Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
23. februar 2006
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 101) Forslag til Lov om ændring af
lov om folkeskolen (Styrket evaluering og anvendelse af nationale test
som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver m.v.) har Folketin-
gets Uddannelsesudvalg i brev af 8. februar 2006 stillet mig følgende
spørgsmål:
Spørgsmål 15:
Hvordan definerer ministeren et »internt pædagogisk arbejdsredskab«,
jf. bemærkningerne til § 1, nr. 18?
Svar:
Det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 6, at testene skal udgøre et
værktøj, der kan medvirke til et godt overblik over den enkelte elevs fag-
lige niveau og derigennem bidrage til grundlaget for faglige fremskridt
for den enkelte elev ved at målrette undervisningen til elevens behov og
forudsætninger. Testene anvendes sammen med andre elementer som
led i den løbende evaluering fremadrettet til brug i vejledningen af den
enkelte elev, den videre planlægning af undervisningen og underretning
af forældrene med henblik på at tilrettelægge en undervisning og et for-
ældresamarbejde, der understøtter eleven bedst muligt.
Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.
Med venlig hilsen
Bertel Haarder