Notat
J.nr. sns-401-00763
Den 12. juli 2007
Miljøministerens notat ad KOM (2005) 0163 Forslag til Rådets beslutning om markedsføring i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af et majsprodukt (Zea mays
L. linje MON 863), der er genetisk modificeret med henblik på resistens over for majs-rodorm
i forlængelse af samråd i Folketingets Europaudvalg d. 1. juni 2007.
Spørgsmål 2:
Ministeren bedes, som lovet på europaudvalgsmødet den 1. juni 2007, oversende et notat der re-
degør for om forsigtighedsprincippet i direktiv 2001/18/EF kan anvendes ved antibiotikaresistens-
markører i GMO-majs, hvorved et dansk forbud kan retfærdiggøres.
Svar:
Direktiv 2001/18/EF (udsætningsdirektivet) har indarbejdet forsigtighedsprincippet i sin udformning
for så vidt angår anvendelsen af antibiotikaresistente markørgener, idet det fastslås i direktivets
artikel 4 stk. 2, at Kommissionen og medlemsstaterne skal sikre, at GMO’er, der indeholder gener,
som udtrykker resistens overfor antibiotika anvendt i human- eller veterinærmedicinsk behandling,
skal tages specielt i betragtning ved miljørisikovurderingen med henblik på identifikation og udfas-
ning af de antibiotikaresistensmarkører, der kan have uønskede virkninger på menneskers sund-
hed og miljøet.
Kommissionen har udarbejdet et sæt retningslinier for anvendelse af antibiotikaresistensmarkører i
GMO’er på fællesskabsplan, som nærmere udmønter art. 4 stk. 2 ved at identificere de antibiotika-
resistensmarkører, der kan have uønskede virkninger på menneskers sundhed og miljøet. Da der
ifølge de danske regler ikke gives tilladelse til GMO’er, der indeholder antibiotikaresistente markør-
gener, og da der endnu ikke er vedtaget et sæt retningslinier for anvendelse af antibiotikaresistente
markørgener i GMO på fællesskabsplan stemmer Danmark konsekvent nej ved afstemninger under
udsætningsdirektivet i såvel komité som råd i sager, hvor GMO’en indeholder antibiotikaresistens-
markører.
Når en GMO har opnået EU-godkendelse er samtlige medlemsstater retsligt forpligtet til at tillade
markedsføring af GMO’en, idet der er tale om et totalharmoniseringsdirektiv. Dette gælder uanset
hvordan, det enkelte medlemsland har stemt i EU.
Anvendelse af beskyttelsesklausulen i direktivets artikel 23 med henblik på at forbyde markedsfø-
ring af en konkret GMO, som har en EU-godkendelse, forudsætter, at medlemsstaten på baggrund