elektronisk aflæsning.

3) Koder og biometriske værdier,

som er beregnet til at legitimere

brugeren.

4) Elektronisk registrerede fordrin-

ger, som udsteder er forpligtet til at

indfri på brugers anmodning.

§ 1, stk. 4. Loven gælder ikke for re-

ne erhvervsbetalingsmidler

§ 4 Generalklausulen – stiller bl.a.

krav til teknisk sikkerhed og aftale-

vilkår

§ 11, stk.1 HR: Udsteder hæfter ved

misbrug m.v.

Forslagets bestemmelser

Forslaget gælder for alle betalinger(-

kontanter, checks m.v.) / betalings-

formidling, herunder bankoverførs-

ler, betalingsservice/direkte debite-

ringer m.v.

Forslaget gælder ikke betalinger over

50.000 EURO

Gælder som hovedregel alle betalin-

ger

Direktivet opstiller ikke teknisk eller

sikkerhedsmæssige krav til bet. Mid-

ler eller udstedere

Art. 48 og 49: Udsteder (omvendt

bevisbyrde) har ansvaret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/14

§ 11, stk. 2 Kode er anvendt uberet- Art. 50: Misbrug af ”verifikationsin-

tiget: Hæftelse op til 1.200 kr

strument” (fx bet.kort) før underret-

ning til udbyder. Ethvert misbrug:

Hæftelse: op til 150 euro. (Sondrer

ikke mellem kode, underskrift eller

andet)

§ 11, stk. 3-5 ved "grov uagtsomhed" Grov uagtsomhed eller svigagtig ad-

– hæftelse op til 8.000 kr

færd: Ubegrænset hæftelse

Direktivet gælder for alle "beta-

§ 11, stk. 6 – "autoriseret misbrug"

ubegrænset hæftelse

lingsmidler". Ubegrænset hæftelse

§ 12 Udsteder hæfter for tekniske fejl Art. 49: udbyder hæfter for uautori-

mv. (omvendt bevisbyrde)

serede bet.transaktioner

Ifølge Forbrugerombudsmandens retningslinier vedrørende fjernsalg m.v.

i betalingssystemer med betalingskort skal en kortudsteder føre penge,

trukket på et betalingskort tilbage, hvis kortindehaveren gør en række

indsigelser gældende, herunder, at den bestilte vare ikke er leveret.

Kommissionen har oplyst, at denne type regler ikke berøres af forslaget.

Forslagets enkelte bestemmelser kan dog berøre bestemmelser i retnings-

linierne.

Lov om grænseoverskridende pengeoverførsler indeholder bl.a. bestemmel-

ser om oplysningskrav ved pengeoverførsler til andre EU-lande.

Der er i Danmark en række godkendte, private klagenævn, der behandler

klager i forbrugerforhold. Ankenævnene behandler ikke sager om erhvervs-

forhold.

Klager over Dankort og andre betalingssystemer, hvor kortselskabet ejes af

et pengeinstitut eller et pengeinstitutejet datterselskab kan behandles af

Pengeinstitutankenævnet. Klager over forhold der vedrører betalingskort fra

kortselskaber, der ikke ejes af et pengeinstitut, kan behandles af Forbruger-

klagenævnet.

Klager over udbydere af almindelige teletjenesteydelser behandles af Te-

leankenævnet. Klageadgangen fsva. overtakserede teleydelser – f.eks.

hvor abonnementet og teleydelsen bruges til at erhverve elektroniske ind-

holdsydelser – følger særlige regler og brancheaftaler. For overtakserede

tjenester med integreret taksering glæder for 8-cifrede abonnentnumre

reglerne i Service 900-reguleringen, hvorefter en klage kan indbringes for

den udbyder, der har videretildelt den involverede indholdsudbyder det

overtakserede nummer. Udbyderens afgørelse kan påklages til Service

900-Nævnet.

For overtakserede SMS-beskeder gælder en brancheaftale, som branchen

i regi af TI har udarbejdet. Branchen fører selv tilsyn med, at reglerne i

brancheaftalen overholdes.

Det er pt. uvist, hvorvidt f.eks. overtakserede teleydelser vil være omfattet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/14

Der er ikke private, godkendte ankenævn for alle typer betalingstjenester.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for den finansielle

sektor samt til en række organisationer, hvis medlemmer forventes berørt af

forslaget.

