Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2005) 0586
Offentligt
23. april 2008
Eksp.nr. 531530
gmo-sfs
Spørgsmålet om kompetenceafgivelse i forbindelse med vedtagelse af
direktivforslaget om opfyldelse af kravene til flagstater, KOM
2005(586) - bilag til besvarelse af spørgsmål 1, stillet af Europaudval-
get den 1. april 2008
Rådets Juridiske Tjeneste har om flagstatsdirektivforslagets betydning med
hensyn til eksklusiv fællesskabskompetence udtalt sig mundtligt på et mø-
de i transportarbejdsgruppen den 3. marts 2008. På opfordring fra flere
medlemsstater, herunder Danmark, har tjenestens direktør tillige udtalt sig
på et møde i Coreper den 19. marts 2008.
Rådets Juridiske Tjeneste vurderer, at der med forslaget vil blive eksklusiv
fællesskabskompetence, for så vidt angår ændringer i IMO-kodens generel-
le bestemmelser og bestemmelserne om flagstatsforpligtelser. Det skyldes,
at der i direktivforslaget lægges op til at lade de pågældende dele af IMO-
koden være bindende som en del af EU-retten. Dermed vil en ændring af
IMO-koden i sagens natur berøre EU-retten.
Helt tilbage i 1971 fastslog EF-Domstolen, at en international aftale, der
berører EU-retten, skal indgås/ændres gennem Fællesskabet frem for af
medlemsstaterne hver for sig (den
såkaldte ”AETR”-dom,
sag 22/70,
Kommissionen mod Rådet, Saml. 1971, s. 41). Overført på den konkrete
sag indebærer det, at stillingtagen til fremtidige ændringer af IMO-koden,
der måtte berøre det foreliggende direktivforslag (hvis det vedtages), skal
ske gennem Fællesskabet frem for af medlemsstaterne hver for sig. Dette
udtrykkes undertiden sådan, at Fællesskabet har eksklusiv kompetence til
at vedtage de pågældende ændringer.
Rådets Juridiske Tjeneste vurderer, at direktivforslaget i dets nuværende
udformning indebærer, at de forpligtelser, som medlemsstaterne har som
flagstater i henhold til de nævnte dele af IMO-koden, tillige med de seks
konventioner på søfartsområdet, som IMO-koden berører, vil blive omfat-
tet af Fællesskabets eksklusive kompetence.
I praksis vil det indebære, at man i Fællesskabet skal blive enige, før med-
lemsstaterne kan agere i IMO på de pågældende områder.