Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
23. februar 2006
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 101) Forslag til Lov om ændring af
lov om folkeskolen (Styrket evaluering og anvendelse af nationale test
som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver m.v.) har Folketin-
gets Uddannelsesudvalg i brev af 8. februar 2006 stillet mig følgende
spørgsmål:
Spørgsmål 12:
Hvorfor skal elevernes tilegnelse af kundskaber og færdigheder evalue-
res, jf. § 1, nr. 5, når det i den af regeringen foreslåede nye formålspara-
graf, jf. alm. del - bilag 165, ikke længere er en del af folkeskolens formål,
at eleverne skal tilegne sig kundskaber og færdigheder, men at eleverne
skal gives kundskaber og færdigheder?
Svar:
Evalueringen skal afdække, hvad eleverne har lært eller hvad de har
tilegnet sig. Formuleringen i den foreslåede nye udgave af formålspara-
graffen tilsigter at understrege skolernes ansvar for, at eleverne lærer, det
de skal.
Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.
Med venlig hilsen
Bertel Haarder