Næsten alle høringssvar har peget på, at der er en række uklarheder i tek-

sten, som bør afklares under forhandlinger, og inden der kan tages endelig

stilling til forslaget. Svarene indeholder en række bemærkninger til de en-

kelte artikler.

Danmarks Nationalbank (DN) støtter forslaget, som vil medvirke til at fjer-

ne de juridiske barrierer for et indre marked for detailbetalinger. En række

forhold ved direktivet skal dog præciseres nærmere for at få afklaret forsla-

gets anvendelsesområde. Det drejer sig bl.a. om begrebet "en betalingskon-

to", der er væsentlig for forståelsen af betalingstjenester i direktivets anneks.

Tilsvarende skal det klargøres, hvad der forstås ved "et begrænset netværk

af nærtstående tjenesteudbydere". Som direktivet foreligger, er det også

usikkert, hvilke risici, der knytter sig til betalingsinstitutter. Så længe der er

tvivl om disse risici, kan der ikke tages stilling til direktivets tilsynskrav til

betalingsinstitutter. DN peger desuden på, at det er vigtigt, at direktivet ta-

ger passende højde for, at nogle EU-lande ikke deltager i eurosamarbejdet.

Dansk Aktionærforening lægger vægt på, at danske aktionærer har adgang

til sikre og hurtige betalingssystemer ved handel med værdipapirer, og at

systemerne har lave omkostninger.

Dansk Handel & Service (DHS) deler Kommissionens ønske om at sikre et

velfungerende indre marked for betalinger i EU. DHS peger på, at der ikke

bør ændres i eller skabes uklarhed i forbindelse med betaling for brug af be-

talingsmidler. Gebyrer for brug af betalingsmidler bør kunne gøres synlige

for brugerne af betalingsmidlerne.

Finansrådet (FR) peger på, at der er tale om store omkostninger i forbindel-

se med opbygningen af den nye infrastruktur for betalingstransaktioner i eu-

ro. Der findes ikke planer om at opbygge tilsvarende infrastrukturer for an-

dre valutaer (90% af grænseoverskridende betalinger i EU foregår i euro).

Besparelser som følge en ny infrastruktur må derfor ses i lyset af disse inve-

steringer, og der må tages udgangspunkt i løsninger, der er markedsmæssigt

grundlag for at etablere. FR mener, at forslaget griber mere ind i den fri

prisdannelse, herunder i valørpraksis end nødvendigt. FR støtter harmonise-

ring inden for det regulerede område. FR ønsker en analyse af forslagets

konsekvenser for den eksisterende danske betalingsinfrastruktur. FR peger

på, at forslagets frister for overførsel ikke kan opfyldes i alle valutaer. For-

slagets anvendelsesområde skal for så vidt angår fristen for overførsel kun

omfatte overførsler i euro.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/14

Forbrugerrådet kan overordnet set tilslutte sig, at der bliver skabt et lovgiv-

ningsmæssigt fundament for hurtigere og billigere systemer for betalings-

tjenester. Forbrugerrådet mener, at lov om visse betalingsmidler fungerer

ganske hensigtsmæssigt og er stærkt bekymret for, at forslaget vil betyde en

forringelse af det danske beskyttelsesniveau. Rådet tager afstand fra, at det

bliver muligt at aftale sig til passiv accept ved væsentlige ændringer i afta-

legrundlaget. Renten bør kun kunne ændres på objektivt grundlag. Forbru-

geren bør kunne opsige en aftale uden omkostninger, hvis aftalevilkårene

ændres til ugunst for forbrugeren. Rådet tager afstand fra de foreslåede an-

svarsregler, som vil betyde, at forbrugerne vil komme til at hæfte for mis-

brug med 150 euro og uden begrænsning ved groft misbrug. Rådet støtter

medtagelsen af valideringsregler i forslaget. Rådet foreslår, at reglerne i

Danmark om beskyttelse af persondata bevares. Der bør endvidere være en

generalklausul i lighed med § 4 i lov om visse betalingsmidler, og det bør

sikres, at forbrugere ved forudbetalte betalingsmidler kan få tilbagebetalt en

restværdi efter gyldighedens udløb.

Oliebranchen fremhæver, at brændstofkort primært har til formål at gøre det

lettere for selskabernes kunder at gøre indkøb inden for et (meget) begræn-

set) forretningsområde. Der er knyttet en række begrænsninger til brænd-

stofkort. Der indgår også en række on-lineløsninger i nogle typer kort. Der

bør derfor ikke gælde samme regler for brændstofkort som for "bankkort".

