Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 af 17. november 2005 fra Folketingets Europaudvalg. |
Spørgsmål nr. 1:
Svar:
Ministeriets brevveksling med Scleroseforeningen oversendes hermed.
Jeg mener, at Scleroseforeningens henvendelse til ministeriet på ganske klar vis redegør for, hvordan en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af vagter under hjælperordningen, der har hjemmel i servicelovens § 77, kan komme i konflikt med § 4 i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, som fastsætter et loft over den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 48 timer.
Servicelovens § 77, stk. 1 og 2 ser således ud:
§ 77. Kommunen yder et tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et aktivitetsniveau, som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte.
Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 forudsætter, at modtageren selv er i stand til at administrere hjælpeordningen, herunder at ansætte den nødvendige hjælp og være ansvarlig for den daglige arbejdstilrettelæggelse.
Som det ses, er den handicappede arbejdsgiver for hjælperen, og da der ikke findes nogen overenskomst på området, er der ikke efter de gældende danske regler mulighed for at afvikle hviletid i den rådighedstid, der ellers udgør en betydelig del af en handicaphjælpers 24-timers vagt, og dermed undlade at medregne rådighedstiden i beregningen af den ugentlige arbejdstid.
§ 19 i arbejdstilsynets bekendtgørelse om hviletid og fridøgn bestemmer følgende:
§ 19. Vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan aftale, at den daglige hvileperiode i et begrænset omfang kan udskydes eller nedsættes til 8 timer.                                                                    Â
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte parter kan endvidere aftale, at den daglige hvileperiode ved rådighedstjeneste kan udskydes eller nedsættes til 8 timer, og at hvileperioden kan ligge i rådighedstjenestetiden.
En ændring af Arbejdstilsynets bekendtgørelse, så det fx også bliver muligt at aftale afvikling af hviletid i den inaktive rådighedstid uden overenskomst, ville set med danske øjne kunne løse problemet med handicaphjælpernes arbejdstid, men det er problematisk at ændre reglerne på en måde, der direkte går imod domstolens praksis (SIMAP-dommen).
Af samme grund ville det heller ikke i dag være muligt at afhjælpe problemet ved at indgå en kollektiv overenskomst, hvis noget sådant ellers kunne lade sig gøre. De gældende danske overenskomster fx på sundhedsområdet strider således også mod domstolens praksis, selvom de er i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse.
Indførelse af en adgang til på grundlag af skriftlig individuel aftale at fravige loftet på 48 timer vil derimod kunne løse det af Scleroseforeningen rejste problem med handicaphjælpernes arbejdstid, uden at gældende EU-ret anfægtes, og opt out-bestemmelsen i det gældende arbejdstidsdirektiv kan dermed bruges til via en lovændring at sikre, at hjælperordningen efter servicelovens § 77 kan fungere optimalt.