Telekommunikationsindustrien (TI) har efterlyst en afklaring af forslagets

anvendelsesområde for teletjenester, idet forslagets tekst og den tilhørende

"impact assessment" er modstridende. TI peger på, at "forudbetalte telekort"

ikke giver mulighed for at identificere den, der foretager opkaldet.

Andre landes holdninger

De foreløbige tilkendegivelser om forslaget har koncentreret sig om

de krav, som formidlere af betalingstjenester skal opfylde. En række

lande forbeholder betalingsformidling for kreditinstitutter. Disse

lande ønsker, at der fastsættes krav til betalingsformidleres egenka-

pital og evt. kapitaldækning. Kommissionen mener ikke, at der er

særlige risici for kunderne ved betalingsformidling. Der er tale om

"flytning" af penge – ikke om opbevaring. Betalingsformidlere må

ikke modtage indskud. Der er derfor ikke behov for særlige beskyt-

telseskrav af hensyn til sikkerheden for kundernes tilgodehavender.

Den infrastruktur, der skal danne grundlag for hurtigere gennemfø-

relse af grænseoverskridende betalinger, er p.t. under opbygningen.

Infrastrukturen skal alene kunne foretage overførsler i euro. De fle-

ste ikke-eurolande, herunder Danmark, har peget på, at der er behov

for en længere gennemførelsesfrist for overførsler til ikke-euro valu-

taer.

Ønsker om afklaring af forslagets anvendelsesområde i forhold til e-

pengedirektivet, herunder særligt hvilke regler der skal gælde for

betalinger ved hjælp af mobiltelefoner eller via internettet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/14

Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter det overordnede formål med direktivet med opbygning

af en EU betalingsinfrastruktur for betalinger i euro, herunder:

At forslaget gennemførelse sker i nær tilknytning til opbygningen

af betalingsinfrastrukturen bag SEPA

At der skal gælde ensartede regler for sammenlignelige typer af be-

talingsformidling.

At krav til – og tilsyn med - virksomheder, der driver betalingsfor-

midling, må være proportionale med de risici og forretningsmulig-

heder, som er knyttet til denne type virksomhed.

Indførelse af harmoniserede regler må forudsætte, at den infrastruktur, der

skal danne grundlag for hurtigere gennemførelse af grænseoverskridende be-

talinger er etableret. På områder, hvor der er forskelle mellem betalinger i eu-

ro og i andre valutaer, og hvor der derfor er behov for f.eks. en længere gen-

nemførelsesfrist for overførsler i ikke-euro valutaer, skal direktivet tage høj-

de for disse forskelle.

Regeringen arbejder for en afklaring af forslagets anvendelsesområde, især:

Afgrænsningen af elektroniske betalinger, der vil være omfattet af

forslaget (herunder overtakserede tjenester via mobiltelefonen, den

almindelige telefon eller internettet dvs. f.eks. hvor en ringetone er-

hverves via et telefonabonnement eller et forudbetalt taletidskort)

I forhold til e-pengedirektivet

Regionale og lokale betalingssystemer (så de ikke skal opfylde be-

tingelserne for at drive grænseoverskridende virksomhed).

Hjemlandets tilsynsmyndigheds adgang til at foretage kontrol på

stedet i værtslandet.

Det nærmere indhold af bestemmelsen om samarbejde mellem tilsynsmyn-

digheder i forskellige medlemslande må afklares under forhandlingerne, idet

forslagets ordlyd ikke svarer til det hjem-/værtsland"tilsynssystem", som be-

nyttes i direktiverne om virksomhed som kreditinstitut, forsikringsselskab og

for værdipapirhandel. Det må navnlig afklares, hvad der skal forstås ved, at

hjemlandets tilsynsmyndighed kan foretage kontrol på stedet i værtslandet.

Som også anført i Forbrugerrådets høringssvar vil en vedtagelse af forslaget i

den fremlagte form betyde en forringelse af beskyttelsesniveauet i Danmark.

Regeringen vil arbejde for, at beskyttelsesniveauet i forslaget kommer til at

svare til det gældende beskyttelsesniveau i Danmark.

Ansvarsreglerne i forbindelse med uberettiget brug af betalingsmidler bør ud-

formes, så de tilskynder udbydere til udvikling og brug af "systemer" med

højest mulig sikkerhed og brugerne til at sikre sig bedst muligt mod misbrug

af systemet.

Regeringen støtter, at klager over betalingsformidling i videst muligt omfang

behandles af ankenævn, når der er tale om forbrugerforhold. I erhvervsfor-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/14

hold bør ankenævn være en mulighed, men der bør ikke være en pligt til at

benytte ankenævn i erhvervssager, da klagesager i erhvervsforhold ofte inde-

bærer en mere omfattende bevisførelse.

Regeringen arbejder for, at direktivet bliver konkurrenceneutralt og ikke på-

virker innovation og udvikling af nye former for betalingstjenester. Beløbs-

grænserne for mikrobetalinger undersøges nærmere.

Regeringen arbejder for, at der ved fastsættelsen af "mindste overførselstid"

tages højde for, at en fristen først regnes fra det tidspunkt, hvor en betalings-

formidling bliver "on-line". Det bør være muligt at foretage indbetalin-

ger/foretage udbetalinger på "ekspeditionssteder", der ikke er on-line, for f.

eks. at sikre betjening af kundegrupper eller lokale områder med tjeneste-

ydelser, der omfatter betalingstjenester.

Regeringen arbejder for, at de danske indenlandske betalingssystemer påvir-

kes mindst muligt, at der bliver den nødvendige tid til at gennemføre direkti-

vet i medlemslandene og til at tilpasse sig en ny infrastruktur for grænseover-

skridende betalinger.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Gennemførelsen af forslaget vil betyde, at der skal fastsættes regler om

- Krav om tilladelse til at drive betalingsformidling

- Oprettelse af et register over virksomheder, der har tilladelse til at

drive virksomhed som betalingsformidler

- Tilsyn med betalingsformidlere

- Adgang til betalingssystemer

- Renteberegning / valørdage

- Ansvar for at en betaling kommer frem til "det modtagende institut"

i et 3. land.

Endvidere skal en række bestemmelser tilpasses direktivet, særligt:

- Informationskrav ved betalinger

- Regler om ansvar ved uberettiget brug af betalingsmidler

- Udbygning af ankemuligheder

- Accepttidspunkt for gennemførelsen af en betaling

- Tidspunktet for seneste indsigelse mod gennemførelsen af en beta-

ling

- Regler om databeskyttelse og videregivelse af oplysninger

Som konsekvens af forslaget foreslår Kommissionen, at direktiv 97/7/EF

om grænseoverskridende pengeoverførsler og art. 8 i direktivet om fjernsalg

af finansielle tjenesteydelser (2002/65/EF)

ophæves. I konsekvens heraf

skal lov om grænseoverskridende pengeoverførsler

ophæves.

Artikel 8

Betaling med kort

Medlemsstaterne påser, at det er muligt for en forbruger:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/14

Der skal vedtages regler om sanktioner ved overtrædelse af de gennemførte

regler.

Kommissionens konsekvensanalyse indeholder ikke beregninger, der gør

det muligt at skønne over forslagets statsfinansielle konsekvenser. Da direk-

tivets anvendelsesområde og det tilsyn, som beskrives i forslaget, ikke er

endeligt afklaret, er det vanskeligt at skønne over statsfinansielle konse-

kvenser. Det må forudses, at der må afsættes ressourcer til det øgede tilsyn

med udstedere af betalingsinstrumenter, som forslaget lægger op til.

Forslaget berører ikke regler, der fastsættes af regioner, amter og kommu-

ner. Fordele i form af større konkurrence på betalingsformidlingsområdet

vil også omfatte offentlige brugere af betalingstjenester. Forslaget berører

ikke miljøbeskyttelse.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen anfører de potentielle besparelser til 50-100 mia. euro. på

EU-plan.

Forslagets afsnit om "konsekvensanalyse" indeholder ikke prog-

noser over økonomiske fordele eller omkostninger ved forslaget for de en-

kelte medlemslande. Kommissionen henviser til den udsendte "impact as-

sessment"

Beskrivelsen af forslagets makroøkonomiske konsekvenser i de ledsagende

bemærkninger og i den ledsagende "Impact Assessment" gør det ikke mu-

ligt at beregne konsekvenserne. De nordiske lande er – som Kommissionen

peger på – blandt de lande, der har meget velfungerende infrastrukturerer

for indenlandsk betalingsformidling. Beregning af en forholdsmæssig andel

af de anførte besparelser vil derfor overvurdere de samfundsmæssige forde-

le i Danmark.

Forslagets anvendelsesområde fremgår ikke klart af teksten. Der er derfor

usikkerhed om, hvilke virksomheder, der bliver omfattet af forslagets be-

stemmelser.

— at anmode om annullering af en betaling, hvis et betalingskort er blevet anvendt svig-

agtigt i forbindelse med en fjernsalgsaftale

— at blive krediteret for eller få refunderet det betalte beløb, hvis der er tale om en så-

dan svigagtig anvendelse.

Lov nr. 237 af 21. april 1999.

Beregningen er baseret på, at der årligt udstedes mere end 20 mia. regninger/fakturaer

(invoices), og at hver regning/faktura koster 25 euro i administration. Finlands Natio-

nalbank har anslået antallet af ikke-kontanttransaktioner til 60 mia. med en gns. omkost-

ning på 10-20 euro.

Link:

http://www.europa.eu.int/comm/internal_market/payments/docs/framework/sec_2005_1

535_en.pdf

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/14

For Danmarks vedkommende må også tages i betragtning, at der i Danmark

allerede er taget en række af de initiativer, som forventes knyttet til den nye

infrastruktur, f.eks. besparelser i forbindelse med e-fakturering.

De samfundsmæssige fordele ved forslaget består i opbygning af en beta-

lingsinfrastruktur, der gør det muligt at overføre betalinger i euro til andre

EU-lande hurtigere end det er muligt i dag. Denne infrastruktur vil skabe en

øget konkurrence på betalingsformidlingsområdet. Infrastrukturen vil gøre

det muligt at effektivisere betalinger til andre EU-lande. Det vil f.eks. gøre

det muligt for erhvervsvirksomheder at foretage betalinger til alle EU-lande

efter et system.

De samfundsmæssige omkostninger ved oprettelsen af en europæisk infra-

struktur for betalinger afholdes først og fremmest af den europæiske bank-

industri. Der er allerede afholdt udviklingsomkostninger samt omkostninger

til opbygningen af en ny infrastruktur. Omkostningerne må forventes at sti-

ge frem til 2008, hvor infrastrukturen forventes taget i brug. Efter dette tids-

punkt må der i en kortere periode forventes omkostninger til udbygning af

infrastrukturens basisfunktioner for at kunne tilbyde kunderne mere omfat-

tende betalingsydelser.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

For betalingsformidlere vil konsekvenserne først og fremmest bestå i tilpas-

ning af eksisterende edb-systemer, forretningsgange, ændring af forret-

ningsbetingelser, orientering af kunder m.m. Samtlige pengeinstitutter vil

skulle foretage disse ændringer.

For de enkelte virksomheder vil der være omkostninger forbundet med til-

pasning eller tilslutning til den nye infrastruktur, f.eks. som følge af nye el-

ler ændrede standarder. Når tilslutningen har fundet sted må der forudses

besparelser og fordele ved at betalinger i hele EU-området kan administre-

res fra et "betalingscenter".

Der er registreret 52 udstedere af kreditkort i medfør af lov om visse beta-

lingsmidler. Herudover er registreret 134 betalingssystemer.

Efter Kommissionens oplysninger vil teleselskaber, der driver mobiltelefo-

ni, være omfattet af forslaget, hvis der kan foretages betalinger via en mo-

biltelefon.

På grund af det uafklarede spørgsmål om, i hvilket teleselskaber, der udby-

der de facto betalingstjenester (som f.eks. betaling af parkeringsafgifter, køb

i automater og overtakserede teletjenester), er omfattet, kan de omkost-

ningsmæssige konsekvenser for telebranchen og relaterede brancher pt. ikke

vurderes. Forslaget indebærer alene en regulering af de teletjenester, der in-

deholder betalinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/14

Der er p.t. registreret ca. 150 virksomheder i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

i medfør af "hvidvaskloven".

Omkostninger/konsekvenser for branchen vil afhænge af den nærmere af-

grænsning af anvendelsesområdet.

Der gælder allerede en række regler på det område, som forslaget harmoni-

serer. For virksomheder, der allerede er registreret i medfør af lov om visse

betalingsmidler og hvidvaskloven, vil der blive tale om tilpasning af bestå-

ende systemer, forretningsgange m.v. og dermed først og fremmest om en

engangsudgift. Virksomheder, der ikke er registreret efter de gældende reg-

ler, skal ansøge om tilladelse i medfør af de regler, som gennemfører direk-

tivet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der fremsendt nærhedsnotat af 3. februar 2006 til Europaudvalget –

KOM(2005)603 - bilag 1 og Erhvervsudvalget. – ERU alm. del – Bilag 230.